Plato natten til d.3/8-15

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Plato natten til d.3/8-15

  • Dette emne har 3 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 7 måneder siden af lindhard. This post has been viewed 43 times
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #135147

    natteravn
    Deltager
      • Main Sequence

      Var ude søndag nat for at ville afprøve et Ethos okular. Det blev ikke til så meget deepsky da månen overstrålede den mørke nattehimmel.

      Fik et kig på Vega med lidt bøjningsbilleder, dobbel parret i lyren og et enkelt kig på den store M31.

      Nu var det månens tur og omkring kl ca. 03.00 var seeingen her rigtig god og på sit optimale trods månens relativ lave højde.

      3-4 småkrater var direkte synlige, omend ikke opløst og ville se om det var muligt at få et glimt af den berømte rille i Alpine Valley.

      Jeg sad nok en god halv times tid og observerede intenst. Billedet var ofte så skarpt i ret lange tidsrum (langsomt svømmende/bølgende bevægelser med skiftesvis tiltagende og aftagende skarphed) at jeg et par gange fornemmede noget mørkere aflangt i ca. midten af Alpine Valley. Det var med Ethos 6mm og 1.5x barlow = ca. 260x

      Jeg blev så tændt på det at jeg pakkede okularene 2″ og diagonal væk og i med binovieweren og de nyerhvervede ES 11mm 82° okularer.

      Det hjalp en hel del. Indimellem var jeg næsten overbevist om at rillen var der men kom til den konklution at det måtte være skygge dannelse fra den nordlige kant af Alpine Valley. Det lykkedes ikke denne gang at glimte den men det skal helt sikkert prøves rigtig mange gange endnu med 5 tommeren. Den skulle være delvist set i 4 tommer teleskoper så det burde også være muligt herfra med en 5 tommer.

      Med binovieweren kunne jeg nu se 5 småkrater ( A,B,C,D og G) i plato med direkte syn omend ikke opløst til kratere men trods alt let synlige. G krateret kunne jeg ikke holde direkte hele tiden, den forsvandt indimellem for derefter at glimte igen. E krateret missede jeg!! sikkert fordi jeg ikke vidste hvor henne i plato jeg skulle se efter den for den burde være lettere end G ??

      Observationsnatten blev afsluttet med et kig på Aldebaranen som stod ret højt i øst ca. kl05. En svag stjerne kunne skimptes i øst nord øst på den efterhånden ret lyse morgen himmel, lige akurat over carport taget, troede/håbede et øjeblik på at det var Mars men jeg tror det var Castor i Gemini.

      Star testede lidt på Aldebaranen til sidst og syntes at det virkede nemmere at teste på en klar orange stjerne end en blå hvid som Vega eller Polaris, sikkert pga. den ikke helt perfekte farvekorrektion på en doublet refraktor.

      Vedhængt en grov skitse af observerede småkrater i plato. Skitsen er ikke lavet under selve observationen og ville derfor nok ikke kvallificeres som en sketch men bare for at illustrere selve de små kratere det som jeg så dem Smile

      natteravn2015-08-03 14:53:19

      #135153

      astrojensen
      Deltager
        • Neutron star

        Dejlige observationer! En del af rillen i Alpedalen er mere en kraterrække, end en rille, og denne del er betydeligt bredere end resten. Den burde være indenfor rækkevidde af en 5″. Jeg har dog også læst en beretning i S&T for efterhånden mange år siden, hvor en eller anden havde observeret rillen med en Astro-Physics 130mm med 380x, men det kan meget vel være, at han kun har set kraterrækken. Han skrev nemlig, at kun en del af rillen var synlig.

        Månen stod meget flot her til morgen, da jeg kørte på arbejde ved halv femtiden. Det var svært at undertrykke lysten til at gå ind efter TMB’en og lade arbejde være arbejde. Jeg går og lurer lidt på, om man skal stå tidligt op i morgen og kigge lidt på Månen, for jeg har fri i morgen formiddag. Man kan jo altid gå ind i seng igen og tage et par timer mere.

        Thomas, Bornholm

        #135155

        natteravn
        Deltager
          • Main Sequence

          Hej Thomas,
          Det er rigtigt at noget af rillen er bredere og det skulle også være denne bredere del som er observeret med en 4″ af det jeg læste i nat/morges. Googlede Alpedalen for at finde billeder som kunne sammenlignes med det jeg så. Måske var det jeg så netop de kratere du nævner som også udgør et bredere stykke af rillen?? Jeg er dog langt fra sikker Smile
          Jeg havde 270x på med binoen og tror bestemt jeg med fordel kunne ha gået endnu højere omend en smule hvis jeg havde okularer til det!!
          Det med følelsen og tanken om hvor fedt det kunne være at ignorere arbejdet frem for observation kan jeg godt genkende LOL
          Faktisk har jeg engang (1988 tror) taget før hjem fra natarbejde fordi en gammel men nyerhvervet 6″ f10 newton inkl montering stod hjemme på min altan og ventede på at blive udforsket. Jeg måtte hjem før tid, husker ikke lige undskyldningen.. host.. Big%20smile
          Forstår godt at TMB’en trækker i anden retning! Dejligt og flot instrument iøvrigt. Lyder også til at optikken er TOP-NOTCH Thumbs%20Up

          #135159

          lindhard
          Deltager
            • Super Nova

            Plato er flot at se på og samtidig en fin udfordring.

            Der er mange små kratere inden i det store, og de er en god test for øjne og kikkert, samt naturligvis seeing mv.


            mvh
            Lars

          Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
          • Emnet 'Plato natten til d.3/8-15' er lukket for nye svar.