Rystelser i mount

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Rystelser i mount

  • Dette emne har 11 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 9 måneder siden af Søren Hansen. This post has been viewed 30 times
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #103856

    Søren Hansen
    Deltager
      • Giant

      Jeg stod her til aften fra ca 23.00 til for 10 min siden og hyggede mig med visuel kig på nattehimlen.

      Havde fat i Vega, Deneb, Altair, Arcturus og Spica, alle stod de knivskarpt, eller så skarpt som det kan lade sig gøre med min 6″ Skywatcher 750 mm f5,0 på mit EQ 3-2 mount.

      Da jeg så ville kigge på Saturn, oplevede jeg noget underligt. Saturn så ud som om den var dobbelt, på den måde at hvis man tager et billede ad den, og lægger et billede mere ovenpå, bare forskudt 3/4 planet nedad. Først troede jeg den var gal med mit okular, men da det var der både med 25 og 20 mm’eren, med og uden Barlov, var jeg klar over det måtte være noget andet.

      Det fik mig til at spekulere, til jeg fandt ud af hvorfor. Løsningen kom da jeg ved et uheld afbrød strømmen til RA motoren, så stod Saturn pludselig knivskarp, men drev rimelig hurtigt ud af synsfeltet.

      Nu er mit spørgsmål så, hordan kan det være det er sådan ? Det er ikke observeret når jeg kiggede på ovenstående stjerner, de stod pivskarpe, selv med min 4 mm okular = 187 x forstørrelse. Der er ikke justeret andet end flytning af tubus til de forskellige himmel legemer, og både RA og Dec aksel er låst med samme kraft hver gang.

      #103858

      helgeras
      Deltager
        • Giant

        Hej,

        var dit teleskop i balance, dvs. hvis du låste den op, blev den så blot i den position den var i?

        Mvh. Helge

        #103860

        Lars Malmgren
        Deltager
          • Super Nova

          Det er sandsynligvis en kombination af flere ting.

          Hvis dit teleskop er i perfekt balance, så kan den stå og hoppe i gearene.
          Der er altid lidt (eller mere) slup i gearne/snekken, hvilket for det til at “hoppe”, når steppemotoren skifter til næste step. Dette sker nemlig i et lille ryk.

          Teleskopet skal derfor ikke være i 100% perfekt balance, kun næsten. Det foretrækkes, at der er lidt overvægt mod øst.

          Næste problem kan være et løst sekundær spejl. Sammen med gearenes “hopperi” kan de sidde og ryster lidt. Det kunne meget vel forklare det dobbelt-billede du beskriver.

          Hvad sker der, hvis du med en finger tapper lidt til tubus, mens du kikker i okularet?
          Hopper billedet helt vildt, eller bare lidt. Forsvinder rystelserne hurtigt eller langsomt?

          #103871

          Søren Hansen
          Deltager
            • Giant

            helgeras wrote: Hej,

            var dit teleskop i balance, dvs. hvis du låste den op, blev den så blot i den position den var i?

            Mvh. Helge

            Hej Helge.

            Nej teleskopet er med vilje gjort lidt bagtungt ned mod primærspejlet, da jeg skifter mellem diverse okularer med og uden barlow, og af og til også fotograferer.

            Det er justeret således at det er i perfekt balance på dec akslen, når 350D med barlow er monteret, og på ra akslen er det ballanceret med kamera pegende væk fra mount’et, altsammen udbalanceret med kontravægtstangen i vandret position.

            #103873

            Søren Hansen
            Deltager
              • Giant

              Lars Malmgren wrote: Det er sandsynligvis en kombination af flere ting.

              Det er jeg også kommet til i løbet af dagen

              Lars Malmgren wrote: Hvis dit teleskop er i perfekt balance, så kan den stå og hoppe i gearene.Der er altid lidt (eller mere) slup i gearne/snekken, hvilket for det til at “hoppe”, når steppemotoren skifter til næste step. Dette sker nemlig i et lille ryk.Teleskopet skal derfor ikke være i 100% perfekt balance, kun næsten. Det foretrækkes, at der er lidt overvægt mod øst.

              Det er også lidt bagtungt, det du kalder overvægt mod øst ved jeg ikke om det er, men motoren skubber hele tiden “op ad bakke”.

              Lars Malmgren wrote: Næste problem kan være et løst sekundær spejl. Sammen med gearenes “hopperi” kan de sidde og ryster lidt.  Det kunne meget vel forklare det dobbelt-billede du beskriver.Hvad sker der, hvis du med en finger tapper lidt til tubus, mens du kikker i okularet?Hopper billedet helt vildt, eller bare lidt.  Forsvinder rystelserne hurtigt eller langsomt?

              Sekundærspejlet sidder ok fast, jeg kan ændre det hvis jeg vil, ved at bruge lidt kraft, men det rykker sig ikke ved at tappe let på det, jeg har spændt det med let hånd.

              Ved at tappe på tubus eller mount ryster billedet ikke mere end at jeg kan holde en stjerne i et 20 mm okular med barlow, og i løbet af et sekund er det næsten helt under kontrol, og efter 2 – 2½ sekund er der ro på igen.

              Det der undrer mig er at det kun var når jeg kiggede på Saturn, ikke når jeg kiggede på Arcturus og Spica der stod meget tæt ved. Det var repeterbart, og resultatet var det samme hver gang jeg gik til bage til Saturn.

              At rystelserne stoppede når jeg slukkede for Ra motoren får mig til at tænke på at jeg måske lige skal checke om den har løsnet sig. Det faldt mig lige ind nu her hvor jeg sidder og skriver, men tak for forslagene, jeg vender tilbage senere når jeg har været ude og kigge igen.

              #103896

              Lars Malmgren
              Deltager
                • Super Nova

                Ok, det lyder som om du har en god fornemmelse af hvad der foregår.
                Det er jo bare at tjekke een ting ad gangen.

                Lidt besynderligt, at det kun sker når du observerer Saturn, men måske har det noget med vinklen mountet står i !?
                Det med en løs motor lyder også meget plausibelt…

                Happy hunting Wink

                #103897

                Søren Hansen
                Deltager
                  • Giant

                  Jeg tror at jeg har fundet ud af det, her til aften var det ligemeget hvad jeg så på, det hele slørede lige så snart jeg tændte for motoren.

                  Jeg har været alle møtrikker, bolte, umbraco skruer og hvad ved jeg efter, lige lidt har det hjulpet.

                  Den eneste mulighed jeg kan se jeg har tilbage, er at skabe ubalance i større eller mindre grad, enten i tubus på dec akslen, eller med modvægt på ra aksel, eller en kombination af begge.

                  En anden mulighed er eventuelt at købe den LXD75 madsen har til salg, eller en EQ5 med 8″ Skywatcher jeg har fået tilbudt til en god pris.

                  Hvis jeg vælger den sidste løsning med et nyt mount, er jeg dog i tvivl om jeg skal købe madsen’s mount, eller den anden, og så gå op til 8″ i stedet for den 6″ jeg har nu.

                  #103915

                  Søren Hansen
                  Deltager
                    • Giant

                    Var lige ude for 5 minutter siden, har monteret Bresser’en i stedet for SkyWatcher’en og kunne i 1 minut se Saturn med 4 mm okular og 2 x Barlow.

                    Det giver efter min beregning ~ 450x forstørrelse, men i følge alle de hjemmesider jeg har besøgt, burde den ikke kunne gå over ~200X. Det er jeg nu ligeglad med, og jeg nød Saturn de ca 60 sekunder det lod sig gøre. Jeg kan stadig klare ~250x, og senere har jeg planer om at prøve om jeg kan komme helt op i højeste forstørrelse igen.

                    I morgen aften prøver jeg at montere SkyWatcher’en igen for at se om rystelserne også er forsvundet i den.

                    Alle rystelser er væk efter jeg fik spændt de 3 skruer der holder bakken fast til benene.

                    En hjertelig tak til dem der kom med råd og vejledning.

                    #103919

                    Anonym
                      • Nova

                      sidewind wrote: Hvis jeg vælger den sidste løsning med et nyt mount, er jeg dog i tvivl om jeg skal købe madsen’s mount, eller den anden, og så gå op til 8″ i stedet for den 6″ jeg har nu.

                      Det er min opfattelse at EQ5 og LXD75 er meget ens, lige bortset fra GOTO systemet (Synscan vs Autostar). LXD75 kan sagtens bære en (kort) 8″ Newton, det har jeg prøvet på min et par gange hvor jeg har lånt en 8″. Det har dog kun været visuelt. Der er også rapporter om, at en herfra (kan desværre ikke huske hvem… Ouch) bruger en LXD75 med en 10″ visuelt. Til DSO-foto tror jeg dog næppe en 10″ Newton er sagen på denne størrelse mount, men måske ok til planetfoto.

                      Jeg har også en Bresser MON-1, som vist er lidt det samme som EQ3-2 ( http://www.youtube.com/watch?v=1LD6zwkdsZw ). Der er LXD75’eren (og derfor også EQ5) meget mere stabil. Bresseren er dog rigtig god som rejsemontering med en lille refraktor.

                      Fandt du ud af hvad dit problem var?

                      madsen2013-06-06 08:15:46

                      #103964

                      Søren Hansen
                      Deltager
                        • Giant

                        Ikke endnu madsen, det er for lyst til at se noget.

                        Hvor mit problem ligger mellem din LXD og EQ5’eren er at din er billig og har goto system, mens EQ5’eren ikke har goto og “kun” motor på RA akslen, tilgængæld følger der en 8″ SkyWatcher med.

                        Jeg er som sagt i syv sind.

                        Nå jeg må hellere gøre klar til at se at gøre klar til lidt kiggeri, og om det har hjulpet at spænde bakken helt fast.

                        #103987

                        Anonym
                          • Nova

                          sidewind wrote: Hvor mit problem ligger mellem din LXD og EQ5’eren er at din er billig og har goto system, mens EQ5’eren ikke har goto og “kun” motor på RA akslen, tilgængæld følger der en 8″ SkyWatcher med.

                          Jeg er som sagt i syv sind.

                          Det er den klassiske diskussion i astro-kredse, goto vs non-goto vs åbning, der er lige så mange meninger som der er r*vh*ll*r. Held og lykke

                          #104004

                          Søren Hansen
                          Deltager
                            • Giant

                            madsen wrote: Det er den klassiske diskussion i astro-kredse, goto vs non-goto vs åbning, der er lige så mange meninger som der er r*vh*ll*r. Held og lykke

                            Det har du ret i madsen, jeg har ingen preference, men kan da godt se begge sider af sagen.

                            Det er en hjælp til at komme i gang, men det gør det også svært at tage sig sammen til at lære sig mere end 5 – 10 stjerner og deres placering.

                          Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
                          • Emnet 'Rystelser i mount' er lukket for nye svar.