Nybegynder valg

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Nybegynder valg

  • Dette emne har 6 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 7 måneder siden af Søren Hansen. This post has been viewed 42 times
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #119662

    nordvind
      • Asteroid

      Tidligere inkarneret bybo er for nylig flyttet til Frederiksværk,og imponeret over den himmel jeg har over mig nu og vil gerne studere den nærmere.

      Har kig på http://www.kikkertland.dk/skywatcher_skyhawk_114-p-632.html

      men vil gerne vide om den er værd at investere i,eller om der er bedre alternativer i den prisklasse.

      Takker på forhånd for inputs

      Nord

      #119677

      jakob.andersen
      Deltager
        • Super Giant

        Lige om lidt kommer der en masse indlæg, der beder dig overveje mere specifikt, hvad det er, du gerne vil. 😉 Vil du kigge planeter, kigge på månen, kigge efter deep sky objects, vil du evt. gerne fotografere…?

        Jeg kender ikke noget specifikt til den, du har kig på. Man kan sige, at til 1500 kr. er det begrænset, hvad du kan gøre forkert, hvis bare du er villig til at acceptere, at de er tabt, hvis du finder ud af, at sættet alligevel ikke kan det, du gerne vil. For det er nemlig tvivlsomt, om du kan få ret mange af dem igen, hvis du forsøger at sælge.

        Der er nogle, der vil anbefale, at du går op i pris, da det kan betyde skuffelser at købe for billigt. Det kan så igen resultere i, at du mister interessen helt, hvor imod den kan blive forstærket, hvis du får fingre i det rigtige grej. Det kan være en god ide at investere rigtigt (og nok) fra starten af, afhængigt af, hvad man gerne vil senere.

        Konkret så har den nogle begrænsninger. Jeg tror mange her vil kategorisere den som legetøj, og du vil af flere årsager nok aldrig komme til at fotografere med dette sæt. Den er ikke særlig lysstærk. Hvis du læser teksten, dur den primært til måne og planeter. De tilføjer også “lysere deep sky objekter”, men den skal nok tages med et gran salt. Jeg undrer mig dog lidt over deres opgivelser. Det må være samme sæt som denne her: http://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p3749_Skywatcher-Skyhawk-1145P—Parabol-Newton-114-500mm-auf-EQ1.html. Men den måde kikkertland opgiver brændvidde og f-tal på, kan jeg kun få til at passe, hvis de regner den barlow med, som åbenbart følger med hos Kikkertland. I den forbindelse vil jeg påstå, at der findes andre shops, der er noget mere seriøse, når det gælder astronomiske teleskoper…

        Mount’en har ingen motorer eller go-to, så det er den gode gamle manuelle metode at finde det, man gerne vil kigge på. Der skal nok være indtil flere tråde her på forummet, der diskuterer fordele og ulemper ved det…! 😉

        Det bedste er, hvis du kan få kontakt til nogle folk i dit område, hvor du kan komme hen og se deres udstyr. Jeg bor selv i den forkerte ende af landet, men du kan helt sikkert finde nogen her i forummet, der gerne vil hjælpe. Folk vil generelt gerne vise deres grej frem til interesserede. Dertil kommer standardrådet: tag kontakt til en forening i dit område. 😉

        #119679

        chris_h
        Deltager
          • Super Nova

          Teleskopet har en innebygd barlow. Slike teleskop skal unngås som pesten

          Hva med en 130mm med GoTo? Dyrere ja, men også mye bedre.

          #119682

          clauskaf
          Deltager
            • Nova

            Jeg kan kun anbefale hvad Jakob skriver: “kontakt din lokale forening eller interesserede personer i nærheden.

            den nærmeste forening nærmere dig er den samme som jeg selv er medlem af nemlig: http://www.kaf-astronomi.dk

            sæsonen starter dog først når det bliver mørkt igen.

            Hvis det var mig så ville jeg vente med købet indtil du har snakket med os eller med folk omkring dig.

            hilsen Claus

            #119685

            landbo
            Deltager
              • Nova

              Når det skal være billigt, kunne alternativet kunne være du købte en brugt fra en anonce på Link til DBA eller Link til Gul&Gratis til små penge. Der er tit noget, der ligner den du linkede til for 500-800 kr. Men spørg lige her først om den du kunne tænke dig også er noget, da der desværre er mange børneteleskoper i omløb. Med det teleskop kan du se om det er noget for dig, inden du eventuelt går ud og spenderer til noget bedre og dermed dyre.

              #119686

              nordvind
                • Asteroid

                Jeg takker mange gange for de gode og konstruktive svar/forslag

                Jeg er som sagt 100% novice,så det er nok en god idé at tage kontakt til KAF og så tage det derfra.

                Det er jo ikke just billigt, og hvis man ikke er ordentligt inde i sagerne kan man jo hurtigt “brænde nallerne” på noget som i stedet for at styrke interessen ender med at afskrække én.

                Endnu en gang tak allesammen

                Mvh

                Nord

                #119708

                Søren Hansen
                Deltager
                  • Giant

                  Hej Nordvind.

                  Du kan kigge forbi mig, og vi kan kigge lidt på hvad jeg har, og vi kan tage en snak om hvad der er af fordele og ulemper ved de forskellige mounts/teleskoper, så har du da en start.

                Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
                • Emnet 'Nybegynder valg' er lukket for nye svar.