Nybegynder – Hjælp til valg af stjernekikkert

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Nybegynder – Hjælp til valg af stjernekikkert

  • Dette emne har 11 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 7 måneder siden af shela. This post has been viewed 494 times
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #119698

    shela
      • Asteroid

      God aften alle Smile

      Jeg er foreholdsvis ny inde for astronomi, og har gået og gjort mig overvejelser om at anskaffe mig en stjernekikkert, og tænkte at jeg nok skal have noget erfaren indslag fra andre, før jeg går ud og køber mig noget som ikke opfylder mine behov.

      Noget jeg gerne vil have, er noget der er nemt at slæbe rundt på, såsom en håndkikkert.

      Af hvad jeg gerne vil kigge efter, er for det meste nebulaer og andre ting som vores atmosfære sørger for at vi ikke kan se. Så noget som kan filtre disse ting ud ville være praktisk. Der behøver ikke nødvendigvis være meget forstørrelseskræft på den. Selfølgelig må der gerne være lidt zoom på den, men det jeg mest ønsker at se med min første kikkert, er al den energi og al det støv som er i rummet. At kunne se hvor farveri det virkelig er.

      Jeg har ikke meget forstand, men jeg håber at jeg har givet nok indblik i hvad jeg er efter, til at andre kan give mig en hånd. Jeg er så håbløs. Tongue

      Hvis i har brug for mere information for at vejlede mig, vil jeg gerne prøve at være mere specifik. På forehånd, mange tak for hjælpen. Smile

      #119700

      xplode
      Deltager
        • Nova

        Ettersom du er etter ustyr som er lett å ta meg seg så kan jeg anbefale en Celestron 15×70 kikkert og ett ganske greit kamerastativ, i tillegg trenger du en god kikkertadapter til stativet, den som følger med kikkerten er i plast og gir kraftige vibrasjoner så den er ubrukelig.

        Kikkerten selges for 700-800kr og gir deg 15x forstørrelse, stativadapteren koster ca 150kr.

        TS i Tyskland har kikkerten, adapteren og stativ til gode priser.

        http://www.teleskop-express.de/shop/index.php

        Har dessverre ikke anbefaling på stativ.

        Kikkerten

        http://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p6289_Celestron-SkyMaster-15×70-Binoculars-for-Nature-and-Astronomy.html

        Stativadapter

        http://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p1402_Tripod-Adaptor-for-Binoculars.html

        #119702

        astrojensen
        Deltager
          • Neutron star

          Først må jeg hellere kort og brutal skyde én af dine drømme ned. Man kan visuelt IKKE se farver i deep-sky objekter, såsom stjernetåger og galakser. Man kan se svage nuancer i de allerklareste planetariske tåger og i Oriontågen, hvis man har et temmelig stort teleskop (~40cm spejl…), men galakser er grå, uanset teleskopets størrelse.

          Nu til det mere positive: Man kan nemlig se rigtig meget med en prismekikkert med 40mm – 50mm linser, med en forstørrelse på 7x – 10x. Sådan én koster ikke alverden. For 500kr får man et nogenlunde brugbart eksemplar og en tusse er nok til en fin en. En stativadapter og et fotostativ til at montere den på, så den kan holdes stille, vil voldsomt forøge dens brugbarhed. Sådan startede jeg selv, for omkring 25 år siden.

          Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er lige sådan, at finde alle de smukke, men svage galakser og stjernetåger. Deres lys er svagt og sart og man må lære, hvordan man skal finde dem og bære sig ad med at se dem. De fleste kan kun ses i et teleskop, men man kan se en hel del med en prismekikkert.

          Desværre er de fleste prismekikkerter så tåbeligt konstrueret, at man ikke uden videre kan bruge de gængse filtre til observation af gaståger, fordi de ikke kan monteres på kikkerten. Man burde kunne montere to 2″ filtre foran linserne på en 40mm – 50mm prismekikkert, men det vil blive temmelig dyrt. Det er ikke noget, der afskrækker en begejstret og erfaren observatør, for hvem sådan en investering vil være det værd, bare han kan se nogle få ekstra objekter, men for en begynder vil det nok være en temmelig chokerende investering, da ét filter alene koster mere end en almindelig 50mm prismekikkert… Og filtrene virker ikke på galakser og stjerner…

          Der er kun én løsning: Ud på bøhlandet, væk fra byens lys. Så kan man se meget, selv i en lille prismekikkert. Hvis man lærer, hvor man skal se, og hvordan man skal se.

          Der er meget at lære og jeg vil ikke lyve, visuel astronomi er IKKE nogen let hobby, men det er uendelig fascinerende, når man først får fat i det grundlæggende og begynder at kunne se universet omkring én.

          Thomas, Bornholm

          #119707

          Søren Hansen
          Deltager
            • Giant

            Hej Shela

            Hvor i landet hører du til ? Jeg spørger fordi noget af det bedste du kan gøre, er at komme ind i en astronomi klub i nærheden af hvor du bor.

            Derefter, hvis du bor i nærheden af København, kan du komme forbi, og vi kan tage en snak, og du kan se lidt forskelligt grej.

            #119710

            shela
              • Asteroid

              Jeg bor i nærheden af København, så det kunne være meget muligt, at jeg kunne kigge forbi og snakke lidt.

              Og i skal have tak for jeres input indtil videre. Jeg betragter det i skriver meget tungt. Smile

              #119711

              Søren Hansen
              Deltager
                • Giant

                Pas nu på det ikke bliver så tungt at du ikke kan kigge op

                #119714

                shela
                  • Asteroid

                  Så må jeg vel bare be om hjælp til at kigge op Shocked
                  Ellers så kan jeg bare ligge mig ned på ryggen LOL

                  #119760

                  finnr
                  Deltager
                    • Main Sequence

                    Det er faktisk en rigtig god ide at
                    lægge sig på ryggen med en prismekikkert! Så kan man nemlig kikke op uden at få
                    ondt i skuldre og nakke. Et liggeunderlag kan bruges, men endnu bedre er en
                    strand-liggestol med armlæn, hvor man kan støtte albuerne. Man kan også montere
                    sin prismekikkert på et solidt fotostativ og sætte sig på en stol, men denne løsning
                    gør det lidt svært at rette kikkerten mod en anden del af himlen uden at skulle
                    justere en masse på både stol og stativ.

                    Hvis man er et mørkt sted (bøh-landet)
                    kan man finde en masse himmellegemer med en 10×50 prismekikkert – sådan én, der
                    også bruges til fugle . Den forstørrer 10 gange og frontlinserne er 50 mm i
                    diameter. Man kan også finde nogle
                    enkelte ”nebulae”, fx den store tåge i Orion, og enkelte galakser, fx vor store
                    nabogalakse i Andromeda. Men de er i sort/hvid, eller rettere lysegrå/mørkegrå
                    – farver kan kun kameraer se.

                    Det største problem for en begynder er
                    at finde tingene på himlen. Den nemmeste løsning på det er at installere et ”planetarie-program”
                    på sin pc, tablet eller telefon. Flere af de gode programmer er gratis, fx Stellarium
                    og Cartes du Ciel (også kaldet Sky Chart). De kan indstilles til at køre på
                    dansk. Start programmet og indstil sted
                    og tid, så viser det den aktuelle himmel! Find Karlsvognen vha. programmet og gå
                    ud og find den i virkeligheden. Læg mærke til, hvor stor en del af himlen man
                    faktisk ser i kikkerten. Man kan bede programmet om at vise en ring, der viser
                    kikkertens synsfelt (ca. 5 grader med en 10×50).

                    Go’ fornøjelse, FinnR

                    PS: Er der nogen der har gode erfaringer
                    med Celestrons 15×70 og lignende? Er de pengene værd?

                    #119762

                    xplode
                    Deltager
                      • Nova

                      Celestron 15×70 får veldig god omtale i England og er veldig populære der: http://stargazerslounge.com/topic/80167-celestron-skymaster-15×70-binos-review/

                      Personling synes jeg dem er helt greie for penga, bedre enn billige teleskoper.

                      Vekta er så dem kan brukes håndholdt i kort tid, men jeg anbefaler å montere dem på stativ med metalladapter slik jeg har nevnt tidligere.

                      Dem er helt klart verdt pengene, blir en missfornøyd med dem så er det uansett enkelt å selge dem igjen uten å tape 1 krone.

                      #119764

                      finnr
                      Deltager
                        • Main Sequence
                        #119765

                        finnr
                        Deltager
                          • Main Sequence

                          Tak for linket til anmeldelsen – jeg overvejer at købe en! Og denne her løsning på monterings-prblemet er virkeligt imponerende:
                          http://stargazerslounge.com/topic/115601-diy-parallelogram-mount-made-for-my-15x70s/

                          PS: Jeg nævnte Karlsvognen i et svar ovenfor, jeg burde have skrevet Store bjørn, Ursa major – det er den betegnelse, der bruges internationalt og på kort etc. – FinnR

                          #119785

                          shela
                            • Asteroid

                            Tak for jeres indskud. Jeg vil kigge nærmere på den kikkert. 🙂

                          Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
                          • Emnet 'Nybegynder – Hjælp til valg af stjernekikkert' er lukket for nye svar.