Planet 9 – Årsagen til solsystemets tilt

[Anonym Nova]

Fra linket længer oppe…

To cause the effects that we see, the mass of Planet Nine must be about 10 times the mass of the Earth. It is possible that a mass as low as 5 Earth masses will work. It is also possible that it could be higher. More computer simulations are required to answer these questions. Such an object seems likely to be an ejected ice giant core, thus we assume that the size of Planet Nine is between about 2 times the radius of the Earth and 4 times the radius of the Earth, in keeping with observations of exoplanets of similar mass. We further assume that Planet Nine looks like Neptune and has a similar albedo.

[nightskyDeltager Neutron star]

Hej Jesper

Skægt at du bringer Pluto på banen. De mere seriøse mail-lister glæder med det sædvanlige
amerikanske bavl om hvor synd det er for Pluto at den blev nedgraderet. Specielt fordi Brown
vist nok var af personerne bag den nye definition.

[outlookDeltager Super Nova]

Ja, Pluto tilhører Kuiper bæltet selvom den er meget interessant og på andre områder på overfladen udviser samme glaciale mønster som is på Jorden. Den nye “planet X” er derimod mere interessant qua sin størrelse og NÅR den er i nærheden af Solen, måske er inden for de kendte planetbaner for de ydre planeter. Kommer den det, så er jeg er af den overbevisning, at det må dreje sig om endnu en gas planet. Kommer den aldrig inden for en vis afstand af Solen er det et massivt objekt ligesom Pluto bare større.

Der ikke bare synes at være, men er en større massetæthed jo nærmere vi kommer Solen. Der hvor den “kritiske” grænse går, inden for en bestemt afstand, hvor en planet skal være enten en solid eller en gasformig planet, er der, hvor asteroidebæltet er og som jo skal være en solid planet, der i tidernes morgen er revet fra hinanden. Ud over denne afstand bestemt af stjernemassen bliver planeterne gasformige. Og så når afstanden er i nærheden af Kuiper bæltet bliver objekterne igen solide, men jeg ved ikke hvorfor. Blot min egen personlige teori og noget jeg går og sysler med.

---

Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

[BjarneModerator Super Nova]

Ok. Jeg havde overset, at mit link faktisk er et post-print og ikke et pre-print.
Teorien er baseret på den såkaldte Lidov–Kozai mekanisme.
Den blev fremsat i 1961 Michael Lidov og uafhængigt i 1962 af Yoshihide Kozai.
Hypotesen er, at Kuiper objerkernes mærkelige fordeling skyldes en ukendt planet
via Lidov–Kozai mekanismen.
https://en.wikipedia.org/wiki/Kozai_mechanism

[BjarneModerator Super Nova]

Jeg ser, at det meste af banen allerede er blevet udelukket. Tilbage er kun den fjerneste del af banen nær Mælkevejens plan, og magnituden forudsiges at være V = 23-24.

[BjarneModerator Super Nova]

Jeg var lidt for hurtig. Jeg huskede, at Kozai-mekanismen for et par år siden blev anvendt til at forklare Kuiper-objekternes baner. Den skulle kunne forklare det mærkelige fænomen, at banernes perihelpunkter befinder sig på ekliptika. Dette er mærkeligt, da de store planeter får storakserne til at rotere, så perihelpunkterne burde flytte sig væk fra ekliptika.
Observationer af flere Kuiper-objekter viser nu, at denne “iagttagelse” ikke er korrekt, hvorfor Kozai-mekanismen ikke kan være forklaringen. Batygin og Brown påpeger i stedet, at storakserne ligger indet for et begrænset interval, som set på figuren ovenfor. Perturbationer fra de store planeter skulle få storakserne til at rotere med forskellige hastigheder, så fordelingen burde være mere ligelig.
Batygin og Brown forklarer den skæve fordeling af storakser med resonansperturbationer fra en niende planet med 10 jordmasser. Dette svarer til massen af Lowells Planet X.

[dennis.torsten Main Sequence]

outlook wrote:

Der ikke bare synes at være, men er en større massetæthed jo nærmere vi kommer Solen. Der hvor den “kritiske” grænse går, inden for en bestemt afstand, hvor en planet skal være enten en solid eller en gasformig planet, er der, hvor asteroidebæltet er og som jo skal være en solid planet, der i tidernes morgen er revet fra hinanden. Ud over denne afstand bestemt af stjernemassen bliver planeterne gasformige. Og så når afstanden er i nærheden af Kuiper bæltet bliver objekterne igen solide, men jeg ved ikke hvorfor. Blot min egen personlige teori og noget jeg går og sysler med.

Lyder logisk. Stenplaneter inderst, fordi den voldsomme Sol i barndommen blæste gassen ud i kulden, hvor hele 4 planeter dannedes som gasplaneter, efterladende kun rester ude i Kuiper bæltet.

At man nu står foran en tilsyneladende opdagelse af en gasplanet langt ude i Kuiper bæltet, lyder usandsynligt, med mindre den i sin tid er dannet i “Gasplanet bæltet”, og senere er blevet udsat for en katastrofal begivenhed.

Men d’herrer der har fremlagt den nye “Planet X” teori er jo kloge nok ! Hvis en ny Planet ad åre bliver opdaget, og har den forventede størrelse, så kan de læne sig afslappet tilbage og sige : “Told you !”, og indkassere det meste af æren.

I modsat fald går de stille og roligt i glemmebogen, uden ridser i lakken

[BjarneModerator Super Nova]

Ja, der var jo den brune dværg Nemesis:
https://en.wikipedia.org/wiki/Nemesis_%28hypothetical_star%29
og gaskæmpen Tyche i Oort-skyen:
https://en.wikipedia.org/wiki/Tyche_(hypothetical_planet)
Og hvorfor var det nu lige, at WISE:
https://en.wikipedia.org/wiki/Wide-field_Infrared_Survey_Explorer
ikke kan finde Planet 9?

[BjarneModerator Super Nova]

Forsiden af forfatternes blog er mere oplysende end artiklen (dvs kortere):
http://www.findplanetnine.com/
Lad mig citere:
“A closer look at the data shows that six objects that occupy the most
expansive orbits in the Kuiper belt (including Sedna and 2012 VP113)
trace out elliptical paths that point into approximately the same
direction in physical space, and lie in approximately the same plane. “
“Could the confinement of the orbits be due to an observational bias or a
mere coincidence (after all, we are talking about six objects here –
not exactly “big data”)? Thankfully, the probability of the observed
alignment being fortuitous can be assessed in a statistically rigorous
manner, and clocks in at right around 0.007%.”
Korthuset falder sammen, hvis man opdager et par nye objekter med baner, som peger i en anden retning.

[RudiDeltager Neutron star]

Spændende podcast om emnet hvor både Mike Brown og Konstantin Batygin deltager:

https://itunes.apple.com/dk/podcast/planetary-radio-space-exploration/id91689834?l=da&mt=2

/Rudi B. Rasmussen

[RudiDeltager Neutron star]

… vi skal tage billeder af Orion området og blinke dem…

Hmm, med en omløbstid på feks 20 000 år, så flytter den sig sølle 360 * 60 * 60 / 20 000 / 365 = 0″17 pr døgn.

Og af gode grunde et magnituden jo ukendtrudibr2016-02-15 15:43:43

/Rudi B. Rasmussen

[BjarneModerator Super Nova]

Nye bånd på planet 9 ud fra Cassini-data:
https://www.kosmologi.eu/wordpress/

[nightskyDeltager Neutron star]

Denne pressemeddelelse fra Paris
http://www2.cnrs.fr/en/2715.htm

Ender nok med at blive fundet og jeg skal til at investere i nyt planetgrej så man kan følge
de tetoniske bevægelser på overfladen.

Fra Belingske

Siden har andre forskergrupper gået Caltech-folkenes data igennem, og de når frem til samme
resultat: Den niende planet er med al sandsynlighed virkelig. Ja, faktisk er der kun omkring
0,007 procent chance for, at de seks små himmellegemers excentriske baner er en ren og skær
tilfældighed.

Noget mere dybdegående
http://www.dailygalaxy.com/my_weblog/2016/02/a-9th-planet-does-it-exist-in-a-10000-year-orbit-in-the-outer-reaches-of-our-solar-system-weekend-fe.html

Søgefeltet er også reduceret med ca halvdelen.

[astrojensenDeltager Neutron star]

Der kan du selv se, Lars, planetsæsonen i Danmark er ikke slut!

Thomas, Bornholm

[BjarneModerator Super Nova]

Evolution and Magnitudes of Candidate Planet Nine

Conclusions. If candidate Planet 9 has a significant H/He layer
and an efficient energy transport in the interior, then its luminosity is
dominated by the intrinsic contribution, making it a self-luminous planet. At a
likely position on its orbit near the aphelion, we estimate for a mass of 5,
10, 20, and 50 Mearth a V magnitude from the reflected light of 24.2, 23.7,
23.2, and 22.5 and a Q magnitude from the intrinsic radiation of 15.6, 12.4,
9.8, 6.2. The latter would probably have been detected by past surveys. http://arxiv.org/abs/1602.07465

[Forfatter]

Indlæg