- Dette emne har 121 svar og 19 stemmer, og blev senest opdateret for 6 Är, 3 mÄneder siden af henrik. This post has been viewed 8928 timesschneider. This post has been viewed 8928 times
-
IndlĂŠg
-
henrik.schneider- Nova
Jakob Andersen wrote: Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke gider lÊse hele trÄden igennem
Og det er der jo ikke noget at sige til
Det bliver nok en af udfordringerne ved en sÄdan trÄd, omvendt gÞr det sjÊllen noget at ting bliver gentager, og da slet ikke hvis det er med nye ord.
Rudi- Neutron star
[TUBE]ItF3sGf5ovM[/TUBE]
/Rudi B. Rasmussen
henrik.schneider- Nova
Indtil nu har jeg snakket meget om Ohm’s lov og effekt beregning, og sĂ„ selvfĂžlgelig om modstande i sin enkelthed.
SĂ„…….
En modstand er altsÄ en komponent som der lÞber en strÞm igennem nÄr den pÄtrykkes en spÊnding.
StrÞmmen bestemmes af modstandens ohms vÊrdi, og den kan selvfÞlgelig mÄles men kan ogsÄ enkelt beregnes med Ohms lov.
NĂ„r der lĂžber en strĂžm i en modstand afsĂŠttes der energi i modstanden, energi mĂŠngden kan beregnes og opgives i watt.
Dette betyder at vi indtil har afdĂŠkket fĂžlgende vigtige parametre om en modstand:
– Modstandens ohms vĂŠrdi
– Effekten som modstanden skal kunne holde til i vores kredslĂžb.
henrik.schneider- Nova
MODSTANDS TYPER
Der findes rigtig mange forskellige typer modstande.
Modstander fÄs sÄ de tÄler 1/8watt og de fÄs sÄ de tÄler mange KiloWatt.
De smÄ runde modstande, som kendes sÄ godt fra kones radio, er ofte pÄ 1/8Watt eller mÄske en 1/4Watt.
Disse er typisk fremstillet pÄ et lille keramikrÞr hvorpÄ der er pÄ dampet et tyndt lag kul.
For at sikre at modstanden faktisk har den ohmske vĂŠrdig som den skal havde fjerner man lidt af kullet og dette gĂžres som i ser ofte som en spiral. (bemĂŠrk lige at modstanden nu ligner en spole lidt – det kommer vi tilbage til)
Modstande som skal kunne tÄle store effekter (1watt og op) er meget tit fremstilles af en tynd konstantantrÄd viklet op, igen, pÄ et stykke keramik. Derefter er den indstÞbt i keramik, eller monteret inden i et metal hus , sÄdan at den faktisk kan komme af med varmen fra den energi som der bliver afsat i den.
NOTE: KonstantantrÄd, og som Jens foreslÄr kobbertrÄd, kan kÞbes i ruller sÄ man selv kan fremstille sine modstande.
denne trÄd er 3,9ohm pr. meter, sÄ god fornÞjelse hvis du vil fremstille en 1Kohm modstand.
Der findes flere typer modstande end disse men vi holder os lige til disse simple typer til at begynde med.
Om et par dage tĂŠnker jeg jeg vil begynde at snakke lidt om kondensatorer.
henrik.schneider 2016-08-18 22:15:46
nightsky- Neutron star
SpĂŠndende, bliv endelig ved.
jens.jacobsen- Neutron star
Et spÊndende emne er ogsÄ modstande som Êndrer vÊrdi, f.eks ved at der skinner lys pÄ dem, eller at temperaturen Êndrer sig. De kaldes LDR, Light Dependent Resistor.
Der findes ogsÄ modstande som Êndrer vÊrdi med stigende eller faldende spÊnding, sÄkaldte VDR, Voltage Dependent Resistor.
En meget udbredt modstand, som ĂŠndrer vĂŠrdi ved stigende temperatur, er en almindelig glĂždelampe. En glĂždelampe har en ret lav modstand nĂ„r trĂ„den er ved stuetemperatur, men dens vĂŠrdi stiger voldsomt, nĂ„r trĂ„dens temperatur kommer op pĂ„ et par tusinde grader. Derved bliver en glĂždelampe i det store og hele “selvregulerende”. SĂ„ en glĂždelampe trĂŠkker en ret stor startstrĂžm, men strĂžmmen igennem trĂ„de falder nĂ„r trĂ„den opnĂ„r sin arbejdstemperatur, hvor den lyser. Ăger man sĂ„ f.eks spĂŠndingen en smule, skulle man tro at strĂžmmen jvfr Ohm’s lov sĂ„ ville stige og effekten dermed ogsĂ„ ville stige, men det gĂžr den ikke. PĂŠrens glĂždetrĂ„d’s modstand stiger ved stigende temperatur, og strĂžmmen igennem trĂ„den falder sĂ„ af, sĂ„ledes effekten i trĂ„den er konstant (sĂ„dan da) indenfor et rimeligt anvendeligt spĂŠndingsomrĂ„de. Man kalder en sĂ„dan modstand for en PTC, Positive Temperature Coefficient.
Deres i elektronikken meget bruge fĂŠtre er NTC, Negative Temperature Coefficient modstande, som ofte bruges i feedback kredslĂžb i f.eks forstĂŠrkere. De forhindrer at en forstĂŠrker ikke vil trĂŠkke stĂžrre og stĂžrre tomgangsstrĂžm nĂ„r den bliver varm af f.eks en fest en lĂžrdag aften. NTC’erne bruges sĂ„ til at begrĂŠnse denne effekt, sĂ„ man ikke fĂ„r en sĂ„kaldt Termisk Run-away, hvor forstĂŠrkeren stille og roligt vil varme sig selv op og brĂŠnde af..
Modstande er en af elektronikkens grundelementer.
mvh
Jens
jens.jacobsen- Neutron star
IÞvrigt, konstatantrÄd er dejligt, da det er tykkere og dermed mere mekanisk robust end kobbertrÄd, for den samme modstand per meter. DesvÊrre har jeg ikke fundet et sted hvor man kan fÄ lakeret konstatantrÄd. Lakeringen gÞr at viklingerne kan lÊgges tÊt op af hinanden uden fare for kortslutning.
SÄ hvis der er nogen der finder et sted med lakeret konstatan, sÄ sig endeligt til!
mvh
Jens
henrik.schneider- Nova
Jens.Jacobsen wrote: DesvÊrre har jeg ikke fundet et sted hvor man kan fÄ lakeret konstatantrÄd. Lakeringen gÞr at viklingerne kan lÊgges tÊt op af hinanden uden fare for kortslutning.
Det har jeg faktisk aldrig tÊnkt over, men du har ret det kunne vÊre fint om man kunne fÄ det.
KonstantantrÄd bruges ofte som varmelegemer i ovne eller til effektmodstande som skal kunne blive meget varme, til tider adskillige hundrede grader, og da ville en lak eller plastikoverflade brÊnde vÊk.
KonstantantrÄd har den fantastiske egenskab at den nÊsten ikke Êndre modstand ved skiftende temperaturer, sÄ den er perfekt til kredslÞb hvor man gerne vil sikre netop en fast modstand til trods den bliver varm.
KonstantantrÄden har en temperaturkoefficient
pĂ„ 0,00004…0,00008, hvorimod kobber ligger pĂ„ 0,0039, og aluminium pĂ„ 0,0043.henrik.schneider 2016-08-19 07:46:23
mogens-d- Asteroid
PrĂžv anla-glas i Silkeborg. De har et produkt som kaldes ‘kantal trĂ„d’.
Mogens
henrik.schneider- Nova
Jeg fandt denne video som sagtens kan vĂŠre en form for afslutning af snakken om simple modstande.
However – Vi vil igen og igen komme tilbage til begreberne som vi har brugt, og nĂ„r vi fĂ„r helt styr pĂ„ alle grund komponenterne tĂŠnker jeg at vi ogsĂ„ kan grave os dybere ned i funktion og teori for mere eksotiske komponenter, herunder diverse afarter af modstande.[TUBE]watch?annotation_id=annotation_2203852017&feature=iv&src_vid=f_MZNsEqyQw&v=G3H5lKoWPpY[/TUBE]
Anonym- Nova
Jakob Andersen wrote:
Specielt skal man ikke undervurdere brandfaren, som kan opstÄ i forbindelse med en stÞrre strÞm igennem en modstand.Nu har vi nok alle en stor del strÞmforsyninger (230V) og ledninger derfra til diverse udstyr (5V-12V) i en stor pÊrevÊlling i et lille skur i haven. Hvis der er nogle som kan sige lidt om hvordan man designer et setup som ikke futter nabolaget af i ny og nÊ kunne det jo vÊre rart
Jeg tĂŠnker pĂ„ emner som sikringer og placering heraf, jordstik, fugt, elkasse/skab, plastic, metal, ….
Jeg syntes ikke mit ser specielt brandfarligt ud, specielt ikke hvis jeg sammenligner med det elarbejde jeg har fundet i vores hus fra 1930….
henrik.schneider- Nova
madsen wrote: Jeg tĂŠnker pĂ„ emner som sikringer og placering heraf, jordstik, fugt, elkasse/skab, plastic, metal, ….
Selve sikringen er beskrevet fÞrst i denne trÄd, og som Jakob pÄpeger sÄ rigtigt, sÄ er sikringens funktion at beskytte resten af verden mod et defekt system. dvs. hvis ens udstyr fejler sÄ skal sikringen springe og dermed sikre at der ikke afsÊttes sÄ meget strÞm i det defekte udstyr at der gÄr ild i det.
En sikring placeres sÄdan i et kredslÞb at alle efterfÞlgende komponenter inkl. kabel og ledninger faktisk kan tÄle den strÞm som sikringen er designet til. Dvs. har man et tyndt kabel er det sÊrdeles usmart at bruge en sikring pÄ 32A, og det fordi at kablet ganske givet vil gÄ i brand hvis det belastes med 32A gennem nogen tid.
henrik.schneider 2016-08-19 10:19:38
jakob.andersen- Super Giant
madsen wrote:
Specielt skal man ikke undervurdere brandfaren, som kan opstÄ i forbindelse med en stÞrre strÞm igennem en modstand.
Nu har vi nok alle en stor del strĂžmforsyninger (230V) og ledninger derfra til diverse udstyr (5V-12V) i en stor pĂŠrevĂŠlling i et lille skur i haven. Hvis der er nogle som kan sige lidt om hvordan man designer et setup som ikke futter nabolaget af i ny og nĂŠ kunne det jo vĂŠre rart
Jeg tĂŠnker pĂ„ emner som sikringer og placering heraf, jordstik, fugt, elkasse/skab, plastic, metal, ….
Jeg syntes ikke mit ser specielt brandfarligt ud, specielt ikke hvis jeg sammenligner med det elarbejde jeg har fundet i vores hus fra 1930….Jeg tĂŠnkte det mĂ„ske var en ide at starte en ny trĂ„d om dette, for ikke at afspore denne helt fra emnet đ
http://astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=15727&PID=154523#154523
henrik.schneider- Nova
[/QUOTE]Jeg tĂŠnkte det mĂ„ske var en ide at starte en ny trĂ„d om dette, for ikke at afspore denne helt fra emnet đhttp://astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=15727&PID=154523#154523
henrik.schneider- Nova
Tiden gÄr og jeg er sÄ smÄt ved at havde tanker klar omkring hvordan jeg skal forklare virkemÄden for en kondensator og en spole.
Som oplÊg til disse 2 komponenter bliver vi nÞd til at bevÊge os vÊk fra DC (jÊvnspÊnding) og over i AC (vekselspÊnding) og vi bliver nÞd til at kigge pÄ bÄde lavfrekvens signaler 50Hz og hÞjfrekvens. Jeg tÊnker dog at vi forsÞger at holde os under 1MHz til at starte med, for at undgÄ alt for mange parametre istarten.
MEN fÞr jeg springer ud idet, skal jeg lige vÊre sikker pÄ at der ikke hÊnger nogle spÞrgsmÄl i luften omkring:
– Modstande
– Ohm’s lov
– Effekt beregning
Jeg er lutter Ăžren.
- Emnet 'Lidt om elektronik og hvorfor det virker.' er lukket for nye svar.