M27 lucky imaging 5 timer

[jesperDeltager Neutron star]

Så har jeg brugt to aftener på at eksperimentere med lucky imaging på M27. Der skal meget mere erfaring til før det hele, forhåbentlig, kommer til at spille rent. Jeg har delt mine oplevelser op i problemer og fordele. Noget af det vil være generelt og noget er specifikt for mit udstyr og for de to nætter. Udstyret der er brugt er følgender: Skywatcher Quattro 8 f/4 Newton med kulfiber tubus, Televue Paracorr 1, ældre halvdårlige Baader filtre, ASI290mm cool. Til M27 har jeg brugt omkring 9000 stk 1 sekund eksponeringer, eller to en halv time samlet.

Problemer:

• Fuldmåne, tusmørke og høje skyer.

• Der opstår periodisk en skævhed i mit optiske system som giver deforme stjerner i hele eller dele af feltet. Jeg har endnu ikke identificeret kilden.

• Det er som om kameraet nogle gange laver mere støj end andre gange. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan dog se at kølingen gør en betydelig forskel, også ved de korte eksponeringer. Man ser det først når man har stacket et stort antal frames med og uden køling. Kalibrering med matchende darks gør ligeledes en forskel.

• Det er problematisk at få stacket de mange tusinde billeder. Indtil videre er jeg nået frem til at stacke i grupper af nogle hundrede frames med average stacking og derefter stacke gruppefilerne med en pixel rejection algoritme. Jeg bruger Maxim med auto star matching alignment. Autostakkert kan jeg ikke få til at virke ordentligt.

• Der skal rigtig meget samlet tid til med kun 8″ åbning og 0,6 pixelopløsning. Mht samlet tid er der ikke rigtig nogen gevinst at hente i forhold til den traditionelle metode med lange eksponeringer.

Fordele:

• Selvfølgelig potentielt bedre opløsning når seeingen tillader det.

• Guiding hører fortiden til med lucky imaging teknik.

• Monteringen behøver ikke være noget særligt. Der må gerne være PE, bare der ikke er alt for hutige spikes. Min EQ5 klarer det fint.

• Man kan holde fokuseringen mere præcis. Jeg har en kulfibertubus der som bekendt er meget fokusstabil. Ikke desto mindre kan man med de korte eksponeringer og den høje opløsning se at der hele tiden sker små skift i mikrofokus. Man kan se en forbedring i fokus ved at tappe på motorfokus knapperne med et par minutters mellemrum. Motorfokus er en nødvendighed imo. Jeg er overbevist om at man kan holde bedre fokus samlet set end hvad der er muligt med lange eksponeringer også selv om der bruges et autofokus system til disse.

• Ved bevidst at polaligne lidt ved siden at polen kan man skabe lidt drift i DEC og lidt rotation. Sammen med monteringens PE i RA, som gerne må være relativt stor, men helst uden for hurtige spikes, skaber det en form for dithering. Det er med til at reducere hotpixels og pattern støj. Traditionel dithering er ikke mulig med så korte eksponeringer. Jeg er nået frem til at sætte et lille papirmærke på skærmen under en stjerne så jeg kan følge med i at den ikke driver for langt væk.

Foreløbig konklusion: Det er ikke nogen let teknik at mestre. Der er ting som guiding, tracking og polalignment der stilles meget mindre krav til, men teknikken byder også på et helt nyt sæt udfordringer. Ikke mindst harddisk plads til de store mængder af data der generes. Billedet herunder er bestemt ikke noget at falde i svime over, men det repræsenterer også kun de første børneskridt. Jeg tror der er potentiale i teknikken og jeg håber mange vil kaste sig over at udvikle den.

Jesper2016-08-26 10:43:58

[astrojensenDeltager Neutron star]

Du skal da klart med til Star Party og høre Emils foredrag!

Thomas, Bornholm

[jesperDeltager Neutron star]

Hej Thomas,

Jeg er på arbejde, også i weekenden, så det går desværre ikke.

Her er lige et eksempel på hvordan de enkelte 1 sekund frames ser ud:

[nightskyDeltager Neutron star]

Hej Jesper

Du er nød til at finde en metode til stabling som kigger på andet end stjernerne, hvis du vil
have en højere opløsning på andet end stjernerne. Maxim strækker/roter hele billedet i forhold
til de stjerner den finder og derfor bliver områder med detaljer i f.eks. tåger ikke optimeret og
alignet. Du skal over i noget planetstablings teknikker, FITSWORKS, AutoStakkert!2, RegiStax6

Nightsky2016-08-20 11:51:06

[jesperDeltager Neutron star]

Jo Lars men jeg tvivler bare på at det er bedre. Se på hvor lidt signal og hvor meget støj der er i de enkelte frames for sådan nogle programmer at arbejde med. Det er jo kun en 8 tommer jeg bruger. Ikke desto mindre er jeg åben for alle muligheder. Måske en kombination er vejen frem.

[astrojensenDeltager Neutron star]

Jeg har set billeder af Shakbazian-galaksegrupper taget med en 8″ SCT og 1-sekunders eksponeringer, så metoden virker definitivt, også med små åbninger.

Thomas, Bornholm

[jesperDeltager Neutron star]

Det er der ingen tvivl om at den gør. Det er bare et spørgsmål om hvordan man bedst efterbehandler data. Som sagt er jeg åben for alle muligheder og vil også prøve andre metoder end at aligne på stjernerne. Indtil videre ser det bare ud til at stjernerne giver de bedste ankre for alignment punkter, fordi objektets struktur drukner i støj i hver enkelt eksponering. Problemet er at der ikke er så mange stjerner at se i smalbånd. I bredbånd er der mange og der er min umiddelbare fornemmelse at alignment på stjerner vil give det bedste resultat. Jeg kan selvfølgelig tage fejl.

[RudiDeltager Neutron star]

Vildt. Og helt bestemt det nye sort inden for amatør astronomien.

/Rudi B. Rasmussen

[jesperDeltager Neutron star]

Opdatering: Jeg tror jeg er ved at få Autostakkert til at fungere.

Opdatering 2: Nej jeg tror simpelthen der er for lidt signal. Der er ellers nogle gode features i Autostakkert. Blandt andet kan den helt fjerne de horisontale linjer disse cmosser gerne vil lave.Jesper2016-08-20 16:57:12

[jakob.andersenDeltager Super Giant]

Du har lavet det der i tusmørke og med måne? Jeg vil da mene at det er et ret godt første forsøg så …

[jesperDeltager Neutron star]

Jakob Andersen wrote: Du har lavet det der i tusmørke og med måne? Jeg vil da mene at det er et ret godt første forsøg så …

Ja jeg er heller ikke utilfreds alt taget i betragtning. Der er bare en hel del ting jeg skal forstå og have styr på først. Jeg frygter bla. lidt at mit kamera er en lemon.

[Anonym Nova]

Måske bør man gentænke stackingprocessen. Istedet for at alligne billederne 1 og 1 (som er umuligt pga lavt signal) burde man måske lave en algoritme som alligner alt på én gang ud fra et mål på det endelige billede… Det sagt, så syntes jeg det er et flot billede 🙂

[jesperDeltager Neutron star]

madsen wrote: Måske bør man gentænke stackingprocessen. Istedet for at alligne billederne 1 og 1 (som er umuligt pga lavt signal) burde man måske lave en algoritme som alligner alt på én gang ud fra et mål på det endelige billede… Det sagt, så syntes jeg det er et flot billede 🙂

Alle muligheder er åbne lige nu. Jeg har brugt hele eftermiddagen på Autostakkert men Maxim giver stadig et langt bedre resultat.

Dark kalibrering er ekstremt vigtigt at foretage med dette kamera og denne teknik kan jeg konkludere. Her ses de samme 900 frames, average stacket, henholdsvis med og uden kalibrering af de enkelte frames. Der er ens stretch i visningen også, hvilket man kan forvisse sig om ved at blinke dem. Forskellen er slående. Senere håber jeg at kunne vise noget tilsvarende med kølingen.

[jesperDeltager Neutron star]

PS: Billederne viser også et eksempel på misformede stjerner. Jeg tror (håber) at have isoleret problemet til en løs Crayford.

[RudiDeltager Neutron star]

Er de “deforme stjerner” altid deform samme vej? Hvis ikke, kan det så tænkes at de ekstrem korte eksponeringstider gør at du fangen noget kortvarigt dårligt seeing i atmosfæren og/eller tubus?

/Rudi B. Rasmussen

[Forfatter]

Indlæg