Refraktor til dobbeltstjerner?

[olnaDeltager Planet]

jeg har både bresser messier 90 f10 og 102 f13,2.
jeg kan fint leve med at den lille ikke har hexafoc fokuser, den virker stadig fint.
når du leder efter et mindre teleskop, så er 102 f13,2 da for stor.
jeg bruger stadig 90 f10 mest, den er hurtig klar.
ved 102 f13,2 har jeg svært ved at nå monteringen mens jeg kigger i okularet.

OlNa2017-07-14 21:03:51

[natteravnenDeltager Main Sequence]

Acnielsen wrote: Nåh-ja, jeg mener selvfølgelig Bressers 102/1350. Det er den der ser ud til at have en god fokuser. Havde lige glemt at Bresser både har en 90’er og en 102’er i f/13.

Anders

OlNa wrote:

jeg har både bresser messier 90 f10 og 102 f13,2.jeg kan fint leve med at den lille ikke har hexafoc fokuser, den virker stadig fint.når du leder efter et mindre teleskop, så er 102 f13,2 da for stor.jeg bruger stadig 90 f10 mest, den er hurtig klar.ved 102 f13,2 har jeg svært ved at nå monteringen mens jeg kigger i okularet.

Hej begge.

Thomas henviste til Bressers 102/1350 som I begge så også mener er ok, den havde jeg ikke med da jeg søgte højere åbning for højere opløsning.

Jeg kan se den står til under 2.000 og er væsentligt under det jeg havde afsat, men kan udlede af jeres indlæg at dette teleskop burde være fint.

Den vil iøvrigt blive monteret på en EQ6 og derfor ikke manuelt styret.

Status er.

Bresser 102/1350

Vixen 105/1000 (lidt over budgetteret)

Skywatcher Apokromat 100/900ED

Hilsen

Jens

Natteravnen2017-07-14 21:32:12

[astrojensenDeltager Neutron star]

Men spørgsmålet er så om jeg alligevel skal se på en Maksutov da jeg her opnår højere F-forhold trods de små 30% lystab.

30% lystab? Hvor får du det fra? En centralobstruktion på 30% af diameteren giver et lystab på 9%… Det er næsten usynligt, da øjet meget dårligt registrerer små lysændringer uden direkte sammenligningsgrundlag. Korrektoren har en lystransmission på +99%, så den mærkes ikke. Spejlene er i dag gerne højreflektionscoated, med en reflektion på ~95%. Til sammen giver det en transmission på 81%. Hvad værre er, at den forandrer diffraktionsmønsteret, ved at sende en hel del lys fra selve airyskiven ud i diffraktionsringene.

Alligevel kan en maksutov være meget anbefalelsesværdig, da den jo er meget kompakt. Hvis det er et vigtigt kriterium, er der meget godt at sige om den. Dog skal man tage den lange afkølingstid i ed. Det er ikke et teleskop til hurtig indsættelse, medmindre man har den i et observatorium. For en 15cm skal regnes med en afkølingstid på i hvert fald mindst en time, oftest mere. Falder temperaturen i løbet af aftenen kan den have meget svært ved at følge med.

når du leder efter et mindre teleskop, så er 102 f13,2 da for stor.

jeg bruger stadig 90 f10 mest, den er hurtig klar.

ved 102 f13,2 har jeg svært ved at nå monteringen mens jeg kigger i okularet.

Hvis du bruger en manuel montering, skal du bare have et par lange, bøjelige “aksler” til at sætte på finbevægelsesakslerne. Det har jeg selv til min Vixen GP og jeg kan uden problemer nå dem, når jeg bruger min 80mm f/15 Vixen akromat på den. Det er vigtigst med én til deklinationsfinbevægelsen, i RA kan man jo bare skubbe den som en dobsonian.

Samme montering bar uden besvær min 102/1300mm Antares akromat, da jeg havde den. Det hele vejer ikke mere, end at man let kan bære den ud med to hænder på få minutter uden besvær. Faktisk er stativet lidt for let, det kunne godt være noget tungere og kraftigere, uden det havde gjort noget. Monteringen er fortrinlig til visuel brug, dog savner man noget større indstillingskredse.

Thomas, Bornholm

[astrojensenDeltager Neutron star]

Thomas henviste til Bressers 102/1350 som I begge så også mener er ok, den havde jeg ikke med da jeg søgte højere åbning for højere opløsning.

Jeg kan se den står til under 2.000 og er væsentligt under det jeg havde afsat, men kan udlede af jeres indlæg at dette teleskop burde være fint.

Den vil iøvrigt blive monteret på en EQ6 og derfor ikke manuelt styret.

Jeg brugte ofte min Antares 102/1300 på min EQ-6’er på Baader trefod. Det var en VOLDSOMT stabil kombination! Man kunne observere med mange hundrede ganges forstørrelse uden de ringeste vanskeligheder. Jeg kan på det varmeste anbefale den kombination. Jeg observerede flere gange planetariske tåger med 742x forstørrelse.

Thomas, Bornholm

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Hej Jens.

Jeg kan bidrage med Vixen 102/1000 som jeg gerne observerer med på EQ6. Bundsolid, og helt problemfri. Vixen Akromaten har en nærved “perfekt” afbildning, idet den viser stort set perfekte bøjningsringe. Man kan sige at det eneste der adskiller den fra et perfekt 100 mm teleskop er den lille antydning af farve på de allerklareste stjerner.

Også min gamle 80 mm Jaeger (også på 1000 mm brændvidde) viser meget fine stjerner, og her er farvefejlen endnu mindre.

Den Store Jaeger (152/1000) kan gå dybere, men har meget mere farvefejl.

Jeg ville mene at en 100/1000 rammer et “sweet spot”….

mvh
Jens

[astrojensenDeltager Neutron star]

Den Store Jaeger (152/1000) kan gå dybere, men har meget mere farvefejl.

Hvis det er Darnells gamle, du mener, så er den 150/1500, ikke 150/1000.

Thomas, Bornholm

[natteravnenDeltager Main Sequence]

Jens.Jacobsen wrote: Hej Jens.Jeg kan bidrage med Vixen 102/1000 som jeg gerne observerer med på EQ6. Bundsolid, og helt problemfri. Vixen Akromaten har en nærved “perfekt” afbildning, idet den viser stort set perfekte bøjningsringe. Man kan sige at det eneste der adskiller den fra et perfekt 100 mm teleskop er den lille antydning af farve på de allerklareste stjerner. Også min gamle 80 mm Jaeger (også på 1000 mm brændvidde) viser meget fine stjerner, og her er farvefejlen endnu mindre. Den Store Jaeger (152/1000) kan gå dybere, men har meget mere farvefejl. Jeg ville mene at en 100/1000 rammer et “sweet spot”….mvhJens

Hej Jens.

Tak for dit bidrag, da jeg primært vil bruge teleskopet til lidt svagere stjerner fra Vmag 4 og svagere, vil en Vixen også være et godt valg.

Dobbeltstjerner er bedst i tusmørke – ligeledes med planeterne og det vil for akromaters vedkommende vel kunne kompensere lidt for evt. farvefejl.

Det skal jo heller ikke være nogen hemmelighed at mange binære par faktisk er æstetisk usædvanlig smukke, så at nyde dette syn fri for fejl er noget jeg absolut også hilser velkommen.

Hilsen

Jens

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Astrojensen wrote:

Den Store Jaeger (152/1000) kan gå dybere, men har meget mere farvefejl.

Hvis det er Darnells gamle, du mener, så er den 150/1500, ikke 150/1000.

Thomas, Bornholm

Du har selvfølgelig ret, slåfejl..

mvh
Jens

[Forfatter]

Indlæg