- Dette emne har 32 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 3 måneder siden af astrojensen. This post has been viewed 2074 times
-
Indlæg
-
steenkh- Planet
Jeg har for nylig skiftet teleskop til en større model (30 cm Sky-Watcher Dobson), og har fået problemer med søgeteleskoperne, for de skulle indstilles om alle tre gange jeg har taget teleskopet ud. Det er klart at første gang skulle de indstilles til at pege på det rigtige sted, men jeg bryder mig ikke om at spilde hvad der ligner en time hver aften jeg er ude med teleskopet.
Jeg skriver søgeteleskoperne i flertal, fordi jeg har både det sat i, og skal få søgeteleskopets trådkors til at pege på det samme sted som det store teleskop, så går det rigtig dårligt. Jeg udvælger en klar stjerne og sætter den i trådkorset, og så prøver jeg at finde den med det store teleskop. Dette kan tage op mod en time. Når jeg så har klaret det, skynder jeg mig at justere søgeteleskoperne et efter et.
Dette er dog ikke gået helt efter planen, for jeg fik kun indstillet søgeteleskopet og rødpunktsøgeren den første nat før skyerne kom, og den næste nat var rødpunktsøgeren uden batteri! Men søgeteleskopet kunne jeg da bruge og fandt desværre at det var helt ude af justering. Da det endelig var justeret igen, havde jeg måtte flytte indstillingen hvad der svarede til næsten hele synsfeltet i søgeteleskopet, så man skulle tro det havde fået et gok. Den grønne laser slukkede på grund af kulden før jeg nåede at indstille den.
Tredie nat fandt jeg at søgeteleskopet igen skulle indstilles helt forfra, og faktisk kan jeg ikke længere få stjernen helt til trådkorset fordi søgeteleskopet er skruet så langt som det kan komme. Rødpunktsøgeren var lige så gal, men skyerne kom inden jeg fik den indstillet. Til gengæld er den grønne laser klar til næste gang.
Jeg har kigget på Vixen-holderen, men den virker som om den sidder urokkeligt fast, og desuden er indstillingerne lige så i op og nedadgående retning, og der kan holderen ikke justeres. Jeg fatter ikke hvorfor det går galt. Kan det være noget med hovedspejlet – som jeg for i øvrigt har sørget for at være kollimeret inden jeg har taget teleskopet ud?
allan_dystrup- Nova
Jeg plejer at “aligne” mine søgere i dagslys.
Retter hovedteleskopet mod en fjern skorsten
eller trætop, og retter derefter min finder og red dot
ind på samme objekt.
Allan
Allan_Dystrup 2015-10-12 08:21:31
mogens- Super Nova
Hvis du kollimerer hovedspejlet efter at have alignet søgeteleskopet kan du være 100 pct sikker på at søgeteleskopet ikke er alignet længere.-Først kollimering derefter en præcis aligning med søgeteleskopet!- Gør det som Allan i dagslys, der er intet så frustrerende som at kæmpe med søgeteleskop og skyer!
steenkh- Planet
Hm ja, mit gamle Celestron Nexstar teleskop blev også indstillet om dagen, men det nye Dobson teleskop står så lavt så jeg kan kun se træer i min egen have. Måske skulle jeg få det løftet op på et bord for at aligne søgeteleskopet. Men både montering og tubus er enormt tunge!
Kollimeringen er altid foregået i dagslys som forberedelse til aftenen.
En anden ting der gør det her svært er at jeg ikke kan se trådkorset ordentligt i mørket, og jeg synes at jeg skal næsten vride nakken af led for at komme til at sigte på noget der står halvhøjt på himlen.
Jeg har kigget på diverse webshops men jeg kan ikke finde et nyt søgeteleskop som både har en vinkel og et oplyst trådkors. Suk.
tom.a- Super Giant
steenkh wrote: …Jeg har kigget på diverse webshops men jeg kan ikke finde et nyt søgeteleskop som både har en vinkel og et oplyst trådkors. Suk.
Teleskop Service har da en søger med løs okular og med mulighed for belysning af trådkorset.
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/
leoras- Super Giant
DO Det har jeg faktisk lige fået leveret
steenkh- Planet
I har ret. Jeg tænkte ikke på en med løst okular
Mange tak
henrik- Nova
Hej Steen
Det med at søgeren nogle gange ikke kan nå der hvor centrum, er oplever jeg også indimellem. Jeg plejer at løsne den lidt fra holderen, dreje det lidt den vej den ikke kan nå og spænde den igen; Det plejer at hjælpe.
Ellers kan du løsne foden lidt og justere den (skruerne sidder på indersiden), men det plejer ikke at være nødvendigt.
Ellers brug metoden med den grønne laser-pen lagt lang tubus ovenpå udtrækkets flange, sådan som jeg nævnte i telefonen – det virker altid suverænt godt for mig!
Mvh Henrik
steenkh- Planet
Hej Henrik,
Jeg vil prøve at løsne skruerne igen. De tre skruer sidder i den ene ende og søgeteleskopet er kørt helt ned til at røre ved holderen. Men i den anden ende af holderen sidder søgeteleskopet fast ved at en gummiring forhindrer den i direkte at røre ved holderen. Måske kan man også gøre noget her, f.eks. ved at skubbe til gummiringen.
Men nu er der to uger til jeg igen kommer til sommerhuset, så jeg har god tid til at tænke på alle problemerne.
Jeg er i færd med at løse et helt andet problem, nemlig at goto-computeren bootede i en uendelighed pga en løs forbindelse ved stikket til strømforsyningen. Så hver gang jeg fik alignet teleskopet, røg alignment igen, og jeg nåede intet før skyerne kom. Meget frustrerende. Nu finder jeg en anden strømforsyning som ikke er en universel strømforsyning og derfor har færre forbindelser der kan blive løse.
Jeg fik faktisk indstillet min grønne laserpen i holderen, så jeg håber da at den stadig peger rigtigt når jeg bringer den ud næste gang. Ellers må jeg prøve tricket med at lægge den direkte på tubus. Men det skal gå hurtigt, for den holder ikke et helt minut hvis det er koldt. Sidste gang holdt jeg liv i den længere ved at tage den indenfor frakken.
Rudi- Neutron star
En TIME på at indstille søger
Det bruger jeg maks et minut på. Er så heldig at have en mobil mast et par km væk, det er nemt at finde et af dets lys i centrum af okular eller kamera og dernæst justere søger. Jeg kontrollerer hver gang jeg er ude, men det er sjældent at der skal justeres.
/Rudi B. Rasmussen
steenkh- Planet
Ja, jeg er måske også specielt dårlig til det.
Den første nat hvor teleskopet lige var pakket ud af kassen, var vi tre personer der forsøgte at finde fuldmånen, og det tog væsentlig mere end en time, men skyerne ødelagde også mange af vores anstrengelser ved at vi kun havde 3-5 minutter at forsøge inden månen blev dækket til igen. Da sigtekikkerten viste sig værdiløs, forsøgte vi også at sigte hen over tubus, og det viste sig at fungere OK i højden, for der var der en lige stang at sigte langs med, men sidelæns var vi mil derfra, og da vi fandt månen, var den helt ude i et hjørne af sigtekikkertens synsfelt. Jeg fik indstillet rødpunktsøgeren, men ikke sigtekikkerten, fordi skyerne afsluttede seancen.
Ugen efter forsøgte jeg igen, men rødpunktsøgeren var løbet tør for strøm, selvom jeg er 80 % sikker på at jeg havde slukket for den. Jeg udvalgte nogle stjerner i horisonten ved siden af et højt træ, idet jeg troede at jeg kune følge træet og finde stjernen, men det gik overhovedet ikke. Det var så mørkt at jeg hele tiden var i tvivl om jeg kiggede på træet eller bare et sted på himlen hvor der ikke var nogen stjerner. Så forsøgte jeg med plejaderne, men inden jeg nåede at finde dem, forsvandt de bag et træ. Til sidst fandt jeg Vega ved rent tilfældigt at køre omkring på himlen, og så fik jeg indstillet sigtekikkerten, og så var resten af aftenen bare super. Men det var også på et hængende hår at jeg havde givet op.
Til min forbløffelse var både sigtekikkerten og og rødpunktsøgeren (med nyt batteri) ude af indstilling ugen efter igen, så jeg måtte arbejde forfra, og der lykkedes det igen ved at køre tilfældigt omkring. Pludselig fandt jeg to stjerner tæt sammen som jeg også kunne se i sigtekikkerten, og så gik det, og alle tre søgemuligheder blev indstillet. Men computeren bootede hele tiden, så aftenen blev alligevel en fiasko.
Næste gang vil jeg prøve Henriks ide med at lægge den grønne laser langs tubus – hvis holderen til den igen er ude af sync.
tom.a- Super Giant
Det lyder jo helt vanvittigt med at søgere ikke holder indstillingen! Ingen af de teleskoper jeg har haft, har haft en søger som faldt ud af justeringen, efter at teleskopet har stået stille en uge.
Kan besværet skyldes den mekaniske konstruktion af teleskopet? Jeg gætter på at din Dobsonian er kollapsible. Klapper du teleskpet sammen hver gang du er færdig med at bruge det?
Jeg har ikke selv haft lejlighed til at se SkyWatchers kollapsible Dobsonians i virkeligheden. Bedømt ud fra billeder, vil jeg ikke have meget tillid til, at de tre pinde mellem top og bund, kan genskaber den præcise placering af toppen og dermed søgeren fra gang til gang. Medmindre at der er en form for makering / mekanisk lås på dem?
Har du prøvet at lade teleskopet stå “udfoldet” mellem de gange du er ude? Det vil kunne afgøre om det er her at problemet er.
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/
astrojensen- Neutron star
Jeg har også en 12″ dobsonian og bøvlede i starten også lidt med søgeren. Her er mine erfaringer:
Rødpunktsøgere er til at lukke op og sk… i. De kan ikke bruges til en hujende fis, andet end til at sætte på geværer, hvor de fungerer tåleligt – i dagslys og på klods hold.
En retvinklet søger med spejlvendt billede er en rendyrket katastrofe på en newton, da man for det første ikke ser i samme retning som teleskopet og dernæst skal slås med et spejlvendt billede, der aldrig matcher billedorienteringen i teleskopet. I skraldespanden med dem!
En retvinklet søger med retvendt billede er noget bedre, men er for mig stadig meget forvirrende, fordi billedet er drejet 180° i forhold til det man ser i teleskopet. Bekvem, men forvirrende.
For mig har det mest ideelle været en almindelig 8×50 lige søger med X-Y justering på holderen. Den skal monteres, så den sidder lige ovenpå teleskopet. Så kan man se i den med det ene øje, mens man holder det andet åbent. Når billedet af en klar stjerne set gennem søgeren og med det blotte øje sammenfalder, er den tæt på midten af synsfeltet, selvom man ikke kan se trådkorset (der i øvrigt gerne må være kraftigt, så man kan se det uden belysning, hvilket er langt at foretrække, fremfor belysning, der altid løber tør for batterier). Dæk øjeblikkeligt søgeren til, når du ikke bruger den, så dugger den ikke så hurtigt.
Angående den indledende justering af søgeren, så skal dette ske EFTER kollimeringen. Og kollimeringen SKAL ske EFTER, at teleskopet er sat op. Det er derfor tvingende nødvendigt at lære at finde en klar stjerne UDEN søger!!!! Dette er heldigvis nemt, når man lige finder fidusen. Ved man, at teleskopets søger kan holde justeringen nogenlunde og at teleskopet kan holde kollimeringen nogenlunde, ja så kan man nemt finde en klar stjerne til finjustering af søgeren, men for førstegangsjustering kan det være lidt mere vanskeligt.
Man kommer nemmest om ved det, ved at bruge en meget klar stjerne, planet eller Månen. Er Månen fremme, så kan man centrere den med skyggemetoden, hvor man justerer teleskopet, så det kaster minimal skygge på jorden, så skulle Månen gerne kunne ses i et okular med lav forstørrelse.
Er Månen eller en klar planet ikke fremme, så sigt hen over teleskopets øvre del, over en markant sigtelinje, såsom to skruer eller lignende. Eventuelt må man fremstille to paptrekanter, som man fastgør til teleskopet med tape, og sigter hen over spidserne. Stjernen er nu ret tæt på okularets synsfelt, men det er ikke sikkert, den er indenfor det. Bevæg teleskopet LANGSOMT fra side til side og op eller ned i et ensartet mønster, ikke på må og få, og hold øje med, om der skulle begynde at vise sig et “morgengry” langs med den ene feltrand, når den klare stjerne er lige udenfor. Det kræver lidt øvelse, men det er der rigtig meget i astronomien, der gør. Snart bliver det rutine og man gør det på sekunder eller få minutter. Især hvis man gør det til en vane at bruge den samme stjerne, gerne én med en karakteristisk farve, så man slet ikke er i tvivl.
Når man så har stjernen i teleskopets synsfelt, så justerer man søgeren. Men bruger man stjerner til kollimeringstjek, så skal dette gøres FØR søgeren justeres. Blot en ganske let justering af hoved- eller sekundærspejlet vil betyde, at søgeren og teleskopet igen er langt fra at pege i samme retning.
OBS!!!!! Hvis teleskopet IKKE kan holde kollimeringen under brug – og dette kan knibe for en del 12″ dobsons, fordi fjedrene, der bærer hovedspejlet er for svage – så vil teleskopet ændre kollimering og dermed sigteretning i forhold til søgeren hele natten, afhængig af objekternes højde over horisonten. Dette er vanvittig frustrerende, især hvis man ellers har en god søger, der gør det muligt at finde objekterne i teleskopet uden at skifte til okular med lav forstørrelse. Min dobson havde dette problem og løsningen var at stramme fjedrene helt op og så kollimere ved at løsne dem en anelse. Jeg har afmonteret låseskruerne, fordi jeg fandt dem frustrerende. De ødelagde oftere kollimeringen, end de fastholdt den.
Til kollimering vil jeg anbefale et sigterør til centrering af sekundærspejlet og en laserkollimator til resten, eventuelt med en barlow, a la Nils Olof Carlin.
Thomas, Bornholm
steenkh- Planet
Du har ret i at udfoldningen kunne være årsag til problemet. Når man folder teleskopet ud, går stiverne tydeligt i hak, og det virker meget solidt. Kollimeringen ændrer sig ikke meget fra gang til gang, men dog tydeligt med kollimeringsværktøjet. Jeg har prøvet at kollimere og kollapse teleskopet og folde det ud igen. Selv at bære teleskopet omkringbetyder ikke meget for kollimeringen. Men at lade det stå i en uge betyder noget. Måske fordi jeg slæber det mere omkring når det skal stilles helt væk.
Teleskopet står i vores sommerhus, og det er kun i forhaven at der er nogenlunde frit udsyn. Den eneste del af himlen som er totalt blokeret for, er mod syd hvor Helsinge ligger og lyser godt op.
Vi elsker træer og faldt for huset fordi det virkede som om det lå inden i en skov, men sygdom og storm har fjernet omkring 50 træer, så huset mere og mere virker som et traditionelt sommerhus med kun lidt flere træer end normalt. De manglende træer gør dog også at naboernes lamper generer os ved teleskopet, men nu har jeg fundet en plads hvor den ene nabos lampe er skygget for med en stor busk og den anden lampe dækker jeg med en solparasol som jeg stiller op.
Jeg tør ikke efterlade teleskopet ude ubevogtet. Dels har jeg endnu ikke noegn effektiv bekyttelse mod vejret, men jeg er også nervøs for at lade sådan et dyrt og følsomt instrument stå et sted hvor alle kan se det. Jeg bryder mig heller ikke om tanken at insekterne tager ophold i teleskopet ligesom alle andre steder.
Når teleskopet skal flyttes, kan det kun skilles ad og sættes sammen i udfoldet tilstand, men når jeg skal stille det væk til dets plads i et værelse, må jeg folde tubus sammen, fordi den skal rundt om nogle hjørner i huset – og så skal den foldes ud igen hvis jeg vil sætte montering og tubus sammen for at spare plads.
Jeg aner ikke hvad hele herligheden vejer, for SkyWatcher angav 25 kg, men nu tror jeg at det var monteringen alene. Jeg er stadig rimelig stærk, men kan ikke løfte begge dele samlet. Det kom i to pakker, der vejede hhv 35 og 43 kg. I hvert fald er der god mulighed for at bringe tingene ud af alignment når man svinger omkring med det adskilte teleskop og folder det ud og ind.
Nu har jeg naturligvis kun haft det ude tre gange, så det kan være at jeg bare har været uheldig. Tiden vil vise det.
tom.a- Super Giant
steenkh wrote: … Kollimeringen ændrer sig ikke meget fra gang til gang, men dog tydeligt med kollimeringsværktøjet. Jeg har prøvet at kollimere og kollapse teleskopet og folde det ud igen. Selv at bære teleskopet omkringbetyder ikke meget for kollimeringen….
Hmmm… hvis ændringen i kollimeringen er lille, så er det ikke det som giver problemerne med søgeren.
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/
- Emnet 'Mit søgeteleskop skal hele tiden indstilles' er lukket for nye svar.