Meteorsektionens Årsberetning 2012

Fora SEKTIONER I ASTRONOMISK SELSKAB Meteorsektionen Meteorsektionens Årsberetning 2012

  • Dette emne har 7 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år, 1 måned siden af tom. This post has been viewed 305 timesa. This post has been viewed 305 times
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #94610

    norup
    Deltager
      • Super Giant

      Meteorsektionens Årsberetning 2012

      2012 har været et ret roligt år, med ialt ca 350 indrapporteringer til ildkugle.dk. Der har tidligere været tilfælde hvor en enkelt ildkugle har resulteret i flere rapporter end dette.
      En håndfuld ildkugler gennem året gav 10-15 rapporter hver, og en enkelt Tauride sneg sig over 30 rapporter efter nogen presseomtale.

      Nogle eksempler:

      Kl 19:40 d. 1. marts berettede 10 observatører fordelt over det meste af landet om en ildkugle mod nord. Den blev set på langt nærmere hold i syd-norge, hvor den også lavede voldsomme brag. I ugerne efter fandtes meteoritter nær Oslo, og det kan have været disse meteoritter man så falde.

      Kort før midnat d. 21/9 så adskillige i nordvest-jylland en meteor bevæge sig lavt fra syd mod vest. Vores 12 modtagne rapporter var ingenting imod omtalen i bl.a. England. Meteoren menes at have blevet synlig over nord-Tyskland, fortsætte tværs over England for at slukkes over Irland. Undervejs på den ca 1 minut lange tur blev den set og fotograferet af mange, og adskillige fine videoer kan findes på nettet. Så vidt vides, er der ikke fundet faldne fragmenter, men der menes at være tale om en Aten asteroide, der har strejfet atmosfæren.

      Året bød på en lejlighed til at sætte sig lidt ind i Gotfred Møbjerg Christensens arbejde, stifteren af Ildkugle Centralen. Vi fik en henvendelse fra een som ville starte op med radio-observationer af meteorer. Gotfred beskæftigede sig netop med dette, og Lars Bakmann forsøgte at finde materiale i hans arkiver, der kunne hjælpe den nye interesserede igang. Det vil være spændende, hvis der kommer gang i denne observationsform igen, idet metoden må siges at være velegnet til det danske vejr.

      Internationalt:
      Danmark er jo ikke så stort og ofte befinder de observedede meteorer sig over vore nabolande. I foråret var der et stort antal ildkugler over Norge, nogle også med overlydsbrag og registreret på geofon. Visuelle og fotografiske observationer fra Danmark blev flittigt delt med norske kolleger for at danne overblik. Interessen toppede da der som nævnt i løbet af marts-april blev fundet flere meteoritter nær Oslo. Så vidt vides, er det dog ikke med sikkerhed lykkedes at koble fundene til nogle af de observerede ildkugler. Omvendt har fotos fra kameraer nær Oslo kunnet bidrage til at korlægge meteorer over Danmark.
      Den 11. december blev det Sveriges tur til en kraftig ildkugle der blev set og hørt af mange, og registreret på geofon. Her kunne de to kameraer i nordjylland levere de eneste billeder, omend kun af den første del af sporet grundet den store afstand.

      Resultater fra kameranetværket:
      For all-sky kameraerne i Klokkerholm og København blev den gennemsnitlige fangst ca 100 meteorer/kamera/år. Fordelingen for hver uge er vist i figuren her under. Som det ses, var det et rigtig godt år for Perseiderne, og Leoniderne ses også tydeligt. Til gengæld druknede de normalt fine Geminider totalt i skyer.


      Histogram der viser den gennemsnitlige fangst per uge i 2012 for Klokkerholm og København.

      I 30 tilfælde hen over året var det muligt at lave triangulering af meteorens bane gennem atmosfæren, idet samme meteor fotograferedes fra mere end eet kamera. I 9 tilfælde kunne spor findes i tre kameraer og i et enkelt tilfælde i alle fire. Analyserne er vist på stjerneskud.info under Observationer.
      Dertil kommer at i fem tilfælde kunne andre amatørastronomer bidrage med fotos der kunne anvendes i trianguleringen. Mest bemærkelsesværdigt var en Tauride som blev fanget af fem kameraer samtidigt, deriblandt en enestående billedserie af Paul Christiansen hvor et røgspor kan følges længe efter.

      Kameraer
      Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører har bidraget med et yderligere kamera til netværket, placeret ved Urania Observatoriet i Aalborg. Med en relativ kort afstand til det eksisterende kamera i Klokkerholm håbes der med det nye kamera at kunne laves flere trianguleringer end før på meteorer der ikke nødvendigvis er synlige over hele landet. Det nye kamera er af modellen Orion Starshoot Allsky Camera, og adskiller sig fra de tidligere kameraer bl.a. ved at kunne se ned til horisonten hele vejen rundt, et mere lyssamlende objektiv og nogle muligheder for intern stakning af eksponeringer. Efter en indkøringsperiode i løbet af august har kameraet siden da fungeret tilfredsstillende.

      Opstillingen i Jels har fået et større eftersyn, med rensning og efterspænding af kamerahuset, og softwaren på den tilhørende PC er blevet opdateret og er nu mærkbart mere driftssikker.

      Software
      Analyse af pejlinger fra netværket har været en omfattende manuel opgave, der kunne tage et par timer per meteor for at bestemme banen gennem atmosfæren. Det er lykkedes at automatisere en stor del af dette arbejde, så der siden september automatisk bliver beregnet baner og lavet en web-side for hver meteor få minutter efter detektionen. De automatiske resultater bør dog stadig læses med et vist forbehold og når det vurderes nødvendigt verificeres manuelt. Den opdaterede software er primært skrevet i Python, og er tilgængelig som open source.

      Trods tilsyneladende gode pejlinger kunne man nogle gange finde konflikter på flere grader mellem de indbyrdes pejlinger. Efter at have sikret at kameraerne ikke havde forskubbet sig blev årsagen sporet til at koordinatmodellen ikke tog højde for at objektivernes afbildningsfejl ikke var symmetrisk omkring zenith-positionen. Efter at have indført en koordinat-model hvor objektivets orientering er mere generel, er denne fejlkilde stort set elimineret.

      Der er stadig masser at tage fat på for udvidelser af analyse-softwaren. Bl.a. fotometri og udvidelse af baneberegningen til at omfatte såvel meteoridens bane i solsystemet samt forudsigelse af en fald-ellipse for meteoritter.

      Jeg takker for et godt samarbejde i det forgangne år,
      MVH
      Anton Sørensen


      Kombineret billede, der viser de fleste af de 36 Perseider fanget fra København.

      norup2013-01-07 21:13:31

      #94615

      jesperg
      Deltager
        • Super Nova

        Tak for en fyldig og interessant årsberetning Anton


        Jesper G.

        #94619

        tom.a
        Deltager
          • Super Giant

          Tak for årberetningen!

          Umiddelbart dukker der et par spørgsmål op i mit hoved.

          Bliver der ikke længere lavet visuelle observationer i Meteorsektionen?

          Tidligere udgjorde de visuelle observationer en stor del at Meteorsektionens aktiviteter. Så hvorfor gør I ikke mere for at promoverer sådanne observationer?

          Jeg ved godt, at de fleste (?) synes at det er sjovt at rode med teknikken til all-sky kameraer. Men visuelle observationer kan alle med normalt syn bidrage med og det er en god måde at opleve natten på.

          Og som visuel observatør, som indberetter til IMO, er det ærgeligt at se at jeg er den eneste i Danmark som deltager med denne simple, men nyttige form for dataindsamling.


          Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
          Min blog http://grib-stjernerne.dk/

          #94621

          norup
          Deltager
            • Super Giant

            Hej Tom,

            Det er mit indtryk at systematiske visuelle observationer i meteorsektionen stille ebbede ud et stykke tid før jeg fik berøring med sektionen.

            Om nogen ønsker at organisere visuelle observationer under meteorsektionens vinger, vil jeg hilse det velkommen. Jeg vil dog næppe bidrage aktivt – sektionens mundrette fulde navn er “Meteorsektionen og Dansk Ildkugle Central”, som jo antyder en vis opsplitning. Det vil passe mig fint fortsat blot at koncentrere mig om ildkuglerne.

            #94627

            mstauning
            Deltager
              • Black Hole

              Anton ved du noget om det er meningen om man ikke skal have ngoet feedback på en udfyldelse af indrapportering, som det er lige nu lader det til at den “bare” nulstiller siden – man aner derfor ikke om i har modtaget noget fra en.

              #94629

              norup
              Deltager
                • Super Giant

                MStauning wrote:

                Anton ved du noget om det er meningen om man ikke skal have ngoet feedback på en udfyldelse af indrapportering, som det er lige nu lader det til at den “bare” nulstiller siden – man aner derfor ikke om i har modtaget noget fra en.

                Jeg prøvede lige at lave en indtastning på ildkugle.dk
                I første omgang manglede nogle felter at blive udfyldt, og det blev skrevet øverst på siden.
                Efter at have udfyldt de krævede felter og trykt “send”, fik jeg en ny side:

                Nedenstående rapport er indsendt til Dansk Ildkuglecentral.

                Tak fordi du tog dig tid til at udfylde skemaet!


                Ildkugle Rapport
                Indsendt d. 2013-01-08 fra www.ildkugle.dk
                Indsendt af:
                Anton
                osv...


                ...og straks tikkede en mail ind med rapporten til de sædvanlige modtagere, dog ikke en mail-kopi til afsender.

                Hvis du ikke får sådan en side, er der gået noget galt, måske browser bøvl? Jeg brugte Firefox.

                #94652

                mstauning
                Deltager
                  • Black Hole

                  Har prøvet lidt af hvert de gange jeg har lavet en obs, men har bare droppet det – siden jeg aldrig fik noget respons. De allerførste gange var et par år siden, og dengang kan jeg med sikkerhed sige det var med Firefox – brugte kun Linux dengang 😉

                  De sidste par gange har været med, enten IE eller FF så en god blanding.
                  #94667

                  tom.a
                  Deltager
                    • Super Giant

                    norup wrote: Hej Tom,

                    Det er mit indtryk at systematiske visuelle observationer i meteorsektionen stille ebbede ud et stykke tid før jeg fik berøring med sektionen.

                    Om nogen ønsker at organisere visuelle observationer under meteorsektionens vinger, vil jeg hilse det velkommen. Jeg vil dog næppe bidrage aktivt – sektionens mundrette fulde navn er “Meteorsektionen og Dansk Ildkugle Central”, som jo antyder en vis opsplitning. Det vil passe mig fint fortsat blot at koncentrere mig om ildkuglerne.

                    Hej Anton,

                    Du har ret i at visuelle observationer ebbede ud inden du fik berøring med sektionen. Hvornår og hvorfor ved jeg ikke. Der skete meget i de 15-20 år jeg ikke var medlem af AS.

                    Organisering af visuelle observationer under meteorsektionens vinger, må efter min mening, være en opgave med at synliggøre visuelle observationer, så denne observationstype ikke “ties ihjel”. Så det er noget med få folk til at deltage i arbejdet og få gang i noget erfaringsudveksling / oplæring.

                    Indberetning af observationerne sker i dag direkte til IMO, via rapportformularen på deres hjemmeside, så denne del er kun nødvendig for sektionen, for at kunne dokumentere aktivitetsniveauet.

                    mvh Tom


                    Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
                    Min blog http://grib-stjernerne.dk/

                  Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
                  • Emnet 'Meteorsektionens Årsberetning 2012' er lukket for nye svar.