› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › Obs.-rapport 31/10 08 + skitser
- Dette emne har 15 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 15 år, 4 måneder siden af spatzek. This post has been viewed 828 times
-
ForfatterIndlæg
-
2. november 2008 kl. 03:19 #3167
jensDeltager- Giant
Endnu en aften lod jeg mig lokke ud i kulden.
Eftermiddagens forberedelser drev mig igen op på østhimlen, så igen lod jeg mig friste af at stå i indkørslen, men denne gang fik gadelampen lige to sække over sig og der var hermed åben for jagten på galakser i det dybere univers.
Målet var bl.a. The Perseus I Galaxy Cluster – eller måske mere mundret; Abell 426 – for systematikerne som forholder sig til katalogbenævnelser.Men inden da, var aftenens mål en intens deep sky jagt på yderligere to galakser fra Halton Arp. Denne gang stod Arp 282 og Arp 78 øverst på listen. Og skulle det så gå hurtigt med dem, stod NGC 6946 som den næste i rækken jeg havde forberedt mig på. Denne står som opført som nr. 29 i Arp’s katalog.
Vi var plaget af lidt skyer ved 19 tiden, så jeg var lige ude kl. 19.40 og tage bestik af situationen. Det så ikke for godt ud . . .
Der var næsten lukket helt til, dog var himlen mod nord ganske flot i op til ca. 20° – ikke ligefrem noget jeg kunne bruge i mine planer for denne aften.
Jeg stod lidt ude i kulden og analyserede lidt på situationen, og opdagede til stor glæde, at skyerne trak sydover. Det betød, at jeg lige skulle trække den et lille kvartér og himlen var klar.Da ‘vild med dans’ så startede, stod jeg i tøjet og teleskopet blev flyttet fra garagen og ud i indkørslen. Herefter fat i stigen og to plastsække a la ‘Roskilde Festival modellen’, og de blev så trukket over gadelampen. Så var der mørkt.
Jeg brugte lige 10 minutter på mørketilvænning og begyndte herefter min jagt på den første Arp-galakse denne aften, nemlig Arp 282, eller bedre kendt som NGC 169.
Positionen var hurtigt fundet ved hjælp af 38 og 34 Andromedae, men den kom ikke til syne i mit 26mm, så jeg prøvede med 21mm Hyperion.
Det lykkedes så heller ikke, hvilket betød, at et kig i Z kataloget fra Torres, kunne jeg finde den nøjere placering. Så jeg måtte lige bruge min søger for at placere teleskopet på den rette position.
I med mit 8mm Hyperion – så stod den der.
En svag galakse på mag. under mag 13, så ikke så underligt den ikke ville give sig til kende med lav forstørrelse.Den kostede en del tid i mit studie, men efter nogen tid kunne jeg ved bortvendt syn konstatere, at kernen ikke havde en “normal” form, som jeg ellers gennem min erfaring kender de fleste galakser for at vise.
En nærmere undersøgelse i Torres katalog kunne jeg se, at der skulle være en sammensmeltning med IC 1559.
Så den anomali i kernen måtte være forårsaget af denne lille galakse. Meget interessant.
Da jeg gik op på 240x i forstørrelse, var jeg ikke i tvivl om at jeg her kunne konstatere, at kernen stod mere irregulær end hvad der ellers forekommer mig normalt.
Det var et nøje studie værd – men denne granskning af synsfeltet betød så også, at jeg så endnu en galakse i den vestlige del af synsfeltet.
Dette var så NGC 160 der stod rimeligt pænt med et sagt halo og en kerne der svagt kunne anes. Haloet viste en form pegende NØ-SV, men den var godt nok svag.Dette billede lod jeg så stå gennem en halv time, hvorefter jeg fortrak mod Vædderen.
Her havde jeg, som nævnt, udset mig NGC 772 som offer for Andreas og min liste i jagten på disse Arp-objekter.Ved hjælp af Sharatan og Mesarthim som ledestjerner fandt jeg galaksen på under to minutter.
Min Telrad pegede direkte på galaksen – det var kanon godt ramt og med mit 21mm Hyperion, kunne jeg allerede ane en svag diffus klat i okularet. Ingen tvivl om at det var Arp 78.Herefter gennemgik jeg proceduren som med NGC 169, men jeg faldt tilbage til mit 8mm Hyperion – og dermed 150x forstørrelse, da jeg syntes at jeg fik en lille smule mere ud af denne forstørrelse.
NGC 772 stod med pænt og svagt halo og kerne kunne svagt erkendes. Jeg opdagede så NGC 770 i mit 8mm, men den syntes at fade ud ved de 250x (måske pga. transparensen?), så her blev skitsearbejdet foretaget.Som tiden gik, blev jeg mere træt i øjnene og måtte efter ca. 35minutter opgive at trække flere detaljer ud af synsfeltet.
Herefter holdt jeg lige min obligatoriske 10-15 minutters filosofiske pause. Så med tæppe over mig og godt med tøj på, samt mine lækre neoprenhandsker, sad jeg der i kulden og nød mørket (gadelampen var jo dækket til) og betragtede den yderst smukke stjernehimmel.
Inden jeg faldt for meget hen i drømmeriet, så stod nu Abell 426 på programmet.
Dette på opfordring fra Andreas.The Perseus Galaxy Cluster ligger 300 millioner lysår fra os, så her satsede jeg ikke på konturer, filamenter og galaksekerner. Jeg var godt klar over at det kun blev små “uldtotter”, men tilfredsstillelsen i sig selv ved at få øje på dem, var nok for mig.
Ud af de 38 galakser i listen, burde de 16 være synlige i en 10″, men fik jeg bare øje på centralgalaksen plus et par stykker mere under mine forhold, var jeg godt tilfreds.
Nå, jeg fik drejet teleskopet på dobsonbasen over i området efter at have gransket regionen i J.R, Torres stjernekatalog i A-sættet.
Igen var det min Telrad der måtte yde den assistance, så da jeg mente at have fundet området, blev det til et kig i min 21mm.
Næsten tæt på centret lå en lille uanseelig uldtot . . . hmm, . . . det måtte være NGC 1275.
Da området er fyldt med galakser, er det for mig umuligt at stadfæste hvilken galakse jeg har fat i, så jeg bruger tiden på at studere og granske synsfeltet, samt registrere galaksens position gennem stjernemønstrene (asterismerne) i de enkelte synsfelter.
Herefter verificeres dette med Skychart efter endt observationsnat.Området blev studeret meget nøje og jeg fandt enkelte galakser meget svage! Men de blev katalogiseret, og en efterfølgende verifikation, bekræftede så min observation af de enkelte galakser.
Her blev jeg så igen en halv time til 40 minutter og stoppede så med aftenens galaksejagt.
Herefter var min plan at prøve mit OIII filter på enkelte tåger i Tyren og Kusken, men som jeg var ved at forberede dette, så væltede det pludsleig ind over sorø med højtliggende tågebanker.Dette betragtede jeg så som signalet til mig om at sige tak for en succesfuld aften. Nu var tiden blevet moden til en stor kop varm kakao indendørs.
De bedste hilsner
Jens2. november 2008 kl. 08:25 #3171
jeppeDeltager- Super Giant
Hej Jens,
Din tegning af Perseus-galaksehoben er da for fed! Jeg kan rigtig godt lide, at man kan se, hvordan du har flyttet synsfeltet undervejs. Det giver en helt anden fornemmelse – næsten som har man selv været medMå jeg komme med et off-topic spørgsmål? Du skriver i din signatur, at du har en dobsonbase. Et det en special base eller “bare” den normale fra Orion?2. november 2008 kl. 09:26 #3172
jacobb- Nova
Hejsa Jens
Superflotte skitser!
Dine fortællinger gør at jeg et kort øjeblik overvejer at lægge kameraet på hylden og købe okularer i stedet for.
Det kunne være at jeg ikke skulle gå så drastisk til værks og nøjes med at købe et par okularer og en dobson til de aftener hvor jeg ikke gider at slæbe alt ud.
Mvh
Jacob
2. november 2008 kl. 10:22 #3174
helgeDeltager- Giant
Hej Jens,
Super beretning – virkelig inspirerende at læse. Ligesom Jacob overvejer jeg nu også at investere i en dobson til de korte hverdagsaftener….MvhHelge2. november 2008 kl. 12:20 #3181
jensDeltager- Giant
Jeppe wrote: Hej Jens,
Din tegning af Perseus-galaksehoben er da for fed! Jeg kan rigtig godt lide, at man kan se, hvordan du har flyttet synsfeltet undervejs. Det giver en helt anden fornemmelse – næsten som har man selv været medMå jeg komme med et off-topic spørgsmål? Du skriver i din signatur, at du har en dobsonbase. Et det en special base eller “bare” den normale fra Orion?Hej Jeppe.Tak for din rosende bemærkning.Det var på Lars Zielkes opfordring at jeg nu udfærdiger disse områder med FOV’en.Det bliver så også standarden fremover, da jeg fornemmer at I bedre synes om dette.Det er den standardbase der medfølger. Hvorfor jeg skriver således, er fordi jeg også kan sætte tubus på en EQ6 jeg købte af jer sidste sommer.Så alt afhængig af vejr og temperament, samt trangen til tracking, så skifter jeg mellem disse to løsninger.Er vejret f.eks. kun til en times obsevéren, så vælger jeg selvfølgelig basen, men en helt med skitsearbejde, så lettes tegneriet med min EQ6.En løsning jeg iøvrigt vamrt kan anbefale alle visuelle.Køb en billig dobson og så monteringen ved siden af.2. november 2008 kl. 12:32 #3182
jensDeltager- Giant
Jacobb wrote: Hejsa Jens
Superflotte skitser!
Dine fortællinger gør at jeg et kort øjeblik overvejer at lægge kameraet på hylden og købe okularer i stedet for.
Det kunne være at jeg ikke skulle gå så drastisk til værks og nøjes med at købe et par okularer og en dobson til de aftener hvor jeg ikke gider at slæbe alt ud.
Mvh
JacobHelge wrote: Hej Jens,
Super beretning – virkelig inspirerende at læse. Ligesom Jacob overvejer jeg nu også at investere i en dobson til de korte hverdagsaftener….MvhHelgeHej Jacob og Helge.Sikke noget jeg nu fik lokket jer ud i . . .En 10″ dobson kan i dag erhverves for under 5.000,- kr. – det er ikke slemt ift. til de udgifter der ligger i al det elektroniske grej man bruger som astrofotograf.Så hvis I en dag brænder for det visuelle og økonomien er dertil, så er det en dejlig nem løsning, mens kameraet snurrer ved det andet teleskop.At stå og betragte disse himmelobjekter visuelt, tilfører en dimension i astronomien jeg bare ikke kan undvære.Det er så spændende at iagttage!Tusind tak for jeres rosende bemærkning – jeg er rigtig glad for at I nyder den slags beretninger.Der vil nok dukke sådanne beretninger op i ny og næ – alt afhængig om der er tid til det.3. november 2008 kl. 10:06 #3232
thomas- Giant
Hej Jens, fremragende arbejde. Især fedt med det store billede.
Som julegave ønsker jeg mig, at du stabler en hjemmeside på benene, hvor du samler alle dine skitser, samt laver en lille tutorial om hvilken software og hvilke værktøjer du bruger.Det er en skam dine skitser íkke er samlet et sted. De er så vidt jeg ved det eneste der oprigtigt gengiver, hvad det er man kan se i et teleskop. En sådan hjemmeside ville være det første jeg ville vise folk der aldrig har set i et teleskop før.Jeg ved godt, at man ikke bare lige laver en hjemmeside. Men jeg håber du vil overveje det./ Thomas3. november 2008 kl. 12:28 #3236
martin.kruse- Main Sequence
Hej Jens
Det er nogle suveræne tegninger.Har du et program til det, eller tegner du frøst på et stykke papir og så scanner det ind?Jeg er begyndt i det meget små, bare med stjerner og det har hjulpet mig meget. Jeg har meget lettere ved at finde de ting jeg vil.Jeg tegner bare på et stykke papir. Jeg prøvede i Powerpoint, men synes det er ekstremt besværligt og det ser ikke pænt ud.3. november 2008 kl. 18:04 #3257
jensDeltager- Giant
Thomas wrote: Hej Jens, fremragende arbejde. Især fedt med det store billede.
Som julegave ønsker jeg mig, at du stabler en hjemmeside på benene, hvor du samler alle dine skitser, samt laver en lille tutorial om hvilken software og hvilke værktøjer du bruger.Det er en skam dine skitser íkke er samlet et sted. De er så vidt jeg ved det eneste der oprigtigt gengiver, hvad det er man kan se i et teleskop. En sådan hjemmeside ville være det første jeg ville vise folk der aldrig har set i et teleskop før.Jeg ved godt, at man ikke bare lige laver en hjemmeside. Men jeg håber du vil overveje det./ ThomasPuha – det er godt nok et stort ønske Thomas!Jeg har aldrig kastet mig ud i et sådan projekt fordi jeg for det første tror at det er et større arbejde (også at sætte sig ind i hvordan man gør), for det andet er jeg bange for hjemmesiden bestyres for sjældent . . . jeg har simpelthen hverken tiden eller modet til at opdatere en sådan.Men jeg kan sagtens få øje på fordelene, dog har jeg bare ikke fundet den brændende interesse for at oprette min egen hjemmeside.Din opfordring kunne så være begyndelsen til at tænke nærmere over det.Er det noget der er nemt at gøre?Vi talte en del om skitsearbejdet til Star Party’et og du har ret i, at det for mig er essensen i tegnearbejdet, at gengive et så præcist billede som muligt at det man ser.Der vil også dukke flere lysstærke objekter op, så hele mit tegnearkiv ikke kun består af små, svage og uanseelige ‘uldtotter’, man knapt kan se på monitoren.Men jeg elsker den udfordring der ligger i at gå så dybt som muligt i jagten på lyssvage galakser.Kunne du ikke selv tænke dig at udfærdige skitser?Du er altid velkommen til at gemme mine skitser til evt. fremtidig brug om du måtte ønske det. Der er ikke Copyright på tegningerne.Det glæder mig meget at du kan finde dem brugbare – det motiverer mig også til at gøre mig umage.Tak for din rosende kommentar.Martin Kruse wrote: Hej Jens
Det er nogle suveræne tegninger.Har du et program til det, eller tegner du frøst på et stykke papir og så scanner det ind?Jeg er begyndt i det meget små, bare med stjerner og det har hjulpet mig meget. Jeg har meget lettere ved at finde de ting jeg vil.Jeg tegner bare på et stykke papir. Jeg prøvede i Powerpoint, men synes det er ekstremt besværligt og det ser ikke pænt ud.Hej Martin.Jeg tegner først på et stykke A4 papir, men jeg har udviklet min helt egen metode, jeg stort set endnu ikke har fundet andre gøre brug af (ikke utænkeligt at der et par andre der har fundet samme fidus).Tegningen bliver gentegnet elektronisk på PC’en, så jeg foretager egentlig den samme proces to gange, dog med den forskel, at skitsen ved teleskopet ikke er i eksklusiv udgave, men påført noter, der hjælper mig i skitsen ved PC’en. Den er lige så meget informativt tjenlig.Det glæder mig meget at du prøver dette af også.Bare lov mig ikke at drage paralleller til hvad vi andre laver. Start på dit eget niveau og med lette objekter, som stjerneformationer (åbne hobe) og evt. planetariske tåger uden filamenter hvis du går hen virkelig og vil udfærdige dine egne skitser.Powerpoint er ikke så velegnet, det er nok bedst med et rigtigt tegneprogram . . . evt Paint til at begynde med.Der ligger en masse gode freeware programmer på nettet lige til at downloade, der er fortræffelige til dette arbejde med at tegne stjerner.Tak for de smukke ord.Her et par skitser i ren fantasi. Objekterne eksisterer ikke, men det var mere lidt sjov jeg lavede for et par måneder siden:Forestiller en tåge der belyses af en stjerne i tågen. . .En kraftig F, g eller K stjerne med spikes . . .Jens 2008-11-03 17:09:21 3. november 2008 kl. 19:23 #3259
k_holstDeltager- Nova
Hej Jens.
Hvor vanskeligt det er at lave en hjemmeside kommer helt an på ambitionsniveauet!Der findes mange muligheder for at gøre det MEGET nemt.F.eks. min hjemmeside er kun nogen skabbeloner, der umiddelbart kan udfyldes hvis man kender en smule til almindelige officeprogrammer på brugerniveau.Hvis du beslutter du vil have en hjemmeside hvor dine tegninger ligger, vil du kunne oprette hjemmesiden på max. 30 min, og bruge ca. 2 min. hver gang du har lavet en ny tegning. At lægge en ops.-raport op vil også kunne gøres meget hurtigt.Tag et kig her: http://www.sitecenter.dk/opservationslogDet er en standart hjemmeside ved TDC. Jeg har bare fyldt lidt på nogen skabbeloner, uden forudgående kendskab.k_holst 2008-11-03 18:24:01 3. november 2008 kl. 19:44 #3260
mikkellund- Giant
Hej Jens
Find en nørd der kan lave en wiki til dig, så tager det minutter at lave eller opdatere en ny underside. Læringskurven er lidt stejl men kort.
Mikkel
4. november 2008 kl. 09:36 #3277
thomas- Giant
Jens wrote:
Kunne du ikke selv tænke dig at udfærdige skitser?Jo da, men for tiden er der indført rationering på nattesøvn. Så det kniber lidt med at komme ud under stjernerne.5. november 2008 kl. 00:40 #3291
tommyfDeltager- Neutron star
Har du en PHP eller adgang til en server så kan jeg opsætte den til dig Jens, og du kan så bare selv opdaterer indholdet, altså tekst og fotos, hvad er ret let…
7. november 2008 kl. 23:48 #3451
spatzekDeltager- Super Giant
Smukt arbejde Henrik – du er til stor inspiration for os, der stadig oplever tingene “live” i stedet for at glo på en monitor og se på pixels og fedte med udprint af hobbyen på glossy-papir.
Dine arbejder minder om Jacob Friis og Claus Baggers tegninger og metodet – nogle af landets dygtigste indenfor området8. november 2008 kl. 01:06 #3454
thomas- Giant
Spatzek wrote: Smukt arbejde Henrik …
heh…Der er vist en der har fået nok jule-øller -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Obs.-rapport 31/10 08 + skitser' er lukket for nye svar.