rensning af spejl

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER rensning af spejl

  • Dette emne har 8 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 9 måneder siden af Mogens. This post has been viewed 412 timesBildsøe. This post has been viewed 412 times
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17117

    morten
    Deltager
      • Super Nova

      Ved rensning af anden optik har jeg tit brugt renset (=sterilfiltreret) demineraliseret vand. Er der nogen der ved op coatningen af et spejl i vores kikkerter kan tåle det?

      (der er intet ansvarsforflygtigende i dette, d.v.s. ingen dårlig stemning, erstatningskrav eller lign. hvis rådet viser sig ikke at holde)
      #17119

      nightsky
      Deltager
        • Neutron star

        Din coating kan holde til langt mere end du lige regner med. Vand er ikke noget problem så længe vi taler afvaskning.

        Nu kender jeg ikke coatingen på dit spejl, men nogle coatings kan tåle kradse sager. Televue nævner acetone til rensning af okularer.

        Jeg tror man skal være bekymret omkring ridser.

        #17120

        morten
        Deltager
          • Super Nova

          Vand er genialt med hensyn til ridser. Man behøver meget mindre mekanisk påvirkning for at få skidtet af.

          I mit professionelle liv er det mest indtørrede tårer, som kommer på linserne, og de indeholder salt. Vand er her helt genialt, mens pudsning af saltkrystaller ind i linser og coatning ikke er det mest befordrende for de fremtidige synsoplevelser gennem den “rensede optik”.

          morten2009-06-03 18:57:27

          #17122

          jesper
          Deltager
            • Neutron star

            Coatingen på linser (i teleskoper) er ganske robust. Man skal dog ikke pøse for meget vand på, da det kan trænge ind mellem elementerne og i længden ind under coatingen. Rensning med linseklud/pen og ånde er godt. Spyt til mere genstridige pletter. Forsigtighed med kluden tilrådes trods alt, da eventuelle sandkorn kan lave ridser.

            Spejle er noget mere følsomme for ridser, men kan til gengæld tåle at blive skyllet i rindende vand. Start med rindende vand. Hvis det er nødvendigt kan man derefter bruge destilleret vand plus en enkelt dråbe opvaskeiddel og kemisk rent vat til at rense spejlet. Lad spejlet ligge i vasken, og hæld destilleret vand med opvaskemiddel på. Rens med vattet, men pres ikke vattet ned på spejlet – lad det bare “svæve” hen over overfladen. Derefter skylles godt med rindende vand, og til sidst efterskylles med destilleret vand (uden sæbe). Spejlet stilles til tørre i en skrå vinkel (uden at kunne vælte eller falde ned!). Demineraliseret vand anses normalt ikke at være godt nok, da det kan efterlade pletter når det tørrer.
            #17123

            morten
            Deltager
              • Super Nova

              Tak for info. Jeg var ikke sikker på hvor solid den reflekterende coatning på vores spejle er, men den kan altså godt tåle vand og sulfo.

              Jeg har engang ødelagt en linse ved at der kom vand ind mellem kittede elementer, så vandet skal appliceres med måde – det er jeg helt enig i..

              #17128

              jesper
              Deltager
                • Neutron star

                Bare en enkelt dråbe opvaskemiddel i en halv liter destilleret vand, eller i den størrelsesorden. Den anden halve liter kan så bruges som sidste hold skyllevand.

                Selve aluminiumscoatingen på spejlet er ekstremt sart på, men i dag har spejle altid en hård overcoat som hjælper meget. Dog skal denne overcoat være lavet på den helt rigtige måde (angiveligt en vanskelig proces) og det ved vi som brugere ikke om den er, så man skal altid være meget mere forsigtig med spejle end med linser.
                #17131

                Mogens.Bildsøe
                Deltager
                  • Nova

                  Efter vinterens observatoner var mit spejl dækket af en tyk, grå fedtet hinde, som formodentlig havde sat sig via fugt/tåge og sod fra utallige brændeovne i nabolaget. Det sad fast som bare, og jeg var nødt til at gi’ spejlet en omgang: Hele spejlet blev vasket forsigigt med en blødblød fnugfri klud i et vandfad med hele spejlet under demin. vand + en dråbe sulfo og efterfølgende afskylning. Det hjalp meget, selvom spejlet stadig har svage spor af hinden i enkelte områder. Men værst af alt: Set under den rette vinkel ses et par lange, men mikroskopisk tynde ridser. Disse kan dog ikke ses hverken ved visuelle observationer eller ved foto. Så ja, spejle er sarte.


                  Hilsen Mogens B.

                  #17158

                  joergen.k
                  Deltager
                    • Nova

                    brug altid sterrilt vat købes på apoteket

                    #17160

                    Mogens.Bildsøe
                    Deltager
                      • Nova

                      Jørgen, det vil jeg helt klart huske til næste gang Pinch


                      Hilsen Mogens B.

                    Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
                    • Emnet 'rensning af spejl' er lukket for nye svar.