- Dette emne har 21 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år siden af las. This post has been viewed 184 times
-
Indlæg
-
brian-frandsen- Asteroid
Hej
Jeg har følgende stjernekikkert, http://www.kikkertland.dk/celestron_astromaster_114_eq-p-646.html
men må mildest talt sige, at det er umuligt at bruge rødpunktssøgeren.
Den virker ok til at finde eksempelvis jupitor, men er det svagere lysende objekter, kan jeg simpelthen ikke se om den peger på dem. Fokusere jeg på den røde prik, forsvinder lyset. Og fokusere jeg på objektet, bliver rødprikkerne så udtydelige at jeg ikke kan fornemme om de er på linje. Har også prøvet med begge øjne åbne, uden held.
Jeg kunne derfor godt tænke mig en søgekikkert istedet. Mit spørgsmål er så; findes der en som passer direkte på min reflektor istedet for rødpunktssøgeren? Altså med samme type monterings fod? Jeg syntes ikke umiddelbart jeg kan finde nogen som ligner på billeder, heller ikke inde på Celestron’s egen hjemmeside.
Mvh. Brian
viggo.t- Super Giant
Hej Brian.
Alt nyt er svært at vænne sig til, især når det foregår i mørke og kulde
Inden du opgiver så læs følgende link igennem:Jeg tror en starmaster er god til de klarere objekter og en rigtig søgekikkert til de svagere. Men selv med en søgekikkert rammer du loftet på et tidspunkt, hvor du ikke kan se det objekt du søger og derfor bliver nødt til at ty til søgekort.Starpointeren og en god søgekikkert kan være et godt match.mvh Viggo.
brian-frandsen- Asteroid
Det er selvfølgelig rigtigt. Med den rette mængde øvelse, kan de fleste ting lade sig gøre
Men ifølge artiklen lader det da også til at jeg ikke er den eneste.
Jeg tror bare jeg ville føle det en del nemmere ved at se igennem en kikkert, da den i sig selv danner “retningen” man kigger i, samt man vel også kan se hvad man kigger på igennem den. Istedet for punkt søgeren hvor man er nød til at skifte lidt mellem hvert øje, for at skyde sig ind på objektet.
Men ja, med begge dele ville da være optimalt.
viggo.t- Super Giant
Hej Brian.
Hvis du beslutter dig for en søger, så overvej om du vil have en med prisme. Så slipper du for at knække nakken når objektet er højt på himlen.Selv har jeg en laserpen samt en søgekikkert i stil med denne:Så behøver man ikke at søge så længe
mvh Viggo.
astrojensen- Neutron star
Personligt foretrækker jeg en god optisk søger, gerne mindst en 50mm, frem for en rødpunktssøger. Skal det være en 90° søger, så vil jeg anbefale én med retvendeprisme, istedet for et normalt 90° prisme. De koster ikke meget mere, men er langt mere behagelige i brug, da de ikke giver spejlvendte billeder.
Thomas, Bornholm
clauskaf- Nova
Hej Brian
Der er også nogle der slipper af sted med at “skrælle” en udtjent prisme kikkert til en halv og selv indsætte et hjemmegjort søge kors.
Jeg har ikke selv prøvet, men hvis du er fiks på fingerne…..
Hilsen Claus
brian-frandsen- Asteroid
Ja 90 graders prisme er næsten et must, det er ellers lidt akavet stillinger man kommer i, ved de højerestående objekter. Men hvordan monteres eksempelvis den Viggo T linker til? Borer man nye huller og monterer den i? eller findes der adapterer som passer på den eksisterende søgers beslag?
viggo.t- Super Giant
Hej Brian.
Spørg hos 2Astro.dk eller en anden forhandler. De har en løsning.mvh Viggo
outlook- Super Nova
Du kan også beholde din rødpunkt og blot bruge et 20mm vidvinkel okular som søger. De fås også med trådkors og lys som en luksus. Med et trådkors okular som søger er du også sikker på at ramme lige på kornet, især med en motor på monteringen.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
Rudi- Neutron star
Hej Brian,
Jeg bruger selv en rød-punkts søger, og kender godt det problem du beskriver.
Har du prøvet at bruge “star-hopping”? Det gør jeg selv, f.eks når jeg skal stille ind på M31.
Efter du har polalignet, så peg på et klart objekt tæt på det svage objekt du vil observere. Når du har det klare objekt midt i søgeren, så indstil ra og dec ringene på monteringen så de passer med objektets ra/dec, hernæst er det blot at dreje ra / dec indtil de passer med det svage objekt du vil observere.
Håber ikke at det var for knudret forklaret, for det er ret såenkelt
/Rudi B. Rasmussen
astrojensen- Neutron star
Har du prøvet at bruge “star-hopping”? Det gør jeg selv, f.eks når jeg skal stille ind på M31.
Efter du har polalignet, så peg på et klart objekt tæt på det svage objekt du vil observere. Når du har det klare objekt midt i søgeren, så indstil ra og dec ringene på monteringen så de passer med objektets ra/dec, hernæst er det blot at dreje ra / dec indtil de passer med det svage objekt du vil observere.
Metoden beskrevet ovenfor, er faktisk IKKE det man forstår ved stjernehopning. Stjernehopning foregår på den måde, at man ved hjælp af et stjernekort finder en passende klar stjerne i nærheden af det objekt, man ønsker at se. Denne stjerne findes med et lavt forstørrende okular på teleskopet eller søgekikkerten og så bruger man stjernekortet til at identificere de svagere stjerner man kan se i feltet og på den måde arbejder man sig over mod objektet, ved hele tiden at kunne se en med sikkerhed identificeret stjerne eller stjernefigur i synsfeltet. Metoden er den absolut sikreste, til at med 100% sikkerhed ramme et givet objekt, idet man hele tiden ved, hvor teleskopet peger mellem stjernerne og man kan identificere stjernefeltet med sikkerhed, selvom man måske ikke kan se objektet, fordi det er for lyssvagt.
Metoden kræver selvsagt nogen øvelse, men det kan være en sjov og udfordrende måde at finde tingene på, samtidig med, at den giver garanti for, at man rammer det rigtige sted. Og skal man se svage objekter, er det af yderste vigtighed, at man ved 100%, hvor man skal kigge mellem stjernerne, for at se det svage objekt. Man kan IKKE lade blikket fare hvileløst rundt mellem stjernerne, for så ser man ikke de svage objekter.
For de mest almindelige NGC og Messier-objekter, som de fleste kigger på, rækker det med et stjernekort, der viser stjerner til mag 9 eller 9.5. Jeg bruger Uranometria 2000.0 og vil anbefale det. Efter min erfaring er kort der kun går til mag 8.5 utilstrækkeligt til teleskopisk brug, undtagen til meget klare objekter, der er umiddelbart synlige i okularet, eller til brug med prismekikkert. Til meget svage objekter må man bruge fotografiske kort eller hjemmelavede kort, printet ud fra Cartes du Ciel eller et andet kortprogram, hvor man først bevæger sig hen til objektets omtrentlige lokalitet, hvorefter man bruger det fotografiske kort til at identificere de svage stjerner og objektets nøjagtige beliggenhed.
Thomas, Bornholm
Rudi- Neutron star
Ok, tak for korrektionen Thomas, men uanset navn, så virker den metode jeg har beskrevet fint, i hvert fald til widefield.
/Rudi B. Rasmussen
astrojensen- Neutron star
Ja da, selvfølgelig virker den fint! Den kaldes vistnok “offset dial metoden”, hvis den har et specifikt navn, men jeg kan ikke huske det med sikkerhed. Det er skam en meget brugt metode, især ofte beskrevet i ældre litteratur, da man ikke havde særligt gode stjernekort dengang og mest så på dobbeltstjerner og klare Messier-objekter, når man skulle se på andet end måne og planeter.
Thomas, Bornholm
brian-frandsen- Asteroid
Jamen dog, der er jo mange løsninger
Jeg er dog blevet lidt varm på den søgekikkert, som Viggo T linker til.
Men imidlertid vil jeg da prøve at øve mig lidt i “stjerne-hop” og se hvordan det fungere med rødpunktsøgeren. Det må alt andet lige, også give en god træning i at lære stjernehimlen at kende.
Ideen med at indstille efter RA og DEC skalen har jeg også godt spekuleret lidt i, men det vender så tilbage til et tidligere spørgsmål jeg har haft. Jeg er nemlig ikke helt sikker på om min DEC skala, står helt som den skal. RA skalaen er jo løs, og kan drejes til aktuel position, men DEC skalaen er fastlimet, (dog kan visernålen justeres lidt frem og tilbage i skruehullerne) Men hvordan skal den stå i forhold til teleskopet? Altså hvis jeg peger teleskopet fuldstændig lodret op, burde DEC så ikke stå på 90 grader? (min viser 87).
Mvh. Brian
Rudi- Neutron star
Hvis du har stillet dit mount i vatter og tiltet ra aksen så den svarer til din breddegrad, så vil zenith (lodret over dig) svare til det punkt hvor din meridian og declinations cirklen svarende til din bredde skærer hinanden.
Altså hvis det er et EQ mount du har.
/Rudi B. Rasmussen
- Emnet 'Ny søgekikkert' er lukket for nye svar.