Råd til nyt setup

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Råd til nyt setup

  • Dette emne har 6 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år siden af thommy. This post has been viewed 125 times
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #144503

    thommy
    Deltager
      • Giant

      Hej alle,

      Jeg står for snart at anskaffe mig et nyt setup. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig nogle gode råd.

      Lidt baggrund:

      Nuværende setup består af en 150mm f/5 newton som primærscope (prøvede også en 200 mm, men den var lidt for tung til min montering) samt en 80 mm refraktor til at guide med. Jeg har en CGEM montering og anvender et kølet monokromt CCD kamera.

      Jeg er mest til astrofoto, men det er vigtigt for mig at opstillingen også kan anvendes visuelt. Jeg synes det er mest spændende at fotografere fjerne galakser. Med andre ord skal det fotografiske felt være lille (30-50′ vil være passende) – widefield ingen adgang!

      Min umiddelbare ide er at anskaffe en 12″ Newton som hovedinstrument – ikke hurtigere end F4.5 for at bibeholde en god kontrast visuelt, og for at få det ønskede felt (og så sjovt synes jeg altså heller ikke det er at kollimere).

      Jeg overvejer at anvende hovedinstrumentet udelukkende til L og Halfa og et sekundært instrument til farve, men på samme montering, så farve og luminans kan optages samtidigt. Jeg overvejer et OSC kamera til farverne, men synes ikke rigtigt at farverne med mit gamle MX7C var særligt gode. Jeg er lidt i tvivl her.

      Jeg er selvfølgelig klar over, at jeg også må se mig om efter en ny montering. Jeg har fået kig på Mesu 200, men der er jo andre (dyre) alternativer.

      Alle forslag er velkomne! Jeg er ikke hverken refraktorforskrækket eller spejl-freak, så er åbent for andre muligheder.

      /Thommy

      #144504

      Rudi
      Deltager
        • Neutron star

        Her, men du skal skynde dig. Det er lige sådan en jeg selv drømmer om, skal liiige se lotto tallene på lørdag inden jeg slår til

        /Rudi B. Rasmussen

        #144505

        thommy
        Deltager
          • Giant

          Tak Rudi – måske en idé til “farve-teleskopet”.

          PS! I virkeligheden tror jeg de fleste amatørastronomer får set på flere lottotal end stjerner i løbet af et liv…

          #144514

          Lars Malmgren
          Deltager
            • Super Nova

            12″ Newton er et KÆMPE teleskop!

            Og kræver tilsvarende montering.
            Vil du op i den størrelse kunne en SCT være interessant, og som kræver lidt mindre af monteringen.
            En newton tubus er længere og dermed mere vindfølsom, mere flex osv.
            SCT’en er kort og kompakt. Med reducer kan du komme ned på f/6-f/7, hvilket egentligt ikke er så skidt.
            Kollimeringen holder helt vildt meget bedre end på newtonnen.
            SCT’en er samtidig et uovertruffent planet-teleskop.

            SCT er en klassisk all-round’er.

            Jeg bruger selv en C11’er, som jeg er meget glad for. Primært planet-foto.
            Eneste grund jeg kan komme på, der ku få mig til at sælge den, er hvis jeg opgraderer til en C14.
            Frank har en Meade 12″. De kan lige gå an på en EQ6, men ikke mindre, og helst i et obs.
            Jeg bruger et mount, der er meget lig en EQ8.
            Mesu200 er et super interessant mount, men overkill til en SCT i denne størrelse, vil jeg mene.
            Desuden skal du tænke over hvor brugervenligt dens håndkontrol er, hvor let/svært den er at få til at køre med guideprogrammer osv. Og ikke mindste om mountet er supporteret af nogle af de mange software programmer, som man uden videre kører på en skywatcher montering.

            Mit mekaniske fremragende mount, har en ikke-brugervenlig håndkontrol, er svær at gå til at køre med guide, ascom interfacet driller, der er få brugere af mountet = lidt eller ingen support, ingen opdatering af drivere osv.
            I dag ville jeg uden at blinke have købt EQ8’eren, men den fandtes ikke dengang, så deet…

            #144518

            jakob.andersen
            Deltager
              • Super Giant

              Lars Malmgren wrote: 12″ Newton er et KÆMPE teleskop!

              Mit mekaniske fremragende mount, har en ikke-brugervenlig håndkontrol, er svær at gå til at køre med guide, ascom interfacet driller, …

              Hvis du bruger ASCOM må du da kunne køre Pulse guiding?

              #144527

              Lars Malmgren
              Deltager
                • Super Nova

                Jakob Andersen wrote:

                12″ Newton er et KÆMPE teleskop!

                Mit mekaniske fremragende mount, har en ikke-brugervenlig håndkontrol, er svær at gå til at køre med guide, ascom interfacet driller, …

                Hvis du bruger ASCOM må du da kunne køre Pulse guiding?

                Ja, jeg kan godt guide, men jeg synes det er meget bøvlet at få til at virke.
                Noget med en særlig ASCOM driver, der ikke er blevet opdateret i 100 år, og så er jeg aldrig blevet sådan rigtig gode venner med ASCOM LOL

                #144538

                thommy
                Deltager
                  • Giant

                  Hej Lars,

                  Yep, en 12″ newton er stor! Jeg burde måske lige tilføje, at jeg har et observatorium, hvor opstillingen skal stå fastopstillet. Jeg har faktisk aldrig rigtig overvejet et SCT. Jeg har altid syntes at kontrasten er bedre i en Newton, og stjernerne bliver mindre Confused

                  Hvad med ideen om at køre farve på ét teleskop og luminans på et andet? Ideen er selvfølgelig at vinde noget tid, men jeg er lidt bekymret for at det vil være svært at undgå flex.

                  Jeg ved godt, at min ide måske gaber over lidt for meget – visuelt, foto af objekter med lille vinkeldiameter og farve og luminans samtidigt. Hmmm – kan være at jeg skal anskaffe en stor Dobson til det visuelle, så den stationære opstilling kan specialiseres i astrofoto.

                  En Mesu med sitech styring skulle efter sigende fungere ganske udmærket med ASCOM Star

                  Men ja – point taken. Jo flere brugere, jo flere muligheder er der for fejlfinding etc. Inden jeg overvejer specifikt, hvilken montering, jeg vil investere i, vil jeg dog lige have styr på det der skal hænges på den …

                Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
                • Emnet 'Råd til nyt setup' er lukket for nye svar.