- Dette emne har 14 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 7 Är, 11 mÄneder siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 270 times
-
IndlĂŠg
-
Torben Taustrup- Neutron star
For mange Är siden skrev jeg denne artikel. Den er stadig aktuel, og jeg hÄber, at den kan bruges til inspiration for folk, som gÄr med planer om at bygge deres observatorium.
Observatoriedesign
Det lader til at der er god gang i bygning af
privatobservatorier. Hovedparten der gÄr i gang med et sÄdant projekt er for
det meste fÞrstegangsbyggere, og mÄske kan nedenstÄende give stof til
eftertanke.Forhindringer
Lad mig sige det med det samme â jeg har kendskab til flere
observatorieprojekter, hvor ĂŠgtefĂŠllen (lĂŠs: konen) har vĂŠret meget imod, at
man ville bygge sig et observatorium. Et enkelt sted fik manden lov, men han
mÄtte sÄ gÄ med til at placere observatoriet under havens pÊretrÊ, hvilket
langt fra var det ideelle sted pĂ„ grunden â i Ăžvrigt var observatoriebygningen
rigtig flot.Heldigvis har jeg ikke selv haft den slags problemer, men
gÄr du med planer, og din kone er imod, mÄ du vÊre forberedt pÄ en vis
tilvĂŠnningsperiode, inden hun indser, at et observatorium i haven ikke er den
store katastrofe, og da det som regel drejer det sig om en ganske lille
bygning, der med den rette placering, det rette farvevalg og design pÄ ingen
mÄde skÊmmer, bÞr hun ikke lÊgge hindringer i vejen (hvis hun elsker sin mand).Pudsigt nok accepterer de fleste kvinder, at man opstiller
et drivhus â en bygning der efter min mening i hĂžjere grad stikker af fra det
sÊdvanlige bygningsdesign.Accepterer hun planerne fÄr hun i tilgift en meget gladere
mand.Umiddelbart burde opgaven at bygge et observatorium ikke
vÊre sÄ vanskelig, for det drejer sig jo bare om at fÄ knaldet et lille skur
op. Skal der skydetag pÄ, er det nemt, men vil man have en kuppel, bliver det
lidt vanskeligere.Jeg sĂ„ det fĂžrste privatobservatorium i midten af 80âerne,
og nogle fÄ Är senere begyndte jeg selv at planlÊgge bygningen af et.Det er ikke nogen hemmelighed, at privatobservatoriet som
jeg havde haft lejlighed til at se efter min mening havde flere fejl og
mangler. En ting som jeg bl.a. studsede over var, at kikkertsoklen var en
telefonpĂŠl af trĂŠ – den var ikke gravet sĂ„ forfĂŠrdelig langt ned i jorden, og i
hullet hvor den stod var der kastet forholdsvis store sten ned for at fastholde
pĂŠlen. Da dette ikke var nok, var den yderligere stĂžttet af et par trĂŠstivere
der hvilede pÄ jorden.Observatoriets gulv befandt sig i en hÞjde af ca. 2 meter
over jorden. PÄ gulvet var der opfÞrt et tÄrn, hvorpÄ der var anbragt en
glasfiberkuppel der tidligere havde tjent som kugletank. Kuglen pÄ 2 meter var
sÄ skÄret i to halvdele, og der var lavet en Äbning der gjorde det muligt at se
fra zenit til ca. vandret. Adgangen til observatoriet foregik via en stejl
stige i stedet for en trappe.Indvendig i kuplen var der fastgjort en fladjernsring. Den
var anbragt pÄ hÞjkant, og denne kant kunne sÄ kÞre i rillen pÄ et antal hjul
der var anbragt pĂ„ tĂ„rnet. Helt let kĂžrte kuplen dog ikke â der skulle lĂŠgges
krĂŠfter i, hvis den skulle drejes, og den slags besvĂŠrligheder kan vĂŠre med til
reducere fornĂžjelsen ved at observere.En anden ting som jeg bemĂŠrkede var, at det ikke var muligt
at stĂ„ oprejst i hele observatorierummet â
kun helt inde ved midten. Dette ville nok ikke vĂŠre noget problem, hvis
man var Klokkeren fra Notre Dame, men skulle man befinde sig i observatoriet i
lĂŠngere tid, ville man nok fĂ„ ondt i ryggen â endnu en ting der ville reducere
fornĂžjelsen.NĂ„, men belĂŠrt af denne ikke helt hensigtsmĂŠssige udformning
satte jeg mig sÄ til tegnebordet. De fÞrste krav var med udgangspunkt i
ovenstÄende formuleret:1.
Man skal kunne stÄ oprejst i observatoriet2.
Kuplen skal vĂŠre nem at dreje3.
Soklen som kikkerten skal monteres pÄ skal vÊre solidDerudover var der en del andre ting der skulle med i
overvejelserne, for pladsproblemet kunne man jo lĂžse blot ved at opfĂžre en
meget stor bygning, men sĂ„ var der jo lige Ăžkonomien â for ikke at tale om naboen,
der skulle tages hensyn til.Der blev sÄ lavet en tegning, hvor der var taget hÞjde for
observatĂžrens hĂžjde (185 cm.). Endvidere blev der tegnet en kuppel, der efter
de formulerede krav ikke var for stor og heller ikke for lille â 2,2 m. i
diameter. NaboĂŠgteparret havde godkendt projektet â jeg fandt det mest
hensigtsmĂŠssigt at forelĂŠgge projektet for dem, da bygningen skulle placeres
omkring tre meter fra vores fĂŠlles hĂŠk. Ca. 6 meter fra observatoriet og i
nordĂžstlig retning stod deres drivhus, og for ikke at bekymre dem mht.
observatoriets skyggevirkning, havde jeg lavet en tegning der viste, hvordan
bygningens skygge ville falde pÄ forskellige tider af Äret, og dette havde de
ikke nogen indvendinger imod.
En af de fĂžrste tegninger der blev lavet til projektet, TOC
Observatory. Observatoriet er bygget i forbindelse med et udhus, og jeg har
valgt en lÞsning der har fÊlles trÊk med type 2 og 4.SÄ langt sÄ godt. En anden ting som er meget vigtig er
teleskopets hĂžjde i forhold til gulvet. Faktisk er det den allerfĂžrste ting der
skal pÄ plads, fordi tÄrn og kuppel skal indrettes efter dette. SelvfÞlgelig
kan man placere sit teleskop hÞjt over gulvet, men sÄ skal bygningen vÊre
tilsvarende hĂžjere. Har man en lang refraktor, krĂŠves der er forholdsvis stort
spillerum, idet okularets hÞjde over gulvet kan variere en hel del. I sÄdanne
tilfĂŠlde kan det vĂŠre nĂždvendigt at indgĂ„ et kompromis â f.eks. at man ved
observation i zenit kan sÊtte sig pÄ en stol og fÄ en behagelig
observationsstilling â der er ingen der siger, at man skal stĂ„ op nĂ„r man
observerer, faktisk bÞr man tilstrÊbe at sidde ned.NÄr instrumentets hÞjde over gulvet er pÄ plads, kan man
begynde at regne pĂ„, hvor kuplens spalte skal vĂŠre â dvs. hvor langt nede pĂ„
himlen vil man kunne observere. For det meste er der ingen grund til at bevĂŠge
sig lĂŠngere ned end ca. 10 grader under himlens ĂŠkvator. En god grund til ikke
at gÄ lÊngere ned kan vÊre, at man sÄ heller ikke fÄr sÄ meget lys ind fra
omkringliggende lyskilder, lys der kun generer nÄr man observerer.Design af bygning
Nu er det jo ikke altid, at observatoriet skal bygges midt
pÄ grÊsplÊnen. I nogle tilfÊlde har man mÄske en garage eller carport der kan
modificeres til ogsÄ at rumme observatorium. En af de ting som man skal vÊre
opmÊrksom pÄ i forbindelse med bestÄende bygninger er, at man skal kunne
etablere en separat sokkel der skal bĂŠre teleskopet. VĂŠlger man at montere
teleskopet pÄ bestÄende mure, mÄ man vÊre forberedt pÄ, at opstillingen kan
vÊre fÞlsom over for de, omend mikroskopiske, rystelser der opstÄr, nÄr man
bevĂŠger sig rundt i observatoriet. SĂ„ vidt muligt skal bygningsfundament og
teleskopfundament holdes adskilt. Skal instrumentet blot bruges til visuel
observation og ikke fotografering, er problemet ikke sÄ stort, da man for det
meste opnÄr en langt bedre stabilitet ved en fastmontering sammenlignet med en
trefodsopstilling.Jeg har valgt at dele observatoriet op i to henholdsvis tre
hoveddele afhĂŠngig af hvilken lĂžsning man vĂŠlger:1.
Kontrolrum, 2. tÄrn, 3. Kuppel, og i fortsÊttelse heraf har
jeg tilladt mig at inddele observatorierne i fire hovedtyper som jeg af
bekvemmelighedshensyn har valgt at kalde hhv. type 1, 2, 3 og 4. Der findes
naturligvis konstruktioner der ikke umiddelbart falder ind under de fire
grundtyper (f.eks. Rumteleskopet), men generelt finder jeg udvalget meget
dĂŠkkende.
Har man brug for en del teknisk udstyr, f.eks. pc og andet,
er det en god ide at dette opbevares i et ikke alt for koldt og fugtigt rum, og
derfor vil kontrolrumsmodellen vĂŠre ideel (2, 3 eller muligvis 4) da det fint
kan lade sig gÞre at opvarme dette, hvis konstruktionen er behÞrigt isoleret.GÄr vi ud fra, at man skal kunne stÄ oprejst i
kontrolrummet, skal loftshĂžjden vĂŠre i nĂŠrheden af 2 meter. Principielt kunne
kontrolrummet godt ligge ved siden af tÄrn og kuppel (2), men hvis kuplen ikke
hĂŠves over kontrolrummets tag, vil kontrolrummet ligge i vejen, og man vil ikke
have en fri horisont â mĂ„ske har man ikke det i forvejen, og sĂ„ kunne man sĂ„
godt vĂŠlge den lĂžsning.Den enkle lĂžsning er tĂ„rn-kuppel (1) â man kan her bestemme
sig for, om tÄrnet skal vÊre hÞjt, for at fÄ instrumentet et stykke over
jorden, hvilket ikke er nogen dÄrlig ide, da man sÄ kan undgÄ for store
fugtproblemer ved at sĂžrge for, at der er luft under bygningens gulv â ja, for
gulv skal der vĂŠre, glem alt om at have bar jord eller sand i stedet for gulv.
Materialer
TrĂŠ er et ganske udmĂŠrket materiale til at bygge
observatorium af. VÊggene bygges pÄ almindelig anerkendt mÄde, nemlig bestÄende
af et skelet, hvorpÄ man fastgÞr en beklÊdning. BeklÊdningen kan vÊre almindelige
brÊdder, f.eks. 1 pÄ 2, not og fer eller vandfaste plader. Alternativt kan man
bruge hÄrd masonit, der efterfÞlgende males med en vandbestandig maling, alkyd
eller tokomponent â det anbefales at bĂŠre maske nĂ„r der males.Derudover kan man selvfĂžlgelig forestille sig andre
beklÊdningsmaterialer sÄ som hÄrde plader (eternit).Det er en god ide at undgÄ sprÊkker i bygningen, for der kan
komme stĂžv ind alle steder. Dog bĂžr der vĂŠre mulighed for luftudskiftning, hvis
man har lavet bygningen helt tÊt.Hvis man Þnsker at holde stÞvet nede pÄ et absolut minimum,
kan man sÞrge for udluftning igennem filtre.Principielt er der ingen grund til at isolere tÄrn-kuppel
enheden, da det er mest hensigtsmĂŠssigt at temperaturen i observatoriet holder
udetemperaturen. VÊr dog opmÊrksom pÄ, at der i forbindelse med visse
vejrforhold godt kan opstÄ fugtproblemer, og at der i vintersÊsonen godt kan
dannes is pÄ kuplens indvendige side. En god udluftning kan til en vis grad
afhjĂŠlpe den slags.Kuplen
Kuplen kan laves af flere forskellige materialer. Det mest
anvendte er trĂŠ â man bygger simpelthen et skelet, hvorpĂ„ der sĂ„ fastgĂžres en
yderbeklĂŠdning â trĂŠ for det meste.Man kan ogsĂ„ fremstille kuplen i glasfiber, men dette krĂŠver
specielle foranstaltninger. Jeg har hÞrt, at man kan bygge en sÄdan kuppel ved
fÞrst at lave et trÊskelet, som man sÄ beklÊder med hÞnsenet, og oven pÄ dette
net lÊgger man sÄ glasfiberen.VÊlger du at bruge en gammel kugletank, sÄ tÊnk dig om inden
du skĂŠrer den igennem. Hvis der skal vĂŠre til to observatorier, er man tvunget
til at skĂŠre kuglen midt igennem â hvis ikke, bĂžr man dele kuplen, sĂ„ der
fremkommer en del der er stĂžrre end en halvkugle â og dermed ogsĂ„ en del der er
mindre end en halvkugle ( jĂždekalot).Der er indlysende fordele ved at bruge den stĂžrste. Ganske
vist skal udskÊringen vÊre lidt mindre, men til gengÊld fÄr man mere albuerum i
observatoriet. Endvidere vil der vĂŠre mere gods under spalten, og generelt vil
kuplen vĂŠre mere solid. Endelig er der sĂ„ det rent ĂŠstetiske â en halv kuppel
ser efter min mening afstumpet ud.
Der er selvfĂžlgelig ingen der siger, at en kuppel absolut
skal vĂŠre en del af en kugle. Vi har f.eks. valgt at lave vores kuppel
ottekantet. En af fordelene herved er, at yderbeklĂŠdningspladerne ikke skal
bĂžjes og tvinges.TrĂŠk og fygesne
Der er et sted, hvor det er meget vanskeligt at fÄ
observatoriet tÊt, nemlig mellem kuppel og tÄrn. Taget pÄ tÄrnet bÞr hÊlde en
smule, sÄledes at vand kan lÞbe af. Derudover skal der pÄ tÄrnet ogsÄ vÊre en
lodret kant der er anbragt i forbindelse med udskÊringen i tÄrnet. Kanten kan
forhindre at f.eks. fygesne kan flyve direkte ind i observatoriet. Jeg vil
foreslÄ, at denne kant er minimum 5 cm. hÞj, og at kuplens skÞrt selvfÞlgelig
er fÞrt ud over kanten. Det er en god ide at tilstrÊbe sÄ lille en afstand
imellem disse som muligt, da man herved reducerer risikoen for indtrĂŠngende
fygesne.Jeg har i Þvrigt gode erfaringer med at beklÊde tÄrnets tag
med zink, og jeg fandt ud af, at man i forbindelse med dette arbejde fint kan
bruge en stor loddekolbe (min. 250 W) i stedet for den traditionelle loddebolt,
der skal opvarmes over en gasflamme.
Illustration: En tegning der viser design i forbindelse med den omtalte
kant samt placeringen af hjul.Hjul
Der er delte meninger om, hvilken slags hjul der skal
anvendes. Jeg lĂŠste om en amerikaner, der i stedet havde anbragt et forholdsvis
stort antal golfbolde mellem tĂ„rn og kuppel â det virkede vist godt.Selv bruger jeg 8 stk. nylon-rulleskĂžjtehjul som den 100 kg.
tunge kuppel hviler oven pÄ, og det virker ogsÄ ret fint. Som sidestyr er der
anbragt yderligere fire rulleskÞjtehjul der kÞrer ind imod tÄrnets
tÊtningskant.Man kan ogsÄ fÄ en smed til at lave en kantstillet
fladjernsring, og den kan sÄ rulle pÄ et antal hÄrde hjul med fals. Hvis denne
konstruktion er lavet prĂŠcist, fungerer den ganske udmĂŠrket. Om fladjernsringen
skal anbringes pÄ tÄrn eller kuppel er der nok delte meninger om.Kikkertsoklen
Kikkertsoklen skal naturligvis stĂžbes i jernarmeret beton.
Soklens tykkelse tilpasses dens hĂžjde over jorden. Som standard bĂžr den stĂžbes
omkring 90 cm. ned i jorden â frostfri dybde. Vores sokkel er ca. 130 cm. hĂžj,
og dens dimensioner er 30 x 30 cm. pÄ den fÞrste halvdel, hvorefter den bliver
19 x 19 cm. Skal den stĂžbes i en bygning, hvor der i forvejen er stĂžbt
betongulv, fjernes betonen hvor soklen skal stÞbes ned, og man sÞrger sÄ for,
at der er afstand mellem sokkel og betongulv â et par cm. eller mere.Man kan fint bruge betonrĂžr til at stĂžbe i, og det er ogsĂ„
en god ide at bruge et metalrĂžr â f.eks. den slags der bruges til ventilation.Hvis soklen skal gĂ„ igennem kontrolrummet tror jeg, at man
bedst kan affinde sig med en rund â isĂŠr hvis rummet ikke er ret stort. Er
rummet opvarmet, tror jeg, at det er en god ide at isolere soklen, sÄ varmen
ikke fĂžres op i observatorierummet.Afsluttende bemĂŠrkninger
Jeg har med vilje holdt ovenstÄende pÄ det mere generelle
plan, da der selvfĂžlgelig findes et stort antal konstruktionsmetoder â en
bekendt af mig har fremstillet sit observatorium helt i beton. Observatoriet
stĂ„r simpelthen pĂ„ hjul, og man kan sĂ„ dreje hele bygningen.MĂ„ske har ovenstĂ„ende sat nogle tanker i gang, og hvem ved â
mÄske er en enkelt kone blevet venligere stemt over for dine
observatorieplaner, og det er da ikke sĂ„ skidt endda.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
henrik.schneider- Nova
Gode indspild, jeg takker
Torben Taustrup- Neutron star
Tak for det Henrik – og held og lykke med projektet đ
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
nightsky- Neutron star
Godt indlĂŠg Torben
Omkring kikkertsokkel.
Da jeg i sin tid skulle lave min sokkel undersÞgte jeg ogsÄ hvilke muligheder der er og
udgangspunktet var selvfÞlgelig en betonsokkel. Da jeg jeg sÄ spurgte fagfolk om dÊmpning
og vibrationer blev det hurtigt klart at beton langt fra altid er den bedste lĂžsning. Betonsokler
har ligesom andre lĂžsninger svingninger, dĂŠmpningstider o.s.v.Ud fra anbefalinger fra folk som laver master/sĂžjler i jern og bro/betoningeniĂžrer, endte det i
mit tilfĂŠlde med bunden af en gammel 8 meter hĂžj jerngittermast (fra trediverne) som blev
boltet pÄ en stor betonklods stÞbt nede i jorden (1,5 m3)Jeg er ikke blevet skuffet, det virker som det skal, svÊr at sÊtte i svingninger og dÊmper
meget hurtigt. Bonus er den ikke “ses” og kan fjernes igen ved at fjerne 8 mĂžtrikker og alt
er som fÞr. Og nÄ ja, vÊsentlig billigere og nemmere at lave end en betonsokkel og lige sÄ
god til formÄlet.Min jerngittermastsokkel er lige under 4 meter hÞj.
PS. Diameteren af ens sokkel er det vigtigste i forhold til stabilitet. StĂžrre diameter jo
bedre. Iflg. dem jeg spurgte til rÄds i sin tid kan trÊ faktisk vÊre bedre end jern og beton,
blot designet er rigtigt.Nightsky 2014-08-10 19:33:56
Lars Malmgren- Super Nova
Jeg vil blot tilfĂžje til Lars Z, at den termiske masse af en gittermast er langt langt mindre end en tilsvarende betonsĂžjle.
Efter min mening ogsÄ en vigtig parameter.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Lars
Tak for det đ
Det er jo rigtigt, at soklens masse kan vÊre et problem i forbindelse med temperatursvingninger, sÄ hvad det angÄr er en gittermast meget mere fleksibel.
TrÊ er ogsÄ fint at lave sokkel af. Jeg lavede for flere Är siden tegninger til en trÊsokkel til Montebelloobservatoriet i det gamle vandtÄrn i HelsingÞr. Den blev lavet af egetrÊ, og fungerer efter sigende godt.
Ole RÞmer brugte jo ogsÄ i 1704 trÊsokler til sit berÞmte passageinsrument i VridslÞsemagle.
Den i artiklen omtalte telefonpÊl er ogsÄ anvendelig, nÄr den er gravet tilstrÊkkelig langt ned, men stabiliteten forringes selvfÞlgelig med hÞjden.
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Rudi- Neutron star
Velskrevet og meget inspirerende artikel. Jeg gÄr selv med planer om et lille observatorie. FÞrst skal jeg have fundet det optimale sted i haven under hensyntagen til naboernes trÊer (mine egne er jeg jo selv herre over
), gadelys, skorsten (varme opstigning) osv. Det er nok en god ide at give sig god tid til denne Ăžvelse./Rudi B. Rasmussen
Torben Taustrup- Neutron star
Tak for det Rudi – fint at du kan bruge den đ
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
nive- Super Nova
Fin trÄd Torben.
Torben Taustrup- Neutron star
Tak for det Niels đ – den lever stadig đ
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Det er en glimrende trÄd.
Jeg vil dog gerne nÊvne muligheden for at bygge en kuppel over et trÊskelet, beklÊde den med oliehÊrdet masonit, og slutteligt lÊgge glasfiber ovenpÄ masonitten. Min har nu snart 10 Är pÄ bagen, og fungerer stadig som ny.
Den store fordel ved masonitten er at den ikke mugner eller trÊkker rim/fugt som kan dryppe ned pÄ teleskopet. Dette opdagede jeg da jeg lavede nye lukkere i 4 mm birkefiner. Fineren er fin at beklÊde med, og den kan ogsÄ tage imod glasfiberen, hvis den fÞrst pensles med en tynd blanding af acetone og polyester/hÊrder, som vÊder trÊet. Men i de kolde vinternÊtter sÊtter der sig rim pÄ lukkerens inderside, som bliver til drÄber nÄr solen stÄr op. Derfor skal jeg have limet noget filtdug pÄ lukkeren, nÄr temperaturen kommer lidt op.
Men masonitten har aldrig trukket drÄber/fugt.
Masonitten er iĂžvrigt meget billigere, og kan krummes i to retninger uden store problemer.
mvh
Jens
morten- Super Nova
Der er en anden overvejelse, som Michael Rask gjorde mig opmÊrksom pÄ. Skal observatoriet vÊre tÊt eller udluftet. Jeg valgte et ROR observatorie, som er relativt tÊt og isoleret. Observatoriet har en regulÊr sokkel, gulvet er flydende og der er 20cm flamingo over det stampede grus. 10cm rockwool i vÊge og tag. Fugten fjernes sÄ ved lidt opvarmning og affugtning. Der er ingen, overhovedet ingen dug problemer, og min elektronik har det fint med max 60% relativ luftfugtighed. Det har dog vist sig at vÊre relativt dyrt i strÞm om vinteren at holde det bÄde frostfrit og tÞrt. Observatoriet er ca 13 m2 og indeholder 2 sÞjler, som er af beton. Jeg mener ikke at have problemer med sÞjlerne, som jeg har isoleret lidt med liggeunderlag.
henrik.schneider- Nova
Torben Taustrup wrote: Tak for det Niels đ – den lever stadig đ
mvh
Torben
JodÄ Torben, trÄden lever endnu.
Det er et super godt sted med rÄd og en fin erfarings-samling.
jakob.andersen- Super Giant
Jeg kunne forestille mig, at nogen af dem, der allerede har bygget, ogsÄ har lavet nogle arbejdstegninger inden tiden. Det kunne da vÊre fint, hvis folk ville dele disse til inspiration for andre.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Morten
Det er vel ikke nĂždvendigt at opvarme observatoriet ret meget om
vinteren – med mindre man foretrĂŠkker at kunne gĂ„ derude ifĂžrt
badetÞfler og slÄbrok
Hvis bare temperaturen er hÊvet et par grader, sÄ burde der ikke vÊre
bekymring mht. fugt.
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
- Emnet 'Observatoriedesign, artikel' er lukket for nye svar.