Råd til gulv/fundament

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Råd til gulv/fundament

  • Dette emne har 4 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år siden af michaelr. This post has been viewed 208 times
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #144097

    Rudi
    Deltager
      • Neutron star

      Hej,

      Jeg vil igang med et rulletags obs. Og regner med at kunne lave meget selv.

      Det skal være ca 3×4 meter i grundplan, og have fuld ståhøjde.

      Jeg forestiller mig det udført i træ, et skelet i regeler, 50x100mm, vindpap og to-på-en lodrette brædder udenpå.

      Til tagkonstruktionen har jeg allieret mig med en tømmer som ved hvordan det skal laves, det bliver plader med tagpap med fald til begge sider.

      Gulvet skal bestå at et lag stabilgrus med fliser på (der kan altid senere komme et “flydende” trægulv hvis det bliver for fodkoldt. Skuret skal bygges på et fundament at f.eks. 15x20x50.

      Hvor dybt skal jeg grave fundamentet ned? Er det nødvendigt at gå de fulde 90 frost sikre cm?

      Hvor tykt lag stabil grus? Og er det en god ide at lave et lille fald og et afløb inden for?

      (Jeg ved godt at med fuld ståhøjde skal en søjle være temmelig høj for at kunne observere ned i 5º-10º højde, men så må jeg bruge en lille trappestige for at nå op til udstyret.)

      /Rudi B. Rasmussen

      #144099

      jens.jacobsen
      Deltager
        • Neutron star

        Hej Rudi.

        Lav et trægulv ovenpå fliserne, med f.eks 100 mm styropor under trægulvet. Det kan du ligesågodt starte med. Eller endnu bedre, løftet 20 cm. Det skal være så katten kan fange de mus og rotter der vil flytte ind under obset.

        Et tabt okular på fliser = farvel og tak.

        Lav iøvrigt den øverste del af sydvæggen nedklappelig, f.eks den øverste ½ meter, så kan du spare tilsvarende på højden af søjlen.

        mvh
        Jens

        #144101

        Rudi
        Deltager
          • Neutron star

          Tak for input. Det er noteret. Har allerede bemærket “syd” klappen på flere af billederne af jeres observatorier. Senest fra Mortens fornemme observatorie.

          /Rudi B. Rasmussen

          #144116

          Frank Larsen
          Moderator
            • Super Nova

            Ja syd klap er en god ting. Dampspærre i gulvet holder fugt væk hos mig. Kæmper ikke længere med store mængder kondens på indersiden af taget fra jordfugten.

            #144123

            michaelr
            Deltager
              • Super Giant

              Hej Rudi

              Observatorier er der mange råd til. Mine vil være følgende:

              Løft konstruktionen op fra jorden, så du får et svævende trægulv, der er isoleret og som støtter kun på randenfundamentet eller punktfundamentet i kanterne. Så undgår du fugt, kuld og rystelser overføres til søljen, når du bevæger dig rundt.

              Lav skydetaget så let som muligt og med gennemtænkte rulleløsninger, jeg har set mange dårlige løsninger som tømrere har lavet alt for tunge og kraftige og som kører rigtigt dårligt eller slet ikke.

              Vælg et isoleret og tæt observatorie, med affugter, hvor du selv kan styre fugtigheden, så holder dit udstyr meget længere.

              Brug lette og hvide materialer og farver, så der ikke ophobes varme, dvs så lidt beton, fliser osv og så meget træ som muligt. Ikke noget med sort tagpap eksempelvis.

              Tænk i muligheder for læ, dvs sider der kan klappes ned, taget kan skydes halvt for osv.

              Bedste hilsner

              Michael

              MichaelR2016-02-28 21:58:11

            Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
            • Emnet 'Råd til gulv/fundament' er lukket for nye svar.