› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Observation gennem termoruder
Tagget: termoruder hjemmeobservatorium
- Dette emne har 5 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 5 år, 1 måned siden af Henrik Bjørslev Andersen. This post has been viewed 923 times
-
ForfatterIndlæg
-
28. januar 2019 kl. 10:41 #320386
Henrik Bjørslev AndersenDeltager- Asteroid
Da jeg har en ødegård i det sydlige Småland langt ude i skoven, stort set totalt fri for lysforurening, tænker jeg at bygge en slags kvist på huset, hvor man kan sidde og observere stjernehimmelen. Jeg tænker at erstatte en del af taget på kvisten med trekantede termoruder, men spørgsmålet er så, om det er en god ide at bruge 3-lags ruder? Isoleringsmæssigt ville det være en klar fordel, men jeg er betænkelig ved, om det måske ville nedsætte skarpheden i teleskopet ved store forstørrelsesgrader? I første omgang har jeg kun mulighed for at gå op til omkring 60X forstørrelse, men hvis jeg senere bliver bidt af det, køber jeg måske et kraftigere teleskop. Med en almindelig 10X håndkikkert synes jeg ikke det er et problem at kigge gennem en god 3-lagsrude, men jeg tænker, at det nok er mere kritisk ved store forstørrelsesgrader.
Et andet spørgsmål er så, om der er en del af stjernehimmelen, der som nybegynder er mere oplagt at studere end andre, så jeg bør prioritere udsynet i visse retninger, eller er der stort set lige meget at kigge på i alle retninger? Det vil primært være forår og efterår, jeg kommer til at bruge ‘observatoriet’, men nogle gange også om vinteren.
Mvh. Henrik.
29. januar 2019 kl. 11:48 #320398
clauskafDeltager- Nova
Du bør IKKE! kigge gennem noget som helst andet glas end det der er i kikkerten, selvom jeg har set en professionel stå med en 8″SCT og kigge gennem ruder og undre sig over det ikke var helt tydeligt
29. januar 2019 kl. 20:09 #320400
lindhardDeltager- Super Nova
Jeg er enig med Claus, du bør ikke kigge gennem andet end selve kikkerten.
I slutningen af 70’erne var der nogen, der satte tynd plastfilm – mylar – i spalten i observatoriet og mente, at det fungerede helt fint.
Se Peter Sahulas artikel i Sky & Telescope juli 1978, hvor han sad lunt i skjorteærmer bag sin C-14 og en tilsvarende artikel i samme blad september 1979. Begge var begejstrede, og det var så det sidste, man hørte til mylar i den sammenhæng.
Jeg formoder, at de har flået plastikken ned kort efter for igen at observere seriøst.
mvh
Lars29. januar 2019 kl. 22:21 #320403
jonas.cDeltager- Super Giant
Helt enig med Claus och Lars!
Tyvärr finns det ingen kompromiss. Det får helt enkelt inte finnas något fönsterglas mellan teleskop och ögat.
Lars, även jag läste artikeln du nämner. Det skrevs inte mycket efter denna …. 😉
/Jonas29. januar 2019 kl. 22:23 #320404
outlookDeltager- Super Nova
Hvis du ikke ønsker at sidde i kulden med en kikkert og det forstår jeg godt, kan du bruge et computerstyret teleskop med et følsomt kamera og kigge på den del af himlen du ønsker på en skærm i stuen! Altså et remote teleskop på den åbne kvist, altan eller terrasse enten trådløst eller via kabler eller begge dele.
Det er dog ikke helt det samme som at sidde udenfor ved okularet og føle sig ét med universet, men fordelen er, ud over at sidde inde i varmen, at du også kan se dybere og få flere detaljer med end øjet kan se.
Det med at sidde bag en termorude som afskærmning mod elementerne og kigge på stjerner og planeter med et teleskop er som nævnt en dårlig ide.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting30. januar 2019 kl. 00:34 #320406
Henrik Bjørslev AndersenDeltager- Asteroid
Mange tak for kommentarer. Jeg forstår godt, at observationer uden glas imellem er nr.1, men nu gik mit spørgsmål mere på, om der er stor forskel mellem 2- og 3-lags termoruder? Ved op til 40 ganges forstørrelse får jeg et knivskarpt billede gennem en 2-lags rude med min Leitz Apo-Televid 77, men jeg er klar over, at der nok kan opstå problemer ved større forstørrelser. Desværre går det ikke at bygge en kvist uden tag, og jeg har jo altid muligheden for at gå ud i det fri, hvis det er tilstrækkeligt varmt. Et fjernstyret teleskop tilsluttet en computerskærm er dels uden for mit budget, dels finder jeg det for ‘indirekte’, så hellere kigge gennem glas med teleskopet 😉
Mvh. Henrik.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.