Endog meget klart her, men kraftig kuling og vindstød af stormstyrke. Fandt dog et sted med læ bag en kraftig hæk i haven, så jeg kunne kigge lidt på Månen. Seeingen var dog elendig, selv i min 63mm Zeiss. Kontrasten var dog fremragende, på grund af den ekstremt rene luft. Kiggede lidt på nogle få deep-sky objekter, men da disse var temmelig svækkede pga. Månen, opgav jeg hurtigt og gik ind efter en times tid.