- Dette emne har 9 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 9 måneder siden af finnr. This post has been viewed 89 times
-
Indlæg
-
miahn- Moon
Hej allesammen:-)
Jeg har tidligere lavet et indlæg herinde omkring hvilket teleskop jeg skal have. Jeg prøver lige igen, da mine ønsker har ændret sig lidt.
Det skal være allround, jeg vil gerne kunne kigge på både planeter og deep sky, selvom deepsky har mest af min interesse:-) Men specielt vil jeg gerne kunne se saturn også!
Jeg ønsker at der skal være en stjerne viser til, så den selv kan finde objektet, og låse sig fast til det, så jeg ikke behøver at kæmpe med at rykke den:-)
Jeg bor i en lejlighed, og skal derfor slæbe den op og ned, findes der en stjernekikkert med de krav, der ikke vejer 40 kg? 😀 hehe.
Og så vil jeg samtidig høre, om der snart er arrangementer, hvor man kan få lov til at komme, og prøve at kigge i folks teloeskoper?:-)
Jeg håber at nogen kan hjælpe mig!
Mia.
astrojensen- Neutron star
Alle teleskoper (undtagen specialiserede solteleskoper) kan bruges til at se på alle typer objekter, der vil bare være visse typer objekter, det enkelte teleskop vil være bedre til end andre.
Generelt vil jeg sige, at man som begynder mindre skal tænke på hvad teleskopet skal være specielt godt til og mere tænke på, at det skal være let at bruge.
En “stjerneviser” som du nævner den, kaldes for GOTO i fagsproget. Dette er ret dyrt tilbehør, hvis det skal være af god kvalitet, hvis teleskopet samtidig også skal være af en fornuftig størrelse og kvalitet. De meget billige GOTO teleskoper er mest plastic og holder ikke ret godt i mere end et par år, selv med forsigtig brug, hvorimod et godt teleskop kan holde i årtier, ja århundreder. Generelt, jo mere elektronik, desto mere følsomt er teleskopet for forstyrrelser og kræver omhyggelig og vel indøvet brug. Man kan sagtens få totalt computerstyrede teleskoper, men får de nykker (og det gør de!!), ja så kan man slet ikke bruge dem og må bruge tid og kræfter på fejlfinding, i stedet for at kigge på stjerner.
Jeg er nok meget “old school”, men jeg anbefaler, at man som begynder holder sig fra komplicerede teleskoper og satser på enkelhed og solid mekanik, der ikke svigter og lærer himlen at kende ved hjælp af bøger, internet og planetarieprogrammer på sin PC og så finder objekterne selv. Det har for mig været en enormt tilfredsstillende måde at gøre det på. Andre kan have andre erfaringer.
Jeg vil derfor anbefale en 100mm linsekikkert på en ret solid opstilling, såsom denneher:
Den har en ikke for lang brændvidde, så man kan få lave forstørrelser til store objekter og så man let kan finde rundt på himlen og tilstrækkelig brændvidde til at kunne give en fornuftig forstørrelse på planeterne, uden at gribe til dyre specialokularer og kraftige barlowlinser. Det kan skilles ad i smådele, der hver for sig er meget lette at håndtere og selv samlet, er det ikke så voldsomt stort. For den samme pris kan man ganske vist få en 200mm reflektor, men den er meget mere uhandy i praktisk brug, hvilket kan komme bag på én. Ved spejlteleskoper må man også være parat til at lære sig at justere optikken hver gang man skal bruge teleskopet. Det kan læres, men det kan være et irritationsmoment for nogle. Sidst men ikke mindst, så er det af en langt højere kvalitet end de små GOTO teleskoper, man må tage til takke med, hvis man skal holde sig i denne prisklasse. Der er tale om et instrument, der kan bruges til seriøse observationer af høj kvalitet, ikke billigt skrammel.
Det bedste teleskop, er det, der bliver brugt.
Thomas, Bornholm
htj- Planet
Hej
Jeg er enig med Thomas ang. GOTO. Det lyder relativt lokkende, og det er skam også rigtig rart når det fungerer. Men for at det fungerer skal monteringen stilles plant og hvis det er en ekvætorial montering også pol alignes. Herefter skal man muligvis taste koordinater og tid, hvorefter man kan begynde selv kaliberringen, som kræver 2-4 stjerner som montering indstilles på. Det tager tid, og lykkedes ikke altid lige godt. Derudover kræver sådan en montering strøm, og det skal også bæres
En manuel montering er derimod meget nem at komme igang, man stiller den stort set aldrig op. Jeg startede med en CG5 montering (som er med GOTO), men efter jeg fået en god manuel montering bruger jeg den stort set aldrig.
Ang. teleskop er det en god ide at finde et budget. Husk at der hurtigt kommer ekstraudstyr.
Hvis du er sikker på din primære interesse af deep sky ville jeg overveje en teleskop med noget større lyssamling, fx en 200 mm f/6 dobson. f/6 gør det relativt let at kollimere, men vægten kommer hurtigt op omkring noget der ligner 20 kg.
/Henrik
henrik.schneider- Nova
Hej
Som helt nybegynder var jeg helt og aldeles afhængig af GOTO og vil absolut anbefale dette, hvis man har det ok med teknik og brug af lidt avanceret software.
Deepsky jeg bruger 150mm F7 og må nok sige at det er lige i underkanten så 200m vil jeg mene er en god størrelse, vil du begynde at tage astrofoto er 150mm dog ok, og 200mm selvsagt bedre.
Dette er en hobby hvor alle de penge man har kan bruges, men man kan også komme godt igang med relativt lidt.
miahn- Moon
Hej igen 🙂
Jeg beklager mit meget sene svar.
Ja, altså.. Jeg vil bare gerne have et teleskop, hvor jeg kan gå i gang med det samme. Jeg er ikke så god teknisk, men jeg er også i tvivl om jeg vil have nogen idé om hvordan man finder rundt, ved at kigge på et stjernekort, mht kordinater osv.
Jeg vil også meget gerne kunne låse objektet fast, så jeg ikke skal rykke på teleskopet, det må være helt umuligt, at rykke den så lidt, som der skal til 😀Jeg er virkelig meget i tvivl om hvad jeg skal vælge. Og det vil primært være deep sky, men jeg vil også gerne have muligheden for at kigge på planeter.
astrojensen- Neutron star
Hej Mia
jeg er også i tvivl om jeg vil have nogen idé om hvordan man finder rundt, ved at kigge på et stjernekort, mht kordinater osv.
Kan du finde rundt i København (f.eks) med et vejkort, ja så kan du også finde rundt på himlen med et stjernekort. Sværere er det ikke. Begge dele kræver lidt øvelse i at omsætte kortets abstrakte information til virkeligheden, men har man først fat i det, så går det fint. Og alting bliver lettere med øvelsen. Og det med koordinaterne SKAL man lære, også hvis man har GOTO-teleskop, det er simpelthen for stort et handicap, hvis man ikke kan bruge himlens (og jordens) koordinatsystem, da vi refererer til det hele tiden. Der er fire forskellige, men det er det ækvatoreale koordinatsystem, det er vigtigst at kende og kunne bruge:
Jeg vil også meget gerne kunne låse objektet fast, så jeg ikke skal rykke på teleskopet, det må være helt umuligt, at rykke den så lidt, som der skal til 😀
Nej, slet ikke! Og mange ækvatorealmonteringer har manuelle finbevægelser med snekkehjul, selvom de ikke nødvendigvis har motor, så man kan låse dem på et objekt og følge dem, ved at dreje et håndtag stille og roligt. Efter nogen tid opdager man snart, at man lettere og mere ubesværet kan følge objektet ved at skubbe teleskopet let til okularet. Dobsonteleskoper har slet ingen låse, men udnytter friktionen i lejerne til at holde teleskopet mod objektet, som man så følger ved at skubbe det i den ønskede retning. Fungerer ganske udmærket, bare forstørrelsen ikke er for høj. Op til 200x går det fint.
Flere råd følger.
Thomas, Bornholm
clauskaf- Nova
Hej Mia
Du efterlyser også et sted, hvor du kan se teleskoper.
Der vil jeg anbefale vores forening http://www.kaf-astronomi.dk
Her kan du se forskellige teleskoper. MEN….vi er for tiden i
“sommerhi” da astronomi ikke er så godt om sommeren grundet bl.a.
de lyse nætter
Vi afholder medlemsmøder på Kroppedal ved Vridsløsemagle/Tåstrup
Hilsen Claus
andreas.v- Main Sequence
Hej Mia
Da jeg var 13 købt jeg mig sådan en fætter her, for alle mine konfirmations penge.
http://meade.dk/product/meade-10-lightbridge-49/
Det har jeg aldrig nogensinde fortrudt, og den her givet mig rigtig mange gode oplevelser under stjernerne. Dobsons er rigtig nemme at gå til og håndtere, det eneste det kræver er, at du bruger lidt tid på at studere stjernekort og selvfølgelig har tålmodighed til at bruge den nødvendige tid til at finde frem til det du nu søger på himlen. Med et 10″ spejl får du rigtig meget lys ind og der er nok og se på, så du kommer ikke til at kede dig! 🙂
mhansen- Nova
Astrojensen wrote:
Kan du finde rundt i København (f.eks) med et vejkort, ja så kan du også finde rundt på himlen med et stjernekort. Sværere er det ikke. Begge dele kræver lidt øvelse i at omsætte kortets abstrakte information til virkeligheden, men har man først fat i det, så går det fint. Og alting bliver lettere med øvelsen. Og det med koordinaterne SKAL man lære, også hvis man har GOTO-teleskop, det er simpelthen for stort et handicap, hvis man ikke kan bruge himlens (og jordens) koordinatsystem, da vi refererer til det hele tiden. Der er fire forskellige, men det er det ækvatoreale koordinatsystem, det er vigtigst at kende og kunne bruge:Thomas, omend vi aldrig bliver enige om GOTO vs. ikke-GOTO, så synes jeg dog du forsimpler tingene en smule her.
Ja, som udgangspunkt er det nogenlunde samme manøvre at benytte et vejkort og et stjernekort til at finde rundt. Men på Jorden har du dog altid nogle ret faste og klare pejlemærker at kunne følge. Alt afhængig af hvad du gerne vil observere, så har du ikke altid fuldstændig klare pejlemærker på himlen.
Men nok vigtigst af alt. Når du skal finde noget på Jorden, så plejer det du skal finde altid at være synligt i et eller andet omfang. Skal du observere noget på himlen med Mag 6 eller mindre (mener jeg det er), så kan du ikke længere se objektet med det blotte øje og så er det ofte en hel del sværere at finde. Især hvis objektet er så svagt at det heller ikke optræder i søgeteleskopet.
Astrojensen wrote:
Nej, slet ikke! Og mange ækvatorealmonteringer har manuelle finbevægelser med snekkehjul, selvom de ikke nødvendigvis har motor, så man kan låse dem på et objekt og følge dem, ved at dreje et håndtag stille og roligt. Efter nogen tid opdager man snart, at man lettere og mere ubesværet kan følge objektet ved at skubbe teleskopet let til okularet. Dobsonteleskoper har slet ingen låse, men udnytter friktionen i lejerne til at holde teleskopet mod objektet, som man så følger ved at skubbe det i den ønskede retning. Fungerer ganske udmærket, bare forstørrelsen ikke er for høj. Op til 200x går det fint.Her er vi enige. Ofte bliver monteringerne også leverert med styrestænger (eller hvad man nu skal kalde dem) som tillader så fine bevægelser at du let kan dreje teleskopet i den ønske mængde. Ulempen er naturligvis, at du selv skal dreje monteringen.
Til EQ3-2 kan man få motorer som foretager denne drejning for dig og også giver nogle okay muligheder for at søge rundt. Men det kræver strøm (batterier eller fast forsyning) men kan gøre observeringen lidt lettere.
Til slut vil jeg gerne understrege, at ud fra min optik da er det ikke mere besværligt at have med en EQ3-2 at gøre end en EQ5 eller EQ6, hvad det angår pol-alignment. For mit vedkommende, med en EQ3-2, placerede jeg blot teleskopet så lige så muligt (så det flugter med RA aksens retning) og indstillede efter polstjernen der. Man kan udemærket gøre det samme med en EQ5 eller EQ6, når man kun skal observere.
Hvis GOTO teleskopet ikke placerer objektet dead-center, så kan man altid skifte til et lidt større felt (andet okular) og så finde objektet der. Ved observationer vil man alligevel typisk have en 2-3 forskellige okularer, mindst.
Skal man fotografere, er sagen en lidt anden. Da skal pol-alignment være ret præcis.
finnr- Main Sequence
Jeg tror du vil have glæde af et teleskop
med ”GoTo” computerstyring på en gaffelmontering. Gaffelmonteringen fungerer
ligesom en gammeldags kanon: teleskoprøret kan svinge op og ned i en gaffel, og
gaflen sidder på en drejeskive. Hvis man anbringer drejeskiven på en plade på
jorden, har man en ”dobsonian” montering (bruges ofte til meget store teleskoprør).
Skal teleskoprøret kunne ”tracke” dvs. følge et objekt på himlen, skal det hele
tiden bevæges en smule både i op/ned retning og højre/venstre (højre, hvis objektet
bare skal fastholdes). Det kan klares af to små motorer. ”Gaflen” på små gaffelmonterede
teleskoper har ofte kun én arm.Hvad med fx Celestron Celestron 4SE – teleskopet er et såkaldt Catadioptisk teleskop (spejlteleskop
med korrektionslinse i toppen af røret) med 10 cm spejl og man behøver derfor
ikke at ”kollimere”, dvs. justere spejlene, hver gang man stiller det op. Goto
funktion er uhyre nem at bruge med Celestrons ”Nexstar” styrecomputer. I samme
prisklasse kan man få en Celestron Nexstar
130slt, der er et klassisk ”Newtonian” spejlteleskop med 13 cm spejl der samler mere lys (nyttigt til ”deep-sky”
objekter), men stativet ersært nok ikke helt så solidt.Den såkaldte ækvatorialmontering (også
kaldet GEM eller polar montering) er mere indviklet: ”Drejeskiven” er en
metalaksel som er parallel med en linje gennem jordens to poler. Vinkelret på
denne sidder en anden aksel, der i den ene ende bærer selve teleskopet, i den
anden en kontravægt, der vejer ligeså meget som teleskoprøret! Hele opstillingen
bliver derfor ganske tung og kræver et særdeles solidt stativ. Til gengæld
behøves der kun én motor for at følge et objekt, og uden motor kan man nøjes
med at dreje lidt på en af ”dingleskruerne”.
Man skal selv sørge for, at den første akse peger direkte mod himlens
nordpol (ca. mod Nordstjernen), men hvis det gøres omhyggeligt, kan man få
objekter til at stå virkelig bomstille i synsfeltet, hvilket er strengt
nødvendigt ved fotografering med lange eksponeringstider.Selvom GoTo let finder objekterne, er
det nu en god ide at sætte sig lidt ind i stjernehimlens og koordinatsystemet.
Og det er en rigtig god ide at lære at finde Karlsvognen og Cassiopeia (og til
vinter Orion) med det blotte øje, samt 5-10 af de klareste stjerner på himlen – så
kan man selv vælge sine reference-stjerner, når man starter
GoTo-styrecomputeren. Download et gratis planetarieprogram, fx Stellarium eller
Cartes du Ciel (=Sky charts). Find ud af, hvor de vigtigste stjernebilleder og
stjerner (og evt. planeter!) er lige nu, og gå ud og find dem med blotte øje
eller en fuglekikkert.Go’ Fornøjelse, FinnR
- Emnet 'Nyt teleskop. hvilket?' er lukket for nye svar.