› Fora › ASTRO-FORUM › ER DU NYBEGYNDER? › Nybegynder hjælp!!
- Dette emne har 23 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 8 måneder siden af suk123. This post has been viewed 1435 times
-
ForfatterIndlæg
-
2. juni 2015 kl. 20:50 #133905
suk123- Asteroid
Hej jeg nu læst lidt i de forskellige emner og fundet ud af lidt af hver men jeg ville alligevel lige spørge om nogle ting. Jeg har længe interreseret mig for Astronomi og læst nogle bøger og nu har jeg endelig muligheden for at købe en teleskop. Jeg ville så høre hvilket slags teleskop man skal købe sig hvis man gerne bare vil se lidt af hvert som er oppe i himlen?
Jeg har tænkt mig at give 2000 kr for et teleskop men jeg ved ikke helt om man overhovedet kan få noget ordentligt i denne prisklasse jeg havde kigget lidt på det her http://www.kikkertland.dk/celestron_astromaster_114_eq-p-646.html men jeg ved ikke hvad det er mN SKAL gå efter af specifikationer så håbede at der var nogen der kunne hjælpe lidt.
Jeg gad også gerne hvis der var nogen der havde nogle begynde tips 🙂
Suk
2. juni 2015 kl. 21:44 #133907
clauskafDeltager- Nova
Hej suk
Først og fremmest så har du ikke travlt! Vi er inde i perioden med de lyse nætter hvor betingelserne for astronomi ikke er så gode. Dernæst vil jeg anbefale dig at kontakte en lokalforening hvor du kan få flere råd om køb af kikkert, ja måske ligefrem er der et låneteleskop eller en der har et til salg
hilsen Claus
2. juni 2015 kl. 21:47 #133908
clauskafDeltager- Nova
skriv evt. hvor du bor, så vil jeg prøve at finde en lokalforening i nærheden
2. juni 2015 kl. 21:52 #133909
suk123- Asteroid
Okay
suk123 2015-06-02 22:18:54 2. juni 2015 kl. 22:05 #133910
clauskafDeltager- Nova
Hmm
Så “hører du jo til” i min egen forening http://www.kaf-astronomi.dk
Vi er en forening der er meget praktisk anlagt det vil sige med hovedvægten lagt på observerende astronomi, men se hjemmeside. Vi holder til på Kroppedal musseum og på Rundetårn. Vores sidste møde før sommerferien er torsdag 11/6 hvor vi holder sommerafslutning. Hvis du selv medbringer hvad du vil smide på grillen samt drikkelse og tilbehør til meden er du velkommen vores formand hedder Gunnar tlf. 36301740 og er også kontaktperson for nye medlemmer(du behøver dog ikke at blive medlem med det samme, se os lidt an og se om det er noget for dig)
Hilsen Claus
2. juni 2015 kl. 22:07 #133911
clauskafDeltager- Nova
PS så har vi også nogle lånekikkerter
2. juni 2015 kl. 22:17 #133912
suk123- Asteroid
Når det må jeg lige se an mange tak for hjælpen 😄
2. juni 2015 kl. 22:33 #133913
astrojensenDeltager- Neutron star
Dét tilbud skal du tage imod. At købe et godt astronomisk teleskop er ikke nogen let opgave, så der skal noget rådgivning til. Kan du låne et først er det langt det bedste.
Thomas, Bornholm
9. juni 2015 kl. 14:00 #133998
suk123- Asteroid
Jeg synes det lyder meget smart med at komme ind og prøve jeg har dog lige fundet ud af at jeg ikke kan den dato og jeg gider helst ikke at vente til efter sommerferien med at se på noget eller købe noget. Jeg ville så lige høre om der var nogen der så bare kender en butik nær København hvor man kan komme ud og se på det for det lyder som om det er ret vigtigt at se det og prøve det før man køber det. Ellers hvis der bare er nogen der har haft god erfaring med et køb af et billigt teleskop. ER der eventuelt nogle gode mærker eller dårlige mærker som man skal holdes sig fra. Af hvad jeg kan forstå er spejlteleskoper bedre end linseteleskoper i den billigere klasse er det rigtigt?
suk123 2015-06-09 15:04:30 9. juni 2015 kl. 15:48 #134001
allan_dystrupDeltager- Nova
Suk !
Denne ->lille astronomi-guide<- indeholder info om bl.a. kikkerter, forhandlere og foreninger.
Hvis du ikke allerede kender stjernehimlen, er et godt sted at starte en 10×50 håndkikkert
plus en guide til nattehimlen.
Allan
9. juni 2015 kl. 23:16 #134015
henrikDeltager- Nova
Hej Suk
..er spejlteleskoper bedre end linseteleskoper i den billigere klasse..
Nej det er ikke helt entydigt rigtigt
De korte newtons med lang brændvidde i den billigste ende skal man gå udenom. (Typisk er de 114mm F1000). Så hellere et langt linseteleskop med f/forhold på mere end f/10 som fx en 70mm F900.
Mvh Henrik
10. juni 2015 kl. 14:07 #134023
suk123- Asteroid
Okay det er meget godt er vide jeg er bare lidt i tvivl om hvad F er for noget 🙂
11. juni 2015 kl. 13:37 #134043
suk123- Asteroid
ok mange tak så man skal prøve at finde noget der har et så lavt forhold som muligt?
11. juni 2015 kl. 23:14 #134052
troels- Planet
Nej, det skal du ikke nødvendigvis.
Som begynder bliver man meget let forvirret af de meget korte, tekniske forklaringer.Lad mig prøve at uddybe lidt: Et lavt f-forhold betyder meget lys i forhold til forstørrelsen. Det er en stor fordel, når du skal fotografere gennem teleskopet, fordi du så kan bruge kortere eksponereringer end ved en kikkert med et højt f-forhold.
Det er også smart, hvis kikkerten skal flyttes rundt, fordi den (med en given diameter) så er kortere i tubus en en kikkert med højt f-forhold.
MEN: Det er sværere at lave en kikkert at prima kvalitet med et lavt f-forhold. Der kommer nemmere farvefejl, der skal bruges bedre okularer, og den er sværere at justere (kollimere) korrekt. Den bliver med andre ord enten dyrere eller af ringere kvalitet til en given pris.
Som begynder, der ikke skal starte med at fotografere og på et begrænset budget, går du ikke helt galt i byen med en Newton med 150 mm åbning f/8 eller (lidt dyrere og bedre) 200 mm diameter f/6. De har en længde, der er til at håndtere, og du får utrolig meget kikkert for pengene. Der er til mange års studier af planeter, galakser, stjernehobe og tåger.
Hvis du ender med en linsekikkert, bør du nok følge Henriks (fra Lyra) råd om at gå endnu højere op i f-forhold, hvis du ikke har mange tusinde kroner til en kort apokromat. Linser er nemlig endnu sværere at slibe uden farvefejl end spejle, som bruges i Newton-teleskoper.
Der er mange holdninger indenfor valg af kikkert, og enhver amatørastronom har sine egne kæpheste. Det kan være ødelæggende at starte med for dårligt eller for avanceret og besværligt udstyr. Og det kan være svært ud fra nogen billeder på en webside at se, hvor stor eller lille en kikkert i virkeligheden er, for ikke at tale om, hvordan den er at kigge i. Det bedste er at mødes med nogen, se noget udstyr i brug og finde det, der passer til netop din pengepung og dit behov.
Held og lykke med det.
Troels12. juni 2015 kl. 14:56 #134064
suk123- Asteroid
Mange tak for hjælpen er må jeg sige det var nok meget det jeg har haft brug for at høre alt det du sagde 🙂
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Nybegynder hjælp!!' er lukket for nye svar.