Skulle der måske være en herinde, der er i besiddelse af et Nikon NAV HW okular? Efter sigende skulle de være bedre end TeleVue Ethos, lidt skarpere og en del lettere at kigge i. De er dog meget dyre, så jeg ville gerne prøve et, inden jeg evt. bestiller det hjem fra udlandet. Der er tilsyneladende ingen forhandlere herhjemme.
Så HVIS der skulle være en, der har sådan et liggende, og jeg måtte komme forbi og prøve det på min TV NP101 refraktor, så ville jeg være meget glad. Det er i første omgang 17mm jeg tænker at købe, men jeg ville også være interesseret i at se et 12,5mm.
Hilsen Henrik.