- Dette emne har 26 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 1 måned siden af Frank Larsen. This post has been viewed 431 times
-
Indlæg
-
astrojensen- Neutron star
Her har det været OK klart i nogle timer, men dog med tidvis temmelig mange drivende skyer og en gang i mellem tynd, høj dis. Seeingen var ikke særlig god, jeg måtte holde mig til omkring 70x, men dog mere pga den ret kraftige vind.
Teleskopet var min lånte TMB 100/800 på Zeiss 1b monteringen. Jeg brugte min Baader Maxbright binoviewer og 25mm Zeiss OPMI okularer. Jeg stackede to GPC glasvejskorrektorer, for at få den ønskede forstørrelse, en 1.7x før diagonalprismet og en 1.25x efter, mellem diagonalen og binovieweren. Man skulle tro, der ville indtræde overkorrektion, men det er tilsyneladende ikke tilfældet og billedet var meget skarpt og klart (når der ellers ikke var dis eller skyer). Jeg prøvede en 2.6x før diagonalen (cirka 2.8x), men selv om det kun gav 89x, så var det faktisk for meget denne aften.
Billedet var super skarpt og med enestående kontrast og frihed for enhver form for spredt lys eller andet, der kunne nedsætte kontrasten. Desværre måtte jeg holde mig til den ret lave forstørrelse på 70x, for at ikke seeingen skulle ødelægge “rumskibsfølelsen” for meget. Desuden var vinden som nævnt meget generende ved højere forstørrelser og den gjorde sig også bemærket ved blot 70x, men monteringen var ved denne forstørrelse stabil nok til, at billedet omgående igen stod knivskarpt og stabilt, når vindstødet slap grebet om teleskopet. Motoren på 1b monteringen er meget lydsvag og man kunne lige akkurat høre den spinde, når vinden lagde sig, hvis man var tæt på monteringen og lyttede efter. Den tracker ekstremt pålideligt og man kan, hvis man ellers har brugt blot et øjeblik på lige at rette den mod Polaris, sagtens gå fra teleskopet en halv times tid og komme tilbage og finde Månen i synsfeltet (den har selvfølgelig flyttet sig lidt i RA, pga sin egenbevægelse). Der er ikke den mindste vibration i motordrevet og det kan mærkes ved detaljeobservation.
Jeg har i mange år brugt teleskoper med meget langt brændviddeforhold og det kommer altid bag på mig, hvor meget mere følsom fokus er ved f/8, kontra f/15 eller længere. Dette mærker man især med binovieweren, hvor de to okularer skal fokuseres ekstremt omhyggeligt, for at man skal kunne få det bedst mulige billede. Dette er slet ikke noget problem ved f/19 i min 85mm Zeiss, men ved f/8 i TMB’en skal man være anderledes nøjagtig. Belønningen er selvfølgelig et enestående skarpt og klart billede. Desværre er okularudtrækket på TMB’en ikke forsynet med en 1:10 udveksling og det kunne man godt have brugt. Frank Larsen var så venlig at 3D-printe en M85/M68 adapter til mig på Astrotræffet, så jeg kan indskyde en 2″ Kasai crayford okularudtræk med 1:10 udveksling mellem diagonalen og TMB’ens gigantiske okularudtræk. Desværre krymper denne adapter i kulden og kan således ikke holde vægten, når det bliver koldt.
Den faldt ud i aften, med binoviewer og hele molevitten, heldigvis lige ned i skødet på mig! 
Slut med at bruge den! En “ulempe” ved den enestående optik i 100/800 TMB’en er, at den NÅDESLØST afslører enhver optisk fejl i resten af systemet, det være sig diagonalen, okularer, barlow, mangel på afkøling, kollimering, fokusering eller helt enkelt atmosfæren. Jeg har endnu ikke oplevet en eneste nat, hvor jeg kunne komme bare i NÆRHEDEN af at have perfekt seeing i den. Den afslører selv den mindste bølgen i atmosfæren. Skal jeg observere måne eller planeter, er jeg også pisket tvunget til at bruge Zeissokularer. Der er intet andet, der fungerer i den… Man sidder konstant og irriterer sig på forskellige småting ved okularerne, sikkert mest pga den ret korte brændvidde, som er aldeles usynlige i andre teleskoper.
Dette giver indtrykket af et meget følsomt instrument, en “diva”, der skal have optimale forhold og passes og plejes, for at kunne yde sit bedste. Det er selvfølgelig sandt, det skal alle teleskoper, men sandheden er jo selvfølgelig, at det under selv middelmådige forhold viser mere end mange andre instrumenter og at forskellen bare øges, jo bedre seeingen og alle de andre faktorer bliver. Det har man en underlig tendens til at glemme, når man sidder og ser på et månebillede, som viser hårrejsende god kontrast og ærgrer sig over, at seeingen ikke er god, fordi teleskopet er sindssygt skarpt og allerede viser flere detaljer ved 70x end mange gør ved 100x og derfor også viser mere lufturo.
En ting man dog SKAL være opmærksom på ved den, ligesom ved alle andre triplet-objektiver med luftspalte, er at de køler meget langsommere end et klassisk tolinset objektiv og også har meget stærkere krumninger på de indre linseflader, hvilket betyder, at sålænge linserne har en temperaturdifference mellem sig selv indbyrdes og luften, så vil der være en smule sfærisk aberration i billedet, hvilket vil påvirke skarpheden, selv ved forstørrelser under 100x. Jeg kunne godt se dette i aften, men det var dog ikke så påfaldende, fordi jeg holdt mig på en moderat forstørrelse. Alligevel kunne jeg se, at billederne efter en times tid var skarpere, end de var i starten, selvom seeingen var den samme. Man kommer til at tænke på den kommentar, firmaet Zeiss gav sine berømte “B” triplet apokromater, nemlig at de var videnskabelige instrumenter og skulle behandles som sådan, med den indsigt og forstand sådan noget kræver.
Men hvad kan man så se i sådan en sag på Månen, når denne er næsten fuld? Alt muligt! Det første man forbavses over, er friheden for spredt lys, der giver en enestående kontrast i de dele af månen, der ligger langt fra terminatoren. Man ser straks detaljer i kratervæggenes terasser i f.eks. Kopernikus og Tycho, men også langt mindre fremtrædende kratere, som f.eks. Ptolemæus. Ariadaeus- og Hyginusrillen kan uden videre ses som tynde, hvide striber. Overalt ses bittesmå, hvide kratere, især i månehavene, hvor de danner “stjernebilleder”. Og månehavene er ikke blot mørkegrå plamager, men viser uhyre mængder fine kontrastforskelle, ja endda nuancer i rødbrunt og grøngråt. Bjergplateauet omrking Aristark er den fineste olivengrøn, man kan tænke sig! Ja, nogle områder omkring månens midte er nærmest gråblå! Mange flere kratere, end man normalt tror, har mørkere pletter på deres kraterbunde.
Og så er der naturligvis de lysende striber fra Tycho, Kopernikus, Kepler og Aristark. I et mindre teleskop, eller et, der er mindre ydedygtigt, ses de blot som gråhvide striber, der stråler ud fra disse prominente kratere, men i TMB’en opløses de i fænomenalt komplicerede spindelvævsagtige mønstre af ufattelig kompleksitet og ubegribelig skønhed.
Kontrasten, skarpheden og friheden for spredt lys giver naturligvis helt forrygende billeder af terminatoren og hvad der måtte befinde sig der, men hvad man også forbavses over, er skarpheden af måneranden på den anden side, længst bort fra terminatoren. Den er som skåret ud med kniv og grænsen mellem det blæksorte himmelrum og måneranden er ultra skarp. Der er ikke den mindste farverand eller spredt lys. Selve måneranden er ikke engang helt jævn, men bølger blidt, en gang imellem temmelig brat, når et månebjerg stikker op i silhuet.
Jeg brugte ikke så meget tid på seriøse studier denne aften, men mere tid på blot at sidde ved okularerne og nyde synet og slappe af. Det skal der også være tid til. Nogle vil måske hævde, at et så dyrt teleskop er spildt på sådan en aktivitet, men jeg vil sige: Slet ikke! Nærmest tværtimod. Et teleskop af denne kaliber leverer et billede af enestående høj æstetisk kvalitet og netop dette er vigtigt for den visuelle observatør, der blot ønsker at beundre universets skønhed.
Thomas, Bornholm
allan_dystrup- Nova
Jeg kan følge dine erfaringer med din 100/800 refraktor langt hen ad vejen, Thomas.
Jeg har jo selv et par Vixen FL-refraktorer lige over f/8 (80mm f/8.8 og 102mm f/9), og har oplevet de samme udfordringer mht. fokus-justering samt in-focus.
Disse rafraktorer er bygget i midt-80’erne til “straight through” observation (som jo er det foretrukne i Japan) med en exit-pupil fra 0.7mm til 7mm ved okularer fra 5mm til 55mm brændvidde. Jeg foretrækker observation med diagonal, og anvender hertil normalt en Baader APO 1.7GPC, hvilket tillader mig at bruge mine Zeiss okularer fra 0.7 op til 3mm exit pupil. Dette i kombination med en “dual-speed” fokuser opgradering gør det helt problemfrit at finde optimalt fokus.
Og jeg har heller ikke oplevet introduktion af farvefejl ved brug af GPC’en + mine Zeiss diagonaler og okularer. Til gengæld forekommer billedet i mine mere moderne “wide field” okularer (ATC og TeleVue) mere “blødt” (ikke så kontrastrigt) som Zeiss ortho’erne, specielt på måne og planeter.
Den bedste visuelle observation af fuldmånen har jeg oplevet ved 80x med 1.25x GPC + Baader FFC for 0.5° synsfelt med 1mm exit pupil — Woweeee, helt forrygende, du må prøve en Baader FFC på TMB’en Thomas, det må i den grad sparke benene væk !!!
Nu ved jeg ikke hvornår din TMB er bygget, men den må være senere end mine Vixen refraktorer og konstrueret til et vestligt marked, så det er da lidt underligt at de ikke har kortet teleskoprøret mere ned og forsynet den med en “dual speed” fokuser option ?
Allan
Tommy Linnerud- Giant
Inspirerende lesning.
Skulle gjerne sett på Månen i går selv men da måtte jeg ha stroppet fast teleskopet. Det blåste mye og det var vinkast på 20-25 m/s
astrojensen- Neutron star
Hej Allan
Jeg er ikke sikker på, hvor du har fået det indtryk, at jeg havde problemer med tilstrækkelig backfocus. TMB’en har ENORMT meget backfocus! Jeg kan, som jeg skrev, montere et helt ekstra okularudtræk mellem TMB’ens eget og diagonalen. Kan man komme helt ind til gevindet på TMB’ens okularudtræk, har den 250mm backfocus!! Desværre stjæler den originale okularholder omkring 40mm, så i praksis har man cirka 200mm at gøre godt med. Ved normal brug monteres en forlængertubus mellem udtrækket og okularholderen. Hele tubus på TMB’en er kun 57cm lang, målt fra objektivcellen og til okularudtrækkets bagende, når dette er helt kørt ind! Men jeg forstår ikke, hvorfor de ikke har lavet en 1:10 udveksling på udtrækket, for de brugte det på refraktorer ned til f/6! Og her vil det være helt utilstrækkeligt. Det er ellers et fabelagtigt solidt udtræk. Her er et billede af dyret, fra i sommers. Jeg bruger ikke EQ-6 monteringen til den mere. Bemærk det enorme okularudtræk og forlængerrøret.
Årsagen til, at jeg brugte to GPC’er på diagonalen var for at fjerne sfærisk aberration og farvefejl (det kræver kun én) og for at få tilstrækkelig brændvidde (derfor to).
Jeg er også lidt mystificeret omkring dine problemer med backfocus på dine Vixen fluorit-apokromater. Darnell havde en SP-DX FL-102M og der oplevede jeg ikke problemer med utilstrækkelig backfocus, men jeg husker, at han havde monteret en original 2x teleextender før diagonalen og det giver selvfølgelig nok en del. Hvilken diagonal han brugte, husker jeg ikke. Jeg husker heller ikke, hvilke okularer, vi brugte på den (det er 20 år siden!), men jeg husker, den gav vidunderlige billeder af Jupiter. Ser man i Vixens kataloger fra denne tid, så er alle deres refraktorer forsynet med diagonaler, så de kan altså bruges med dem. Bruger du Baaders T2 Zeissdiagonal? Hvordan monterer du den på okularudtrækket?
Nu nævner du Baaders FFC. Der var en til salg her på forum for en rum tid siden. Er det den, du har købt? Glasset skulle vist have en lille skade, så jeg turde ikke købe den ubeset.
Du nævner også, at du bruger både FFC og GPC sammen. Hvorfor det? For at ramme en bestemt forstørrelse? Det burde ikke være nødvendigt at korrigere yderligere for sfærisk aberration og farvefejl, hvis du bruger FFC’en før diagonalen, for hvis diagonalen blot ser et f/forhold på mere end 12 – 15 stykker, så er de introducerede fejl så forsvindende små, at de er helt uden betydning.
Thomas, Bornholm
allan_dystrup- Nova
Astrojensen wrote: Jeg er ikke sikker på, hvor du har fået det indtryk, at jeg havde problemer med tilstrækkelig backfocus.
Jeg tror det var den første tråd, du skrev om TMB’er her på Astro-Forum; Men det har jeg så klart misforstået
Det undrede mig som sagt også…Astrojensen wrote: Jeg er også lidt mystificeret omkring dine problemer med backfocus på dine Vixen fluorit-apokromater. Darnell havde en SP-DX FL-102M og der oplevede jeg ikke problemer med utilstrækkelig backfocus, men jeg husker, at han havde monteret en original 2x teleextender før diagonalen og det giver selvfølgelig nok en del.
Ja, min er en FL-102S F/8.8 (rsp. FL-80S f/8) — 102M’en er vist en F/9.8, og med en 2x extender giver det jo et noget andet setup.
Astrojensen wrote: Bruger du Baaders T2 Zeissdiagonal? Hvordan monterer du den på okularudtrækket?
Jeg bruger fortrinsvis Zeiss Amici revolveren (eller en Baader/Zeiss amici diagonal + Maxbright bino); Undertiden – mest på planeter – min Zeiss M44 diagonal. Jeg har typisk mine Baader GPC’er fast monteret i Baader quick change ring, som jeg hurtigt kan skifte på mine diagonaler, — som jeg så let kan koble ind på en quick change adapter på teleskopet. Det giver selvfølgelig nogle mm mindre in-focus, men det betaler jeg gerne for den ekstra fleksibilitet.
Astrojensen wrote:
Nu nævner du Baaders FFC. Der var en til salg her på forum for en rum tid siden. Er det den, du har købt? Glasset skulle vist have en lille skade, så jeg turde ikke købe den ubeset.
Ja jeg købte den her på A-F; Sælgeren havde droppet den på gulvet (
), så der var nogle fine små brud langs randen, men ellers fuldt funktionsdygtig. Jeg har blændet den ned 1mm, for at undgå lysspredning / “scatter”.Astrojensen wrote:
Du nævner også, at du bruger både FFC og GPC sammen. Hvorfor det? For at ramme en bestemt forstørrelse?
Ja, undertiden det, men jeg har quick change monteret på FFC’en også, så for det meste “swap’er” jeg den bare ind i på teleskopet, før diagonalen. Det giver så 5x med 1.25GPC’en og 6½x med 1.7’eren. Bekvemmelighed
Allan
Allan_Dystrup 2015-12-26 19:55:04
astrojensen- Neutron star
Ja, min er en FL-102S F9 (rsp. FL-80S f 8.8) — 102M’en er vist en F/9.8, og med en 2x extender giver det jo et noget andet setup.
Jeg har husket forkert mht modelnummeret (skulle have set efter i kataloget). Darnells Vixen var en FL-102S, altså en 102mm med 900mm brændvidde, f/8,8. I øvrigt har f/forholdet intet med backfocus at gøre, det afhænger udelukkende af tubuslængden og okularudtrækket i forhold til brændvidden. Vixens Fluorit apokromater er designet til at fungere med Vixens egen telekompressor og da sådan en æder en del backfocus, så kan de altså ikke være helt umulige. Pentax’s apokromater og visse tidlige Takahashi Fluoritter skulle være helt umulige at have med at gøre rent visuelt og kun have få cm tilgængelig backfocus og være designet nærmest udelukkende til foto i primærfokus.
Thomas, Bornholm
Astrojensen 2015-12-26 19:39:28
astrojensen- Neutron star
Til gengæld forekommer billedet i mine mere moderne “wide field” okularer (ATC og TeleVue) mere “blødt” (ikke så kontrastrigt) som Zeiss ortho’erne, specielt på måne og planeter.
Dette kan jeg bekræfte. Dermed ikke være sagt, at billedet i mine ES okularer er dårligt, slet ikke, men der mangler alligevel en lille smule i forhold til Zeissokularerne. Til deep-sky er de moderne vidvinkelokularer derimod aldeles fremragende.
Thomas, Bornholm
allan_dystrup- Nova
Vixens Fluorit apokromater er designet til at fungere med Vixens egen telekompressor og da sådan en æder en del backfocus, så kan de altså ikke være helt umulige.
Nej da, langt fra umulige! Men Zeiss amici-revolveren monteret med quick-change æder så meget in-fokus, at jeg ikke kan nå fokus uden mindst en 1.25x extender.
Jeg har også “native” 0.7x reducere til mine vixen refraktorer, og ja, de er så sultne efter in-fokus, at jeg ikke kan bruge dem med diagonal.
astrojensen- Neutron star
Nej da, langt fra umulige! Men Zeiss amici-revolveren monteret med quick-change æder så meget in-fokus, at jeg ikke kan nå fokus uden mindst en 1.25x extender.
Det lyder meget sandsynligt. Jeg har selv prøvet min Zeiss amici-revolver på min Vixen 80L akromat, monteret via M43/T2 adapter og T2/M44 adapter og den kan kun lige nå fokus, hvis jeg husker rigtigt, men den kan dog altså nå fokus.
Reduceren er lavet til en ganske bestemt arbejdsafstand, der passer med et spejlreflekskamera og dettes adapter, og hvis man øger denne afstand, æder den DRASTISK mere backfocus. Du burde altså kunne bruge dem, men kun, hvis du ikke bruger diagonal og samtidig kan finde en adapter, så du kan opnå den korrekte afstand mellem reducer og okularets fokalplan.
Thomas, Bornholm
allan_dystrup- Nova
Vixen beskriver deres 0.7x reducere som “photo – visual” ,
og de virker også fint visuelt, men kun “japanese way” —
uden diagonal 😉
astrojensen- Neutron star
Typisk Japanere…
Thomas, Bornholm
Frank Larsen- Super Nova
Hej Thomas
Dejlig beretning.
Er dog noget forundret over at adapteren krøb så meget at gevindet slap. Godt nok kryber plast en del, men det var ret groft gevind.
Det kunne tyde på at det ikke har været de rigtige mål vi har anvendt eller at jeg har været for ivrig med at lave undermål på det udvendig gevind for at det ikke skulle binde.
Der må have været slør allerede da det blev skruet sammen??
Godt der ikke skete noget alvorligt.
Er du frisk på at jeg laver en ny med lidt større yderdiameter/dybere gevind?
astrojensen- Neutron star
Hej Frank
Jeg har selv tænkt lignende tanker. Jeg tror, ydermålet let kan tåle at være nogle tiendele millimeter større. Måske så meget som 0.5mm. Den virker ganske rigtigt lidt løs i det, når man skruer den på, men når den er skruet i bund, har den siddet fast og stabilt. Det indvendige passer som fod i sok. Ellers virker adapteren perfekt.
Du må meget gerne prøve at lave en ny, der er 0,5mm større i diameter på det udvendige gevind.
Thomas, Bornholm
outlook- Super Nova
Jeg har i mange år brugt teleskoper med meget langt brændviddeforhold og det kommer altid bag på mig, hvor meget mere følsom fokus er ved f/8, kontra f/15 eller længere. Dette mærker man især med binovieweren, hvor de to okularer skal fokuseres ekstremt omhyggeligt, for at man skal kunne få det bedst mulige billede. Dette er slet ikke noget problem ved f/19 i min 85mm Zeiss, men ved f/8 i TMB’en skal man være anderledes nøjagtig. Belønningen er selvfølgelig et enestående skarpt og klart billede. Desværre er okularudtrækket på TMB’en ikke forsynet med en 1:10 udveksling og det kunne man godt have brugt. Frank Larsen var så venlig at 3D-printe en M85/M68 adapter til mig på Astrotræffet, så jeg kan indskyde en 2″ Kasai crayford okularudtræk med 1:10 udveksling mellem diagonalen og TMB’ens gigantiske okularudtræk.
f/8 er i forvejen relativ langsomt. Jeg tror disse issues med TMB’en er det panseragtige hylster som objektivet er lejret i. Synes ikke, at jeg kan genkende det mønster med min f/8 A-P. Den behøver i hvert fald heller ikke en udveksling på fokuseren selvom det er moderne nu om dage og ser cool ud selv på relativt langsomme refraktorer.
En “ulempe” ved den enestående optik i 100/800 TMB’en er, at den NÅDESLØST afslører enhver optisk fejl i resten af systemet, det være sig diagonalen, okularer, barlow, mangel på afkøling, kollimering, fokusering eller helt enkelt atmosfæren. Jeg har endnu ikke oplevet en eneste nat, hvor jeg kunne komme bare i NÆRHEDEN af at have perfekt seeing i den. Den afslører selv den mindste bølgen i atmosfæren. Skal jeg observere måne eller planeter, er jeg også pisket tvunget til at bruge Zeissokularer. Der er intet andet, der fungerer i den… Man sidder konstant og irriterer sig på forskellige småting ved okularerne, sikkert mest pga den ret korte brændvidde, som er aldeles usynlige i andre teleskoper.
Du får det til at lyde som et high end stereoanlæg, der jo nådesløst afslører enhver “mislyd” i lydbilledet. Måske er det lytteren, der er “oversensitiv” ligesom med en seer, der har et “falkeblik” eller “ørnesyn”. Jeg ved det ikke, men sådan ser jeg slet ikke på det. Bruger blot nogle gode komponenter gennem lysvejen og lader objektivet få den tid det skal bruge på at køle ned, alt fra 15 min til 45 min.
Jeg brugte ikke så meget tid på seriøse studier denne aften, men mere tid på blot at sidde ved okularerne og nyde synet og slappe af. Det skal der også være tid til. Nogle vil måske hævde, at et så dyrt teleskop er spildt på sådan en aktivitet, men jeg vil sige: Slet ikke! Nærmest tværtimod. Et teleskop af denne kaliber leverer et billede af enestående høj æstetisk kvalitet og netop dette er vigtigt for den visuelle observatør, der blot ønsker at beundre universets skønhed.
Deri er jeg til gengæld helt enig! Det kan slet ikke undervurderes og netop det et sådant instrument (også) skal bruges til og endog skabt til. Med en apo er det jo netop det æstetiske, der først og fremmest er i højsædet. Derfor “opfandt” man i sin tid det nærmest umulige, at få linser til at arbejde sammen til et visuelt tilfredsstillende billede af virkeligheden.
Og anologien er naturligvis den til lydbilledet i det perfekte stereoanlæg og ikke mindst højttalere. Og nogle højttalere afslører enhver mislyd i det samlede lydbillede ligesom din kikkert afslører enhver optisk fejl i lysvejen. Meeen så er man sgu oz lidt nørdet ligesom disse hifi freaks.
Nu er den lånt denne din kikkert, men erhvervede jeg den i sidste ende skulle den optimeres i en mere “spiselig” indpakning så den bliver mere anvendelig fremfor en krævende diva, der spiller kostbar. I en tilsvarende indpakning som din ville min veje omtrent det dobbelte! Men så skulle den oz på kur! Det ville være mit nytårsforsæt, ellers vil jeg skilles!
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
astrojensen- Neutron star
Meeen så er man sgu oz lidt nørdet ligesom disse hifi freaks.
Jamen, det er jeg da osse! Nørd er mit mellemnavn.
f/8 er i forvejen relativ langsomt. Jeg tror disse issues med TMB’en er det panseragtige hylster som objektivet er lejret i.
Panseragtigt hylster??? Objektivet sidder i en umådeligt fin linsecelle á la Zeiss og det meste af teleskopet er lavet af aluminium og Krüpax. Årsagen til den store vægt er mest okularudtrækkets skyld, samt de temmelig kraftige, støbte tubusringe. Nu vi taler om okularudtrækket, så kan det sagtens være, at det er mere fint udvekslet på din A-P, end det er på TMB’en og det kan gøre hele forskellen.
Du får det til at lyde som et high end stereoanlæg, der jo nådesløst afslører enhver “mislyd” i lydbilledet.
Lige præcis! Jeg tror såmænd ikke, jeg har specielt “ørnesyn” eller noget, men jeg har jo observeret i mange år og dermed udviklet en sans for, hvad et fint teleskop skal kunne vise og hvordan detaljerne i billedet skal præsenteres ved forskellige objekter. Det er lidt svært at forklare, ligesom vinsmagere heller ikke helt kan forklare, hvad det egentlig er, de kan bedre end os andre dødelige, der blot hælder mosten i halsen. TMB’en er et yderst fint teleskop og den appellerer til alle mine ” nørdede optiske sanser” og netop fordi den er så god, så bemærker man nuancer og forskelle i billedet, når man bruger forskellige okularer og diagonaler, nuancer som man måske ellers slet ikke ville bemærke.
erhvervede jeg den i sidste ende skulle den optimeres i en mere “spiselig” indpakning så den bliver mere anvendelig fremfor en krævende diva, der spiller kostbar.
Du har delvist ret. Den ER en diva, men jeg tvivler på, om en anden “indpakning” ville ændre på dette, da det nok hovedsageligt er objektivets triplet air-space design, der er det primære problem. Det ville dog være udmærket, om teleskopet var noget lettere og det store okularudtræk er overkill til visuelt brug. En virkelig god ting ved TMB’en, er til gengæld, at den ikke dugger! Det plastikagtige materiale, tubus er lavet af, forhindrer åbenbart dug. Den har aldrig dugget for mig, ikke engang på nætter, hvor alt andet drev af dug. Det er en meget stor fordel.
Det kan såmænd også sagtens være, at “frk. Diva” slet ikke er så svær at komme ud af det med, når blot man får vænnet sig til hende!
Blot det, at jeg fik en anden montering, Zeiss 1b, i stedet for EQ-6’eren gav en HELT anderledes positiv oplevelse.Thomas, Bornholm
- Emnet 'Månen og TMB 100/800' er lukket for nye svar.