Er der nogen der kan fortælle mig fordelen ved at anvende et OIII filter ved visuel observation af galakser?
Mit spørgsmål er affødt af en gennemgang af skitser leveret af bl.a. Eric Graff. Her opdager jeg til min store overraskelse, at han har anvendt dette filter under observation af spiralgalakser, irregulære og elliptiske galakser.
Observationerne er foretaget under en NELM 6.6 i 4000 fod, så i min verden kan jeg slet ikke se fordelen ved dette.
OIII er specielt myntet på emissionståger og har i mine øjne ingen funktion, da galakser leverer lys i et helt andet bølgeområde hvor OxygenIII filtre blokerer for en hel del af lyset.
Hilsen
Jens