Lidt obs. lørdag

[outlookDeltager Super Nova]

Ahh, Månen er endelig oppe og stjerneklart var det også omend seeingen var ringere end fredag aften. Til gengæld var transparensen bedre med kun lidt dis i luften. Der blæste godt nok også en frisk vind fra vestlige retninger som til tider kunne virke forstyrrende, når man prøvede at se subtile detaljer, riller og strukturer på måneoverfladen med A-P’en. Den havde stået til afkøling en lille times tid forinden, så den var akklimatiseret til seeingen så at sige.

Bino’en var monteret med en 2,25x barlow fra Baader og det gør noget ved A-P’ens i forvejen ret lange brændvidde på 1040mm. Der er jo en glasvej på ikke under 110mm fra de to 15mm okularer i bino’en til barlow linsen. Så umiddelbart vil jeg tro man kommer ud på de 4 meter! Jeg har ihvertfald aldrig oplevet Månen tættere på end i aftes. Heldigvis kunne den fine optik skære igennem den lidt flakkende seeing.

Skal jeg prøve at visualisere forstørrelsen her, vil dette foto med C8’eren give et billede af det visuelle indtryk i A-P’en med bino og barlow indsatsen:

Surrealistisk var det også, når man ved måneranden i området med terminatoren kunne se klippeblokke “svæve” i rummet! Nej, det er ikke programmet “F.cker med din hjerne” der er på spil, men lyset, der i forbindelse med Månens krumning spiller en et puds.

Området omkring Clavius og Tycho er altid interessant pga af det kuperede terræn vi finder her. Månen har i øjeblikket omkring 82% fase og Ptolemaeus bækkenet har ikke længere en kontrast som når terminatoren er over området. Men “The straight wall” var en oplevelse ved denne forstørrelse, da man her kunne se, at “muren” slet ikke er lige, men mere som når

man tegner en streg i hånden med de små udsving til siderne det giver.

Som altid var Sinus Iridum ud til Mare Imbrium en oplevelse og en ekstra dimension ved

forstørrelsen. Og det kan kun blive bedre, når Månen kommer længere op på himlen og ikke de nuværende 24 gr over horisonten. Månen og Solen er sådan lige de eneste objekter i øjeblikket, der er værd at se med mindre teleskoper sammen med Venus og til dels Jupiter på morgenhimlen. Uranus og Neptun overlader jeg trygt “Navarones kanoner” og deres lige.

Bevares, når aftenen var helliget Månen, skulle vinterens stjernebilleder Orion og Tyren hilses velkommen næste morgen. Med 4 timers søvn var det tid at komme op igen og ud til M42/43 og Plejaderne med mere. Nogle gode gamle Meade super- og ultravidvinkel okularer blev hentet frem af gemmerne og Rigel blev opløst sammen med Iota Orionis. M42 var en tåget “fornøjelse” med indslag af gasskyer, men Trapezet blev observeret nøje for at finde E og F stjernerne. F lykkedes det mig at se og muligvis også E uden at jeg er helt sikker i min sag.

Jeg opgav ikke helt på forhånd Sirius i min bestræbelser på at spotte “hvalpen”, men i denne seeing nok umuligt og det må sikkert vente i det tidlige forår. Sirius B er trods alt alligevel en 8″ fra A så det må da kunne lade sig gøre på et tidspunkt, især hvis man ved hvor man skal lede. Men alt i alt et dejligt gensyn med A-P’en efter sommerens dvale denne lørdag aften og tidlige søndag morgen.

---

Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

[Forfatter]

Indlæg