NGC4319 og Markarian 205

[NicolajDeltager Giant]

NGC4219 og Markarian 205

Galaksen NGC4219 og Markarian 205 har været genstand for mange diskussioner fordi der er modstridende teorier, målinger og meninger om hvorvidt disse to er adskilte eller forbundne.

NGC4319 og området omkring. Optaget i aftes i månelys, 19 frames á 120 sekunder. Stacket og intet andet. NGC4319 er galaksen lidt til venstre i midsten af billedet. “Stjernen” lige nedenunder er Makarian 205.

Makarian 205 er en kvasar og har derfor en voldsom rødforskydning på 0,070846 z, der står i skærende kontrast til galaksens på 0,004526 z.
Rødforskydningen vil med vores nuværende forståelse tolkes som afstande på henholdsvis 1,2 milliarder og 92 millioner lysår.
Med disse afstande vil der ikke være nogen vekselvirkninger mellem disse to kæmper.

I 1971 mente Halton Arp at kunne bevise at der måtte være noget galt med vores antagelse omkring konvertering fra rødforskydning til afstande idet han mente at NGC4319 og Markarian 205 hænger sammen.

Dette er optaget med HST og danner grundlag for diskussioner i forlængelse af Arp’s. Billedet viser ikke umiddelbart en forbindelse mellem disse to objekter men med lidt billedbehandling fremstår “beviset”:

Der herkser den dag i dag stadig tvivl om hvorvidt dette er et bevis eller om filamentet blot er tilfældigt imellem objekterne men jeg synes det kunne være en sjov opgave at prøve kræfter med. Ikke at bevise det ene eller det andet men prøve at detektere dette optiske fænomen.

Først croppede jeg billedet i Maxim og zoomede ind for bede at kunne se detaljerne – det var så godt som umuligt at se nogen forbindelse. Så markerede jeg det interessante område og afbilede det med Maxim’s højdekurver i farver. Man fornemmer en forbindelse men kun med god vilje.

Så skiftede jeg til Maxim’s linjeanalyser:

Man ser nu tydeligt en top omkring X-pixel 360. Kører man linjen op og ned i billedet så vil man under hele forløbet se en tydelig top. Dette indikerer ret tydeligt at der er mere end baggrundslys netop i dette område.

Det var som sagt umuligt (for mig) at strække billedet så filamentet trådte frem så jeg prøvede med andre metoder:

Med falske farver bliver det pludselig meget lettere at se de svage forskelle i intensitet. Billedet er forstørret til 400% med Maxim’s resize funktion og farverne er også lagt på i Maxim. Forbindelsen mellem NGC4319 og Markarian 205 er nu ret tydelig.

Selvom jeg har vist en forbindelse er det ikke bevist at processen ikke har indført en “falsk” forbindelse så jeg ville prøve en anden metode nu.

Her er billedet taget ind som FITS i PS (via FITS liberator) og forstørret i PS og farvelagt med gradienter. Forbindelsen er nu endnu tydligere.

Jeg har med ovenstående vist at det er muligt for amatører at vise filamentet mellem NGC4319 og Markarian 205 med i alt 4 metoder.
Jeg vil dog mene at usikkerhederne er så store at man ikke kan udelukke at der kan være tale om artefakter men der er dog en overvejende sandsynlighed for at data viser de reelle forekomster idet man sammenlinger med data fra betydeligt større instrumenter, som HST og Palomar.

Jeg har derimod ikke taget stilling til om filamentet rent faktisk strækker sig imellem de omtalte objekter eller om det blot er tale om et optisk fænomen.

Nicolaj

---

Fordi lyset bevæger sig hurtigere end lyden så fremtræder mange mennesker kloge når du ser dem indtil du hører dem tale.

[edbbobDeltager Super Nova]

Hej Nicolaj.

Spændende. Det er også et af mine gamle yndlingsobjekter. Jeg tog i sin tid udgangspunkt i HLA data, og fandt også en underlig “dims”, mellem NGC4319 og Mk205. Min interesse blev vagt via filmen Cosmology Quest, og senere blev nysgerrigheden forstærket da jeg fandt ud af, hvem Arp, Hoyle, Dobson mfl var.

Det er ret interessant at man også kan se “forbindelsen” på dit billede. Det er imponerende godt arbejde! Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg personligt det ville være fantastisk spændende, hvis det kunne bevises at galaksen og kvasaren har en fysisk forbindelse. Så skulle tænkehattene frem igen På den ene side er det jo fantastisk med alt det vi “ved”, på den anden side ville det være utroligt spændende at skulle starte forfra.

Måske er det derfor også et temmelig kontroversielt emne i nogle sammenhænge. Det er næsten som at postulere at Apollo var fake, og det kan personligt pisse mig af, når nogen gør dét.

Min absolut største helt nogensinde var Richard Feynman. Han snakkede bla. om en sund skepsis overfor alt, som han mente han havde lært af sin far. Denne skepsis og nysgerrigheden afledt deraf, tror jeg drev Feynman til at gøre som han gjorde.

Feynman on Scientific Method

Tilbage til NGC4319/Mk205. Da debatten rasede på sit højdepunkt i sin tid, forsøgte NASA med data fra HST, én gang for alle at få manet debatten i jorden. Det gjorde de bla. via en pressemeddelse, hvor de viste et HST billede, som havde til formål at bevise at der ikke var nogen forbindelse. Problemet var bare, at hvis man selv hentede data fra HLA, og hev lidt i billedet, var det ret nemt at se “forbindelsen” alligevel. Her er mit eget forsøg:

Beviser det så at rødforskydning ikke kan bruges til at måle afstand, og at Big Bang mm. må revurderes? Det tror jeg ikke. “Forbindelsen” kan lige så godt være et helt tredie objekt i billedet, f.eks en galakse.

Jeg insinuerede til gengæld i sin tid urent trav fra NASA’s side, og det tangerer at konspirere mod Apollo. Det undrede mig meget, at de havde lavet en temmelig mørk version af billedet, hvilket medfører at der er sort mellem galaksen og kvasaren. Det var underligt, at de valgte at offentliggøre dét, og ikke en version hvor man kunne se forbindelsen, og samtidigt sagde at billedet ikke kunne bruges til at bevise noget som helst. Specielt når der også er andre eksempler ala NGC4319/Mk205. Der er rigtig meget som tyder på at det skyldes tilfældigheder, men Feynman havde to vigtige pointer:

Ét forsøg som ikke passer med en teori, beviser at teorien er forkert.

Vi “ved” ingenting med sikkerhed, men vi kan snakke om, at det er overvejende sandsynligt, at tingene er på en bestemt måde.

OBS: For lige at imødegå evt. diskussioner: Jeg mener ikke at “forbindelsen” mellem NGC4319/Mk205 beviser at der er en fysisk forbindelse mellem de to, men jeg synes det ville være interessant at finde ud af, hvad det er man kan se på billedet.

Måske et nyt projekt efter JnEr1?

Vh

MortenEDBBOB2013-03-25 11:23:38

[NicolajDeltager Giant]

Morten, tak for din beskrivelse!

Jeg har ikke meget tiltro til at der er grund til at betvivle den gældende teori for forholdet mellem rødforskydning og afstand men det er bestemt forfriskende at nogen udfordrer gængs opfattelse.

Mit projekt var mere ment som en personlig udfordring udi det teknologiske og det var en god oplevelse.

I øvrigt et godt link du gav her om en ganske formidabelt formidler af grundlæggende men dog vanskeligt stof.

Fik først her til aften øje på jeres helt fantastiske JnEr1 projekt – det er kanon godt gået at stable “distribueret optageressourcer” sammen i et joint venture. Super! Skal prøve at være med når månen tillader luminans igen.

Nicolaj

---

Fordi lyset bevæger sig hurtigere end lyden så fremtræder mange mennesker kloge når du ser dem indtil du hører dem tale.

[edbbobDeltager Super Nova]

Hej Nicolaj

Du skal være mere end velkommen. Jo flere vi er jo bedre.

Jeg sidder lige nu og lurer lidt på NGC4319, som kommer over medianen lidt over 12, og overvejer om jeg skulle skyde lidt efter den. Hvilket teleskop/kamera har du brugt?

Vh

Morten

[edbbobDeltager Super Nova]

Okay, var lige inde og kigge på din hjemmeside. Fin kikkert!

[NicolajDeltager Giant]

Jeg har ingen mulighed for at lave andet end single shot color eller luminans så med den måne vi har lige nu må det vente lidt.

Tak, du kan se projekter med NAP16 her: http://starworks.dk/NAP16/home.html

Nicolaj

---

Fordi lyset bevæger sig hurtigere end lyden så fremtræder mange mennesker kloge når du ser dem indtil du hører dem tale.

[Forfatter]

Indlæg