Ny lukker til kuppel i Egeskov

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Ny lukker til kuppel i Egeskov

  • Dette emne har 42 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 7 måneder siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 941 times
Viser 13 indlæg - 31 til 43 (af 43 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #119989

    jens.jacobsen
    Deltager
      • Neutron star

      En opdatering:

      Lukkerne har nu fået første omgang overfladebehandling.
      De to lukkere har tilsammen brugt ca 8 m2 300 grams glasvæv og 8 kg polyester. Ovenpå polyesteren, er der nu lagt ca to kg topcoat, som i skrivende stund allerede er bundet af. I morgen får de så 2. omgang topcoat, for at lukke alle huller, og give en ensartet hvid farve.

      Det truede med tordenvejr idag, så jeg har stillet dem op på min trailer, så jeg ret nemt kan manøvrere rundt med dem.

      De ser helt hvide ud, men der er stadig enkelte huller i topcoaten, derfor får de lige en omgang mere. Også fordi jeg nu har købt det.-

      Her ses lukkerne som de vil vende på kuplen. Bemærk vandnæsen. Der er også lavet et “snefang” inde bagved lukkeren.

      Overfladen bliver meget robust af denne behandling, det bruges normalt til både.

      Den rundede kant, som er lukket med glastape og topcoat.

      Her ses overlappet. Det er 30 mm, som på den gamle kuppel. Det gav aldrig problemer. Kanten mangler at blive 100% forseglet.

      Til sidst får lukkeren en gang kulsort Gori 88 indvendigt, for at forhindre mug og skimmel på indersiden.

      mvh
      Jens

      #119990

      henrik.schneider
      Deltager
        • Nova

        Det ser godt ud Jens, laver du et sæt til mig også 🙂

        #119991

        viggo.t
        Deltager
          • Super Giant

          Smukt arbejde Jens. Den holder umanerligt længe – skal vi sige 25 år.

          mvh Viggo

          #120146

          jens.jacobsen
          Deltager
            • Neutron star

            Hejsa.

            Idag fik lukkerne så 2 gangs sort træbeskyttelse på indvendig side, sort gori 88 “Kulsort” blev det til. Holder vejret regner jeg med at de kommer på imorgen.

            Der er nu også indkøbt 20 m2 sort nålefilt, Silvan havde tilbud til 24,95 per m2, så både kuppel og kontrolrum får tæppe på.

            Det bliver spændende hvordan det holder hen over tid.

            Mere følger.

            mvh
            Jens

            #120161

            jens.jacobsen
            Deltager
              • Neutron star

              Så blev de nye lukkere monteret på kuplen.

              Det gik som forventet, de to rustfrie rør blev også pudset med noget korn 1000 vandslibepapir, og tørret grundigt af med et stykke papir med lidt tyndt olie på.

              Set forfra:

              Og lidt fra siden, så man kan se overlappet, som er 30 mm:

              Og lukket:

              Jeg har gjort meget ud af at lukkeren skulle lukke tættere end den gamle. Så må vi se om den er tættere for fygesne, når den tid kommer.

              Det næste trin er at få lagt nålefilten på gulvet.

              mvh
              Jens

              #120162

              Torben Taustrup
              Admin
                • Neutron star

                Hej Jens

                Det ser rigtig fint ud Thumbs%20Up
                Du lovede nogle billeder af stedet, hvor lågerne går sammen.
                Hvordan er glidestængerne egentlig ophængt og gjort fast?

                mvh
                Torben

                TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                #120163

                johnny.b.a
                Deltager
                  • Super Giant

                  Hej Jens

                  Tillykke med de nye lukkere, det ser rigtig godt ud

                  mvh

                  Johnny

                  #120164

                  jens.jacobsen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Takker.

                    @Torben: Det er et simpelt overlap, du kan se kanten går 30 mm udover. Men det er måske ikke det du mener??

                    Her er kanten med overlap:

                    Og kanten uden overlap:

                    Det har virket fint med 30 mm overlap på den gamle, så det har jeg gentaget, blot med en bedre kantforsegling, som man sikkert godt kan seSmile

                    Der er to PVC-ringe med pinolskruer som holder rørene fast på kuplen. Der er ingen kræfter på dem, de skal blot sørge for at rørene ikke bliver trukket ud af kuplen.

                    mvh
                    Jens

                    #120169

                    Torben Taustrup
                    Admin
                      • Neutron star

                      Hej Jens

                      Tak for billederne. Det er lidt svært at se, men er det en regnkant på lugen uden overlap man kan se?

                      mvh

                      Torben

                      TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                      #120171

                      jens.jacobsen
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Hej Torben.

                        Med regnkant, mener du så vandnæsen, den runde liste nederst? Jeg har netop lavet en rund liste som sidder nederst som afslutning. Den runde facon dels for at jeg kunne lægge glasfiber på, dels for at have en “kant” som regnvandet kan løbe af, uden at have et sted at kunne løbe ind på undersiden. På den gamle kuppel havde jeg den første sæson ikke en sådan vandnæse, så kanten nederst tog lidt skade. Det reparerede jeg så ved at skrue en alu vinkelliste på, med godt med silicone. Det holdt ok indtil i år. Kanten var tydeligt mør dag jeg tog de gamle lukkere af.

                        Da jeg for et par år siden lavede ny inddækning på observatoriebygningens flade tage, de fire hjørner, lavede jeg netop også såan en vandnæse hele vejen rundt. Det virker glimrende. Med lidt snilde kan man godt lægge glasfiber “rundt om” en 25 mm rundstok, som jeg har brugt i begge tilfælde. På kuplen valgte jeg dog at anvende glastape, hvor jeg holdt glastapen fast med spraylim, så var det en leg at lægge polyester på.

                        Der er iøvrigt vandnæse hele vejen rundt om lukkeren, også på kanten og i top. På kanten er det lavet med den tidligere viste afrunding, lavet med overfræser, og i “toppen” lavet med 25 mm rundstok.

                        Vandnæsen er i princippet lavet som denne liste, hvor der er en udfræsning i bunden hvor vandet ikke kan “løbe opad”, men altså lavet med en 25 mm rundstok med glasfiber udenom:

                        Derudover har jeg lavet en plade under kuplens “vindueskarm” som sidder på lukkeren , således fygesne ikke kan suse lige “op” og ind i kuplen. Man kan især se den på billedet med den del uden overlap. Ideen er at fygesneen godt kan hvirvle op med vinden, men her vil blive stoppet af pladen nedenunder og lægge sig der. Pladen er med fald så sneen vil ikke blive liggende.

                        Jeg skal prøve at tage nogle billeder i morgen, hvor det er mere tydeligt.

                        mvh
                        Jens

                        #120176

                        Torben Taustrup
                        Admin
                          • Neutron star

                          Hej Jens

                          Tak for forklaringen. Ideen med en vandnæse hele vejen rundt er god.

                          Jeg tænker på stedet, hvor de to døre går sammen. Hvordan sikrer du dig, at der ikke kan komme vand ind helt oppe på toppen. Er der et sted, hvor vandet stoppes, fordi det skal løbe opad?
                          Jeg har forsøgt at illustrere, hvad jeg mener, med den tegning jeg sendte for nogle indlæg siden.

                          mvh
                          Torben

                          TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                          #120177

                          jens.jacobsen
                          Deltager
                            • Neutron star

                            Hej Torben.

                            Den inderste spante er 3 mm “højere”, dvs med større radius end den yderste. Det giver over hele lukkerens længde en smule fald ud mod kanten.
                            Desuden er der et godt udhæng i toppen. Her hjælpes vandet på vej af krydsfinerens krumning. Et stykke krydsfiner der er krummet og kun holdt på den ene kant, vil løfte sig en smule. Det gjorde masonitten, og det gør krydsfineren også. Jeg tror man kan danne sig et billede af ideen her. Men det giver desværre også en vej for fygesne, derfor har jeg lavet udhænget 25 cm mod tidligere kun 10 cm:

                            Jeg tog også nogle billeder af vandnæsen.

                            Overlappet nederst, de nederste 15-20 mm er uden krydsfiner bag. Det er rent glasfiber med topcoat.:

                            Den afrundede kant, som giver drypkanten.

                            mvh
                            Jens

                            Jens.Jacobsen2014-08-03 10:54:17

                            #120178

                            Torben Taustrup
                            Admin
                              • Neutron star

                              Hej Jens

                              Jeps, nu kan jeg godt se, hvad du mener. Jeg kan også se, at din kuppel oprindelig er designet til at have en åbner, som skulle skydes bagover.
                              Med en mindre modifikation af kuplen kan du få plads til at sætte bagsmæk på lugerne – men jeg kan godt se, at hvis du skal lave dette, så vil du få en ubekvem arbejdsstilling – med mindre at kuplen tages af og stilles på jorden.

                              mvh
                              Torben

                              TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                            Viser 13 indlæg - 31 til 43 (af 43 i alt)
                            • Emnet 'Ny lukker til kuppel i Egeskov' er lukket for nye svar.