I aftes lykkes det mig at finde M54 her fra Møn. Brugte min nyerhvervede Mewlon 180 til observationen og laveste forstørrelse 67x.
M54 har en deklination på -30,5 grader, så den står godt ned i disen. Da jeg fandt M54 lidt før kl. 23:20, stod kuglehoben kun 4,5 grader over horisonten.
M54 var synlig som en svag tåget, rund plet. 2-3 bueminutter i diameter (en brøkdel af katalogernes 9 bueminutter). Klarer ind med midten, hvor M54 havde en stjernelignede kerne.
Søgte også efter M70, der er 3 grader fra M54. M70 stod på det tidspunkt 2 grader lavere på himlen, men der var for meget dis / cirrus over Tyskland, så jeg kunne ikke engang stjernehoppe hele vejen til M70. Forsøger igen en anden aften.
Nu mangler jeg kun at se 5 Messier-objekter fra Danmark, alle sammen med umulige deklinationer på under -30,5 ![Smile](/wp-content/uploads/ppMigration/smileys/smiley1.gif)