› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Nyt gulv i Egeskov Obs
- Dette emne har 7 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 7 måneder siden af jens. This post has been viewed 246 timesjacobsen. This post has been viewed 246 times
-
ForfatterIndlæg
-
4. august 2014 kl. 23:08 #120204
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Nu er sommer renoveringen i Egeskov ved at være ovre for i år.
Jeg sluttede med at lægge nålefilt på gulvet, som jeg har fået anbefalet som værende en behagelig foranstaltning. Jeg kan også allerede mærke et andet indeklima og en helt anden akustik.Selve nålefilten (sort, selvfølgelig) har jeg købt på denne uges tilbud i Silvan, kun 25 kr/m2. Så det var ikke ret dyrt at lægge på. Men der var en del arbejde med at komme udenom de to søjler i kuppelrummet.
Gulvpladerne i kuppelrummet trængte egentligt til en gang maling, og jeg havde aldrig fået malet gulvet i kontrolrummet. Men prisen på en stor bøtte sort maling og nålefilten (20 m2) var nok omtrent den samme. Og så syntes jeg det kunne være fint med tæppet.
Her er et billede fra kuppelrummet. Jeg har i første omgang valgt ikke at bruge tæppelister på gulvet, da det ville være lidt ubekvemt med brug af trappestigen. Skulle det så give problemer med tæppet der løsner sig, må der eftermonteres en liste.
Tæppet i kuppelrummet er i to stykker for at komme rundt om søjlerne. Der er en samling syd og nord for søjlerne, og imellem søjlerne.
Samlingerne er stiftet fast, med kamsøm, tror jeg det hedder.
I kontrolrummet kom også et stykke tæppe på. Det giver straks et helt andet rum at være i. Der trængte iøvrigt også til en oprydning, hvilket det så også blev til. Enormt mange ledninger, men en del kunne fjernes. Jeg vil prøve på at holde det lidt mere ryddeligt fremover.
Under oprydningen faldt jeg iøvrigt over en avisartikel, hvor den lokale avis var forbi for at interviewe mig i forbindelse med Venus passagen i 2004. Der kunne man tydeligt se den nu skrottede lukker være monteret, men ikke malet. Så den gamle lukker holdt altså i 10 år.
Næste trin er oprydning, og så skal optikken vaskes/skylles (første gang i 4 år, og kun 2 gang for 16″ spejlet) inden montage i kikkerten.
Så skulle vi gerne snart være klar til vintersæsonen 14/15!
mvh
Jens5. august 2014 kl. 00:31 #120210
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Jens, du er en arbejdsbi
5. august 2014 kl. 12:07 #120216
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Det ser godt ud Jens
Nu skal du så til at støvsuge i stedet for at vaske gulv
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
5. august 2014 kl. 17:10 #120224
mejerDeltager- Super Nova
Hej Jens
Ser fint ud med gulvet. Jeg kunne bare godt lide at vide, om du ved hvad der sker, hvis der kommer lidt vand på filten. Kan det fordampe igen uden problemer, eller suger det vandet, så det træ der er nedenunder kan tage skade.
Det er fordi, jeg har ved ekstreme vejrforhold, set at der engang imellem kan komme en lille smule slagregn ind i mit observatorie. Og jeg har tænkt lidt på at lægge det samme type gulv, men det ville ikke være så fedt hvis det spærrede vandet inde under filten.Mejer
5. august 2014 kl. 23:55 #120236
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Rene.
Gulvet nedenunder er almindelige spånplader med fjer og not. Dem man bruger til gulv. De har været våde mange gange igennem årene, især af det fordømte fygesne. Det har de ikke taget skade af, jeg har dog altid sørget for at feje fygesneen sammen og fjerne den mens den er frossen.
Nålefilten virker ikke “vandtæt” hvis du forstår hvad jeg mener. Bagsiden er ikke massivt tæt.
Jeg har nogle stykker rester, og jeg vil prøve at lave nogle forsøg med en træplade, hvor jeg lægger nålefilt på den ene halvdel, og giver en ordentlig skylle vand med en vandkande, for at simulere regn. Så kan vi se hvilken halvdel der tørrer først.
@Torben. Det første sted jeg flyttede til, da jeg flyttede hjemmefra forældrene, var også udrustet med en støvsuger, som ikke blev voldsomt slidt. Da jeg endeligt, efter ca ½ års beboelse, skulle til at gøre rent til jul, var det nærmest påkrævet med en løvrive før jeg kunne komme til at støvsuge
mvh
Jens6. august 2014 kl. 00:14 #120237
Frank LarsenModerator- Super Nova
Hehe – rengøring er overvuderet.
Ser godt ud med gulvet – bliver vist snart nødttil at kigge forbi.
6. august 2014 kl. 07:04 #120238
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Mig bekendt er det ikke udbredt med tæppe i observatorierummet. Mon der er en årsag til det, eller er det bare et udtryk for almindelig konservatisme, at der ikke er?
Hvordan er det med tæpper og støv? Tæppet kan binde støv, men det kan også frigive det.
Så er der den statiske ladning, hvilken indflydelse har det?
Not og fer hedder det faktisk. Jeg har også i mange år troet, at det var fjer.
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
6. august 2014 kl. 10:14 #120242
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Torben.
Støv: Nogle gange har jeg fejet en halv fejebakke med skidt op. Det sker. Vi har jo marker rundt om observatoriet, og specielt i år har høsten støvet helt vildt. Men observatoriet bliver vasket af/ned to gange årligt, som regel her lige inden starten på efterårssæsonen, og så i foråret, måske i påsken hvis den ligger tidligt. Men støvet kommer om sommeren.
Statisk elektricitet, det har jeg overvejet. Opstilling og alt udstyr er jordet, der er banket et mongo jordspyd ned i jorden under observatoriet. Dette jordspyd er koblet sammen med husets andet jordspyd med en længde enten 6 eller 10 kvadrat jordledning, så HPFI’et også virker i observatoriet. Det bemærkede jeg engang da jeg havde en lille elradiator i obs’et, som også var jordet. Og havde en overgang et eller andet sted i et varmelegeme. Det tog HPFI’en hver gang. Med jorden pillet af radiatoren kunne jeg dårligt nok måle en spænding med et højimpedansmeter til jord, så jordforbindelsen virker.
Så jeg regner med at ens persons afledning til kikkert etc. vil være nok. Men jeg er jo aldrig derinde. Det er jo et kikkertrum, ikke til at observere i
mvh
Jens -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Nyt gulv i Egeskov Obs' er lukket for nye svar.