Rødt lys

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TILBEHØR Rødt lys

  • Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 15 år, 2 måneder siden af mr. This post has been viewed 1202 timesmox. This post has been viewed 1202 times
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5623

    mr.mox
      • Nova

      Så fik jeg forbedret lyset i Jacobservatoriet.

      Jeg har købt en lysslange i XL-byg for en 100-kroneseddel – inden længe er de sikkert endnu billigere Big%20smile

      Den giver RIGELIGT med lys, faktisk 19.5W (lidt beregning viser så at det kun er ca 6W der afsættes i dioderne), så jeg besluttede at dæmpe den. Det har jeg simpelthen gjort ved at serieforbinde en 47k ohm modstand. Modstanden sidder i en almindelig brydekontakt, som jeg har sat på ledningen, så man kan slå den til og fra.

      Det er meget lidt lys der kommer ud nu, men nok til at orientere sig, så jeg ikke falder over ledninger, og lige netop nok til at jeg kan læse stjernekort. Måske var det en idé for andre også. Modstandens størrelse afhænger af kædens konstruktion. Min kæde er 6 serier af 36 dioder. (Mærket 6×36 LEDs, 2V/20mA)

      Når jeg regner på min konstruktion, se er det samlede effektforbrug nu 0,53W, og der afsættes 0,17W i dioderne. (Diodernes faldspænding er behæftet med usikkerhed, så tallet er sandsynligvis mellem 0,14W og 0,17W). Forbavsende at så lidt effekt er tilstrækkeligt til at lyse op!

      Jeg har ikke målt på ledningerne for at verificere data, men den diodelygte jeg bruger når jeg jagter dræbersnegle bruger 2 almindelige AA-baterier, og trækker 50mA. Det giver en effekt på 2*1,5V*50mA = 0,15W, så mit resultat er nok ikke helt skævt Wink

      Måske nogen andre kan bruge idéen til noget? Jeg bidrager gerne med beregning af modstanden, hvis blot jeg kan få forsyningsspændingen (min har IKKE trafo, men 24V er også normalt), antallet af serier, og antal dioder i hver serie.

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
    • Emnet 'Rødt lys' er lukket for nye svar.