Mere grej!

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TILBEHØR Mere grej!

  • Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 13 år, 7 måneder siden af astrojensen. This post has been viewed 217 times
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #42033

    astrojensen
    Deltager
      • Neutron star

      Hej!

      I en anden tråd berettede jeg om mit gamle Vixen prisme der opgav ævret og at jeg havde bestilt et nyt, fra Baader Planetarium. Det er nu ankommet, præcis på klokkeslet. Ah, tysk præcision!

      I ordren var et Baader-Zeiss T2 zenithprisme, en 1.25x glasspath korrektor til min Baader Maxbright binoviewer, en T2 bajonetfatning til prismet og et 2″ 40mm GSO Kellner okular, alt bestilt via Teleskop-Service.

      Mand, Baader laver noget seriøst nice gear! Prismet og selve huset er totalt perfekt. Prismet i selv er næsten usynligt!

      Desværre er der noget i produktionen af min 1.25x korrektor der er gået helt i kuk! Det er nemlig IKKE en linse til 1.25x der sidder i, men derimod en 1.7x!! Jeg har testet den mod min 1.7x korrektor og forstørrelsen er ikke lavere, men snarere en anelse højere!

      Det må altså byttes. Håber det går smidigt.

      2″ Kellner okularet er STORT. Tungt er det ikke, det er langt fra en “Nagler-håndgranat”, men det er over 12cm langt og ca 55mm i diameter. Det føles noget voldsomt, når man er vant til 1.25″ plösslokularer og 24.5mm orthoskoper og den slags. Men hvad stiller man op med et 2″ okular, når man slet ikke har noget teleskop med 2″ okularudtræk?

      Rolig, den slags var der tænkt på! Men en M48/T2 adapter fra Baaders enestående T2-adapterserie kan man skrue okularet direkte på Baaders T2 prisme! Og med yderligere en adapter, en M44/T2, kan jeg skrue det direkte på min Zeiss okularrevolver! Hvis man først har fået øjnene op for Baaders adaptere, så er der ikke meget man ikke kan skrue sammen af tilbehør, okularer og forskellige okularudtræk.

      Der er en smule vignettering i begge tilfælde, da åbningen i T2-adapterne er mindre end feltlinsen, men ikke noget særligt. Billedet bliver en smule mørkere mod randen, men om natten vil man næppe bemærke det. Billedet er med min 63mm Zeiss Telemator ekstremt skarpt og klart ved 21x og med 3mm udgangspupil. Jeg har dog kun testet det i dagslys. Øjepositionen er relativt behagelig, men dog noget følsom for nøjagtig placering, i hvert fald i dagslys. Jeg kan ikke vente med at se hvordan det tér sig på M33, M31 og mælkevejspartier.

      Thomas, Bornholm

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
    • Emnet 'Mere grej!' er lukket for nye svar.