- Dette emne har 35 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 15 Ă„r siden af john. This post has been viewed 930 timesst. This post has been viewed 930 times
-
IndlĂŠg
-
john.st- Giant
Forgans udgangspunkt er Walters-varianten af Drakes formel, med
R* = den gennemsnitlige dannelsesrate for stjerner i vor galaxe, MĂŠlkevejen.
Imidlertid, alle hypoteser og beregninger, som tager udgangspunkt i Drakes formel fejler pĂ„ et vigtigt punkt: Hvis vi forudsĂŠtter, at det tager lang tid for liv at udvikles, er det fuldstĂŠndig ligegyldigt, hvor mange egnede stjerner (formentlig F5V til K5V, evt. indtil M5V – og for vilde enthusiaster M9V), der dannes *idag*.
Hvis vi hypotetiserer pÄ grundlag af Jordens historie, at liv bruger ca. 1 mia. Är pÄ overhovedet at opstÄ (prokaryoter = bakterier og blÄalger), er det antallet af egnede stjerner, som blev dannet for 1 mia. Är siden, som tÊller for nutidigt primitivt liv i andre solsystemer; med en tilsvarende udviklingstid for intelligent liv pÄ ca. 4,5 mia. Är, er det antallet af egnede stjerner, som blev dannet for 4,5 mia. Är siden, som tÊller.
DesvÊrre har vi en del indikationer af, at de store starbursts sluttede for snart 7 mia. Är siden, sÄ liv i andre solsystemer har haft ca. 2,5 mia. Är til at uddÞ, fÞr vi kom til.
Dette er mÄske svaret pÄ Fermis Paradox (hvis de eksisterer, hvor er de sÄ?): At vi idag er alene i galaxen, fordi Solen blev fÞdt som efternÞler.
Hvad mener I?
jeppe- Super Giant
Hej John,
Med disse forudsĂŠtninger begrĂŠnses antallet af potentielle “naboer” til de steder, hvor solsystemernes og livets udvikling i tid har gennemlĂžbet det samme forlĂžb som her pĂ„ Jorden. Det er nok at sĂŠtte barrieren lidt for hĂžjt.Der har vĂŠret indtil flere perioder med masseuddĂžen her pĂ„ Jorden, hvor 70-90% af alt liv er blevet udslettet af den ene eller anden grund, muligvis p.gr. af kometnedslag, nĂŠrliggende super novaer og andre udefrakommende begivenheder.Hvis ikke disse udefrakommende begivenheder havde fundet sted, kan jeg godt forestille mig, at intelligent liv havde udviklet sig langt, langt tidligere fra det eksisterende liv. Tilsvarende kunne der nemt have vĂŠret endnu et eksempel pĂ„ masseuddĂžen for f.eks. 1 mio Ă„r siden, hvorved vi mennesker nĂŠppe havde vĂŠret her i dag, og hvor det sĂ„ havde taget mĂ„ske yderligere 0,5 mia Ă„r inden intelligent liv opstod her pĂ„ Jorden.Tages masseuddĂžen med i forudsĂŠtningerne fĂ„r vi en betragtelig udvidelse af det tidsrum, hvor intelligent liv kan udvikle sig, og dermed Ăžges antallet af solsystemer med potentielle naboer ogsĂ„ tilsvarende betragteligt.Men nej, jeg har har heller ikke et bud pĂ„ Fermis paradoks. Jeg har heller ikke set dem
rigo- Super Nova
Lige det Jeppe nÊvner, sÄ jeg ogsÄ i TV her den anden dag. Man mener at vÊre ret sikker pÄ et tÊt nok gammaglimt har vÊret skyld i en meget stor 90% udslettes. Mener det var for ca450mil. Är siden. Men sÄ tÊnkte jeg selv pÄ, gav vide om dette glimt, gav en eller flere mutanter
rigo- Super Nova
Na ja, noget som var vildt og meget intr., man har fundet fosiler, af den vand organisme som os pattedyr ( med ryggrad ) stammer fra. Pointen var sÄ hvis at man kun har fundet EN med rygrad opbygning
http://www.rigorigo.dk 2009-02-19 09:00:00
ksondergard- Giant
GĂ„r du rundt og fĂžler dig muteret????
KSondergard 2009-02-19 11:59:44
rigo- Super Nova
hehe Kent
hehe ja faktisk, mine 2 mitter tĂ„ er halt groet sammenhar faktisk “svĂžmmehud” mellem de to midterste tĂŠer pĂ„ begge mine fĂždder. er groet lige meget sammen , der kun er et lille mellemrum mellem dem. stammer fra min mors familie, hvor jeg har mest, min border lidt, min mor lidt, hvis nok min morfar (dĂžd idag), og min datter hvis det samme som mig. SĂ„ de er halv lange “abe tĂŠr” er ved at forsvinde helt. Og det sjove var at det var noget de snakkede om pĂ„ evolution Tv2 programmet at hvor tĂŠr er en godt eksempel.skulespiller Aston Kutcher her, har det samme, gav vide om man er i slĂŠgt
http://www.rigorigo.dk 2009-02-19 13:03:25
john.st- Giant
Jeppe wrote: Hej John,
Med disse forudsĂŠtninger begrĂŠnses antallet af potentielle “naboer” til de steder, hvor solsystemernes og livets udvikling i tid har gennemlĂžbet det samme forlĂžb som her pĂ„ Jorden. Det er nok at sĂŠtte barrieren lidt for hĂžjt.Det var ikke tilfĂŠldigt, at jeg benyttede udtrykket “… hypotetiserer pĂ„ grundlag af Jordens historie,” – vi har kun Ă©n model fra det virkelige liv at gĂ„ ud fra.
Man kan selvfĂžlgelig forestille sig helt andre udviklingsmĂžnstre og tilfĂŠldigheder, end de som gĂŠlder for Jorden.
Imidlertid kommer meteor-, asteroide og kometnedslag, o.l. fra resten af den sky, solsystemet er dannet af.
SÄ vidt vi véd (T-Tauri-stjerner, Vega, m.m.fl.) mÄ vi forvente, at planeter i almindelighed dannes af en sÄdan sky.
NĂŠrliggende supernovĂŠ forekommer overalt, hvor stjerner med masse stĂžrre end 8-9 * Solen, hhv. hvide dvĂŠrge i tĂŠtte binĂŠre systemer, forekommer.
Derfor er det ret sandsynligt, at planeter om andre stjerner kommer ud for nogenlunde det samme som Jorden, herunder en betydelig sandsynlighed for masseuddĂžen.
Desuden – hvis intelligent liv pĂ„ planeter omkring stjerner fra de store starbursts opstod pĂ„ vĂŠsentlig kortere tid end ca. 4,5 mia. Ă„r, har det haft – ikke ca. 2,5 mia. – men 3-4-5-6 mia. Ă„r til at uddĂž.
john.st- Giant
http://www.rigorigo.dk wrote: hehe Kent
hehe ja faktisk, mine 2 mitter tĂ„ er halt groet sammen har faktisk “svĂžmmehud” mellem  de to midterste tĂŠer pĂ„ begge mine fĂždder. er groet lige meget sammen , der kun er et lille mellemrum mellem dem. stammer fra min mors familie,Du er heldig i forhold til de, som fĂždes med 6 fingre og/eller 6 tĂŠer.
Det er en arvelig mutation, som isÊr forekommer i Bretagne, Frankrig, men ogsÄ andre steder.
Det mÄ vÊre hulens dyrt i fingerhandsker til hele familien.
Det samme forekommer i forbindelse med LMBB Laurence-Moon-Bardet-Biedl syndromet
henrik- Nova
Njae.
Der blander sig ogsÄ et andet punkt som det sÄkaldte paradoks helt glemmer;
Solen er en forholdsvis sen stjerne (blev dannetd a mĂŠlkevejen var ca. 7mia. Ă„r gammel) og erd erfor beriget med tungere grundstoffer fra tidligere stjernegenerationer og Supernovaer.
Ăldre stjerner var IKKE sĂ„ berigede med de tungere grundstoffer og herunder kulstof (C) som jo er bindeleddedt5 i al organisk kemi (CH-forbindelse).
Faste planeter var dermed sandsynligvis ikke sÄ hyppige blandt tidligere genereationer.
SÄ givet at liv tager tid at udvikle sig, mÄske slet ikke bliver teknologiske og har en succesrate/levetid erd et ikke underligt at vi ike lever pÄ en intergalaktisk hovedvej (herude i periferien af galaksen.
Dermed er vi mĂ„ske bare (blandt) de fĂžrste livsformer og/eller liv spreder sig ikke NĂDVENDIGVIS.
Paradokset gĂ„r mao. ud fra at ALT liv VIL udvikle teknologi, NĂDVENDIGVIS vil overleve pĂ„ lang sigt OG at livet startede tidligere i universets historie.
Det er mao. en “alt andet lige som os” betragtning.
Skal vi fx. ikke lige som om vi selv overlever og nÄr at sprede os i universet selv?
rigo- Super Nova
John.St wrote:
Det er en arvelig mutation, som isÊr forekommer i Bretagne, Frankrig, men ogsÄ andre steder.
Det mÄ vÊre hulens dyrt i fingerhandsker til hele familien.
Det samme forekommer i forbindelse med LMBB Laurence-Moon-Bardet-Biedl syndromet
hmm Det er da hvis ikke helt det samme
john.st- Giant
Henrik wrote: Njae.
Der blander sig ogsÄ et andet punkt som det sÄkaldte paradoks helt glemmer;
Solen er en forholdsvis sen stjerne (blev dannetd a mĂŠlkevejen var ca. 7mia. Ă„r gammel) og erd erfor beriget med tungere grundstoffer fra tidligere stjernegenerationer og Supernovaer.
Ăldre stjerner var IKKE sĂ„ berigede med de tungere grundstoffer og herunder kulstof (C) som jo er bindeleddedt5 i al organisk kemi (CH-forbindelse).
Du har helt sikkert en god pointe her, men du er nok lidt for pessimistisk.
Iflg. den fremherskende teori begyndte stjernedannelsen i vor galaxe for 9-10 mia. Ă„r siden.
De fĂžrste stjerner menes at have vĂŠret meget massive (masser af gasskyer at tage af).
De langsomste (7-7,5 solmasser) supernovĂŠ type II har en levetid pĂ„ kun 30-27 mio. Ă„r, sĂ„ allerede efter Âœ – 1 mia. Ă„r, dvs. for 8-9 mia. Ă„r siden, har store dele af det interstellare medium vĂŠret godt beriget med tungere grundstoffer og derefter er det bare gĂ„et op ad med “metaller”.
(De hurtigste supernovĂŠ type II detonerer efter kun ca. 800.000 (x-kĂŠmper + O3V) – 1.000.000 (O5V) Ă„r).
Henrik wrote: Dermed er vi mĂ„ske bare (blandt) de fĂžrste livsformer og/eller liv spreder sig ikke NĂDVENDIGVIS.
Paradokset gĂ„r mao. ud fra at ALT liv VIL udvikle teknologi, NĂDVENDIGVIS vil overleve pĂ„ lang sigt OG at livet startede tidligere i universets historie.
Jeps, og det er helt klart en skÊvhed i sÄvel paradokset som i alle varianter af Drakes ligning.
Henrik wrote: Det er mao. en “alt andet lige som os” betragtning.
Skal vi fx. ikke lige som om vi selv overlever og nÄr at sprede os i universet selv?
Hvor kan vi klage, hvis vi ikke overlever?
Som nÊvnt har vi kun én model fra det virkelige liv at gÄ ud fra, og det pÄvirker tydeligvis enhver overvejelse om liv andetsteds.
jesper- Neutron star
Hvor lĂŠnge eksisterer en gennemsnilig teknologisk civilisation? Holger Bech Nielsen mener at have et statistisk argument for at den ikke eksisterer ret lĂŠnge. Hvis man nu f.eks forudsĂŠtter at sĂ„dan en i gennemsnit lever meget lĂŠnge, mange millioner Ă„r, sĂ„ befinder vi der er til stede lige nu i den spĂŠde begyndelse af vores egen civilisation. Det statistisk usandsynligt. Det svarer til at have en pose med 10.000 lodsedler, og sĂ„ trĂŠkke nummer 5, eller noget i den stil. Det mest sandsynlige er at man trĂŠkker et nummer et eller andet sted midt i talrĂŠkken. Ikke allerfĂžrst eller allersidst. Hvis vi gĂ„r ud fra at vi ikke er specielt udvalgte, pĂ„ en eller anden mĂ„de, ja sĂ„ indikerer det at vores civilisation vil forsvinde igen inden for et per hundrede Ă„r – sandsynligvis.
TankevĂŠkkende, selvom Holger B. indrĂžmmer at det ikke er alle der er overbeviste om at argumentet holder vand.
rigo- Super Nova
at vores civilisation vil forsvinde igen inden for et per hundrede Ă„r
Og sÄ tÊnker du pÄ CO2 og isbjÞren problem! Jesper
jesper- Neutron star
Det er ikke mig der tĂŠnker Rigo, det er Holger bech Nielsen, og det er en rent statistisk overvejelse.
Citat:Der findes et statistisk argument. Man vurderer,hvor mange mennesker, der har levet og lever ind til nu. Det er hundrede milliarder, mĂ„ske et par hundrede milliarder. Det er en ingrediens. En anden ingrediens er, at hvis du tager et tilfĂŠldigt menneske, sĂ„ er det sandsynligvis hverken blandt de allerfĂžrste eller de allersidste mennesker. Det er sandsynligvis et sted i nĂŠrheden af midten. Det vil jo sĂ„ sige, at sĂ„ skal der efter os kun leve cirka hundrede milliarder, eller mĂ„ske et par hundrede milliarder. SĂ„ ifĂžlge dette statistiske argument vil menneskeheden forgĂ„ om halvandet tusind Ă„r. Men i virkeligheden er det mĂ„ske optimistisk med halvandet tusind. Vi bliver sandsynligvis flere og flere, og det vil korte tiden ned. Det er mĂ„ske halvandet hundrede Ă„r i stedet forMenneskeheden har jo allerede levet meget lĂŠngere end halvandet tusind Ă„r, sĂ„ det kan ikke vĂŠre nogen tilfĂŠldig ulykke, der gĂžr det. Hvis det var for eksempel et meteor, der faldt ned, sĂ„ ville det vĂŠre sket for lĂŠnge siden, statistisk set. Derfor mĂ„det vĂŠre noget, der er korreleret med os selv. Det mĂ„ vĂŠre vores egen teknologi, det vil sige en eller anden form for miljĂžskade eller en eller anden form for bombe â at det bliver sĂ„ almindeligt at gĂ„ rundt med en atombombe i lommen, at det ikke kan undgĂ„s statistisk, at der er nogle banditter, der har den. Men i virkeligheden er der sĂ„ mange ting, hvor vi gĂ„r ud over det, vi er indrettet til, at det nĂŠrmest ville vĂŠre underligt.
rigo- Super Nova
Jeg tror hvis der sket en af de helt store komet nedslag, gammaglimt m.m. imorgen, og med det antal mennesker vi er, som “gemmer sig alle vejen i dag” ubĂ„de, underjorden, pĂ„ den rigtig side af jorden nĂ„r det sker, sĂ„ overlever der nok, til at bare efter 200-300Ă„r sĂ„ er der rigtig mange ingen pĂ„ jorden. Og det ville kunne gĂ„ noget hurtigere at komme op i gear igen, med den teknik man kender til i forvejen. Og om smĂ„ 100-200Ă„r tror jeg vi har en befolkning pĂ„ MĂ„ne og Mars og mĂ„ske flere steder, og mĂ„ske nogen er pĂ„ vej ud af solsystemet.. Mit gĂŠt đ
- Emnet 'Palle alene i verden?' er lukket for nye svar.