Renovering af 11″ Celestron SCT

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Det hele startede med, at min gode bekendte Mogens Blichfeldt døde i efteråret 2021. Han boede i et noget forfaldent hus lige op ad landevejen i Bendstrup.

https://www.estate.dk/villa/8544/randersvej/250097/18468

Han testamenterede sit astronomiske udstyr til AS, og jeg var jeg ude og se på det han efterlod sig.

Mogens havde først en 10″ Newton på den kraftigste ækvatorialmontering fra Astro Mekanik. Senere en anden tysk Ækvatorialopstilling, hvorpå han monterede stepmotorer til Mel Bartels drive system. Til montering på sidstnævnte havde han så købt et 11″ SCT.
Desværre havde dette instrument ikke været i brug i flere år, da Mogens pga. sit skrantende helbred ikke længere var i stand til at komme op ad trappen til husets overetage, hvorfra adgangen til observatoriet foregik. Der er i øvrigt også en trappe op nede fra haven.

På opstillingen er der bl.a. monteret to overvågningskameraer. De gav Mogens mulighed for at aflæse skalaer på opstillingen. Derudover var der også lavet mekanik, som kunne aktivere vippespejlet, og der var også en anordning som gjorde det muligt at fjernbetjene fokuseringen inde fra kontrolrummet, hvorfra et stort bundt ledninger gennem et hul i væggen var ført ud til observatoriet gennem et nedløbsrør. En fin løsning som beskyttede ledningerne mod vind og vejr.

Et kik ind i tubus viste, at den indvendige beklædning med velourfolie havde sluppet sit tag foroven. Dækslet til tubusåbningen lå på gulvet, og instrumentet bar tydeligt præg af, at det havde været udsat for vand i en længere periode, fordi kuplens spalte var gået til, og åbningen var så dækket med kevlarforstærket plastikdug, som desværre var mørnet af Solen, og derfor var hullet som en si.
Hvor længe der har kunne komme vand ind er uafklaret, men det kan godt være et par år.

Soklen som opstillingen sad på var et stykke 10 x 10 cm tømmer, som var fastgjort til en vandretliggende tværbjælke, som befandt sig under observatoriegulvet. Denne tværbjælke hvilede så på to lodrette stolper, der var gravet ned i jorden.
Denne konstruktion var ikke videre stabil, så derfor var soklen til opstillingen yderligere forsynet med nogle M10 gevindstykker, som var fastgjort øverst og i en skrå vinkel endte nede på observatoriegulvet.

Efter at boet var frigjort til arvingerne, skulle observatoriet så tømmes.

Nedtagningen
Da Jens Jacobsen var interesseret i den gamle Newton, var han inviteret med. I fællesskab kunne vi demontere SCT og opstilling. Det var ikke nogen nem opgave, da det var vanskeligt at komme til de vitale skruer. Vi rev vores hænder, da en del af de skruer der var brugt forskellige steder ikke var afkortet, men sad og strittede i alle retninger.
De mange ledninger til instrument og opstilling blev klippet, og efter et omfattende demonteringsarbejde, kunne opstillingen endelig tages ned.

Inde på den uopvarmede del af loftet stod der tre Newtons med hhv. 10, 8 og 6 tommer spejl.

Jens gik i gang med at undersøge instrumenterne. Tubus til 10″ Newton var i pertinax. Fokusering var demonteret, og han besluttede sig for at tage dette instrument med sig.
De to andre instrumenter var knap så interessante, så han fik demonteret optikken og efterlod rørene.
De ene var i øvrigt hjemmelavet og var i glasfiber, gipskikkerten, som den tidligere formand for ØAA kaldte den pga. det meget ujævne ydre.
Der var også en del andet udstyr, som var samlet sammen til gennemsyn. Der var bl.a. nogle okularer, filtre og andet tilbehør samt et par mindre guidekikkerter, som vi ikke fandt interessante.
Opstillingen sammen med en del andet blev også efterladt, men jeg fik dog reddet stepmotorerne, og Jens fik også lidt forskelligt med.
Jeg tog SCT med tilhørende kontralodder med.

Bagefter var vi hjemme hos mig og få frokost.

Instrumentets tilstand

Der var noget klæbefolie, som var synligt ude i kanten af korrektoren. Det skulle afklares, hvor medtaget den var, så den blev forsigtigt rengjort.

Det viste sig, at der var nogle mindre pletter med glaspest, men det er ikke noget, som har nogen indflydelse på billeddannelsen, har jeg fået at vide.

Det var tid til at teste instrumentet, så det blev lagt ud på skamlen.

Der var en del lufturo, så det var svært at se, om optikken var i orden, men billedet så ganske fornuftigt ud.

Instrumentet adskilles
Nu er det første gang jeg skulle adskille et SCT, så jeg måtte søge hjælp på nettet. Rækkefølgen er først at demontere korrektoren ved at fjerne den yderste ring. Dens position skal markeres, og de samme gælder for korrektoren og placeringen af afstandsstykkerne i kork. Der var to, og det ene afstandsstykke var et bukket velourstykke.
Dernæst skulle rørsektionen demonteres. Den sidder med gennemgående skruer, og indvendigt er der tilhørende møtrikker. Også rørets position skulle markeres.
Det kunne ikke umiddelbart trækkes af, så jeg måtte i gang med en træstykke og en hammer. Det var spejlsektionen der blev banket af, og den kom fint af uden at noget blev skadet.

Så skulle velourfolien tages af. Den sad fantastisk godt fast, og indersiden af røret var stadig klæbende efter at folien var fjernet, måtte i gang med at rense med en klud og sprit. Der blev også brugt benzin. Rygtet vil i øvrigt vide, at lampeolie,som jeg ikke havde, netop er effektivt til at fjerne sådanne klæbrige substanser.
I stedet måtte der bruges knofedt, og de sidste rester blev fjernet med sandpapir.

Hovedspejlet så egentlig fint ud, så det blev der ikke gjort noget ved. Korrektorlinsen fik en mere grundig rensning.

Ny indvendig beklædning
Der var indkøbt ny velourfolie. Det er den bedste beklædning, hvis noget skal være ikke-reflekterende og sort.
Jeg lavede en test, hvor jeg påførte en matsort maling og satte et stykke velourfolie på fladen.
Lysindfaldsvinklen påvirker fladernes refleksion en del. På billedet falder Solens lys ind bagfra. Den matsorte behandling som tubus har fået er ikke optimal, og det matsorte felt virker meget lyst, men sådan ser matsorte flader ud, når lyset rammer i den vinkel.
Velourfolien reflekterer anderledes og virker mere sort.

Samling
Velourfolie blev monteret og instrumentet samlet. Den originale knap til fokusering manglede, men jeg fandt så en knap fra vores Orion low profile focuser. Hullet skulle lige drejes op, og der skulle laves gevind til en pinolskrue.
Crayfordfokuseringen skulle der også gøres noget ved. For det første skulle den rengøres, og et nylontandhjul der var monteret på den ene knap skulle fjernes. Det var skruet og limet på, så knappen skulle drejes ren i drejebænken.

Den anden test kunne udføres, men stadig i dagslys, så en stjernetest mangler stadig.

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

Vedhæftninger:

Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.

[outlookDeltager Super Nova]

Godt at se et fint instrument komme tilbage til ære og værdighed. Sekundæren ser vel godt ud? Skal nok kollimeres.

---

Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Ja, den er kommet i gode hænder. I vil blive overrasket over hvor velegnet en SCT kan være (hvis den er god) til måne og planeterne. Glæder mig rigtig meget at den kunne reddes..
Af spejlene kan jeg nævne at jeg har planer med 10″eren. Jeg overvejer kraftigt om den ikke skal være instrument #2 i mit nye observatorium. Spejlet er allerede re-aluminiseret. Jeg kan nævne at det er et Grubb-Parsons spejl.

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Leif
Ja, sekundæren ser fin og blank ud, så den har jeg heller ikke rørt ved. Det bliver interessant at se, hvor godt den er kollimeret.

Jens
Vi har da talt om at sætte instrumentet på ryggen af Karbonaden for at se, hvad den kan yde på planeter.
Det eneste der mangler er et beslag, som kan fastholde instrumentet ved monteringsskinnen. Vi har de kontralodder der skal til.
80 mm Skywatcheren skal så demonteres, så vægten kan nedbringes.

Låneinstrumenter i AS regi
PS! Min vurdering er, at det ikke er realistisk af have så stort og tungt et instrument til udlån hos AS. Det kræver både tunge kontavægte og en solid opstilling.
Instrumenter til udlån bør være mindre – maksimalt 6″, da brugeren så kan få et godt indtryk af, hvad et instrument af en given størrelse kan yde, og på grundlag heraf kan der så træffes beslutning om, hvilket den potentielle køber skal anskaffe sig.

Principielt er jeg ikke tilhænger af, at AS skal have instrumentudlån, men nu er jeg så kommet med i instrumentgruppen, og den kommende opgave består i at skaffe os et overblik over, hvilken stand instrumenterne i Instrumentpuljen har. Nogen vil nok sige, at man har sat ræven til at vogte gæs 😉
Jeg lover dog at jeg vil gå seriøst til opgaven.

Jeg er tilhænger af, at vi sælger de instrumenter, som det ikke kan svare sig at reparere. De skal selvfølgelig udbydes til salg til medlemmerne, og så må vi se, hvad der er tilbage af brugbart udstyr. Det er ikke fordi der er stor efterspørgsel på at låne instrumenter.

Det er i øvrigt foreslået, at nogle af instrumenterne skal her til Jylland, så nu må vi se, hvordan det går.

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Hej Torben.
Jeg er meget enig i at en C11 er for stort et instrument til udlåns. Især uden en velegnet montering. Det er i det hele taget ikke et begynderinstrument. Der er en 8″ nok maksimum. Jeg mener at der var mindst 2 stk LX200 8″ Meade SCT’ere i instrumentpuljen. Mon de er der endnu?? Der var også et antal 60 eller 80 mm refraktorer..

[Forfatter]

Indlæg