Nyt Teleskop netop landet! :)

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Nyt Teleskop netop landet! :)

  • Dette emne har 15 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 5 år, 6 måneder siden af outlook. This post has been viewed 1650 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #318908

    natteravn
    Deltager
      • Main Sequence

      Det blev en APM 152 ED doublet.
      Jeg havde først bestilt en Skywatcher ED150, men fortrød efter at have læst en del udmeldinger om dårlig indpakning fra fabrikanten og dermed mere eller mindre alvorligt skadede instrumenter rundt omkring. Nogle var dog kommet nogenlunde hel ud til kunden men hvor det viste sig at objektivet var ude af centrering. Om det skyldes transporten eller halvdårlig samling af det mekaniske er uvist.

      Jeg gav derfor Mogens “Astro Optics” et kald og bad ham annullere købet af Skywatcheren men spurgte om det var muligt for ham at skaffe APM’en i stedet for! “den får trodsalt rigtig god kritik verden over” det var ikke noget problem og nu knap en uge efter er teleskopet landet her hos mig i god behold, ikke mindst takket være Mogens’s engagement omkring håndteringen af pakken som skulle videre fra Lolland Falster og til Sydals 🙂

      Indtrykket af Teleskopet: Jeg må sige at trods det jeg har læst hvor positive overraskede folk er og ikke mindst de billeder jeg har set af APM’en rundt omkring, CN m.fl. Så blev jeg alligevel overrasket over det indtryk af kvaliteten kikkerten giver! “Thumbs Up” det tangerer næsten, tør man sige det.. Takahashi niveau!!

      Et virkelig flot teleskop at se på over det hele. Udtrækket er rigtig lækkert! Ja det hele. Refraktoren kommer i en flot kuffert som virker ret solid.

      Nu er der kun til sidst at se om glasset lever op til det flotte mekaniske indtryk. Det må vente lidt da jeg på tiden ingen okularer har, men foreløbig er der et på vej som gerne skulle lande her inden for de næste par dage.

      Til sidst vil jeg bare sige tusind tak for handlen til Mogens Zachariasen fra Astro Optics, det har været en fornøjelse “Thumbs Up” og ikke sidste gang.

      Vh Rodi

      Et par billeder:

      Vedhæftninger:
      #318917

      Mogens Zachariasen
      Deltager
        • Super Giant

        Tillykke Rodi og tak for de pæne ord.

        Godt at den kom godt frem.
        Nu mangler bare den endelige test under stjernerne.

        Også en tak til APM Telescopes.
        Det var min første ordre hos dem, men de var hurtige til at svare og sende.
        Kun 4 dage fra første kontakt til at kassen landede hos mig – flot.

        Tak for handlen.

        Mvh
        Mogens

        #318918

        natteravn
        Deltager
          • Main Sequence

          Ja Apm er hurtige til levering, det erfarede jeg også da jeg købte en Tak FS128 hos dem.
          Glæder mig som et lille barn til at få kikket i den. Det okular må godt snart komme!! 😀
          Vh Rodi

          #318936

          outlook
          Deltager
            • Super Nova

            Spændende! En 6″ APM i Danmark. Som sagt i en anden tråd vil det også være mit valg, hvis jeg skulle vælge en rimelig prissat 6″ refraktor. Den er selvfølgelig ikke så farveren som din “gamle” Takahashi, men kompensationen kommer i form af mere lys og en bedre opløsningsformåen. Glæder mig til at læse din first light rapport.


            Hilsen Leif,
            “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

            #318937

            natteravn
            Deltager
              • Main Sequence

              Hej Leif,
              En kort first light i går aftes torsdag, efter en masse biks med tilpasning til carton monteringen.

              Kuglehob M13, flot og overraskende stor i forhold til forstørrelsen 60x “20mm APM 100*” eneste okular indtil videre!
              Kuglehob M92, det samme indtryk som M13. Fin opløsning og granulering.
              Ringtågen M57, tydelig og igen forbavsende i størrelsen.
              Spiralgalakse M51 meget svag, nærmest en aflang tåget plet med en svagt lysende prik og en til men endnu svagere lysene.
              M31, M32 og M110, Tydelige. Kunne ane tågesløret “spiral arme” ud til randen af okularet ved indirekte syn.
              Håndvægtstågen, M27 ret tydelig aftegning men grå.
              Dobelstjerne parret i lyren, kunne se dem som aflange prikker og af og til halvt opløst.
              Vega, Nul farve i fokus. ud og ind af fokus, stort set intet farve, måske en anelse rødlig i randen af bøjningsbilledet, men svært at se. Skyldes helt klar den lave forstørrelse, men havde dog ikke ventet at APM’en er så farveneutral 🙂 Det vil vise sig når der engang bliver til et nyt okular med højere forstørrelse.
              Kl blev ca.2.00 og jeg skulle tidligt op!!
              Mvh Rodi

              Testrapport og stjernetest:

              #318978

              jan.h
              Deltager
                • Moon

                Hej Natteravn

                Tillykke med din APM 6″, den skal du nok blive glad for, uden tvivl. Jeg købte selv en APM for et par år siden og det har været en visuel nydelse hele vejen. Nemlig kniv skarpe oplevelser i okularet og holder stadig kollimeringen . Kaster lige et foto ind for at vise hvad jeg også har brugt min Apm til. Købte for et år siden en Daystar Quark + Energy Rejection Filter igennem Astro Optics. En god købs-oplevelse/ service iøvrigt . Det kræver gode observations forhold under solen med en 6″ + 55mm Televue okular, men der har været nogel utrolig fantastike øjeblikke hvor jeg tabte pusten helt. Er nu i gang med med at sparer op til en grab and go refraktor til blandt andet sol observationer, men det er jo en helt anden historie.
                Endnu engang tillykke med dit køb.

                Med venlig hilsen Jan.H

                Vedhæftninger:
                #318987

                natteravn
                Deltager
                  • Main Sequence

                  Hej Jan,
                  Tak for beskeden/indlægget. Så er jeg jo ikke den eneste med en APM ED doublet 152’er her i DK 🙂
                  Jeg har ikke haft mulighed for at teste den af endnu, dels manglende okular og nu vejret. Men det kommer nok. Mekanikken kan jeg sige er fremragende og især pga. prisen! Så hvis optikken lever op til samme standard som mekanikken, kan jeg kun være yderst tilfreds 🙂
                  Jeg gætter på at din montering er en Skywatcher AZ6 EQ6? Har netop overvejet den azimutale mulighed med tracking.
                  Fint billede i øvrigt 🙂

                  Lige et herfra.

                  Vedhæftninger:
                  #318990

                  jan.h
                  Deltager
                    • Moon

                    Hej

                    Dejligt billed Natteravn, og jeg elsker de klassiske monteringer. Der bare et eller andet over dem der bare passer så godt med en refraktor. Og så dæmper de jo ofte vibrationer ” meget ” bedre og hurtigere end aluminium . Du skriver at du vente på et okular, er det en bestemt okular du venter på eller mangler ? Jeps min APM står på en AZ6 EQ6. Har været meget tilfreds med dens “performance “. Jeg er meget til den visuelle del , men dermed ikke sagt at der vil snige sig et kamera ind i opstillingen på et tidspunkt.

                    Med venlig hilsen Jan.H

                    #318991

                    jan.h
                    Deltager
                      • Moon

                      Hej

                      Dejligt billed Natteravn, og jeg elsker de klassiske monteringer. Der bare et eller andet over dem der bare passer så godt med en refraktor. Og så dæmper de jo ofte vibrationer ” meget ” bedre og hurtigere end aluminium . Du skriver at du vente på et okular, er det en bestemt okular du venter på eller mangler ? Jeps min APM står på en AZ6 EQ6. Har været meget tilfreds med dens “performance “. Jeg er meget til den visuelle del , men dermed ikke sagt at der vil snige sig et kamera ind i opstillingen på et tidspunkt.

                      ( ps hvis denne besked optræder to gange så er det fordi at jeg ikke kunne se mit respons til ” Natteravn ” så jeg forsøger lige at sende den igen, håber det er okay )

                      Med venlig hilsen Jan.H

                      #318992

                      natteravn
                      Deltager
                        • Main Sequence

                        Jeg er selv visuel, har forsøgt lidt med spejlrefleks for lang tid tilbage, men det fængede ikke rigtigt hos mig. Men imponerende hvilke billeder folk formåer at hive ned med deres udstyr 😀
                        AZ EQ6’eren står på min ønskeseddel, helt klart.
                        Har kun et 20mm Apm 100* , et fint okular som jeg er fuldt ud tilfreds med. Fik lige et 9mm ind ad døren, men det ryger retur igen da det er beskidt, ærgeligt. Så det må vente lidt endnu.
                        Så lige en anmeldelse på Astromart om Apm 140’eren testet mod Tak FS128 og FS152. Godt gået af Apm når man også lige skeler til prisen! 😀
                        Vil lige nævne at jeg i sidste dog fik Neptun på kornet. Kunne svagt fornemme den blålige kulør, om end meget svagt, og en afgrænset størrelse trods den lave forstørrelse! 🙂

                        #318993

                        jan.h
                        Deltager
                          • Moon

                          Hej
                          Ja, det må da bestemt være lidt frustrerende at modtage et okular der er beskidt som du skriver, når man nu har glædet sig så meget. Det er lidt af et antiklimaks der vil noget, har selv været der en enkel gang før. Ikke med et okular men med et ridset ” Baader filter “. Det med et astro kamera bliver for mig et Atik Infinity. Et kamera der for mig lyder til at være gemt så meget god ” leg /sjov ” og ikke mindst en lav indlæringskurven.
                          Men det er der lange udsigter til, først er det min grab and go refraktor jeg skalhave sparet op til.
                          Forresten så har APM’s okulare fået meget ros på de diverse forums, og de har jo et godt AFOV hvilket bestemt er et plus efter min egen mening. Når du nu for tid, og din nattehimmel bliver god, kunne det være ret spændende at høre din mening/feedback når du har haft udstyret uden et par gange.

                          Med venlig hilsen Jan.H

                          #318994

                          natteravn
                          Deltager
                            • Main Sequence

                            Hej Jan, Jeg vender tilbage når jeg ved mere 🙂

                            #318995

                            outlook
                            Deltager
                              • Super Nova

                              Næh, mindst to 6″ APM i Danmark. Fedt! Dog skal man ikke indflette en 140 APM som har andre glastyper i sammenligningen. Det er en helt anden boldgade. Som at sammenligne æbler med appelsiner. Skal man sammenligne, skal det aktuelle teleskop indgå i ligningen. Og det vil falde noget efter mht. farvefejl qua en anden glastype og større åbning. Den optiske figur kan være den samme, da de kommer fra samme firma, men overgå de fysiske love kan de ikke. De er visuelle teleskoper og hvordan det opfattes ved okularet er rent subjektivt og afhængig af alder og erfaring.


                              Hilsen Leif,
                              “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                              #318997

                              jan.h
                              Deltager
                                • Moon

                                Hej outlook
                                Ja, jeg kan jo kun sige ” amen ” til det.

                                Med venlig hilsen Jan.H

                                #319001

                                natteravn
                                Deltager
                                  • Main Sequence

                                  Hej Leif, Ang. sammenligningen med Apm 140’eren og de to fluoritter, så sys jeg den var interessant. Man kan sammenligne hvad man har lyst til, pærer, bananer eller grønkål! Det afhænger af hvad intensionen med sammenligningen er 🙂

                                  I øvrigt er farvefejlen yderst ringe på 152’eren “FPL 51”.
                                  jeg lavede en lille test med det 9mm xwa (omend beskidt) og med 2x Barlow “266x” fokus på trækronerne mod blå himmel, blanke metalriste på hvidkalket murværk, en ret god test for farvefejl og jeg kunne ingen farvefejl se. Det samme fornemmede jeg på Vega dog kun med 60x hvilket self er lidt, men alligevel forbavsende neutral. Jeg tror at hvad farvekorrigeringen angår kommer den tæt på de fluorit refraktorer jeg har haft.

                                  Jeg er godt klar over at et evt. kamera vil afsløre mere mht farvefejl. Men som du selv siger, er det her visuelle refraktorer, i hvert fald 152’eren og review’en med Apm 140’eren var også visuel. Markus Ludes skulle efter sigende ha udtalt flg. Til planet observation, 152’eren, til foto eller overvejende foto, 140’ren.

                                  Men du skal være velkommen til at kigge herud engang, så ka du jo selv vurdere ved direkte syn. Og ta gerne din AP’er med til at sammenligne! Kunne være interessant 🙂

                                  Vh Rodi

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
                                • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.