- Dette emne har 121 svar og 19 stemmer, og blev senest opdateret for 6 Är, 3 mÄneder siden af henrik. This post has been viewed 8924 timesschneider. This post has been viewed 8924 times
-
IndlĂŠg
-
henrik.schneider- Nova
PĂ„ opfordring i Morten’s trĂ„d om hans udfordringer med strĂžmforsyninger starter jeg hermed en ny, med det primĂŠre formĂ„l at diskuterer og fortĂŠlle lidt om udfordringerne med elektronik.
Det er min tanke at starte trÄden med noget meget generelt snak om elektronikens grundkomponenter, modstande, kondensatorer og spoler, derefter let henover aktive som transistorer og dioder.
Jeg tÊnker at jeg vil forsÞge at beskrive de enkelte komponenter lidt som byggeklodser, sÄ vi senere i trÄden kan begynde at sÊtte den sammen til kredslÞb, og sÄ diskuterer disses funktion, fordele og ulemper.
TrĂ„den skulle gerne kunne virke som et interaktivt kursus, hvor indspil fra alle mĂ„ vĂŠre et “must have” for at den kan fungerer i vores forum.
Hvad tĂŠnker i om dette?
henrik.schneider 2016-08-17 08:14:44
Finn- Neutron star
Alle tiders ide Henrik det bliver en fagre ny verden for mig.
Men hvor kan man kÞbe sÄdanne elektronik dimser ?? er der et godt sted her i danmark man kan fÄ sÄdan nogle forskellige dimser evt. en hjemmeside man kunne kikke lidt pÄ ??
mvh Finn
henrik.schneider- Nova
Finn wrote: Men hvor kan man kÞbe sÄdanne elektronik dimser ??
Der er mange steder i dk hvor det kan kÞbes, egentligt plejer jeg bare at sÞge pÄ google og sÄ bruge den som lige passer mig den dag.
Et eksemple kunne dog vĂŠre ham her: http://www.elextra.dk/main.aspx?page=articlelist&gid=17&gidlevel=0 men som sagt der er masser at vĂŠlge imellem
Finn- Neutron star
VarmebÄnds diagram sÞges 
mvh Finn
Rudi- Neutron star
Finn, jeg har handlet meget med ham her:
Meget flink og hjĂŠlpsom fyr der har biksen.
/Rudi B. Rasmussen
michaelr- Super Giant
Hej Henrik
Super initiativ og en rigtig god idĂ©, ogsĂ„ med en byggeklodstilgangen! Jeg er ihvertfald interesseret. Elektronik har altid vĂŠret lidt mystik for mig. Jeg vil gerne fĂžlge med og melder mig frivilligt til at stille “interaktive” dumme spĂžrgsmĂ„l, hvis der er behov for det
FÞrste sikkert meget dumme spÞrgsmÄl kommer her: jeg har altid bÞvlet med at finde rigtige sikrings stÞrrelser. Hvorfor stÄr der 250 V pÄ glas sikringerne og hvad gÞr man sÄ, nÄr det skal anvendes til 12 V?
Bh
Michael
MichaelR 2016-08-17 09:30:15
henrik.schneider- Nova
MichaelR wrote: Hej Henrik
FÞrste sikkert meget dumme spÞrgsmÄl kommer her: jeg har altid bÞvlet med at finde rigtige sikrings stÞrrelser. Hvorfor stÄr der 250 V pÄ glas sikringerne og hvad gÞr man sÄ, nÄr det skal anvendes til 12 V?
Det er absolut ikke et dumt spĂžrgsmĂ„l – men et spĂžrgsmĂ„l som selv professionelle tiltider “klĂžjs” lidt i.
StrÞm styrken f.eks 1A, beskriver ved hvilken strÞm sikringen vil bryde. (gÄ i sikker tilstand)
SpĂŠndingen f.eks 250volt, beskriver hvilken maksimal spĂŠnding, som denne sikring er designet til.dvs.
Ex.1
En 10A / 12volt sikring fungerer fint til at 12volt, men vil ikke sikkert kunne bruges pÄ 24volt og da slet ikke pÄ 220voltEx.2
En 10A / 220volt sikring fungerer fint Bà DE pÄ 12volt og pÄ 220volt.Hvis man taler om store strÞmme (det gÞr vi kun sjÊldent i vores hobby) sÄ skal man ogsÄ tage hensyn til om det er jÊvnspÊnding (DC) eller vekselspÊnding (AC) som sikringen skal kunne bryde.
henrik.schneider- Nova
Finn wrote:
VarmebÄnds diagram sÞges mvh Finn
Den kommer vi lige tilbage til efter “blok opbygningerne”
michaelr- Super Giant
Hej Henrik
Super, tak for svar. Det var ogsÄ den fortolkning jeg har forstÄet mange bruger, men jeg var usikker pÄ om den var gangbar, sÄ tak for det! Jeg kan dog stadig ikke rigtigt forstÄ, hvorfor det forholder sig sÄdan (Ohms lov osv), kan det forklares simpelt (hvorfor spÊndingen ikke er relevant for sikringens funktion, nÄr man gÄr i lavere spÊndinger)?
Bedste hilsner
Michael
MichaelR 2016-08-17 12:56:58
huu- Asteroid
henrik.schneider wrote:
Hej Henrik
FÞrste sikkert meget dumme spÞrgsmÄl kommer her: jeg har altid bÞvlet med at finde rigtige sikrings stÞrrelser. Hvorfor stÄr der 250 V pÄ glas sikringerne og hvad gÞr man sÄ, nÄr det skal anvendes til 12 V?
Â
Det er absolut ikke et dumt spĂžrgsmĂ„l – men et spĂžrgsmĂ„l som selv professionelle tiltider “klĂžjs” lidt i.StrĂžm styrken f.eks 1A, beskriver ved hvilken strĂžm sikringen vil bryde. (gĂ„ i sikker tilstand)SpĂŠndingen f.eks 250volt, beskriver hvilken maksimal spĂŠnding, som denne sikring er designet til. dvs. Ex.1En 10A / 12volt sikring fungerer fint til at 12volt, men vil ikke sikkert kunne bruges pĂ„ 24volt og da slet ikke pĂ„ 220voltEx.2En 10A / 220volt sikring fungerer fint BĂ DE pĂ„ 12volt og pĂ„ 220volt.Hvis man taler om store strĂžmme (det gĂžr vi kun sjĂŠldent i vores hobby) sĂ„ skal man ogsĂ„ tage hensyn til om det er jĂŠvnspĂŠnding (DC) eller vekselspĂŠnding (AC) som sikringen skal kunne bryde.
SÄ en 10A/220V sikring pÄ 12V vil ogsÄ springe ved 10A?
Super initiativ.
Vh Hans
henrik.schneider- Nova
HUU wrote:
SÄ en 10A/220V sikring pÄ 12V vil ogsÄ springe ved 10A?Ja det vil den.
henrik.schneider- Nova
MichaelR wrote: Jeg kan dog stadig ikke rigtigt forstÄ, hvorfor det forholder sig sÄdan (Ohms lov osv), kan det forklares simpelt (hvorfor spÊndingen ikke er relevant for sikringens funktion, nÄr man gÄr i lavere spÊndinger)?
Jeg skal prĂžve.
En sikring (dem vi snakker om her) er egentlig bare et stykke ledning som udgÞr det svageste led i kÊden. formÄlet er at lige netop dette led skal brÊnde over hvis strÞmmÊngden bliver for stor i kredslÞbet.
Disse simple mekaniske sikringer (som egentlig bare er et stykke tyndt kobbertrÄd), har i praksis en meget lille modstand, og der vil under normalt drift (fÞr den springer) ikke ligge nogen spÊnding over den.
NÄr sÄ strÞmmen bliver sÄ stor at kobbertrÄden brÊnder over sÄ afbrydes kredslÞbet og sikringen vil nu virke som en overordentlig stor modstand og der vil ikke lÞbe strÞm igennem den mere.
MEN hvis nu forsynings spĂŠndingen er f.eks 1000volt sĂ„ er det vigtigt at afstanden mellem de 2 terminaler pĂ„ sikringen er sĂ„ stor at strĂžmmen ikke bare “springer” over og dermed vedholder en strĂžm i kredslĂžbet, giver det mening uden at skulle beskrive ohms lov?
Dette betyder i grove trĂŠk at spĂŠndingen, som en sikring er beregnet til, fortĂŠller noget om sikringens evne til at forhindre overslag i en brĂŠndt sikring – sagt pĂ„ en anden mĂ„de sikre at der ingen strĂžm kommer ud i kredslĂžbet efter sikringen er sprunget.
Den krÊvede sikkerheds afstand mellem de 2 terminaler er forÞvrigt forskellig nÄr vi taler om DC og AC.Denne sikring er 0,5A/ 250volt, og er 20mm lang, dvs. afstanden mellem terminalerne er vel 12mm.
Denne er ogsÄ 0,5A men godkendt til 10000volt, den er sÄ ogsÄ 150mm lang.
BEMĂRK forĂžvrigt at der pĂ„ hĂžjspĂŠndings sikringen stĂ„r F 500mA.
“F” stĂ„r for Flink og betyder at den vil springe meget hurtigt nĂ„r strĂžmmen er over de 500mA (0,5A), der kunne havde stĂ„et “T” for trĂŠg og sĂ„ ville den vĂŠre noget slĂžv til at springe – og dermed tillade at strĂžmmen blev lidt for hĂžj i kort tid.
Betegnelsen F og T bruges pÄ alle sikringer uanset spÊnding og strÞm styrke.henrik.schneider 2016-08-19 10:09:52
mhansen- Nova
Jeg tror godt jeg kan supplere lidt, ud fra basal viden som alle har.
VI ved (forhÄbentlig) alle at en lille gnist (som faktisk har en ret stÄr spÊnding) kan springe fra en person til en anden, men afstanden er ret lille 1-2 cm, afhÊngig af hvor meget ladning der lades op.
Tager man en stor Van der Graaf generator, sÄ kan gnisten springe over en stÞrre afstand (6-10 cm), hvor spÊndningen er noget hÞjere (~10-50.000 volt, er mit gÊt).
Tager man det ultimative eksempel, sÄ kan en spÊnding pÄ ~1 mio. volt fÄ en gnist til at springe fra skyerne til jordens overflade.Dette er nÞjagtig det samme som Henrik skriver. Hvis spÊndingen over modstanden bliver for stor (eller rettere, afstanden imellem enderne er for lille ift. spÊndingen), sÄ kan en kontinuert strÞm af gnister springe ind over sikringen og dermed negere dens formÄl.
HÄber dette kan gÞre det hele lidt mere klart. I Þvrigt, skidegodt initiativ, Henrik. Selvom jeg er fysiker og ikke ingeniÞr, vil jeg gerne bidrage med at forklare tingene pÄ en anden mÄde (som her) hvis det giver mening og helt sikkert lÊre noget nyt.
mhansen- Nova
henrik.schneider wrote:
BEMĂRK forĂžvrigt at der pĂ„ hĂžjspĂŠndings sikringen stĂ„r F 500mA.
“F” stĂ„r for Flink og betyder at den vil springe meget hurtigt nĂ„r strĂžmmen er over de 500mA (0,5A), der kunne havde stĂ„et “T” for trĂŠg og sĂ„ ville den vĂŠre noget slĂžv til at springe – og dermed tillade at strĂžmmen blev lidt for hĂžj i kort tid.
Betegnelsen F og T bruges pÄ alle sikringer uanset spÊnding og strÞm styrke.Haha. Det vidste jeg ikke. For fremtiden vil jeg altid kun holde mig til de flinke modstande.
henrik.schneider- Nova
MHansen wrote:
Selvom jeg er fysiker og ikke ingeniÞr, vil jeg gerne bidrage med at forklare tingene pÄ en anden mÄde (som her) hvis det giver mening og helt sikkert lÊre noget nyt.Super godt Michael, det var lige netop mit hÄb, nemlig at vi bliver mange om at spÞrge og mange om at svare efter bedste evne.
Jeg skal selvfĂžlgelig nok forsĂžge at holde en trĂ„d igennem trĂ„den men tror ikke det bliver helt enkelt og det er vel ogsĂ„ ok – tĂŠnker jeg.
- Emnet 'Lidt om elektronik og hvorfor det virker.' er lukket for nye svar.