› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Optimal filtermod. til AllSky
- Dette emne har 5 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år siden af Lars Malmgren. This post has been viewed 352 times
-
ForfatterIndlæg
-
9. februar 2013 kl. 10:55 #96952
jespergDeltager- Super Nova
Jeg eksperimenterer lidt med at optimere fiskeøjebilleder, så Mælkevejens deepsky objekter træder bedst muligt frem.
Jeg er nået et stykke vej, men det er ikke optimalt endnu.
Jeg vil sætte pris på forslag til et mere velegnet filter til objektivet. Jeg forklarer nærmere længere nede.
Først vil jeg vise et billede med et umodificeret 5D II og et umodificeret 8mm Sigma objektiv fra 2009:
Jow jow – man kan da godt se Mælkevejen, men det er jo ikke særligt imponerende, der må være mulighed for forbedring.
Første skridt var at modificere kameraet, det bruges til alle himmelbilleder, så det var oplagt. Visual Service skiftede originalchipfilteret med et “Astrodon Inside” fullframe chipfilter.
Næste skridt var at optimere optikken. Sigma´en er skam udmærket, men Canon lokkede med et nyt 8-15mm zoom fiskeøje med forbedret optik og coating, måske det skarpeste fiskeøjeobjektiv pt.
Så var der mulighed for at få en god kvalitet i høj opløsning, men lysforureningen skal også håndteres, og det er lidt svært med et fiskeøjeobjektiv, der findes ikke filtre der kan sættes foran, og der kan principielt ikke monteres filtre mellem objektiv og kamerahus. Clipfiltre fra Astronomik kan kun monteres i kamerahuse med den lille aps-c chip.
Med besvær lykkedes det at montere et filter, det er beskrevet i denne tråd: fiskeøje filter
Jeg testede det sidste lørdag, bare på et stativ, med kort 35 sek. exponering og høj iso.
Resultatet er lovende, der er utroligt mange emissionståger med, fx Orion, Rosetta, Bernards Loop, den store tåge i toppen af Orion til højre for Betelgeuse (husker ikke navnet), området ved hestehovedet, California, M45, NGC7000 – bare for at nævne nogle af de tydeligste. Find selv flere.
Det er som sagt et hurtigt testbillede. 6 skud stacket i Avistack, 6×35 sek. f/4 iso 4000. (horisont cirklen fra et enkelt billede er efterfølgende lagt på)
Vejen frem bliver at bruge en lille motormontering, længere exponering, lavere iso og evt. blænde et trin ned for at udnytte optikkens skarphed i yderområderne.
Problemet er at få bedre styr på lysforureningen, forhåbentligt findes der et mere velegnet 1,25″ filter.
Lys fra omkringliggende byer ses jo meget tydeligt, på trods af det monterede filter, se her:
Jeg tror at det benyttede Baader Neodumium skærer for blødt, især kommer der for meget blåt lys igennem. Citat fra Astro-Optics:
Filtrets transmission tillader lys fra tre meget vigtige områder at slippe igenem:
O-III som er dominerene i planetariske tåger som f.eks M57 (Ringtågen), M27 (Dumbbell Nebula). H-alpha som er gasser der dominerer vores Mælkevej, (f.eks. Nordamerikatågen) og som også er meget tydelige på optagelser af fjerne galakser. H-beta området hvor det visuelt bruges til at øge kontrasten til tåger som f.eks. Hesthovedtågen og California Nebula.
Men til forskel fra Baader UHC-S / L-Booster filter, skærer Neodymium filtret ikke så smalt, og tillader også lys fra andre spektrale område at slippe igennem, men sorterer samtidigt effektivt uønsket lys fra, så kontrasten forbedres.
I områder med mindre lysforurening vil dette filter være et godt valg.
Ved astrofoto vil dette filter være mere ”skånsomt” overfor galakser og tillade mere lys fra blå tåger (typisk reflektionståger som i Plejaderne /Syvstjernen) at slippe igennem.
Et H-alpha filter er vel en mulighed, men jeg vil gerne ha´ en nogenlunde rimelig farvebalance, så andet end emissionstågerne er med, men gerne uden for meget af den forbandede lysforurening. Det er fint at den gule del er filtreret væk, men nu er den bare blå i stedet Måske er det nævnte UHC-S en mulighed, men jeg gad godt vide hvilket filter der vil være optimal til formålet.
Er der forslag til et godt filter, eller måske tanker/overvejelser ?
Jesper G.
9. februar 2013 kl. 18:26 #96971
RudiDeltager- Neutron star
Rigtige flot resultat, hold da op…
For at slippe af med den sidste lysforurenng, så kør 50km mod vest til området lige syd for Ferring Sø, der garanterer jeg nul lysforurening på i hvert fald 180° af horisonten 😉
/Rudi B. Rasmussen
9. februar 2013 kl. 23:24 #96995
leif.hugoDeltager- Nova
Hej Jesper
Jeg vil tro at et Huetech IDAS LPS filter er det rigtige at benytte:
10. februar 2013 kl. 10:44 #97022
jespergDeltager- Super Nova
Tak for svaret Leif Hugo.
Det ser ud til at skære mere især omkring 440 nm, end mit filter.
Jeg fandt denne kommentar på CloudyNights:
Under moderate light pollution I’ve been using an astronomik UHC filter for emission nebula and the Hutech (IDAS) LP filter for other objects. It looks like the CLS filter is similar to the UHC, but with somewhat wider passbands. The UHC does a better job of suppressing light pollution than the IDAS (Hutech). The color with the UHC is acceptable, but different than with the IDAS.
Jeg går ud fra at det er Baader UHC-S/L booster der menes
Der skæres mere, formodentlig er det bedre til at fjerne lysforureningen, men vil der så mon være et fornuftigt udseende AllSky billede tilbage ?
Der er vel ikke andet at gøre, end at prøve
På denne grafik ser det jo ud til at der stadig er en vis form for balance i farverne
Jesper G.
10. februar 2013 kl. 11:09 #97025
RudiDeltager- Neutron star
Kan man få “radial gradient” lys forurenings filtre? Det ville jo være perfekt til fiskeøje billeder mod zenith.
/Rudi B. Rasmussen
10. februar 2013 kl. 11:12 #97026
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Sådan lige fra hukommelsen, så er CLS tænkt som et visuelt filter, hvor UHC er til foto.
IDAS er vist mere naturlig i farvegengivelsen. -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Optimal filtermod. til AllSky' er lukket for nye svar.