› Fora › ASTRO-FORUM › TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER › Mit teleskop skal udskiftes. Meade ETX-LS 6 ACF?
- Dette emne har 9 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 11 måneder siden af helgeras. This post has been viewed 27 times
-
ForfatterIndlæg
-
20. marts 2015 kl. 19:10 #130474
jonas_acj- Planet
Jeg har pt et Meade LX200 10″ ACF. Det har jeg haft i et par år, og vi har faktisk kun brugt det utroligt lidt. Det er der især to grunde til.
1. Det er ekstremt uhandy og tungt, og med en ægtefælle, der har gigt, er det nærmest umuligt at få ud.
2. Vi bruger slet ikke teleskopet til deep-sky, så umiddelbart er det heller ikke nødvendigt med så stort et teleskop.
Jeg har så fået kig på Meade ETX-LS 6″ ACF (http://www.kikkert-teleskophuset.dk/category/meade-lightswitch-16/). Jeg finder det meget tiltalende, at det konfigurerer sig selv, og så synes jeg, at den indbyggede multimediafunktion lyder smart.
Og så har det indbygget CCD kamera, så man kan sidde ved sin computer og se, hvad teleskopet er rettet imod og tage billeder. Men her mangler jeg en del info. Kan man overhovedet bruge det indbyggede CCD kamera til noget som helst praktisk? Så vidt jeg kan forstå, så bruger kameraet ikke kikkertens egen optik, eller er det forkert opfattet?
Nogen der har kendskab til dette teleskop? Jeg har fundet gode reviews på det, men ikke rigtigt noget, der omhandler selve kameraet. Jeg er ret sikker på, at vores næste teleskop skal bruges til fotografering, og være noget mindre end det nuværende, så jeg synes, at det lyder som et godt alternativ.
21. marts 2015 kl. 09:07 #130516
jonas_acj- Planet
Jeg har så hen over natten besluttet, at 6″ er for småt. Men det fås også som 8″ (17,9kg). Det gamle teleskop vejer 44,9 kg.
Jeg har dog fået øje på Celestron Nexstar Evolution 8″ eller 9,25″. Det har indbygget WIFI. Den aligner dog ikke helt selv, men delvist. Jeg har en forestilling om, at jeg sætter kikkerten op, aligner og så går ind igen, hvor jeg så vil styre kikkerten fra en tablet/PC. Jeg vil gerne have muligheden for at se live, hvad kikkerten ser og i hvert fald kunne tage billeder.
Nogen der har nogen input til ovenstående? Så vidt jeg kan se, er den ikke kommet til landet endnu, men den kan købes i Tyskland for 2400euro. Er der problemer med at købe i Tyskland? Tænker mht told o.a.?
21. marts 2015 kl. 10:03 #130519
klausDeltager- Moon
Jeg købte en Nexstar Evolution 8″ for en måneds tid siden. Den blev købt hos Astroshop i Tyskland til 1975 euro, og forsendelsen kostede kun 12 euro med GLS.
Man betaler ikke told indenfor EU, men forhandlere skal opkræve dansk moms, hvis deres handel kommer over en vis grænse. Hos Amazon.de er priserne f.eks. inkl. 19% moms, men man betaler 25% ved handel fra Danmark. Jeg har handlet flere gange hos Astroshop, og der er ingen tillæg.
21. marts 2015 kl. 10:19 #130522
jonas_acj- Planet
Så er jeg selvfølgelig nødt til at spørge, om du er tilfreds med teleskopet? Er i tvivl om 8″er nok. Har trods alt et 10″ nu.
21. marts 2015 kl. 11:46 #130527
klausDeltager- Moon
Jeg er rigtig godt tilfreds med teleskopet, men jeg føler ikke, at jeg for alvor har afprøvet det endnu – der har ikke været mange dage med blot nogenlunde vejr, hvor jeg også har haft tid…
Mine overvejelser gik i samme retning som dine. Teleskopet skulle være håndterbart (og det er det) men heller ikke for småt. Forskellen i vægt mellem 6″ og 8″ er ret lille, da de benytter samme trefod – så 6″ var dømt ude. 9,25″ har en kraftigere trefod, og jeg var lidt usikker på, om denne størrelse blev for besværlig at slæbe frem og tilbage. Den er tilsyneladende lidt tungere end angivet af Celestron: http://www.cloudynights.com/topic/472312-nexstar-evolution-weight-of-8-and-925-parts/
Prismæssigt er der ikke så langt fra 8″ til 9,25″, og selv den sidstnævnte er nok væsentlig nemmere at håndtere end dit nuværende teleskop.
Det skal måske tilføjes, at jeg i forvejen havde en 30 år gammel 80 mm refraktor på ækvatorial, og den er så bøvlet at håndtere, at den sjældent kom udendørs…
21. marts 2015 kl. 13:13 #130531
jonas_acj- Planet
En af hovedårsagerne til, at jeg vil skifte, er som sagt, at mit nuværende teleskop er utroligt uhandy og tungt.
Hvordan er Nexstar Evolution teleskopet? Er det nemt at flytte rundt med også ene mand?
21. marts 2015 kl. 17:23 #130552
klausDeltager- Moon
8″ udgaven vejer lidt under 20 kg samlet, og jeg synes ikke, det er noget problem at flytte rundt med det. Det har også et par udmærkede håndtag, som kan være en god hjælp. Men ellers kan man jo let skille det i to eller tre dele…
21. marts 2015 kl. 19:26 #130565
HarkhoostDeltager- Planet
Hvis jeg husker ret, bruger den kun CCD kameraet til at finde ud af hvor teleskopet er.
Men kan huske forkert, da det er en del år siden jeg undersøgte Lightswitch.
Prøv at spørge forretningen, eller herinde ?.http://www.astronomyforum.net/meade-telescope-forums/
Harkhoost 2015-03-21 18:26:53 21. marts 2015 kl. 21:37 #130585
landboDeltager- Nova
Harkhoost wrote:
Hvis jeg husker ret, bruger den kun CCD kameraet til at finde ud af hvor teleskopet er.Men kan huske forkert, da det er en del år siden jeg undersøgte Lightswitch.Prøv at spørge forretningen, eller herinde ?.http://www.astronomyforum.net/meade-telescope-forums/
Nej den er sørme god nok, man kan også sidde og se et wide field billede på en skærm fra det indbyggede kamera der også bruges til at ligne teleskopet op.
Citat fra manualen:*** ECLIPS CCD Module: The integrated camera is part of the system that allows the telescope to align itself, and provides you with a wide field image when a video monitor is attached to your telescope.*** Citat slut.
Manualen til teleskopet kan downloades her: LINK. og vælg LS(LightSwitch) Series manual.
Endelig bør man ikke spørge mig om det virker. Men hvis, vil det da være et must til et slæb omkring teleskop.
Landbo 2015-03-21 20:45:40 26. marts 2015 kl. 13:34 #130966
helgerasDeltager- Giant
Hej,
jeg har haft en lightswitch 6″, og havde gevaldige problemer med at få firmwaren opgraderet til den nyeste version. Det lykkedes mig at ødelægge den fuldstændig, s den slet ikke ville noget som helst, og så er et fuldautomatisk teleskop ikke så godt 🙂
Problemet var at teleskopet var meget krakilsk mht hvilke SD kort man kunne bruge til at opgradere det med, og så gik der noget helt galt da jeg prøvede at opgradere.
Heldigvis om Astro i Ålborg mig til hjælp og fik instrumentet repareret i Tyskland helt uden beregning. Hel fantastisk support!
Astro skaffede mig også SD kort der virkede.
Efter reparationen virkede elektronikken fint og jeg bar såmænd bare teleskopet ud og tændte det. Så gik jeg ind og fik en kop kaffe, og når jeg kom ud igen var det klar til brug med goto og det hele.
Eclips CCD modulet bruges af teleskopet til den automatiske alignment. Den KAN bruges til at tage billeder med, de ender op på et lille SD kort. Muligvis kan man også få det op på den skærm man kan købe.
Da jeg kiggede på det var skærmen mere en gimmick end noget der var til noget fornuftigt.
Jeg prøvede kun at tage billeder med det een gang, jeg syntes ikke at kvaliteten var noget at råbe hurra for, så det holdt jeg op med.
Jeg besluttede mig for at sælge det fordi jeg gerne ville tage astrofoto, og alt-az uden wedge er som bekendt ikke lige sagen til det.
Jeg skiftede derfor til celestron 9.25 med Hyperstar på en EQ6, og det var jo en helt anden klasse (og pris). Det er jeg rigtig glad for til astrofoto brug.
Der gik ikke mere end en måned før jeg fortrød jeg havde solgt LS6’eren, den var bare alle tiders til når man lige ville ud og tage et hurtigt kig.
Der er vist desværre ikke eet teleskop som kan dække alle brugsmønstre 🙂
Mvh. Helge
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Mit teleskop skal udskiftes. Meade ETX-LS 6 ACF?' er lukket for nye svar.