› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › roll off obs
- Dette emne har 22 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 10 måneder siden af Frank Larsen. This post has been viewed 605 times
-
ForfatterIndlæg
-
22. april 2014 kl. 17:59 #117106
mortenDeltager- Super Nova
Jeg overvejer at bygge et lille obs.
Jeg har tænkt at det skal være et roll off, for at undgå kuppelseeing, og også for at være nabovenligt og for at undgå at tiltrække unødig opmærksomhed. Med tiden vil jeg gerne kunne fjernstyre obs.
Der er jo nogen der har erfaringer med konstruktion og styring af et sådant tag. Jeg tænker dele fra garageports branchen må kunne bruges.
pier-tech laver nogle færdiglavede tage, men prisen er heftig, 7800 USD for et 7’x7′ 100% manuelt tag. Hvis man vil have motor koster det 3800 ekstra og Ascom kontrol koster 5600 yderligere. Det er simpelthen for heftigt synes jeg.
22. april 2014 kl. 18:21 #117110
Anonym- Nova
Jeg er ved at rive mit lille flip-top ned og bygge et roll off. Jeg regner med at notere hjul og så køre det med rugbrødsmotor. Mit gamle var ca 1.7×1.7m og det virkede ganske fint, men var for lille til en 10″ Newton. Søg på Google billeder, der er masser af inspiration.
23. april 2014 kl. 11:00 #117166
Frank LarsenModerator- Super Nova
Hej Morten,
Det er en god investering – alting bliver så meget nemmere når man bare kan åbne og tænde / lukke og slukke.
Jeg selv valgte jo at gå i en alternativ retning i forhold til det traditionelle Roll-off idet jeg gerne ville undgå det ekstra “stativ” til taget når det ikke er i brug. Jeg valgte at lave et delt letvægts tag med lav rejsning. Taget kører ud på udslåbare skinner og toppen af syd gavlen kan slås ned ved behov.
Det har nu overlevet to vintre og en hel del storme og en enkelt Orkan og jeg er meget tilfreds med min lille 2×2 m box i hindbærkrattet.
Husk dampspærre og isolering i gulvet samt at isolere metal/beton søjler og lad være med at bygge skuret for tæt – der skal kunne være godt gennemtræk – det kan man godt have uden der nødvendigvis kommer fygesne ind hvis man sørger for store snefang og udhæng.FrankLarsen 2014-04-23 11:03:07 23. april 2014 kl. 12:25 #117167
jespergDeltager- Super Nova
Hej Morten.
Spændende med dit obs.-projekt.
Jeg valgte også roll-off løsningen, og det er jeg tilfreds med. Jeg havde også planer om motor og styring, men det har jeg sat i bero, håndsvinget fungerer fint og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke at jeg nogensinde får monteret den garageåbner som jeg købte (ny). Hvis du er interesseret kan du få den billigt, jeg vil tro at 2500,- er omkring halv pris, beskrivelsen fra sælgeren er flg.:
Beskrivelse:
Garageport automatik med computerstyring samt tre fjernbetjeninger. Fremstår med lys af 10W/24V, mulighed for installation af manuel op og nedkørsel, sikkerhedssensor, fem hastighedsniveauer, samt overbelastnings beskyttelse. Garageport højden må max være 2,4 meter. Garageporten må max være 9 m2. Åbningshastigheden er ca. 12cm/sek. afhænger dog af garageportens størrelse samt installationen. Trækkraft: 800 Nm. Drevsystem: Kæde. Efter aktivering af åbning tænder lyset i 3 min. hvorefter det slukker automatisk. Kæde drevsystem. Medfølger: 1 motor med “control board”, 3 fjernbetjeninger, 3,2 meter “chain track” samt 1 fotosensor. Mål i indpakket tilstand: Garageport: 28x40x18 cm. Chaintrack: 335x9x5 cm. Fotosensor samt beslag m.m.: 38x9x5 cm.
Jeg har fundet nogle billeder:
JesperG 2014-04-23 15:38:48
Jesper G.
23. april 2014 kl. 14:04 #117171
Anonym- Nova
Hej Jesper!
Har du et billede af dit obs. til inspiration?
Mit gamle lignede Franks meget (endda samme farve!), bortset fra at taget blev “åbnet” af i to halvdele istedet for “gledet” af som Franks. Altså Lukket /, åbnet _/ hvis i forstår
Mvh
Søren23. april 2014 kl. 15:27 #117176
jespergDeltager- Super Nova
Hej Søren.
Ja jeg har da billeder af konstruktionen, men det er bygget ind i en eksisterende udbygning, så det er jo lidt anderledes, end de tage der ruller ud på udvendige skinner. Jeg benytter en muret skorsten til teleskopet, der er fyldt op og ikke berører gulve eller spær. Taget kan rulle 2,5 meter ud og stadig ligge stabilt på de 3 indvendige skinner. Der er bygningsmæssigt frit udsyn til nord- og syd-horisonten.
Det sidste billede er af mit gamle 8″ SCT, det er opgraderet siden
Taget ruller ud og ind ved hjælp af et håndsving der trækker i en tandstang, det kører overraskende let. Jeg har naturligvis lavet solide stormbeslag i alle hjørner, forankret godt i bygningen, så hverken Allan eller Bodil kunne lave ulykker.
Jesper G.
23. april 2014 kl. 17:37 #117179
Anonym- Nova
Nice!!! Hvor fik du fat i hjul og skinner?
23. april 2014 kl. 17:45 #117180
jespergDeltager- Super Nova
Metalhjulene kunne den lokale trælast skaffe (det er portruller, der også kan leveres i plast), skinnerne er fra den lokale smed, der også har lavet hjul-holderne.
Jesper G.
23. april 2014 kl. 19:01 #117184
henrik.schneiderDeltager- Nova
Jesper, er der noget som sikre taget fra at flyve af under en kræftig storm?
23. april 2014 kl. 19:07 #117185
mortenDeltager- Super Nova
Tak for inputs
Frank, beklager min uvidenhed i denne sammenhæng. Til et uisoleret skur, hvorfor vil du have en dampspærre, det troede jeg var noget man brugte hvis man ville forhindre dugdannelse inde i en isolering.
Isolering i gulvet (flamingoplader?), hvorfor? for at skabe et lag der hurtigere opnår omgivelsernes temperatur og ikke har kontakt med den store betonklump nede i jorden? Samme med søjlen, den har jeg aldrig tidligere isoleret og har da fået rimeligt små stjener, men du mener den kan afgive generende varme og at isolering vil forhindre det?
Hej Jesper
Spændende, jeg er ikke helt klar til portautomatikken endnu fordi jeg har ikke fundet ud af hvordan det obs skal være. Jeg har ikke sat mig ind i kvalitetsforskelle på portautomatik, men man kan få nogle til langt under 2000. Det må være en god model du har. Jeg er interesseret i dit skydetag som ikke er understøttet når det kører ud, også i hvorfor du har lavet portrullerne “omvendt”, d.v.s. med den frie del af hjulene opad.
23. april 2014 kl. 21:52 #117194
jespergDeltager- Super Nova
Hej Morten.
Jeg tror at det er et fint system jeg har liggende til portautomatik, men jeg har ikke sat mig ind i markedet, priser og hvad de indeholder. Hvis du bliver interesseret, så finder vi en fornuftig pris.
Hvis du kigger på billedet herunder, så ser du hvorfor det er en fordel, at køre den lille skinne ud gennem endevæggen, i forhold til de større hjulmonteringer (fx fygesne).
Finjustering af højden, så alle hjul trykker jævnt på skinnen er formodentlig også nemmere på den måde (sokkelpap under hjulmonteringerne).
Min svigersøn har beregnet konstruktionen, belastningen på de enkelte hjul, ved en given længde på “udkørslen” af taget. De yderste hjul bliver naturligvis belastet mest, plastik-modellerne er ikke stærke nok. Med et frit udhæng, skal den største del af taget selvfølgelig stadig være understøttet når det er rullet ud, det vil sige at det kræver et ret stort tag.
Jesper G.
23. april 2014 kl. 22:01 #117195
jespergDeltager- Super Nova
Henrik – ja der er bestemt noget der forhindrer at taget letter under en storm. De 3 kraftige remme som skinnerne er monteret på, kan fæstnes med bolte og trækbånd, der er fæstnet solidt i bygningens konstruktion. Jeg har lavet det, så det er nemt og hurtigt, at bolte hjørnerne fast, samt forhindre at taget kan glide på skinnerne.
Jesper G.
23. april 2014 kl. 22:07 #117198
henrik.schneiderDeltager- Nova
ok Jesper, manual sikring før stormen kommer 😉 og det er jo fint – bare man husker det
23. april 2014 kl. 23:09 #117205
FinnDeltager- Neutron star
Kunne de lade sig gøre at finde kraftige låsemekanismer der er fjernstyret ???? Tænker på hvis man ikke lige var der og skulle havde det låst for stormen ????????
Har kikket lidt på Rugo men kan ikke fide noget kraftigt låsetøj
mvh Finn
Finn 2014-04-23 23:11:55 23. april 2014 kl. 23:13 #117206
FinnDeltager- Neutron star
Finn wrote: Kunne det lade sig gøre at finde kraftige låsemekanismer der er fjernstyret ???? Tænker på hvis man ikke lige var der og skulle havde det låst for stormen ????????
Har kikket lidt på Rugo men kan ikke fide noget kraftigt låsetøj
mvh Finn
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'roll off obs' er lukket for nye svar.