Nybegynder med stort N

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Nybegynder med stort N

  • Dette emne har 5 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 2 måneder siden af nfoldager. This post has been viewed 204 times
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #155133

    barefoot
      • Asteroid

      Hej

      Som overskriften antyder, så er jeg total ny med et teleskop. Derfor kan der være nogle udtryk, som ikke er astro-korrekt, men jeg håber I bærer over med mig.

      For lidt tid siden var jeg så heldig, at jeg kunne låne på ubestemt tid et teleskop. Det var jeg selvfølgelig meget glad for, fordi jeg altid har interesseret mig for rummet. Og det blev kun forstærket, da min søn på syv år også viser interesse for rummet.

      Jeg har derfor følgende stående inde i stuen:

      Celestron Firstscope 114 short Model #31041

      MA 20 mm Wide Angle Long Eye Relief

      MA 10 mm Wide Angle Long Wye Relief

      Celestron Nexstar Plössl 3,6 mm Multi-coated

      Jeg har indstillet teleskopet så et er i ballance. Jeg har indstillet det, så længdegraden er indstillet til Hillerød. Det røde laser-sigte har fået nyt batteri og indstillet som jeg mener det skal.

      En aften hvor det var stjerneklart, stillede jeg teleskopet ud ca. 30 min. før, for at det kunne akklimatisere. Efter noget tids søgen, fandt jeg heldigvis månen.

      Følelsen for både min søn og jeg var sådan lidt… hmmm. Er det ikke mere tydeligt? Er den ikke større? Men jeg trøstede mig og ham med, at det jo ikke er et state-of-the-art teleskop.

      Jeg prøvede derefter af se efter andet end månen. Og det er har jeg har brug for jeres viden.

      Jeg prøvede i lang tid, men når jeg ikke ved hvad jeg skal, så er det meget svært. Det er jo ikke som at lede efter månen. For den er forholdsvis let (for en nybegynder) at finde og stille skarp på. Men alt det andet er, for mig, umuligt at finde.

      Hvad skal jeg gøre? Og kan jeg se andet end månen, med mit beskedne udstyr? Ville jo gerne se Saturn eller nogle af de andre planter.

      Med venlig hilsen

      Henrik

      #155134

      nahilas
      Deltager
        • Giant

        Hej Henrik

        Det ser ud til du har fået fat i et teleskop med en ækvatorialmontering. Det er der i og for sig intet i vejen med, men det kan godt være lidt svært at bakse med hvis man er nybegynder.

        Jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at finde en god bog, der kan vise dig hvilke mål der er indenfor rækkevidden at dit teleskop, samt hvordan du finder dem. Hvis du ikke har noget imod at læse engelsk kan jeg varmt anbefale “Turn Left At Orion”.

        Du skriver at du har indstillet laser sigtet, jeg tror du her mener søgeren. Hvis søgeren er indstillet til at pege i samme retning som teleskopet, ja så burde du kunne pege den lille røde prik på månen og så kan du se månen gennem teleskopet, det samme gør sig gældende for andre mål.

        Et par andre ting du skal forholde dig til med den type af teleskop du har:

        1. Har du sørget for at polindstille din montering, inden du gik igang med at observere? Hvis monteringen er polindstillet kan du følge himlens bevægelse ved blot at bruge slow motion håndtaget for RA aksen.

        2. Har du kollimeret dit teleskop? I Newton spejlteleskoper skal spejlene indstilles i forhold til hinanden, ellers kan du være uheldig at billedet bliver sløret. Det er måske det der er sket da dig og din søn forsøgte at observere månen. Man skulle helst have en fornemmelse af at månen og dens detaljer står virkeligt skarpt. Jeg plejer at sammenligne det med “ULTRA ULTRA HD” fjernsyn ;).

        Så vidt jeg kan læse mig til er det et ret langsomt system, med en lang brændvidde. Jeg ville holde mig til de lave forstørrelser hvis du skal se på lidt mere lyssvage objekter. Du finder forstørrelsen ved at dividere brændvidden (1000mm) med okularet (fx. 20mm) = 50x for din laveste forstørrelse.

        Håber det fører dig lidt videre.

        #155135

        nahilas
        Deltager
          • Giant

          Jeg glemte lige at sige – et oplagt mål hvis man er lidt sent oppe på denne årstid er stjernetågen i Orions sværd. Den vil bestemt også være synlig i dit lille teleskop.

          https://en.wikipedia.org/wiki/Orion_Nebula

          #155143

          finnr
          Deltager
            • Main Sequence

            Prøv engang at bruge teleskopet i dagslys- find en fjern skorten eller flagstangsknop at stille ind på, og indstil rødpunktsøgeren (der ikke bruger laserlys!), så den røde prik rammer skorstenen når den også er centreret i teleskopet med 20 mm okularet. Hvis det kniber med at se den røde prik i dagslys, kan du vente til det er halvmørkt. Når først søgeren og teleskopet er “synkroniseret” er det ikke så svært at fange himmellegemerne, hvis man ellers ved hvor de findes på himlen.

            Hvis du ikke lige ved om Saturn er oppe eller hvor Andromedagalaksen befinder sig lige nu så kan det anbefales at installere et “planetarieprogram” på pc’en, fx Stellarium eller Cartes du Ciel (begge gratis!). Så kan man planlægge sine observationer. Og bogen “Turn left at Orion” kan på det varmeste anbefales, men der findes også tekster på dansk.

            Og det er ganske rigtigt, at teleskopet skal kollimeres for at få tingene til at stå helt skarpt.

            Dit 20 mm okular forstørrer 50x i et teleskop med 1000 mm brændvidde, og det er allerede temmelig meget. Det udsnit af himlen du ser er vel som en lillefingernegl på en meters afstand. 10 mm’eren giver 100x, og det er fint til mange ting, fx detaljer på planeterne. 3,7 mm giver 270 x, og det er bare for meget – det kræver helt stillestående luft, hvilket er temmelig sjældent, og vil du kun meget sjældent kunne bruge bruge det i et teleskop med kun 114 mm apertur (frontåbning).

            Go’ fornøjelse med teleskopet! – FinnR

            #155155

            finnr
            Deltager
              • Main Sequence

              … Jeg skulle nok også lige have nævnt, at du vil se den fjerne skorsten spejlvendt og på hovedet i teleskopet, men det lægger du jo nok mærket til Wink

              Man kan imidlertid sagtens justere rødpunktsøgeren, så prikken rammer skorstenen i centrum af teleskopets synsfelt alligevel. Man kan muligvis også skrue op og ned for styrken af den røde prik. I dagslys skal den lyse kraftigt for at man kan se den, om natten skal den kun lige akkurat kunne ses. – FinnR

              #155653

              nfoldager
              Deltager
                • Planet

                Hej Henrik

                Det er meget vigtigt, også for din dreng, at jeres begyndervanskeligheder ikke stopper jeres fælles interesse. Da jeg var barn, prøvede min far at vise mig stjerner i en udsigtskikkert. Vi kunne kun se nogle små prikker med farvet flammeskær. Stor skuffelse. Det bundede jo kun i uvidenhed om, hvilke objekter, man overhovedet kan se og hvordan.

                Udover de andre råd her i tråden, så kan jeg varmt anbefale jer at søge ind i en lokal astronomiforening. Dér kan I få mange gode råd og hjælp (f.eks. til at tjekke teleskopets kollimering). Og – meget vigtigt – I kan kigge i andre medlemmers teleskoper og dermed lære tips og tricks og hvad, man kan forvente.

                Venlig hilsen

                Niels Foldager

              Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
              • Emnet 'Nybegynder med stort N' er lukket for nye svar.