› Fora › ASTRO-FORUM › ASTRONOMIENS BETINGELSER › Lysforurening Europa 1992 – 2010
- Dette emne har 79 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år, 3 måneder siden af paul. This post has been viewed 2361 times
-
ForfatterIndlæg
-
8. november 2012 kl. 15:37 #91766
mstauningDeltager- Black Hole
Joda helt klart, men det store spørgsmål i denne sag er jo:
Hvad skal der til for at få så mange som muligt, til at tænke over/gøre noget ved, deres udedørsbelysning!Her tænker jeg på gadebelysning, gårdbelysning, skiltebelysning og hvad der ellers er der ude.Et eks:En bilforhandler sætter et stort fint skilt på, på et gadehjørne.. Det vil han gerne have belyst om aften/natten, og for derfor sat 3 store lyskanoner op til at lyse på det nede fra. Hver lyskanon er på 2kw, og man kan bare ikke se hvad der står på skiltet – da det bliver hvidt at se på.Tager en kort snak med ham, og viser ham billeder af andre skilte hvor de er belyst oppefra – han for skiftet sine lyskanoner ud med 2 energisparer lamper der lyser ned på skiltet, og det bliver til at se/læse. Hver ny lampe er på 35w, og det koster ham 2.500,- at skifte lamperne ud. Efter 21 dage er hans invenstering tjent hjem, så det må siges at være en god forretning:Han spare penge, og folk kan nu se hvad der står på hans skilt.Desværre har jeg ikke før billeder….Men det er lige sådan nogle ting jeg tænker på, der kunne få folk til at overveje deres belysningsløsning. At det så også gavner naturen og vores fælles himmel er jo kanon dejligt, men en ren sidegevindst for bilforhandleren.8. november 2012 kl. 16:49 #91769
paul- Nova
MStauning wrote:
Hvad skal der til for at få så mange som muligt, til at tænke over/gøre noget ved, deres udedørsbelysning!
En kombination af oplysning og lovgivning og så er det måske som en start bedst at være dem der samler alle oplysningerne og fodrer de etablerede som f.eks. DN med disse således at det er nemt eller nemmere for DN at gå videre med problemet.
Hvis man kunne få lavet nogle flere undersøgelser der fastslår at det virker kriminal præventivt generelt at slukke lyset og så istedet benytte bevægelses sensorer tror jeg det kunne rokke lidt ved folks tyrker tro på at lys 24 timer i døgnet holder tyve væk.
8. november 2012 kl. 17:09 #91770
mstauningDeltager- Black Hole
Tjae, har fundet noget matriale omkring netop lys vs kriminalitet – det viser sig jo at en byggeplads uden belysning mister færre matrialer end de oplyste ! Sjov tanke..
Der er også lavet en undersøgelse af sammenhængen i USA, hvor de kommer frem til at når der ikke er lys falder kriminaliteten.. En tyv der ikke kan se, aner jo ikke hvad han laver – lader det til.
Skal nok finde alt frem hvad jeg kan få mine fingre i..
8. november 2012 kl. 17:28 #91772
paul- Nova
Klokken er nu 1615 og kan se de igen er begyndt at sende vores skattekroner ud i det ydre rum på trods af at det er aldeles lyst.
Det er måske lidt sådan at når man nu har købt noget vejbelysning så skal det også helst brænde hele tiden?
Kan vi ikke invitere nogle politikere og tv stationer med hver gang vi har astro træf så vi kan vise folk hvad de går glip af når de lysforurener?
Tænk hvis forældre kunne vise deres børn nordlys og stjerneskud fra enhver by efter klokken 2400 når alt lys slukkes.
En daglig astro update og astro kalender ved DMI krydret med nogle fantastiske billeder kunne også være med til at minde folk om at der er noget derude der faktisk er værd at se på og interessere sig for.
Måske det på sigt vil være muligt at få et mere permanent samarbejde op at stå mellem DMI og astro folket, bla. Jesper G har jo efterhånden etableret en kontakt til DMI.
8. november 2012 kl. 17:37 #91773
tom.aDeltager- Super Giant
MStauning wrote:
…
Der er også lavet en undersøgelse af sammenhængen i USA, hvor de kommer frem til at når der ikke er lys falder kriminaliteten.. En tyv der ikke kan se, aner jo ikke hvad han laver – lader det til.
…Har du fundet den undersøgelse (forsøg) i Chicago, som jeg referede til i dette indlæg?http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=7667&PID=83933#83933
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/8. november 2012 kl. 17:47 #91775
tom.aDeltager- Super Giant
Vedrørende snakken om DMI og dette emne, så kommer der en artikel på deres hjemmeside om min liste med stjerneskud og lysforurening.
Jeg ved ikke om artiklen kommer ud til Leoniderne eller Geminiderne, men det er nok mest oplagt at det er Geminiderne, her er der noget at se, selv for mennesker midt i Kbh.Men når det nu er taget hul på emnet ved DMI. så er det jo oplagt at blive ved med at nævne lysforurening i de andre astroartikler som DMI lægger ud på deres side. F.eks. er nordlys mindst lige så påvirket af lysforurening som stjerneskud.
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/8. november 2012 kl. 17:49 #91776
paul- Nova
Hvis vi som en start kunne få samlet al materialet og alle linkene et sted så de ikke forsvinder i mængden var det jo en start man kunne bygge videre på, så kunne man med et enkelt link henvise til alle de link vi har samlet.
8. november 2012 kl. 18:30 #91779
paul- Nova
Michael, super at du vil samle lidt materiale.
Tom, super med den artikel, ja vi bør nævne lysforurening hver gang vi kommer med et offentligt indlæg.
Hvis dine og Jesper G´s indlæg afføder 30-40.000 klik hver gang er det jo virkelig noget der har potentiale til at gøre en forskel, mon ikke nogle af disse klik laves af folk med indflydelse?
Man kunne også støtte op omkring de byer der rent faktisk slukker for lyset om natten, lave et event i byen med Dobson´s, store Newton´s, lokal politikerne der har besluttet at slukke lyset og den lokale presse.
Er sikker på at politikerne bliver glade for at få lidt positive omtale i lokal pressen samt at lokal pressen hellere end gerne vil skrive lidt om det ydre rum krydret med nogle flotte astro billeder og lidt info omkring lysforurening.
8. november 2012 kl. 19:42 #91784
mstauningDeltager- Black Hole
Så har jeg fået svar fra Per (ham som har http://www.lysforurening.dk/), og der er flere årsager til at hans side ikke er blevet opdateret..
En af dem er teknikken, og jeg er jo ikke den store grafikker – så er der en der vil kunne lave et godt interface?Om der skal laves et nyt domæne, eller om vi kan bruge hans ved jeg ikke endnu.Men hvis der er en der er frisk på at opfinde et godt interface/design – så finder jeg ud af det med Per.Jeg havde nu forstillet mig ikke kun at samle matriale, men også lave det ! Her tænker jeg på at der må kunne fremstilles nogle pampletter, som kan ligge på siden som PDF’ere.God ide med DMI, tager da også kontakt til dem.Er der nogle der kender danske producenter, som jeg brude tage kontakt til? Som sagt jo mere info vi kan komme med, og samle under et tag jo bedre.Tom – Nej det var noget der stod på darksky.org, samt noget jeg fandt på et UK site. Skal finde det frem igen.8. november 2012 kl. 21:16 #91786
mstauningDeltager- Black Hole
Fandt den side med kriminal info’en:
8. november 2012 kl. 22:06 #91787
astrojensenDeltager- Neutron star
Nåda! Nu er folk rigtig pisset af, mht. lysforurening, virker det som!
Ja, jeg kan bare sidde her på min øde ø og følge med på afstand. Som ene mand mod 40000 har jeg nok ikke rigtig noget at skulle have sagt.
Men derfor vil jeg da gerne støtte op om kampen alligevel.
Et par indtryk og tanker:
Jeg undrer mig lidt over lysforureningsfilmen i det første indlæg. Bornholm kan anes i de første frames og bliver så gradvis ret tydelg. Det er lidt mærkeligt, for min egen erfaring er, at lysforureningen her er blevet MINDRE gennem de sidste tyve år. Gadebelysningen, der først i halvfemserne til stor del bestod af lysstofrør og glødepærer, er nu i meget høj grad skiftet til røde, fuldt afskærmede natriumlamper, der er LANGT mindre skarpe i lyset. Der er ikke opsat yderligere lamper i noget nævneværdigt omfang og øen har mistet ca 5000 indbyggere i tidsrummet, så nye beboelseskvarterer er ikke så almindelige og byerne har den samme størrelse som i 1992. Desuden slukkes lyset næsten fuldstændigt mellem midnat og kl fem om morgenen og tændes ikke per automatik, men med lyssensorer, så tændingstidspunktet varierer efter årstiden. Kommunen sparer over én million om året, bare i strøm alene, ved disse tiltag. Belysning udvendig på private boliger er behersket og i mange tilfælde næsten helt fraværende, specielt udenfor byerne. En lille lampe ved døren eller indkørslen er i reglen alt og den slukkes i reglen når beboerne går i seng.
Så hvorfor fremtræder byerne tydeligere end før?
En mulighed er forbedret kamerateknologi i satelliterne, som der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for ved filmens tilrettelæggelse.
En langt mere uhyggelig mulighed er, at en øget fugtighed i atmosfæren, pga global opvarmning, øger lysets spredning i den lavere del af atmosfæren og dermed forårsager en tilsyneladende øgning af lysforureningen, selvom antallet Watt eller lumen der spildes er den samme eller endda mindre end før. Jeg har ingen videnskabelige beviser, men jeg har tyve års visuelle observationer bag mig, der i høj grad understøtter dette scenarie. Det er skræmmende, for det kan blive svært at kæmpe imod.
Men vi kan stadig kæmpe imod selve lysforureningen. Her mener jeg, vi bedst kan nå målet ved at oplyse om de store besparelser, der kan opnås ved korrekt og intelligent belysning. Altså lys på rette sted, når det er nødvendigt og kun i nødvendigt omfang. Pengepungen er alle folk bange om. De er også opmærksomme på deres helbred og jeg mener, der findes en hel del undersøgelser, der peger på, at mørke om natten er vigtigt for vores helbred. Og dyrenes helbred. Så inddragelsen af Danmarks Naturfredning vil være naturlig og til gavn for begge parter. Her må kunne organiseres fælles star parties. (NB: Hvorfor pokker har vi aldrig inviteret DF til MAF, Stevns eller Avnø????)
Der er altså nok at gå i gang med.
Thomas, Bornholm
8. november 2012 kl. 22:32 #91790
tom.aDeltager- Super Giant
Astrojensen wrote:
…
(NB: Hvorfor pokker har vi aldrig inviteret DF til MAF, Stevns eller Avnø????)…
Eller gør som DN selv gør, invitere beslutningstagerne på en bustur ud til det område som skal fredes eller i dette tilfælde ud til det mørke sted. Så de kan se hvad lysforureningen gør ved natten.
Vedrørende din iagttagelse af at Bornholm bliver lysere på animationen, så ser jeg det samme for det område jeg voksede op i, Salling i Midtjylland, og jeg synes ikke ligefrem at det område har oplevet en voldsom udvikling gennem de sidste 20 år, nærmere en voldsom afvikling. Nå, men vi må høre hvad ESA svarer Michael.
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/9. november 2012 kl. 10:00 #91798
paul- Nova
Hvis ESA sammenligner to kort der ikke er sammenlignelige er de jo nogle amatører…har umiddelbart lidt svært ved at tro på det.
Uanset hvad er situationen 2012 at central Europa er lysforurenet i en katastrofal grad og at der kun er få rimelig mørke steder tilbage i Danmark man ofte skal køre langt efter. Denne kedelige udvikling behøver ikke at fortsætte hvis folk/det offentlige begynder at bruge udendørs belysning med omtanke og begynder at tage lysforuening seriøst.
Vi skal altså have lysforurening på dagsordenen så det tages seriøst som enhver anden form for forurening der bruges milliarder på at begrænse…det gode ved vores sag er at vi her i Danmark ikke skal bruge men tværtom kan spare milliarder ved at lysforurene mindre og dermed slå flere fluer i et smæk.
Mht. global opvarmning kan varmere luft jo indeholde mere fugt, så nok ingen tvivl om at vi rent statistisk vil få mere fugt, flere skyer, mere nedbør, mere vind og måske en endnu dårlige gennemsnits seeing. Men statistik er statistik, når der endelig kommer en kold og tør luftmasse ned over os fra Nord vil den fortsat være kold og tør.
9. november 2012 kl. 10:23 #91801
mstauningDeltager- Black Hole
Håber da at få svar fra ESA !!! Jeg forundres over over at der er steder som lyser mere op, trods man ved netop der er der gjordt store tiltag.. Men der er jo steder hvor lyset går meget ned, så det bliver spændende at høre hvad de siger..
10. november 2012 kl. 00:39 #91813
Bjørn SandåkerDeltager- Neutron star
De flinkeste at slukke lyset om kvelden er folk sør for Sahara, Yetierne i Chiles berge, og ørkenrotterne i New Mexico – uden sammenligning forøvrigt!
Mvh,
Bjørn -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Lysforurening Europa 1992 – 2010' er lukket for nye svar.