- Dette emne har 77 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 13 år, 1 måned siden af jesper. This post has been viewed 1424 times
-
Indlæg
-
las- Nova
Jeg har lidt svært ved lige umiddelbart at sætte mig ind i de mere komplicerede dele som dem du linker til Jesper, i hvert fald lige for tiden. Når man ikke helt forstår alle udtrykkene og de ting der henvises til giver det ikke meget mening i mit hoved. Men jeg kommer nok dertil på et tidspunkt! (forhåbentligt)
Når du, Jesper, skriver f.eks 0,46″ betyder det 0 minutter og 46 sekunder ikke? Og så fordi vi snakker foto kan vi komme længere ned, deraf de 0,23″ pr. pixel (hvor kom de 0,23″ fra) – Her bruger jeg så en CCD calc. med mine data og finder ud af som Jesper siger at ca. 3x barlow er godt.Nu sidder jeg lige og kigger lidt i din bog Jesper og bliver lidt i tvivl, det du snakker om her er ikke minutter og sekunder, men kun sekunder?
jesper- Neutron star
Hej Torben,
Der skal du huske at de seeing målinger astronomerne laver gælder for lange eksponeringer (få sekunder eller mere). Planetfoto med mange frames pr. sekund handler jo netop om at bryde deepsky seeing limt og komme ned på teleskopets teoretiske grænse. Der tages hundredevis af planetfotos hvert år som er opløst godt under 0.4″. Det er svært fra Danmark at komme ned på, eller under 0.4″ men det kan en sjælden gang imellem lade sig gøre.I al ubeskedenhed er her et par af mine egne billeder, der så vidt jeg kan måle mig frem til ligger et sted omkring 0,4″ for de mindste detaljer. Og de er taget med 200mm åbning. Seeingen var ikke perfekt den (3,5/5) men tæt på det bedste af hvad jeg har oplevet i alle årene. Det er erfaringer som denne der får mig til at mene at man opløsningsmæssigt i Danmark ikke får noget ud af at gå over 200mm åbning, undtagen på meget sjældne nætter. Man må dog straks sige at større åbning giver mere lys pr. pixel, og dermed renere billeder. Som man kan se er disse billeder da også præget af støj.
jesper- Neutron star
Hej Lars,
Ja 0.23″ er 0,23 buesekunder pr. pixel. Tallet kommer så af Nyquist sampling teoremet, som siger at der skal være 2 pixels pr. mindste detalje man ønsker at opløse. Og da den mindste detalje du kan opløse ifølge Sparrow er 0.46″ kommer vi frem til 0.23″ som det tal der er din optimale pixelopløsning. Det svarer for dig til en 3x Barlow. Det kræver så rigtig god seeing som er en sjældenhed. På de mere almindelige nætter er det en fordel at bruge kortere brændvidde, og dermed få muligheden for kortere eksponeringer. Kortere eksponeringer hjælper med at fryse hurtig seeing.
jesper- Neutron star
Noodles wrote: Er de værdier i kommer med for hele det synlige spektrum?
Nej opløsningsevnen afhænger af bølgelængden. Der er normalt tale om grønt lys. Korte bølgelængder, (blå, UV) kan opløses bedre med en given åbning, lange bølgelængder (rød, IR) ringere. Men da det som regel forholder sig modsat med seeingen, den er som regel bedst i de lange bølgelængder, kan man i praksis ofte opløse bedst i rød og IR.
Bjørn Sandåker- Neutron star
Her lærer man meget på en gang!
Jesper wrote: Fotografisk til planeterne er RGB bedst, eventuelt suppleret med IR-pass og UV-pass.
[…] IR-cut kan kun udelades når det filter der bruges har IR-cut indbygget. IR-pass skal selvfølgelig også stå alene, da det i princippet gør det modsatte af IR-cut.Hej Jesper,Du siger “suppleret med” – hvad betyder det i praksis? Betyder det at man tager op LUM med IR/UV cut-filteret efter at ha brugt RGB-filterne?Du sagde i en anden besked at fokus ikke blev det samme med et IR/UV cut-filter og CCD-kamera, som når man så visuelt på objektet(?) Men det betyder ingenting i praksis når RBG-filterne og IR/UV cut-filteret er parfokale med hinanden, ikke?Mvh,
Bjørn
jesper- Neutron star
Hej Bjørn,
IR-pass kan f.eks. bruges som luminance til Mars, hvor overfladedetaljerne træder tydeligst frem i IR. Man kan også bruge IR-pass alene til s/h billeder og få skarpe billeder fordi seeingen ofte er bedst i IR. Det er lidt mere problematisk at bruge IR-pass som luminance til Jupiter, da skybåndene og GRS tager sig noget anderledes ud i IR. Saturn kan det godt gå til.UV-pass bruges mest til Venus, hvor man i god seeing kan få detaljer frem i skydækket. I RGB er Venus bare hvid.Filtrene kan godt være parfokale, men hvis fokuspunktet ligger forskelligt for forskellige bølgelængder hjælper det ikke. Så skal der refokuseres selvom filtrene er parfokale. Det er kun i et rent spejlbaseret system at fokuspunktet er ens for alle bølgelængder, men i de bedste APO’er kan det være tæt på. I praksis vil der næsten altid skulle refokuseres en smule ved filterskift i planetfoto, fordi opløsningen er så ekstrem i forhold til deepsky. Det er så årsagen til at et luminance filter (IR/UV-cut) ikke er det bedste at bruge til planeter sammen med en akromatisk refraktor. Separate RGB serier bliver skarpere fordi man kan refokusere. Visuelt betyder det mindre fordi øjet ser flest detaljer i grønt lys, hvor man så automatisk vil fokusere.
Bjørn Sandåker- Neutron star
Ok … Da har jeg blevet lidt klogere, slik som Finn. Tror jeg.
De pafokale Baader-filtrene i set med LRGB, har de IR/UV-cut indebygget? Jeg husker ikke i farten.
Mvh,
Bjørn
nightsky- Neutron star
Hejsa
Et par kommentarer ud fra de erfaringer jeg har gjort mig de sidste par år.
Eksponeringstider:
Hurtige eksponeringer kan ikke gøre seeing bedre. Men hurtige og dermed mange
eksponeringer har en kæmpe fordel, nemlig at ens chance for at få gode frames ned øges
væsentligt. Det er simpelthen bedre at have 2000 frames taget på 45 sekunder end 1000
frames taget på 45 sek. da chancen for at få en frame med bedre seeing er størst ved
2000 frames.Jeg oplever også som Jesper skriver at seeing skifter meget hurtigt (milli sekunder) og
gennem de sidste par år har jeg ikke oplevet en eneste gang hvor jeg vil mene at lange
eksponeringstider var at foretrække.Hvis din eksponeringstid f.eks. er 0,2 sek. og billedet er dårlig pga. seeing, kunne det jo
være at på de samme 0,2 sekunder var der rent faktisk 0,05 sekund hvor seeing var god.
Derfor vil det altid være ønskeligt at få 16 frames på de 0,2 sekund frem for en frame på 0,2
sek., også selv om de 16 frames giver dårlige belysning og mere støj.Eneste tidspunkt hvor jeg bruger lange eksponeringstider er når jeg ikke kan få lys nok ind
til at udfylde 30-40% af histogrammet ved maksimal gain.Opløsning:
De bedste resultater har jeg opnået ved en opløsning på ca. 0,15 bue sek./pixel med min
10″ Newton. Jeg kender også Nyquist, Sparrow, Dawes, Rayleigh m.fl., men har godt nok
svært ved at overføre dem direkte til noget praktisk brugbart. Der er simpelthen for mange
andre variabler som også spiller afgørende ind. Dawes og Rayleigh kan med sikkerhed ikke
bruges på planetfotografering.På mit teleskop er Dawes limit omkring 0,46 bue sek. Så en oversampling på cirka 3 ser ud
til at give de bedste resultater på det færdige stakkede billede.Desværre gør seeing og transparens det nogle gange helt umuligt at optage med 0,15 bue
sek. og derfor må jeg så arbejde med dårligere opløsninger, ja nogle gange helt oppe 0,8
bue sek./pixelRGB filter:
Kan helt klart anbefales, husk en god kvalitet der spærrer for IR og UV. 100% par-fokale
filtre har jeg endnu ikke oplevet, selv med mine nye Baader.Så ude ved teleskopet går jeg altid efter.
Flest mulige frames inden planetrotation bliver et problem.
Helst ved en opløsning på 0,16 bue sek./pixel
Hvis seeing eller transparens gør det nødvendigt går jeg ned i opløsning for at opretholde
det overordnede mål, nemlig flest mulige frames.Histogrammet skal gerne være ca. 75% fyldt ud i grønt lys og pt. får jeg de bedste
resultater ved en gain på ca. 950 på en skala fra 0 til 1024. D.v.s. en gain på omkring 34 db.Hvis jeg kan sætte gain ned til f.eks. 300 så mindsker jeg min eksponerings tid og øger min
gain, således at jeg opnår højere frame rate. Det giver selvfølgelig kun mening så længe
eksponeringstiden passer sammen med det antal frames per sekund du kan gemme på din
harddisk.Se hvad andre gør:
Prøv at se hvad de dygtige planetfotografer gør ude omkring. Mange frames og kort
eksponeringstid, også selv om det koster på støj og dynamik. Mange frames i den endelig
stak, gerne 40-50-60% af det samlede antal.Det ser ud til at være den bedste opskrift med den nuværende teknologi.
Seeing:
Den bedste median seeing er på Antarktis, Amundsen-Scott South Pole Station, den er målt
til 0,15 bue sek. 25 % af tiden.Desuden er det ikke korrekt at den bedste seeing nødvendigvis findes i højden. Florida kan
i længere perioder, ved havoverfladen, have en seeing under 0,5 bue sek. Når der så ikke
bygges observatorier der, skyldes det at seeing selvfølgelig ikke er eneste krav til
placeringen. Barbados hvor Damian Peach rejser til formoder jeg også kan have en seeing
bedre en 0,5 bue sek. ved havoverfladenOg jo en mark en Jylland kan helt sikkert godt en sjælden gang have en seeing under 1 bue sek.
Hvorfor egentlig ikke. Min helt personlige holdning er at Danmark hverken har dårligere
eller bedre seeing end så mange andre steder hvor der tages rigtig gode planetfotos.Jeg kender i hvert fald ingen som tager ud til gode steder for at lave planetfotos, inkl. mig
selv. Og så længe vi bedømmer seeing fra steder som vi alle ved ikke er optimale, ja…..Og dog – fordi vi lever “højt” mod nord har vi sjældent planeterne ret højt på himlen. Selv
nogle få grader kan gøre en kæmpe forskel når vi har planeterne nede omkring 25-30 grader.
Men det har vel egentligt ikke noget med seeingen at gøre.Man kan faktisk gøre meget for at forbedre seeing selv. Start med at kigge på de
umiddelbare omgivelser ved dit teleskop og sørg for at din optik er noget nær i perfekt
termisk balance. Rigtig mange vil kunne mindske antallet af nætter med rigtig dårlig seeing
hvis man gør sig lidt umage eller flytter til et bedre sted.Jeg mener ikke lufturoen nødvendigvis er den største synder. Ofte er det nok forhold
indenfor få meter som betyder mere. Prøv bare at kigge ned i teleskopets tubus.Nightsky 2011-01-08 17:00:13
Bjørn Sandåker- Neutron star
Tak for nyttig information, Lars! Jeg bogmærker denne tråden, for neste uge har jeg antageligt glemt det medste.
Mvh,
Bjørn
jesper- Neutron star
Jeg er meget enig i det meste af det Lars Z.her siger. I Danmark er det hurtig eksponeringstid, og dermed framerate, der som regel giver de bedste resultater. Snakker vi om de steder i verden hvor seeingen er markant bedre end i Norden, mener jeg jo planetfotografer begår en fejl ved blindt at satse på høj framerate. Det er i øvrigt et “skænderi” Lars og jeg har haft et par gange før
så der er ingen grund til at starte det igen. Men det var da en glæde at se at Jean Luc Dauvergne har den samme opfattelse, og har resultaterne til at bakke den op. Men der var heller ingen der forstod et kvæk af hvad han sagde da han luftede sine ideer på CN 
. Gain er mere en feature som er bekvem end noget der gør en egentlig forskel. Det gør at man kan se noget på sine underbelyste frames, men nogen reel forskel gør gain indstillingen ikke (så længe man ikke overstyrer histogrammet). Der er jo tale om forstærkning, altså en efterbehandling. Præcis de samme fotoner rammer en pixel uanset hvordan gain indstilles, signalet er det samme. Men hvis man er i den heldige situation at gain kan sættes optimalt, samtidig med god histogramudfyldning, opnår man den bedst mulige dynamik, præcis som i deepsky.De ting som Lars nævner om lokal seeing, tubus termik og så videre er uhyre vigtige at være opmærksom på. Langtfra al dårlig seeing kommer fra atmosfæren. Men selv med det i mente må jeg sige at alle mine års erfaring siger at Danmark rent faktisk har dårligere seeing end de fleste andre steder. Man skal ikke ret meget længere sydpå før det bliver bedre. En del af det hænger givetvis sammen med højden over horisonten. Vi er herhjemme i den uheldige situation at den bedste seeing kommer om sommeren, hvor planeter står lavt. Om vinteren hvor planeter står højt er seeingen for det meste håbløs.Om der skulle være forskel på gennemsnitsseeingen i Jylland og på Amager ved jeg ikke, men Det at Lars observatorium er hævet nogle meter over jorden tror jeg kan være en stor fordel. Det har jeg desværre aldrig selv haft mulighed for at gøre. Min overbo ville nok blive mellemfornøjet hvis jeg byggede en 4 meter høj søjle til teleskopet i haven.Jesper 2011-01-08 17:48:41
las- Nova
Ja det er jo nogle gode informative indlæg der er kommet på bordet, jeg siger mange tak.
Og springer straks videre til næste spørgsmål…..Histogram!Så vidt jeg kunne se mens jeg satte op var der kun en relativ tynd søjle i venstre side af histogramet. Er det normalt?Men så igen er der ikke så mange parametre at rode med endnu i Ezplanatary.
jesper- Neutron star
Nej jeg tror ikke EZplanetarys histogram fungerer ordentligt endnu. Jeg ser det samme med IMG0H. Det kunne se ud som om histogrammet direkte viser hvad chippen ser, det kan man ikke bruge til så meget.
motomandk- Main Sequence
Hej alle
jeg har et par kommentarer til ovenstående:
1. Jeg synes at EZplanetary er kommet rigtig langt – jeg vil bestemt opfordre til, at man skriver til mig med kommentarer, ønsker, ideer og/eller i tilfælde af fejl. Qiu er meget villig til at lave rettelser, også med ret kort udsigt.
2. Det er vigtigt at forstå, at kamerachippen er en plan flade, der gengiver hvad der eksponeres herpå. Dvs. at kameraet ikke kan være skyld i dårlig fokus. Jeg vidste ikke det med IR/UV filter i forb. med planeter – det er hermed noteret
3. De forskellige formater billederne kan gemmes i har forskellige begrænsninger defineret af den standard der ligger til grund herfor, jeg har bedt Qiu lave en oversigt over hvilke formater der understøtter 14bit.
4. EZplanetary understøtter forskellige billedformater og det er meningen at man ikke skal kunne vælge formater der ikke er understøttet af den optagemetode man vælger. Eksempelvis kan man kun vælge .fit filer, hvis man har valgt at optage i RAW. Hvis du/i finder fejl i den opsætning programmet kører med, hører jeg meget gerne om det.
5. Vedr. histogrammet vil jeg meget gerne ha’ en forklaring på hvordan det BØR virke – jeg er sikker på at Qiu vil rette dette ASAP.
6. Jeg har testet ret meget med de forskellige formater og opsætning til hvor på harddisken data/billeder gemmes (især i forbindelse med FPS tests) og har ikke konstateret fejl. Hvis du har eksempler må du meget gerne give dem videre til mig. Det er korrekt at programmet ikke gemmer det seneste valg, dvs. at når programmet genstartes, peger det på den mappe det er startet fra. Personligt gemmer jeg altid i nye mapper hver gang, så det er ikke noget jeg har tænkt over – er det et generelt ønsker at denne opsætning huskes?
7. Vedr. korte eksponeringstider – i nederste linie i EZplanetary kan man altid aflæse hvor mange FPS der optages med. Hvis du ændrer eksponeringstiden, holder programmet øje med, om du kommer så højt op i eksponeringstid at den høje FPS ikke længere kan holdes. Sker dette, vil ‘slideren’ blive rød for at advare dig. Find den rigtige balance mellem GAIN og EXPoneringstid.
8. Det er typisk sådan, at man opnår de hurtigste eksponeringstider og den højeste frame-rate med programmer der er bygget specifikt til at bestemt kamera. Vil man anvende andre programmer via f.eks. ASCOM, er det ikke muligt at opnå de samme hastigheder, alene fordi grænsepladen mellem drivere og programmer er en defineret standard, der sædvanligvis er baseret på laveste fællesnævner, så alle kameraer kan følge med.Til orientering ligger EZp i version 3.13 til download – der er en lille smart ting, nemlig at man under ‘Help’ kan se hvilke rettelser der er foretaget og se hvad der allerede ligger på TODO liste.
Men slutteligt vil jeg venligst opfordre til så meget tilbagemelding som muligt, så vi sammen kan få et rigtig godt planetprogram!
Hilsen
Henrik (H)
las- Nova
Hej Henrik
Jeg syntes det ville være super godt hvis programmet gemte de indstillinger man havde lavet og mappevalg man havde foretaget. Det er lidt bøvlet at skulle resette det hele hver gang man genstarter programmet, og endnu mere bøvlet at skulle finde den folder man vil gemme i.
Sjovt nok ser histogrammet ud til at virke anderledes nu da jeg lige testede det? Er Ezp live opdateret?Jeg kan ikke finde ver. 3.13!las 2011-01-12 09:26:09
motomandk- Main Sequence
Vedr. v.3.13 …. kan jeg se at den ikke er opdateret på downloadsiden – jeg har den pr. mail fra Qiu hjemme – sender den til dig i aften.
/Henrik
- Emnet 'problemer med jupiter og nyt kamera' er lukket for nye svar.