- Dette emne har 97 svar og 14 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 9 måneder siden af edbbob. This post has been viewed 2828 times
-
Indlæg
-
edbbob- Super Nova
@Jesper
Jeg giver dig helt ret. Det er den pokkers æstetik, som kommer ind i billedet igen. Billederne vi laver, ligger jo ret langt fra, hvad det blotte øje ser.
Kigger man på Rigel og Betelgeuse, er de jo tydeligvis forskellige farver, selv med øjet. For mine øjne, er kernen i stjernen ret hvid/fraveløs. Farven ligger mere i en aura. Det som skaber den, kunne være lysets spredning i atmosfæren, men det er bare et gæt.
vh
Morten
morten- Super Nova
Jesper, du har givet ret. Jeg prøvede din opskrift, og det var virkelig en stor hjælp. Lige pludseligt synes jeg bare at det trods alt blev for rødt.
Mht. øjet og farver, så er det en meget kompleks sag.
Hvis man vil sammenligne en tap med en CCD pixel, så vil tappen for det første ikke være lineær og den vil (derfor) have en enorm brønddybde, langt, langt større end noget elektronisk der kan produceres. Til gengæld er øjet noget nær så dårligst tænkelige til fotometri, for slet ikke at tale om colorimetri (de visuelle metoder kræver en konstant reference i samme synsfelt).
Dernæst foregår der en betydelig præprocessering af informationen allerede i nethinden, d.v.s. før signalet kommer ud gennem synsnerven.
Denne processering består bl.a. i fremhævelse af lokale kontraster, herunder farvekontraster – dette kaldes lateral inhibition, og er et helt centralt fænomen, hvis opdager HK Hartline fin Nobelprisen for dets opdagelse. Lateral inhibition virker lidt som et filter med en kernel (simplificeret):
-1 -1 -1
-1 8 -1
-1 -1 -1
d.v.s. de omkringliggende tappe hæmmer den centrale tap – dette svarer i billedbehandling til et unsharp mask filter, d.v.s. et skarphedsøgende filter.
Konsekvensen af den store båndbredde er at stjerner ikke, eller kun i beskeden grad “brænder ud” visuelt, og vi kan derfor se farver i midten af stjernerne.
Konsekvensen af den laterale inhibition er at øjet kan se kæmpe kontraster, som vi ikke kan få ordentligt frem med vores ccd’er. Den betyder også at et hvert håb om fotometri uden reference er ude.
En tredie konsekvens af øjets lokalt adaptive evne er at vi har svært ved at vurdere farver fordi øjet for det første syntetiserer farveinfo ud fra de tre taptyper, og dels fordi det lokalt-adaptivt vænner sig til dem. Dette betyder at to vidt forekellige fysiske stimuli (spektra) kan se 100% ens ud for en observatør. Dette er vist igen og igen for 100 år siden og er iøvigt baggrunden for al farvegengivelse elektronisk, trykt og på anden vis. Den spektrale sammensætning af det lys der kommer ud af PC skærmen når man ser på et naturtro billede er meget forskelligt fra den spektrale sammensætning af det lys der gik ind i kameraet. For os ser det bare ens ud.
Vi kender alle de krumspring der er nødvendige for at kunne lave farvetro billeder, med skærmkalibrering etc. Disse krumspring er nødvendige fordi øjet netop er så elendigt til colorimetri. Vi kan blive snydt af en skærm hvor alt ser pænt ud fordi alle kontrasterne er rigtige, men baggrundens (og resten af billedets) farvetemperatur kan være helt ved siden af, uden at vi rigtigt opdager det mens vi sidder og arbejder.
Nogle gange oplever jeg at arbejde med et billede, og jeg synes det går rigtigt godt. Så skal jeg lige noget andet, og når jeg kommer tilbage ser det mærkeligt ud, også her spiller de lokalt adaptive mekanismer sikkert en rolle.
Den laterale inhibition i farvesystemerne betyder at vi har de velkendte efterbilleder. D.v.s. når vi ser den gule sol gå ned, så har vi violette efterbilleder. Når den kraftige gule stimulation holder op tror hjernen at der nu er kommet mere violet. Når man tager rød grønne briller af, så tror hjernen at det øje der havde det røde brilleglas på nu ser grønt etc. (når vi er kommet til at se ind i den grønne laser fra kina, så er der dog måske ikke noget efterbillede, for så er sansecellerne irreversibelt brændt af 😉
Michael, god processering.
morten 2013-05-13 17:38:07
jesper- Neutron star
Mange tak for forklaringen Morten. Det er spændende stof. Noget af det du beskriver kan vel kaldes for en hvidbalance som hjernen/øjet automatisk indstiller? Jeg kommer til at tænke på legen med at holde hånden for det ene øje et minuts tid , mens det andet er åbent. Hvis man umiddelbart derefter skifter mellem de to øjne er farverne helt forskellige. Det skal gøres indendørs og virker bedst med de gamle glødepærer.
@Morten nr. 2: Omkring æstetik:Jo jeg tilhører jo den æstetiske/fotografiske side af hobbyen mere end den videnskabelige, selvom det selvfølgelig helst skal ende med at være så virkelighedstro som det nu er muligt. Men sagen er at hvis vi insisterer på 100% virkelighedstro “som øjet ville se det” billeder måtte vi jo opgive ting som Hubble paletten, R-RGB, IR-RGB og meget andet. Stort set alle professionelle billeder måtte kasseres fordi profferne næsten aldrig laver noget i RGB, men i stedet bruger smalbånd.Selv har jeg valgt at lave billeder der tilnærmer virkelige farver osv, men samtidig lægger jeg også meget stor vægt på at det tager sig godt ud. Uden det æstetiske aspekt ville astrofoto simpelt hen ikke være noget for mig. Andre prioriterer anderleds og forlanger nord op, er ligeglade med komposition og æstetik eller er mere interesserede i den videnskabelige del (fotometri, spektroskopi mm). Sådan er vi så forskellige.
edbbob- Super Nova
@Morten: Tak! Supergod forklaring. Vildt at hjernen også lige smider et UnsharpMask filter på det hele
Og så fik jeg opklaret den med de rød/grønne briller. Det må betyde at to separate dele af hjernen benyttes til at korrigere farvebalancen på hvert sit øje.@Jesper: Ja du kender jo min uklare holdning til æstetikken, men en ting som har slået mig er, at astrofotos kan være ubeskriveligt smukke. På en uforklarlig, men nærmest “universel” måde. Lidt ala en sommerfugl eller en blomst behager øjet for de fleste. De to sidste kan jeg forklare udfra biologi og evolution, men en nebula giver ingen mening, ift de regler. Smuk er den dog
jesper- Neutron star
Jeg synes lige jeg vil vise den endelige version af mit eget billede (Morten er ikke medskyldig her). Kulørt? Jo men jeg synes nu meget godt om farveladen.
michaelr- Super Giant
Hej Morten
“…astrofotos kan være ubeskriveligt smukke. På en uforklarlig, men nærmest “universel” måde. Lidt ala en sommerfugl eller en blomst behager øjet for de fleste. De to sidste kan jeg forklare udfra biologi og evolution, men en nebula giver ingen mening, ift de regler.”Jeg har tænkt det samme om bjerge, udsigter alt muligt andet. Hvad er forklaringen på at vi opfatter nogle ting som smukke og andre som grimme?Måske La Cour har en idé? (lidt off topic, og dog).BhMichael
edbbob- Super Nova
Vi havde en tråd om æstetik i Off-Topic sektionen, men her er et bud:
Evolutionary Origins of Art and Aesthetics
Vh
Morten
michaelr- Super Giant
Hej Morten
Tak for linket, men Det er mest om kunst. Jeg synes grundlæggende det er mest interessant hvorfor vi opfatter visse dele af naturen som smuk og andre ikke. Hvis nogen har et bud så skulle vi måske lave en off topic tråd, ellers lader vi det ligge her.
Vh
Michael
paul- Nova
Hej Michael!
Ja som mennesker er vi programmeret til at være nysgerrige og søge svar, og heldigvis for det.
Hvis vi vil vide hvorfor de universelle ting de fleste mennesker på jorden er enige om er smukke er neuro æstetikken en relativ ny diciplin der forsøger at give nogen af svarene.
Ligesom vi er programmeret til at søge viden er vi nok også i generne programmeret til at opfatte bestemte former/farver/linier/lyde m.m. til at være smukke på samme måde som de fleste mennesker på denne planet er enige om at sukker smager godt.
Hvis noget er universelt er det måske fordi det er programmeret i firmwaren (læs generne) :-).
Men bedøm selv.
“Neuroesthetics is an attempt to combine neurological research with aesthetics by investigating the experience of beauty and appreciation of art on the level of brain functions and mental states. The recently developed field seeks the neural correlates of artistic judgment and artistic creation. It is widely accepted that visual aesthetics, namely the capacity of assigning different degrees of beauty to certain forms, colors, or movements, is a human trait acquired after the divergence of human and ape lineages.[3] The theory of art can be broken down into distinct components. The logic of art is often discussed in terms of whether it is guided by a set of universal laws or principles. Additionally, the evolutionary rationale for the formation and characteristics of these principles are sought. Tying in the human experience, the determination of specific brain circuitry involved can help pinpoint the origin of the human response[4] through the use of brain imaging in experimentation.”
edbbob- Super Nova
Jeg tror vi skal tage æstetik debatten ovre i:
Der har jeg kommet med et par bud.
Vh
Morten
EDBBOB 2013-05-15 00:18:44
morten- Super Nova
MichaelR wrote: Hej Morten
“…astrofotos kan være ubeskriveligt smukke. På en uforklarlig, men nærmest “universel” måde. Lidt ala en sommerfugl eller en blomst behager øjet for de fleste. De to sidste kan jeg forklare udfra biologi og evolution, men en nebula giver ingen mening, ift de regler.”Jeg har tænkt det samme om bjerge, udsigter alt muligt andet. Hvad er forklaringen på at vi opfatter nogle ting som smukke og andre som grimme?Måske La Cour har en idé? (lidt off topic, og dog).BhMichaelHej Michael
Jeg ved noget om nethindens fysiologi, herunder hvordan de forskellige celler fungerer i sundhed og sygdom, men kan ikke kloge den på æstetik, for det ved jeg stort set intet om. Jeg er generelt svag i de humanistisk- samfundsvidenskabelige dicipliner, og kan bedst lide noget der kan måles og vejes.
Jesper, jeg synes din sidste version af M13 er meget fin, og den har en WOW effekt med de stærke farver. Den er også teknisk fremragende med små skarpe stjerner.
M
morten 2013-05-15 17:38:41
jesper- Neutron star
Tak for de pæne ord Morten
.
edbbob- Super Nova
Hej Jesper
Havde ikke set den sidste version. Farvelade eller ej, så er den blevet super god. Der er sågar både røde, gule og blå stjerner i kernen.
Jeg har selv leget lidt mere med Morten’s data. Jeg kan ikke få så mange farver frem i kernen som du kan, men i stedet har jeg prøvet at få billedet lidt blødere end det sidste:
Vh
Morten
morten- Super Nova
Hej Morten, det billede er fremragende.
Det der karakteriserer kuglehobene er de mange røde kæmper, og for M13 er det derudover de mystiske blå stjerner. Du har fået en meget fin balance frem mellem de hvide stjerner, de røde kæmper og de blå stjerner. Respekt!
Jeg havde svært ved at få de svage stjerner til at blive hvide, hvis jeg ville have de røde kæmper til at være røde.
jesper- Neutron star
Glimrende billedbehandling Morten
. Mega-små stjerner. De blå stjerner er måske de såkaldte Blue stragglers som der gives en mulig forklaring på her:Jesper 2013-05-15 22:34:33
- Emnet 'M13' er lukket for nye svar.