- Dette emne har 19 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år siden af spatzek. This post has been viewed 486 times
-
Indlæg
-
morten73- Asteroid
Hej alle sammen. Jeg er ny på teleskop markedet og vil gerne have lidt input til både køb af teleskop og forståelse af okular. Jeg har set på 2 ting men har ikke sat mig fast på noget bestemt. Mit mål er at se månen meget tæt på og eventuelle planeter. Ikke tåger mm.
Jeg havde tænkt et BRESSER MESSIER AR-127L http://www.kikkert-teleskophuset.dk/product/bresser-messier-ar-127l-exos2-1861/
Og et EXPLORE SCIENTIFIC 82 GRADER WP 4,7MM Okular http://www.kikkert-teleskophuset.dk/product/explore-scientific-82-grader-wp-2079/
Eller et 6,7 (forskellen som jeg forstår det er 250x opløsning eller 180. Da objektivet er 127 mm skulle det være opnåeligt.
Men når det nu mest er til måne og planeter er det så det bedste teleskop?
Er et okular på 4,7 eller 6,7 for voldsomt? Tænker at jeg kun bruger det på helt klare aftener og kan bruge det langt væk fra lyskilder pga vores beliggenhed.
Vil bevægelsen af måne, planeter være for stor til at bruge et stationært teleskop uden motor?
Mener i der er et andet bedre alternativ til min interesse må i meget gerne byde ind 😉
VH Morten
astrojensen- Neutron star
Målet bør ikke være at se Månen tæt på, men at se den klart og tydeligt. Dette er IKKE det samme.
Teleskopet er et rigtig fint begynderteleskop, men du bør læse meget, meget mere om observationsteknik, lidt basal optikteori, grundlæggende astronomi, m.m.
Den højeste forstørrelse, bør være den, man anskaffer sig til sidst. Lave og mellemforstørrelser er langt vigtigere, delvist pga vores urolige luft, som kun sjældent tillader forstørrelser over 150x på Måne og planeter.
Thomas, Bornholm
morten73- Asteroid
Altså skal jeg skifte okularet ud med et 8,8 okular = 136x forstørrelse tænker jeg. Og jeg skal naturligvis vide meget om observationsteknik. Men hvordan vil bevægelsen så være af himmellegemer i forhold til at det er stationært?
Anonym- Super Nova
Hejsa,
Anser mig selv stadig som begynder mht observation. Dog, jeg har haft de tre ES82’ere du nævner, og de er supergode okularere. Men hvis du bruger briller kan eyerelief’et være et problem – det var det for mig. Jeg ville spendere lidt mere på enten Televue Delite eller Baader Morpheus som begge har mere eyerelief. Baaaders 8-24mm zoom er heller ikke tosset, og så finder du ud af hvilke brændvidder du skal bruge.
Jeg giver Thomas ret – mere end 150x er sjældent brugbart. Særligt hvis du bor tæt på en by med gul/orange himmel..
Hilsen
Anders
morten73- Asteroid
Hvis jeg alligevel skal kombinere okular og barlow hvad så med BAADER HYPERION 8-24MM MARK III ZOOM OKULAR http://www.kikkert-teleskophuset.dk/product/baader-hyperion-8-24mm-mark-iii-zoom-okular-2227/?
finnr- Main Sequence
BRESSER MESSIER AR-127L er en tung kleppert af en refraktor – er den montering, der følger med, stabil nok? Det er i øvrigt en ækvatoriel montiring (“GEM” i astronomi-slang), og den slags kræver lidt indsigt og forebredelse at sætte op. Der er ikke motor på, så du skal selv “følge med”, når planeterne bevæger sig gennem synsfeltet. Kan man få en motor som ekstraudstyr? GoTo (lille computer, der selv finder himmellegemerne) er ikke nødvendigt for at finde planeterne, men det er meget behageligt, at teleskopet selv følger det man ser, så man ikke skal skubbe eller skrue hele tiden.
Og hvordan er det med farvefejl på denne akromatiske refraktor? Planeter er meget sarte mht. kromatisk aberration, der ses som farvede “haloer” omkring kraftige lysende objekter.
Forstørrelser: planeterne bliver først rigtig interresante, når man nærmer sig de 150X, og 180 -200 gange er endnu bedre, og det kan da lade sig gøre et par dage om året. En barlow-linse er en god ide. – FinnR
Du kan også lige overveje en “dobsonian”, dvs. et spejlteleskop i en helt simpel kanon-lavet agtig montering. Du kan få en Bresser Messier 8″ dobsonian for 3700 kr. Den vil givetvis heller ikke være ringe til planeter, og den ekstra apertur vil være rigtig god, hvis du alligevel lige vil se på en svagt lysende tåge eller galakse … FinnR
jakob.andersen- Super Giant
Uanset hvilket teleskop, du ender med, ville jeg under alle omstændigheder også anskaffe et okular med mindre forstørrelse. Det kunne være 24mm eller der omkring. Det er noget lettere at finde ting, når der ikke er for stor forstørrelse. Når du så er, hvor du skal være, sætter du det andet i.
Jeg har ingen erfaring med zoom-okularer og er heller ikke observations-ekspert. Men de har generelt ikke så godt et ry.
jakob.andersen- Super Giant
Angående Bresser’en: Som Finn skriver er der forholdsvis tung. I følge Bressers hjemmeside vejer den 7,9kg.Det står næsten nederst. Derudover skal du være klar over at den er også noget af et bæst at have stående. Hvis du har plads nok betyder det ikke så meget, men hvis du ikke har set den før, vil du nok blive overrasket over, hvor stor den egentlig er.
Kikkerten på dette billede må være ca. samme størrelse fysisk. Det er også en 127mm men “kun” F9. Som den står der, rager den op over hovedet på mig, og jeg er ca. 1,80 høj:
finnr- Main Sequence
Ja, et okular med lav forstørrelse og stort synsfelt er absolut nødvendigt for at finde rundt. Der følger et 25 mm med den nævnte 1200 mm refraktor, det giver 50X. Man kunne såmænd godt bruge et okular med længere brædvidde, fx 36 mm. – Traditionelt har zoom-okularer været anset for ringere end tilsvarende med fast brændvidde. Men netop BAADER HYPERION 8-24MM MARK III er forbløffende godt (har selv et). Ulemper: afstanden til øjet (eye-relief) kan kun lige akkurat gå an til brillebrugere, og især ved 24 mm er synsfeltet noget snævrere end de fleste tilsvarende fast-brændvidde okularer. Men det er en betydelig fordel at kunne skrue op for forstørelsen uden at skulle skifte okular. Hvis teleskopet ikke selv følger stjernerne risikerer man nemlig nemt, at planeten er drevet ud af synfeltet, før man får den store forstørrelse i. Det sker ikke med zoom. – FinnR
astrojensen- Neutron star
Yderligere et par betragtninger:
Det er absolut ikke nødvendigt at finde et mørkt sted, hvis man vil se på Månen. Faktisk kan det være en decideret ulempe! Når man ser på Månen skal man helst have dagssyn, ikke mørketilvænnet syn, og det får man kun i vel oplyste omgivelser. Når jeg skal se på Månen, observerer jeg altid hjemmefra og tænder udendørsbelysningen. Planeterne behøver man heller ikke observere fra et særlig mørkt sted. Tåger og galakser kan derimod ikke få det mørkt nok.
Man bør heller ikke vente på særligt gode forhold, men observere når som helst man kan, uanset om forholdene er middelmådige eller gode, for man ved aldrig, hvad man kommer til at se og overraskelserne kommer altid på de mest uventede tidspunkter. Man ved heller aldrig, hvornår det bliver klart igen.
Og man bør heller ikke indsnævre sit repetoire til ganske enkelte objekter, slet ikke som nybegynder, men observere alt muligt forskelligt. Månen er et godt begynderobjekt, men man bør ikke kun holde sig til den, førend man også har prøvet alt mulig andet. Desuden giver det mere erfaring at observere ofte og denne erfaring er lige god, uanset hvad man observerer.
Derfor: Ud og observere, når man kan, også selvom det kun er klart i en halv time.
Ang. okularer, så bør man som nævnt starte med at anskaffe sig lave og mellem forstørrelser, da det er dem, man bruger mest. Et 8 – 24mm zoomokular kan være ganske fornuftigt, de er ikke så dårlige i vore dage. Supplerer man det med et 40mm vidvinkel og eventuelt en 2x barlow, er man allerede rigtig godt kørende. Det kan man så bruge nogle år, indtil man har fået noget erfaring og fundet ud af, hvilke forstørrelser man bruger mest og så købe bedre okularer i disse brændvidder. Omtrent denne fremgangsmåde har jeg selv benyttet.
Personligt synes jeg ikke, en 127/1200mm refraktor er særlig stor eller tung, nærmest det modsatte… Den kan godt bæres OK af den medfølgende Exos-2 montering, det svage punkt er helt klart stativet. De fleste kommercielle stativer der følger med de relativt billige monteringer og teleskoper er noget vakkelvornt bras, efter min mening. Heldigvis kan det jo ret enkelt skiftes ud, eventuelt med et hjemmelavet.
Thomas, Bornholm
Anonym- Super Nova
En (halvdyr!) erkendelse jeg kom frem til er, at stativets stabilitet er helt centralt med en lang refraktor. Monteringens soliditet er vigtig – men en solid montering er ligeså ringe/god som det, det står på.
Til denne 1200 mm Bresser tænker jeg på en manuel Az-montering/stativ som alene overskrider de 8000 kr.
Og så er vi tilbage til 8″ Dob’en..
Anders
astrojensen- Neutron star
Man kan komme langt med nogle meter 2×4 og lidt krydsfinér…
Thomas, Bornholm
Anonym- Super Nova
Astro A/S wrote:
Til denne 1200 mm Bresser tænker jeg på en manuel Az-montering/stativ som alene overskrider de 8000 kr.
Anders
Hej Anders
Sådan en Bresser Messier refraktor – 127mm/1200mm (HER) . På en kraftig manuel Az-montering/stativ- (DU KAN SE DEN HER) – Sådan et setup overskrider da ikke 8000kr
Prisen er under rundt regnet 5000kr. Bemærk lige, at det er for et Komplet setup – teleskop og montering.
Med venlig hilsen
Dennis
Placer Skytee’en oven på en Berlebach Planet, anskaf en ADM Vixen saddel og et par kontravægte. Så løber det op.
Hilsen
Anders
jakob.andersen- Super Giant
Acnielsen wrote:
Placer Skytee’en oven på en Berlebach Planet, anskaf en ADM Vixen saddel og et par kontravægte. Så løber det op.Jeg tror godt begynderen kan undvære de ekstra ting, måske med undtagelse af ekstra kontravægt…
Jakob Andersen 2016-02-08 18:07:00
astrojensen- Neutron star
Nej, sådan et stativ i ædeltræ er helt helt unødvendig. Exos2 stativet er i 50mm rustfristål, og kan med lethed bære en velvoksen mand på 100kg
Med fare for, at det bliver lidt off-topic, men problemet med de billige stålrørsstativer er egentlig ikke, at de ikke kan bære vægten, problemet er deres manglende stivhed under belastning og store momenter. Benene bøjer simpelthen. Et tilsvarende stativ følger normalt med EQ-6 opstillingerne og her oplevede jeg selv en voldsom forbedring, da jeg købte mit Baader træstativ. Det blev en helt anden montering, der nu pludselig langt bedre kunne magte min lange refraktor.
Egentlig er det sørgeligt, at den klassiske søjle til refraktorer er nærmest helt forsvundet. Den havde ellers flere fordele, bl.a. at den ikke så let kommer i karambolage med okularudtrækket på en lang refraktor, samt at den kan være endog overordentlig stiv og stabil.
Ulempen i forhold til transportabiliteten er selvfølgelig, at den kan blive ret tung, men det opvejes af den forbedrede ergonomi og større stabilitet i vind, hvilket ikke bør lades ude af betragtning i vores forblæste land. Jeg har selv en 80/1200mm Vixen på en ATM montering på en tung søjle og det er en fornøjelse at observere med den. Transporten klares med en sækkevogn, der skubbes ind under benene. Så kan man køre hele molevitten rundt lettere, end man før kunne bære den langt lettere GP montering med træstativ. Denne ATM søjle er dog ekstremt tung, mindre kunne gøre det og stadig være meget stabilt.
Thomas, Bornholm
Astrojensen 2016-02-09 11:53:52
- Emnet 'Nybegynder budget ca. 8000' er lukket for nye svar.