Månens placering

[o-madsen Asteroid]

Jeg bor i Auning på djursland, og der hvor jeg bor plejer månen at være placeret på et andet sted end den er i aften, iaften er den næsten lige over huset, hvor de mere plejer at være skrå overfor, hvad er forklaringen på det?

Ole

[astrojensenDeltager Neutron star]

Du kan ikke have holdt øje med månen ret længe… Prøv at holde øje med den hver aften og du vil se dens faser ændre sig. Hver aften, hvis vi regner med det samme tidspunkt eller i forhold til stjernerne, vil den også flytte sig en god håndsbredde længere mod venstre, altså østpå. Det gør den, fordi den er i kredsløb om jorden. Vi kan altid se den samme side af månen, fordi den bruger den samme tid om at dreje sig en gang rundt om sig selv, som den bruger om at dreje en gang rundt om jorden.

Du kan bruge det gratis planetarieprogram Stellarium til at forudberegne hvor månen vil befinde sig på stjernehimlen hver dag eller til at se, hvor den stod på himmelen for mange år siden, for ethvert sted på jorden.

http://stellarium.org/

Derudover vil jeg anbefale dig at læse artikler om solsystemet, ekliptika og månen på WikiPedia. Der er gode artikler på dansk. De vil give et godt grundbillede af solsystemet.

Thomas, Bornholm

[o-madsen Asteroid]

Tak skal du have

[astrojensenDeltager Neutron star]

Mig en fornøjelse.

Thomas, Bornholm

[bobo Giant]

Astrojensen wrote: Vi kan altid se den samme side af månen, fordi den bruger den samme tid om at dreje sig en gang rundt om sig selv, som den bruger om at dreje en gang rundt om jorden.

Det fik du så lige til at lyde som om at kineserne får lov til at se bagsiden af månen Vi er enige om at månen altid vender samme vej, men at den står og svinger en smule?

[astrojensenDeltager Neutron star]

Vi kan altid se den samme side af månen, fordi den bruger den samme tid om at dreje sig en gang rundt om sig selv, som den bruger om at dreje en gang rundt om jorden.

Det fik du så lige til at lyde som om at kineserne får lov til at se bagsiden af månen

Øh, næh, det synes jeg nu ikke jeg gjorde…

Hvis man tænker lidt over det, vil man også ved rent tankeeksperiment se, at det ikke kan være tilfældet. Intet sted på jorden er mere end 180 grader bort fra et andet sted, det vil altså sige, at vi kan se månen stå op, mens den er på vej ned et andet sted halvvejs rundt om jorden. Vi kan altså se månen samtidig som kineserne (eller hvad man nu vælger) og derved se den samme side som dem, nemlig den vi altid kan se. Pointen er, at den daglige bevægelse i forhold til stjernerne og horisonten er en kombination af både månens egen banebevægelse, dens rotation (som er bundet i forhold til jordens) og jordens rotation og det fælles systems kredsløb om solen. Det er derfor indlysende efter nogen tids eftertænksomhed, at den eneste måde månen kan vise den samme side mod os på alle tidspunkter, er hvis den bruger den samme tid på at dreje sig én gang rundt om sig selv, som den bruger på at dreje én gang rundt om jorden. Husk at månen IKKE har drejet sig én gang rundt om jorden, selvom den er stået op og er gået ned i løbet af et døgn, men at det er jorden, der har drejet sig én gang rundt om sig selv.

Vi er enige om at månen altid vender samme vej, men at den står og svinger en smule?

Ja. Det at den svinger, librationen, er der flere årsager til. En vigtig årsag er, at dens bane er elliptisk, så nogle gange bevæger den sig hurtigere eller langsommere i sin bane, end den drejer sig om sin akse, så at de kommer lidt ud af trit med hinanden. Og månens baneplan hælder i forhold til ekliptika med cirka 5,5 grader, så den “nikker” også op og ned i løbet af den lille månedstid den bruger på sin tur rundt om jorden. Det betyder også, at den sommetider er 5,5 grader nord for ekliptika og sommetider 5,5 grader syd for. Skæringspunkterne med ekliptika flytter sig hele tiden og det er også en af grundene til at vi ikke har faste tidspunkter for sol- og måneformørkelser, da månen sommetider løber ovenover eller nedenunder solen ved nymåne eller ovenover eller nedenunder jordens skygge ved fuldmåne. En anden grund til libration er simpel parallaksefejl, idet en observatør der ser månen lige ved horisonten ser den fra en lidt anden vinkel, end som når månen er højt på himlen. Denne libration er lille, men fordi månen er så tæt på jorden, relativt set, er den synlig. Alle disse forskellige effekter (og der er flere endnu), gør at vi kan se mere end halvdelen af månen, 59%, og at lysforholdende aldrig er helt de samme.

Månen er et yderst fascinerende objekt og jo mere man ofrer opmærksomhed på den, des flere finurligheder finder man. Både med kikkert og i andre forhold.

Thomas, Bornholm

[Forfatter]

Indlæg