Lidt om 6" projektet

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Lidt om 6" projektet

  • Dette emne har 14 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år, 9 måneder siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 1415 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #319645

    jens.jacobsen
    Deltager
      • Neutron star

      Hejsa.

      Den tidligere viste borelære er som det blev nævnt en del af forberedelserne til bygning af et par nye newton’er.

      Jeg har tænkt at bygge en 6″ ret snart og en 8″ senere.
      I den forbindelse ville jeg tjekke om jeg har en focuser der kan anvendes til 6″‘eren og måske også en til 8″eren.

      I mine gemmer fandt jeg disse tre:

      Det er en JMI, en Orion Optics og en GSO. Alle tre kører fint. Jeg har valgt at 6″eren skal have OO focuseren og min kommende 8″ skal have JMI focuseren. Dette fordi rundingen på OO passer bedst på 6″eren. Jeg kan også dreje lidt af røret på OO’eren, hvis det skulle være for langt.

      For at kunne centrere focuseren korrekt, har jeg udtænkt følgende fremgangsmåde:

      På det korrekte sted bores et 4 mm hul med borelæren.
      Derefter monteres focuseren med dette apparat over 4 mm hullet:

      Det er en uddrejet 2″ prop, som har et 4 mm hul i midten, lavet på min drejebænk. Derved passer hullet og focuseren præcist på det rigtige sted.

      Gevindstangen holder den på plads det rigtige sted, og de nødvendige huller til montage af focuseren kan mærkes op og bores. 4 mm hullet bruges efterfølgende til kopboret til røret.

      Derudover har jeg tjekket hvad jeg har liggende af 6″ f/8 spejle.

      Min plan var oprindeligt at slibe, polere og figurere et 6″ f/8 spejl af et dejligt stykke supremax. På starparty fik jeg imidlertid fingre i et meget fint spejl, som skulle være et Lichtenknecker spejl.
      Derudover kom jeg i tanke om at jeg har et 6″f/8 spejl fra et gammelt spejlsæt liggende.

      Jeg har idag testet de to spejle. Lichtenknecker spejlet har en brændvidde på 1268 mm og en åbning på 154 mm. Det er sfærisk og meget glat. Trænger dog til en recoat.
      Det midterste spejl er af float og har en brændvidde på 1180 mm, altså næsten 8 cm kortere en Lichtenknecker spejlet. Det har en nogenlunde sfærisk facon, med en pukkel i midten. Det vil dog sikkert give fine billeder.

      Planen er lige nu at slibe den tredje skive til at matche Lichtenknecker glasset.

      Derudover fandt jeg faktisk en spider i et rør, jeg havde glemt alt om den.

      I samme rør sad en 31 mm diagonal, limet til en sekundær-holder. Så lige nu har jeg faktisk to spidere som kan bruges i mit rør, samt en ok 31 mm diagonal..

      Jeg tror dog jeg kan optimere størrelsen ned til en lidt mindre diagonal..

      Mere følger.

      mvh
      Jens

      #319647

      Torben Taustrup
      Admin
        • Neutron star

        Hej Jens

        Fint med endnu et projekt man kan følge 🙂

        Ikke dårligt at have hele tre fokuseringer at vælge mellem.

        mvh
        Torben

        TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

        #319677

        jens.jacobsen
        Deltager
          • Neutron star

          Hejsa.

          I forbindelse med projektet med 6 og 10″ Newton teleskoper, er jeg kommet lidt videre med konstruktion og test af de nødvendige hjælpeting til færdiggørelse af tubus.

          Især problemet med at bore et hul det rigtige sted ( i første forsøg! ) har jeg lavet en borelære til 4 og 5 mm huller. Den har jeg vist i anden tråd. Den ser således ud:

          Jeg har også lavet en “lineal” til at tegne præcise streger på langs af en tubus.

          Når tubus ligger i linealen, kan man snildt tegne en streg på langs af røret.

          Linealen er også lavet så den kan fastholde tubus, så den ikke rotere under arbejdet.

          I dag har jeg så testet på en stump afskåret paprør (et billigt men brugbart biltema støberør. Kan anbefales)

          Med borelæren vist overnfor testede jeg om jeg kunne bore et 4 mm hul der hvor jeg ville. Det er ikke helt nemt at se stregerne igennem hullet, men det går da. Der skal lige fintænkes lidt over det.

          Hullet ser således ud:

          Med det lille hul på plads kan der laves en prøvemontage af udtrækket, så man kan se hvordan det hele passer.

          Det ses at rundingen på udtrækket ikke helt passer på en 6″ tunus. Der skal files lidt til.

          Med det testet skal det store hul til udtrækket nu bores. Til den brug har jeg lavet en borelære til 62 mm kopbor (eller hulsav)

          Det store bor passer ikke i min batteriboremaskine, der må en 220V boremaskine til:

          Borelæren styrer boret så godt at man blot skal trykke på kontakten, så skærer boret ved egen vægt. Det lille centerbor sidder naturligvis i 4 mm hullet.

          Det færdige hul ser således ud:

          Helt præcist og på det rigtige sted.

          Her er et skrækeksempel på et hul der er filet ud og tilpasset da der ikke var målt nøjagtigt op:

          #319710

          jens.jacobsen
          Deltager
            • Neutron star

            Hejsa.

            Under arbejdet med 6″ newton reflektoren er jeg nu nået til at skulle designe spejlcellen.
            Jeg har kigget på nogle simple designs, enten som dette:

            eller dette:

            For at kunne bygge dette, er det planen at lavet delene ud af noget 8 eller 10 mm aluplade, med brug af nogle vinler som bærer sidestyrene. Jeg regner med at lave fire sidestyr med holdere til at sikre at spejlet ikke falder forover.

            Jeg ville iøvrigt tjekke placeringen af de tre punkter som spejlet skal stå på, om det var nok, og hvilken radius de skal være på.

            Så jeg søgte på PLOP, det gode gamle program. Men det kan tilsyneladende ikke køre under noget nyere end Windows XP… Suk.
            Nå, en god tråd på Cloudynights havde nogle vigtige ting, som er værd at nævne her, nemlig hvad der egentligt skal til.

            Som tommelfingerregel kan man gå ud fra at en RMS fejl (p.g.a spejlcellen) på 20nm sænker strehl med 0.2, en RMS fejl på 10nm sænker strehl med 0,05 og en RMS fejl på 5nm sænker strehl med 0,0125. Så en spejlcelle bør ikke bidrage med mere end 4-5 nm. Alt andet vil være synd og skam.

            For en 6″ vil en tre-punkts celle bidrage med 1,18 nm, for en 8″ vil en tre-punkts celle bidrage med 3,0 nm. Dette for 20 mm tykt glas. For en 10″ skal glasset være over 31 mm tykt for at en tre-punkts celle ikke overskrider de 5 nm. Ellers skal man op i en 6 eller 9 punkts celle.

            En yderlig vigtig detajle er radius på understøtningspunkterne. Den skal ikke som tidligere antaget være i 0,707 x radius (1/kvadratrod 2) men i 0,4 x radius. Det giver det bedste resultat med almindelige sekundære, som sædvanligvis ligger mellem 0,2 og 0,25 af spejlet diameter.

            Lige nu virker den første celle til at være mest optimal, den kan laves af f.eks en ring af 10 mm alu som holder fast i tubus, med en 6 mm plade imod spejlet. En 6 mm plade kan saves med en stiksav…

            #319857

            jens.jacobsen
            Deltager
              • Neutron star

              Lidt juleferiearbejde på 6″ projektet er det blevet til.
              Jeg har fået startet på det tredje spejl til teleskopet. Det bliver lavet af et fint stykke Schott borosilikatglas fra Stathis. Sådan en skive koster den store formue af 38 euro. 😀
              Jeg startede med at grovslibe 2 juledag, det tog under ½ time at udhule glasset til omtrentligt den rigtige dybde. Der skal udhules 1,2 mm for en brændvidde på 1220 mm som er det der passer i mit rør.

              Grovslibet foregik med korn 80, og jeg udhulede til ca 1,1 mm med korn 80. Vanen tro foretrækker jeg at justere brændvidden på plads med korn 120 og korn 180.

              Efter grovslibet har jeg i går og idag slebet glasset igennem korn 120 og er stort set færdig med korn 180.

              Slibningen med korn 180 foregår hovedsagligt med maskinen.

              En lille video blev det også til.

              Så her til aften ser glasset således ud:

              Der er vel brugt 1½ times tid indtil videre på sliberiet. Utroligt så hurtigt det går med en 6 tommer.

              Ud over at arbejde på glasset har jeg også fået drejet på delene til spejlcellen:

              Nu må vi se om jeg kan nå lidt mere i morgen.

              #319864

              Torben Taustrup
              Admin
                • Neutron star

                Hej Jens

                Hvordan ligger det med spændinger i glasset – og har du bestilt langsom nedkøling?

                mvh
                Torben

                TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                #319865

                jens.jacobsen
                Deltager
                  • Neutron star

                  Hej Torben.

                  Det er et helt standard stykke 155 mm glas, 21 mm tykt.
                  Undersøgt på den “traditionelle” metode med pol-filter og op imod en computerskærm, er glasset helt rent. Ingen spændinger overhovedet.
                  I de små størrelser og tykkelser, er der meget sjældent problemer med borofloat fra Schott. Det er et super materiale.

                  #319933

                  Torben Taustrup
                  Admin
                    • Neutron star

                    Hej Jens

                    Ja, Schott-glas er sædvanligvis i en god kvalitet.

                    Så vidt jeg husker, så er vores blank også af borosilikat, men den er ikke helt fri for spændinger. Mon det er den større spejldiameter der giver problemer i forbindelse med at opnå en optimal nedkølingsproces?

                    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                    #321049

                    jens.jacobsen
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Lidt nyt om 6 tommer spejlet, og også om et 8″ spejl jeg “lige” har lavet ind imellem.

                      Planen var at få slebet alt det jeg skulle (både 6″ f/8 spejlet og et 8″ f/5 spejl til mit koncentriske astrograf projekt) inden vejret blev alt for godt. Det lykkedes så næsten.

                      Spejlene er her til aften “dømt” færdigslebne, jeg har slebet dem igennem korn med 15 um, 9 um og nogle wets med 5 um. 5 um har jeg blandede erfaringer med. På 8″‘eren, hvor jeg havde savet riller i toolet gik det meget godt, men på 6″eren sleb jeg uden at rille værktøjet. Det har givet nogle ganske fine sleeks, som jeg vurderer snildt kan poleres ud. Så jeg vil ikke gøre mere ved dem.

                      Her er et billede af de to glas.

                      Som man nok ser det, så er 8″ glasset lidt anderledes i farven, med en svag grønlig farve. Amerikanerne kalder det for “straw-colored”, eller stråfarvet. Det er karakterisktisk for klassisk pyrex glas.
                      6″ glasset er lavet af suprax/supremax fra Stathis.

                      Så nu skal slibemaskinen gøres grundigt ren, ja vel sagtens en forårsrengøring!

                      Derefter skal den store tallerken på igen, og TOC14 skal have en time eller to for at få fjernet de sidste pits i kanten.

                      #321069

                      jens.jacobsen
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Lidt om rengøringen af slibemaskinen.

                        Under afvaskningen konstaterede jeg at den ene hjælpeaksel trængte til at blive efterspændt. Der er to hjælpeaksler på maskinen.

                        De er lige vist med et par pile på dette billede.

                        Den skarpe læser vil også bemærke at akslerne ser noget anderledes ud end de gjorde originalt, da maskinen blev bygget. Da så de således ud:

                        Men selv en grundig indsmøring i olie, har ikke kunne holde rusten borte. Det er noget skidt, dels fordi rust ikke nødvendigvis er godr i forbindelse med slibning og polering, dels fordi det gør det svært at skille maskinen af, for at efterspænde delene.

                        Derfor blev det nødvendigt med et større indgreb for at få demonteret akslerne…

                        Generelt har maskine klaret de sidste slibninger fint, remme og motorer har det fint. Kun akslerne var noget anløbne!

                        Nye aksler er bestilt i rustfrit (AISI 304)

                        #321092

                        jens.jacobsen
                        Deltager
                          • Neutron star

                          Så kom der lidt stumper med posten…

                          Ud over to nye aksler, så er der også nogle dele jeg skal bruge til et paralellogram, et stativ til en bino-holder.

                          Viggo var så venlig at give mig et link til en hjemmeside med forslag til en glimrende paralleogram-montering:

                          http://www.astro-tom.com/projects/binomount/binocular_mount.htm

                          Den skal jeg lige have kigget lidt nærmere på…

                          #321173

                          jens.jacobsen
                          Deltager
                            • Neutron star

                            Så fik jeg arbejdet på renoveringen af slibemaskinen.

                            De nye aksler blev slebet til i enderne så de kan gå i lejebukkene. Dernæst blev slibemaskinen støvsuget og renset.

                            De nye aksler blev sat på lejebukkene og kileremmene monteret.

                            Jeg konstaterede at den ene “pakning” skulle skiftes, da der var et stort hul ved siden af, så det kunne drysse ned i lejebukken. Da pakningen er lavet af et stykke liggeunderlag, var det let gjort. Jeg skar et hul til akslen med en stanleynkniv.

                            Dernæst kunne toppladen monteres:

                            Det næste er at lave et nyt setup til styringen af overarmen, således den frem-og -tilbagegående bevægelse af polerlappen er bedre og nemmere at justere. Jeg har en ide der skal prøves i morgen.

                            #321174

                            Torben Taustrup
                            Admin
                              • Neutron star

                              Det ser nydeligt ud Jens.
                              Vi ser frem til noget action 🙂

                              mvh
                              Torben

                              TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                              #321176

                              jens.jacobsen
                              Deltager
                                • Neutron star

                                Så fik jeg arbejdet lidt videre på bevægelsen af overarmen på slibemaskinen.
                                Der skulle anvendes et såkaldt Charniere https://fr.wikipedia.org/wiki/Charni%C3%A8re_(menuiserie), eller hængsel på dansk. Det er jo grundlæggende et stykke mekanik som kun tillader bevægelse i en retning, og den udgøres her af en 3 mm skrue.

                                Her er der presset en 6 mm messingstand ind i et stykke 12 mm aluminium, som udgør kroppen på leddet. 6 mm stykket passer så i den plade som roterer og driver overarmen.

                                Centreringen af overarmen sker ved at justere på den 4 mm gevindstang som bruges som afstandsstykke. Der er en blyklods for at give noget styring af trækarmen.

                                Ud over at lave denne mekanisme, har jeg fået monteret den specielle store TOC tilvirkede drejetallerken, og den er også blevet slebet ned. Den var noget slidt i overfladen.
                                Derefter fik den en frisk gang lak, og diverse revner og huller i toppladen fik også noget lak.

                                Nu skal lakken tørre de næste dage og sidst på ugen skulle der gerne være tid til at lave en ny polerlap til 14″ TOC projektet.

                                #321179

                                Torben Taustrup
                                Admin
                                  • Neutron star

                                  Det yder godt Jens 🙂

                                  Hvor stor skal polerlappen være?

                                  TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
                                • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.