› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Nyt gaffelprojekt
- Dette emne har 251 svar og 23 stemmer, og blev senest opdateret for 5 år, 11 måneder siden af nightsky. This post has been viewed 10510 times
-
ForfatterIndlæg
-
21. september 2017 kl. 07:13 #163930
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
I går var det så Store Samledag. Lågene skulle monteres på gaflen, og div. ting skulle monteres på tubus. Det gik helt problemfrit, men det tog en masse tid.
Vi fandt ud af, at der skal laves en justering af kabelgennemføringen i bunden af gaflen. Der var også et enkelt kabel, det til guiderfoku-seringsmotoren, som var for kort, så det skal forlænges.Drivremmen på deklinationsdrevet skulle strammes, så vi lavede en “kædestrammer”.
Optikken blev justeret så godt vi kunne, så nu er instrumentet næsten klar til first light. Vi mangler stadig at finbalancere gaffel og tubus, og der skal også kikkes på deklinationshjulets centrering.
Til sidst blev filterhjul med kamera monteret. Der var lidt koks med spændeanordningen. Øverst sidder der en ring på fokuseringen. Den kunne man spænde fast, men så passede skruehullerne øverst og nederst ikke, de sad forskudt, så det skal undersøges, hvad der er sket her. I øvrigt kunne vi ikke finde de to små stykker til dækslerne med gummityller. Måske er de røget ud under oprydningen, da papiret på gulvet i observatoriet blev fjernet, så vi må lige lave et par nye Torben Taustrup2017-09-25 11:42:42TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
25. september 2017 kl. 11:57 #163986
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Sagen med den skævtplacerede strammeskrue på forkuseringen er løst. Den øverste flange er forlænget med et rør, og nederst er der et
indvendigt gevind, som der er skruet en omløber i. På den omløber er Heinekenblænden fastgjort, så det var blot en enkel justering.Nu ser det sådan ud:
Vi har haft gang i motorerne, og de kører fint – dog larmer R.A.-motoren en del under tracking. Der er en resonans vi skal have gjort noget ved.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
25. september 2017 kl. 13:36 #163991
adamDeltager- Main Sequence
Kan man gøre andet ved resonansen udover at ændre udveksling eller microsteps?
Man skal nok først finde ud af hvor hurtig motoren skal køre uden resonans og så tilpasse udveksling til de nye omdrejninger.25. september 2017 kl. 15:51 #163993
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Ja, man kan godt gøre noget ved resonansen. Motoren sidder på en plade, som har en egenresonans. Måske kan man ved at ændre på pladens størrelse reducere støjen. Jeg har også tænkt på at gøre pladen kraftigere, da den så bliver sværere at sætte i svingninger, og måske vil det hjælpe, at sætte en vægt på den – og/eller sætte en støtte på den.
Jeg skal nok melde tilbage om vores tiltag.Mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
7. oktober 2017 kl. 10:28 #164241
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Så havde vi first light med den nye gaffel i går. Inden positionen blev tastet ind i programmet, blev der lavet nogle testoptagelser af det område, som kikkerten pegede på. Inden montage af tubus, havde begge spejle været ude, desværre af en trist årsag, da sekundærspejlet og tilhørende holder havde løsnet sig og havde taget turen ned på hovedspejlet :(.
Derfor skulle begge dele renses. Der var kommet endnu en skramme i hovedspejlet, og der var slået omkring 5 mm af sekundærspejlet, så det var en ret træls oplevelse.
Stjernerne var ikke helt perfekt runde, med drevet kørte tilsyneladende ret præcist. Pudsigt nok var fokus næsten helt præcis.
Så skulle positionen lægges ind programmet, og vi fik bakset Altair ind i billedets centrum. Derefter skulle den centreres i guideren.
M-27 blev valgt, og motorerne kørte. Interessant nok kørte deklinationen ned?? så kom jeg i tanker om, at deklinationsmotoren var blevet vendt.
Før pegede akslen ind mod tubus, men nu peger den jo væk, så omdrejningsretningen skulle lige vendes. Herefter kørte kikkerten direkte op og fandt M-27.
Der blev lavet en serie testoptagelser, og i mellemtiden havde optikken tilpasset sig omgivelsestemperaturen, og stjernerne så nu rigtigt fine ud.
RA-motoren støjer stadig en del, så det er noget, som vi skal arbejde med, men alt i alt en vellykket first light – trods et let skydække.Torben Taustrup2017-10-09 11:01:43
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
8. oktober 2017 kl. 13:31 #164247
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Her er et håndgribeligt resultat fra aftenens test. M-27 – 5 x 300 sekunder i H-Alpha.
Næste gang skal vi i gang med at justere balance på gaffel og tubus.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
8. oktober 2017 kl. 14:39 #164248
RudiDeltager- Neutron star
Tillykke med first light. Og sikke en skrækhistorie med sekundære. Godt at I slap så billigt. (Hvordan dælen kunne det ske!!!!?)
PS: er fokus ikke lidt off?
/Rudi B. Rasmussen
8. oktober 2017 kl. 14:57 #164249
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Tak for det Rudi
Sekundærholderen sidder i et gevind, som går gennem et hul, og det hele holdes så af en møtrik, og det var den møtrik som havde løsnet sig, når der blev flyttet lidt rundt med tubus. Tubus stod lodret på bunden.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
8. oktober 2017 kl. 15:14 #164250
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Fortsat…
Jeg mener, at fokus er præcis nok, men som jeg nævner, så var der et tyndt skydække. Det er Flemming, som har lavet stacken. Hvis han
har brugt Log-funktionen, så vil stjernerne blive mere uldne. Endelig kan det ikke udelukkes, at optikken har en del af skylden, da
hovedspejlet ikke er så pænt længere.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
12. oktober 2017 kl. 07:12 #164312
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Som tidligere annonceret, så var næste opgave at afbalancere tubus. Det gik vi så i gang med i går. Med det hidtidige lod, var tubus ikke i balance på alle deklinationer. Der manglede vægt oven på tubus, så vi besluttede at montere Putin, og så var der selvfølgelig for meget. På lav deklination kunne man godt opnå ligevægt, men jo højere tubus kom, jo kraftigere blev kræfterne, som trak den bagover.
Vi havde købt et 5,2 kg lod hos AstroBoot, og det blev smækket på stangen sammen med det andet lod. Tubus ville stadig bagover, men det var egentlig logisk nok, da Putin vejer 8 kg.
Lodderne skulle simpelthen længere væk fra tubus, så vi lavede et par ekstra lange arme, så lodderne kunne komme længere ud fra tubus.Det hjalp. Tubus var nu stort set i balance hele vejen op. Så skulle der laves balance med kamera og filerhjul på Putin. Her begyndte det så at knibe med kontravægten, selvom Putin blev skubbet et stykke længere frem. Der kunne opnås balance, hvis vi placerede et 800 grams lod forrest på tubus, så vi skal have mere vægt på. Vi har talt om at købe endnu et 5,2 kg lod.
Mekanikken som holder lodderne skal forstærkes. Vi har talt om at montere et par afstivninger.Så skulle gaflen afbalanceres. Det viste sig, at alle lodderne modsat deklinationsmotoren skulle fjernes før der var ligevægt, så det var
fint nok.Næste gang skal der testes igen.
Torben Taustrup2017-10-12 11:03:12
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
12. oktober 2017 kl. 10:10 #164313
clausDeltager- Main Sequence
Vi har døjet meget med resonans i div. plader m.v. på vore hurtig færger. En kraftigere plade vil kun reducere resonansen, hvorimod en afstivning med støtter vil eliminere/flytte den til andre områder, så jeg vil helt klart foreslå en støtte af en slags.
Mvh C.Abel.
Hjemmebygget 10" Newton f 5,1 - APM 107 apochromat refraktor f 6,5 - Canon EOS 1100D modificeret til astrobrug, dagslysfiltre fjernet, ingen andre filtre foran chippen. - Hjemmelavet gaffelmontering, RA Drive 270 tænder ved Modul 1, AC synkronmotor og udveksling. Dek. Drive 220 tænder ved Modul 1, DC motor med udveksling.
12. oktober 2017 kl. 14:17 #164315
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Hej Claus
Tak for input til løsning af resonansproblemet Det er jo den samme motor, blot med den forskel, at der nu kun er een rem i stedet for to som trækker snekken. Motorophænget er stort set det samme som før, da motoren sidder i tæt mekanisk kontakt med base unit.
Vi er lidt tilbageholdende med at lave et blødt motorophæng, da det kan få konsekvenser for gangpræcisionen, hvis motoren kan give sigVi finder nok en løsning. Det kan være, at vi skal forsøge at montere en afstivning til motorpladen.
mvh
TorbenTorben Taustrup2017-10-12 14:18:17TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
12. oktober 2017 kl. 19:55 #164321
clausDeltager- Main Sequence
Super, glæder mig til at se løsningen.
Mvh C.Abel.
Hjemmebygget 10" Newton f 5,1 - APM 107 apochromat refraktor f 6,5 - Canon EOS 1100D modificeret til astrobrug, dagslysfiltre fjernet, ingen andre filtre foran chippen. - Hjemmelavet gaffelmontering, RA Drive 270 tænder ved Modul 1, AC synkronmotor og udveksling. Dek. Drive 220 tænder ved Modul 1, DC motor med udveksling.
17. oktober 2017 kl. 07:06 #164428
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Der er ingen garanti for, at dette er løsningen, men umiddelbart virker det mest logisk at integrere snekke og motor. Det startede jeg så på i går.
Vi har ikke boet i vores hus i 10 uger pga. en vandskade, som opstod helt tibage i maj, men arbejdet startede først mere end fire måneder
efter. Derfor har det på det sidste været lidt mere besværligt at få lavet noget i værkstedet, men en gang imellem skal vi hjem og tjekke post og slå græsplænen.
Nå, men inspirationen var der i går, så jeg fik savet en plade ud. Om denne løsning vil give midre støj vides ikke, men som Claus foreslår, så er der mulighed for at lave yderligere støtte.
Pladen er skruet fast i lejeblokken med tre M4 skruer. Endefladen på lejeblokken er 30 x 30 mm. Der er i forvejen lavet flere gevind i den – 4 stk M3 for at kunne fastgøre den til bundpladen, som er 10 mm tyk, og der er også et gevind i siden, som man kan skrue hele snekkemekanikken fast på holderen med.Justering af remmens stramhed kommer til at foregå ved at flytte to at motorstagene.
I morgen bliver RA-drevet færdiggjort og moneret, og så må vi se, eller rettere høre, hvordan det kører.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
18. oktober 2017 kl. 22:55 #164464
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Rodeaften – det nye RA-motorophæng blev færdiggjort. Der blev brugt noget tid på at justere motoren for at få remmen til at køre i midten af hjulene. Det lykkedes dog ikke helt, men overordnet kører det fint.
Efter montage var det så tid til at fyre op under motoren. Der er stadig støj, men den er blevet mindre. Støjen kunne godt dæmpes blot ved at holde fingeren på drevpladen, så efter en del forsøg fandt vi ud af, at det mest effektive var at montere en skruetvinge – den dæmpede de høje frekvenser.
Så var vi inde i motorparametrene, og en af værdierne blev finjusteret, og støjen faldt yderligere, og endelig fandt vi ud af, at man også godt kunne skrue ned for forsyningsspændingen for at dæmpe støjen.Der skal dog stadig gøres noget for at dæmpe støjen yderligere, selvom den er bragt ned på et acceptabelt niveau – vi har på forhånd udelukket løsningen med skruetvingen
Da det primært er de høje frekvenser der er generende, kan det godt være, at et forholdsvis hårdt motorophæng kan fjerne de værste af dem. En afstivning har tilsyneladende også en positiv virkning.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Nyt gaffelprojekt' er lukket for nye svar.