Planetfotos- refraktor- el. reflektor?- Jupiter- Mars- Saturn?-

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Planetfotos- refraktor- el. reflektor?- Jupiter- Mars- Saturn?-

  • Dette emne har 6 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år, 3 måneder siden af Anders B. This post has been viewed 976 times
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #322046

    Anders B
    Deltager
      • Moon

      Besvarelse af følgende spørgsmål afhænger sikkert af teleskopets ´ydeevne´-

      Hvilken størrelse refraktor el. reflektor kræves for at se se detaljer på Jupiter- Mars og Og Saturn?- Jupiters skybælter og orange plet- Saturns ringe?-

      Hvilke f- tal er bedst- f6- 8? og hvilken bredde skal objektivet have?- 4″- 6″?-

      Hvilket mindste størrelse teleskop kræves- hvis man vil have ´et lidt bedre begynder- teleskop´!-

      andersb

      #322288

      outlook
      Deltager
        • Super Nova

        Både åbning og brændvidde spiller en rolle ved planet observationer. Større åbning øger dit teleskops maksimale opløsning, mens øget brændvidde øger forstørrelsen af dit teleskop med et givet okular. Der er praktiske begrænsninger for begge disse tal. Bare fordi dit teleskop har en brændvidde på fx 2800 mm, betyder det ikke nødvendigvis, at det kan understøtte forstørrelse på 700x. Den generelle tommelfingerregel er 50x nyttig forstørrelse pr. tomme åbning (eller 2x pr. millimeter). Hvis du for eksempel har et 10-tommer-teleskop vil du være i stand til at forstørre ca. 500x, før dit billede nedbrydes på grund af dels for lidt lys og dels atmosfærisk uro eller “seeing.” Især sidstnævnte spiller en altafgørende rolle for forstørrelsen. Nogle gange kan der kun forstørres lidt.
        Husk disse ting, hvis planet observation er det, du ønsker mest. Jeg kan anbefale Maksutov-Cassegrain-teleskoper. De producerer meget skarpe billeder som refraktorer (da de har små sekundære spejle) og har længere brændvidde og gerne er billigere end en refraktor. Afhænger selvfølgelig af den optiske kvalitet. Disse giver dig ret store åbninger og lang brændvidde for mindst mulig penge og færrest transport hovedpiner. Refraktorer er også et godt valg, selvom refraktorer med stor åbning og brændvidde kan være dyre og vanskelige at flytte rundt. Kvalitetsrefraktorer vil dog give de skarpeste og højeste kontrastvisninger for en given åbning. Endelig er Schmidt-Cassegrains også fremragende teleskoper til at se planeter og ikke mindst fotografere dem, da de også er meget overkommelige og korte for brændvidden. De har typisk lidt kortere f forhold end Maksutov-Cassegrain-teleskoper, men de fleste er stadig lange nok til at give planeterne stor forstørrelse. (Har selv en 8″ Celestron).
        Teleskopanbefalinger kan være:
        -4″ ED refractor f7 eller længere fx SkyWatcher Evostar 100mm refraktor.
        -5″ SkyWatcher Maksutov-Cassegrain
        -6″ Celestron Schmidt-Cassegrain
        -6″ SkyWatcher Newton f6-f8
        Ud over et godt planet teleskop, vil du gerne have nogle okularer med korte brændvidder, altså okularer med høj forstørrelse. For at beregne forstørrelsen, del teleskopets brændvidde med okularets brændvidde. Husk, når du handler planet teleskopudstyr, at du typisk ikke ønsker at overskride meget mere end omkring 50x forstørrelse for hver tomme åbning af dit teleskop. Så hvis du har en SkyWatcher 100mm Evostar refraktor som er 4″ i diameter, vil du virkelig ikke gå meget over 4×50 = 200 når du forstørrer dit billede. Teleskopets brændvidde er 900 mm, altså f9 så for at opnå den maksimale anvendelige forstørrelse, ville et 4,5 mm okular være ideelt. Men har du et længere okular kan du også bruge en 2x-3x barlow og på den måde spare okularer.


        Hilsen Leif,
        “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

        #322308

        Anders B
        Deltager
          • Moon

          Hej- allerede god forklaring- vil godt vide lidt om triplets!-

          Er en 80mm Triplet Apo mest til ´Deep Sky´- Messier objekter- med et Goto- stativ?-
          Til planeter skal man da snarere vælge en NexStar C6 Evolution- Eller f. eks en Explore Scientific 80- 100mm Triplet Apo til 15.000.-?-

          Jeg har haft en blå Skymax 90 og Explorer 130 Newton med ´tracking´ stativ- og red dot finder- 6mm søgekikkert-
          Månen og planeter er lette at placere med en red dot finder- men planetdetaljer- skylag og ringe- er måske egentlig ikke for en begynder som anskaffer sig teleskop- too far out!-

          Der kan muligvis være en let triplet på mit nuværende stativ- men hvilken skal det være?- tilstrækkelig forstørrelse- og skarpt!-

          Så er der jo også den Celestron-

          Tak for svaret- andersb-

          Det vedhæftede billede er Månen- og Jupiter- 4 grader mod syd- ligesom i Almanakken-

          Vedhæftninger:
          #322315

          outlook
          Deltager
            • Super Nova

            Der er ikke et let svar og det er en hvepserede at dykke ned i. Jeg vil bare sige, at ydeevnen ikke kun handler om hvor mange linser, men også de anvendte glassorter. Her er en omtrentlig placering af, hvordan flere 4″ f/ 7 teleskoper, der bruger to eller tre linser, vil rangere (forudsat at optisk kvalitet er de samme, hvilket de aldrig rigtig er, men dette er bare for at sammenligne). Sidstepladsen ville være en akromat (to-linset) med ikke ED-glas. Det har mest farve på klare stjerner, og planeter vil have synlig kromatisk afvigelse. Der vil være en blå halo omkring Jupiter, og du kan se en farvet rand på Månen.

            Næste vil blive fx en FPL 51-dublet (Betegnelse for et ED-glas fra en fabrikant i Japan). Den vil have langt mindre farve på de samme objekter og klart være en forbedring af den simple akromat med hensyn til farve. Den næste type ville være en FPL 53 eller 55 dublet. Det er et meget eksotisk (og dyrt) glas med bedre spredningsegenskaber end FPL 51 (og andet sammenligneligt glas for der er andre glas fabrikanter end det nævnte som er lige så godt).

            Nu handler al hype om ED-glas, men her er virkeligheden .. En tredje linse er et meget kraftfuldt værktøj til at kontrollere farvefejl og andre fejl med. Ved 4″og f/ 7 kan du få en korrektion, der måske er lige så god eller endda lidt bedre ved at bruge ikke ED glas ved at gøre dubletten til en triplet! Bare ved hjælp af en tredje linse giver designeren langt mere magt i korrektion af farvefejl og andre fejl. Desuden vil en triplet med de rigtige glassorter ved hjælp af FPL 51 være næsten perfekt. Det vil være næsten umuligt at se farvefejl, selv på de klareste objekter, når den bruges visuelt. Meget afhænger også af f forholdet. Jo længere jo bedre.

            Men hvad nu hvis du vil billeder. Kameralinsen er langt mere følsom overfor rødt og blåt lys, så nu er den super-perfektion, som billedbehandlere efterspørger, at prisen på FPL 53-tripletten giver mening. Nu bruger jeg betegnelsen FPL som altså bare er et fabrikat. Der findes andre fabrikater med lignende egenskaber, men med andre betegnelser, men det vil være for omfattende at gå ind på her.

            Den korte version er altså, at fotografer foretrækker tripletter eller endnu flere linser (korrektion af billedfeltkrumning), men dubletter med de rigtige glassorter kan gøre dem kunsten efter langt hen ad vejen. Visuelt er en god dublet tilstrækkelig for de fleste og heller ikke for tung og er hurtigere at tage i brug. Men der er selvfølgelig nogle, der kun vil have den bedste korrektion og derfor bruger en triplet med eksotisk glas. En triplet apo med det bedste glas er god til de fleste opgaver både visuelt som fotografisk. Men den kræver til gengæld også ekspertise, hvis den kommer ud af justering.


            Hilsen Leif,
            “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

            #322316

            Anders B
            Deltager
              • Moon

              Hej- sjovt at høre om doubletter og triplets!-

              Jupiter er sværest at komme tæt på af de planeter- så hvis Jeg skulle anskaffe en særlig refraktor/ OTA skulle det være for at se på Jupiter- og så kræves der lidt forstørrelse- den orange plet!. Kan man klare det ved at anskaffe et okular på 4mm?-

              En Vixen ED 80Sf 80mm FPL53 ED Apo koster 5.000- kan man bruge den sammen med en barlow?- så man først får noget ´effektiv forstørrelse´ og derefter forstørrer selve billedet?-

              Det afhænger vel af om opstillingen er egnet- afprøvet i praksis- den nævnte ´apo´ er måske bedre egnet til M57- Ringtågen. Den er da også interessant hvis man kommer på nært hold!- endda lidt farver!-

              andersb- god jul!-

              #322318

              outlook
              Deltager
                • Super Nova

                Spar op til en 4″, hvis du godt kan lide en refraktor. Mere lys, mere forstørrelse og der er tid til at spare op. Jupiter og Saturn kommer først længere op på himlen om et par år.


                Hilsen Leif,
                “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                #322324

                Anders B
                Deltager
                  • Moon

                  Hvis Jeg skal spare op til en refraktor kan jeg gøre springet fra nybegynder til ´entusiast´ ved at udsé mig et bestemt mærke/ ´køb´. Springe fra 2.500 til 10.000- 15.000 incl. Goto- stativ-

                  Jeg vil se på nettet efter en 100mm refraktor- Hvid med nogen påtegninger – ED- f.eks.- som ´er god for Jupiter´- f 7- Messier- objekter-

                  Nedenstående forslag har Jeg fundet på nettet bl.a. ved at se i Astro-Forum:
                  https://www.apm-telescopes.de/en/telescopes/refracting-telescopes-ota/apochromates/ts-ed-apo-telescopes-102-mm-f-7-2-crayford-focuser.html

                  hej!- andersb

                Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
                • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.