Meade okularer

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TILBEHØR Meade okularer

  • Dette emne har 3 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 15 år, 3 måneder siden af spatzek. This post has been viewed 466 times
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3654

    outlook
    Deltager
      • Super Nova

      Jeg købte i sin tid og det er ved at være længe siden, en kuffert fuld af Meade Series 4000 okularer, dem med det gule label.

      hvoraf jeg har beholdt nogle som passer min behov. Siden er disse standard plössel’er suppleret med 3 stk. SWA med ca. 67 gr og 2 stk. UWA med tilsyneladende 84 gr synsfelt. Disse er oprindelig TeleVue kloner og blev lavet for at overgå de 82 gr som TV normalt har. Og de 84 gr er heller ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Men goe, det er de sgú selvom de i dag er overhalet ja, af TV og andre. De to stk. jeg har er 6,7mm og 4,7mm med den sidste som den dårligste af de to. Ikke mindst pga. det dårlige øjerelief og af og til reflekser i billedet. Men 6,7mm’eren på en 4″ mak er helt utrolig. Ca. 200x med en “spacewalking” følelse på månen er noget der skal prøves. 4,7 mm’eren er mere kritisk, men ok når seeingen tillader det, men øjet er altså klistret op ad linsen og det er knap så behageligt i længden omend det store felt stadig er der. De store 2″ har jeg ikke, men skulle være unikke for sin tid, og stadig kapable i dag selvom de vejer over et halvt kilo stykket! Så er der super vidvinklerne og de er skam også gode, især 18 mm går stadig som en af de bedste til bino’er. Jeg har selv de 3 små som er 13.8, 18 og 24,5 mm. Min 24.5 mm har fået en renæssance pga. mit nyelig køb af en C80ED som ganske enkelt giver et fantastisk vidvinkel syn med pinpoint stjerner stort set helt ud til kanten i det næsten 3 gr store felt. Af standard plössel’erne har jeg 40mm, 20mm og 12,4 samt 9,7mm. Det var hvad jeg kunne bruge af dem. 40mm som er et ugleset okular er slet ikke dårligt i min mak til at finde ting og sager det noget snævre felt til trods, men virkelig godt øjerelief. De 3 andre er gode standard okularer. Fælles for dem alle, at de er lavet i Japan. Der kom også siden en masse fra Kina, men de er ikke så gode. Dog kan de være det i dag, hvor Kina er kommet langt mere med. Det gælder dog ikke de der 2″ QX’ere er min erfaring i hvertfald med 26mm som røg retur. For meget astigmatisme og billedfeltkrumning. Jeg kunne kun udnytte godt 1 grad af feltet, men her var den virkelig også skarp. Men hvad nytter det, når formålet er et stort felt? Så tilbage med det. Hvad er jeres erfaringer okularer generelt og med Meade især? Nu er mine jo efterhånden noget gammelt jern, da de jo er erstattet af Series 5000 som dog, siger nogle, ikke helt er på højde med de goe gamle. Smile

      outlook2008-11-11 09:57:08


      Hilsen Leif,
      “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

      #3691

      spatzek
      Deltager
        • Super Giant

        Jeg har ejet nogle Meade okularer gennem tiderne, f.eks. det oprindelige Erfle 20 mm okular, et 6 og 4 mm orthoskopiske okularer fra samme tid (ca 1978). Senere fik jeg fat i flere af de oprindelige Japanske serie 4000 okularer, bla. måske “juvelen” 24,5 mm, nok i virkeligheden det bedste i serien.

        Meade startede som tilbehørsfirma og var berømte som en fremragende leverandør af bl.a. okularer. Serie 4000 var jo en kloning af TVs berømte serier og gav en del dårlig omtale af Meade, men faktum var, at det var forbandede gode okularer til prisen og at man skulle være rigtig..rigtig god til at gætte ved blindtest, om det var TV eller Meade.

        Oftest var den eneste reelle gætteri det faktum, at TV okularer generelt i alle generationer har en “varm tone” på Månen og planeterne, men så er man også ude i noget nørdet.

        Jeg aner intet omkring den nye serie 5000, men har læst udemærkede anmeldelser, hvor pris/kvalitet hænger godt sammen.

        Min egen “nye” kasse med en serie billige serie 4000 pløssler har efter min mening kun navnet til fælles. Middel kvalitet. Hvis man tester dem alle, så går det fra ringe til god i samme serie, hvorfor min konklusion er at kvaliteten er for svingende.

        Jeg bruger i dag TV okularer og en Denk. Power-Switch til mine obs.
        #3738

        outlook
        Deltager
          • Super Nova

          Tak for dit input. Det må jeg sige, og jeg formoder disse orthoskoper ikke er til salg?Wink For så er jeg skam interesseret. Bortset fra at de har lavet flere slags og hvilken serie er dine? Research..? Eller hvad pokker de ellers hedder. Af en eller anden grund kan jeg bedre lide 4000 serien. 5000 serien synes jeg virker for volumenøs med for store øjekopper, selvom nogle af dem virkelig er gode, især i UWA serien. Men typisk for kineser produkter, som du er inde på, så er kvaliteteten for svingende. Nogle gange er man heldig, men for det meste er man uheldig. Det er bare som om de har for travlt der ovre for at holde trit med vesten eller for at komme op på vores niveau. Men tingene sker bare for hurtigt. Noget andet er TeleVue’s produkter og dem betaler man naturligvis for. Jeg kan mægtig godt lide Panoptic serien og især deres 24mm, men da jeg nu har Meade’s synes jeg det vil være overkill at købe lige netop den. Men måske med tiden en Ethos, selvom der siges, at øjet ikke kan overskue eller rettere hjernen, mere end godt 65 gr synsfelt, resten opfattes faktisk ikke. Og jeg tror det er rigtigt, men godt ser det ud i hvert fald med sådan et stort felt. Smile outlook2008-11-12 19:34:39


          Hilsen Leif,
          “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

          #3804

          spatzek
          Deltager
            • Super Giant

            Nææ.. dem har jeg ikke mere. Og det var den såkaldte Research serie. Jeg har “bundlet” masser af okularer i forbindelse med kikkertsalg over mange år. For at få en fornuftigt pris for kikkerterne har jeg “smidt” de mest vanvittige ting med i lykkeboksen – fra de omtalte Meader til Clavé, Vixen og Unitron okularer samt diverse samlinger af filtre osv. Vi havde dengang i 80erne nogle hysteriske tests af skarpheden mellem orthoskopiske okularer kontra Pløssler. Et mulehår foran var Zeiss øst orthoskoper, men det var rene nøglehuller at kigge i. Hvis jeg husker rigtigt, så minder Meades gamle orthoskoper om Baaders og Uni. orthoer, men som jeg også husker at have læst, så er det den samme leverandør i Japan. Jeg bruger de moderne Naglere, som er nemme at kigge i og som (noget nyt i forhold til type 1 og 2) også er knivskarpe i midten.

          Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
          • Emnet 'Meade okularer' er lukket for nye svar.