Lidt stjernetest

[outlookDeltager Super Nova]

En gang i mellem af grunde jeg ikke ved, vågner jeg for tidligt og denne gang kl. 4 om morgenen frisk som en Havørn, men hvad skal man lave? Så kan man kigge ud og min sandten om ikke stjernerne funkler. Lidt nørdet kan man jo lave en lille stjernetest af C80ED’eren og som sagt så gjort. Og jeg har jo før været inde på at man kan prøve med et prisme som en glasvej til at forbedre farverenheden i kikkerten. Nu ville jeg se om det også passede! Men først et sammenlignende foto fra den tyske optik tester wolfgang Rohr:

Her følger så min egen beskedne , men ægte test på stjernen Regulus først intrafokalt uden prisme hvis farver jeg dog har forstærket for synet og forståelsens skyld:

Her ses at man jo meget godt ser den røde rand, men man ser også at der i hvert fald ikke er noget astigmatisme at se, noget af det værste en kikkert kan have og som især ses som en mere eller mindre oval skive i stedet for rund som her. kollimeringen synes lige i “bull’s eye”. Ved en punktformig kilde forstørret vil man se koma som indikation for at teleskopet ikke er centreret. Men ringene synes koncentriske her, så ikke noget at bekymre sig om så vidt jeg kan se. Hvad siger billedet så extrafokalt også uden prisme:

Lige efter bogen med en grønlig rand sammenlignet med det øverste foto af Rohr. Nu var der en go del lufturo under optagelserne, så den tidlige morgenstund blev også brugt til at udvælge nogle brugbare frames. Ja, lidt ligesom at sortere i sin frimærkesamling. Jeg havde desværre ikke tid til at bøvle med en stjernetest med prismet monteret, kun fik jeg et billede fokalt. Et andet billede med stjernen Altair må agere “red alert”. Men billedet fokalt med prismet er trods alt det vigtigste og viser den umiddelbare forskel som jo er svær at se i praksis visuelt, men i særdeleshed på foto uden prisme.

Jeg undskylder den lidt lyssvage afbildning af Altair til venstre, men som understreger den rødlige tone. Men hov, vil nogen tænke, er det så ikke åndssvagt med den blå? Nej, fordi den ses altså ikke umiddelbart som med Regulus herunder, men prøv at zoome ind ved at bruge CTRL og hjulet på musen og farven vil afsløres. Men det vigtige i den forbindelse er at stjernen ikke lyser blå op eller med en blå halo ved normal gengivelse og bemærk at der skal zoomes temmelig meget før farven bliver iøjnefaldende:

Og Regulus er optaget med Amizi prisme selv om en zenith prisme vil have været mere ideel og zoomet ind kan de “nye” farver ses i stedet for den sædvanlige rødlige rand som vil omgive stjernen fokalt pga. afstanden til rød fra blå der er ca. 220 my. Nu med prisme er den indskrænket til 53my. W indexet som angiver farverenheden nærmer sig nu en APO med værdien 1,3 når W sættes lig 1 eller derunder for en APO. Uden prisme går værdien op på 1,7-8. Dog opfatter man ikke den røde ende så påfaldende som i den blå a la akromater og det går sagtens uden prisme visuelt på stjernerne, men ved foto og til lysstærke objekter som månen og planeterne anbefales det at bruge en zenith prisme i det her tilfælde. Så alt i alt er jeg egentlig godt tilfreds med kikkerten efter testen og vel egentlig sjovt, at man sådan kan forrykke en kikkerts farverenhed eller mangel på samme ved at indsætte en glasvej a la et BK7 prisme. Ved nærmere eftertanke så efterlader et amizi eller omvende-prisme jo en sort streg under en stjernetest så godt det samme at jeg ikke fik tid til den del af testen. Osse af den grund er det bedre at bruge et 90 gr zenith prisme i stedet. Med andre ord, jeg kunne med ro i sindet tage på arbejde. Gaabbb.

outlook2008-12-13 06:07:49

---

Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

[Forfatter]

Indlæg