lidt blandet hjælp søges.

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? lidt blandet hjælp søges.

  • Dette emne har 8 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 4 måneder siden af hoff6200. This post has been viewed 44 times
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #122966

    hoff6200
    Deltager
      • Asteroid

      Hej her inde.

      Jeg må vist betegnes som amatør amatør.

      Jeg har netop indkøbt et Synscan AZ130P. som er lidt et kompromis mellem det jeg gerne ville have og hvad chefen i huset ville være med til. nok om det.

      Jeg kan læse mig til at Synscan AZ130P kan med det medfølgende forstørre. 26&65gange. Det kan jeg også regne mig frem til. samt med en 2*barlow. Barlow burde vist give den dobbelte forstørrelse. Der burde jo så være 56 og 130 gange forstørrelse.

      Jeg kan læse mig til at max mulige forstørrelse er 260*

      1)Hvordan kommer jeg så lige op på 260* og kan det betale sig?

      2)Hvad forstørrelse kan anbefales når jeg vil se på planeterne?

      Da jeg prøvede at opsætte teleskopet valgte jeg Capella som nr 1, som nr 2 ville jeg bruge Alkaid. Da det er nogen af de eneste stjerner jeg sådan lige kender navnet på, men også er rimeligt langt fra hinanden.

      3) Når Capella er fint justeret ind køre teleskopet selv over mod Alkaid, men det står ALT for lavt på himmelen, det tog mellem 1 og 2 min at justere det på plads. jeg gætter på ca 20’for lavt. er det normalt eller??

      4) Skal jeg gøre noget særligt ved teleskopet når jeg tager det ind efter brug, det var jo meget fugtigt efter aftnens brug.

      Håber nogen kan og vil bruge lidt tid på at svare, har luret lidt rundt på nettet men kan ikke blive helt klog på disse 4 ting… Der kommer nu nok flere ting med tiden

      Mvh Esben Hoffmann

      #122968

      mira.ceti
      Deltager
        • Moon

        Hej Esben.

        Tillykke med det nye teleskop. De 260x er nok, hvad producenten mener, bør være den højeste forstørrelse. Det kan som regel ikke betale sig at gå så højt op. Hvis du alligevel vil prøve, skal du have et 5 mm okular plus 2x barlow (650:5×2).

        En forstørrelse på 260x vil være anvendelig til visse observationer af dobbeltstjerner og måske Månen. Ved planeter er billedet mere broget; som udgangspunkt vil 130x sikkert være udmærket i de fleste tilfælde, men ellers gælder det meget om, at man må prøve sig frem her. Meget afhænger af atmosfærens tilstand (lufturo mm).

        Punkt 3: Hvis du mener, at teleskopet står 20 minutter for lavt, synes jeg ikke, det er så galt, hvis du mener 20 grader, er sagen en anden! Du bør nok prøve at lære nogle flere sjernenavne at kende, for at få nogle flere at vælge imellem.

        Punkt 4: Du må aldrig tørre optikken (spejle) af, den skal tørre af sig selv. Du kan evt. tørre de udvendige dele af, hvis du synes det driver for meget af fugt. Ellers bare lad det hele tørre af sig selv.

        Jeg håber, ovenstående kan være til hjælp for dig.

        Med venlig hilsen

        Eigil

        #122969

        hoff6200
        Deltager
          • Asteroid

          Hej Eigil.

          Tak for dit svar.

          Til nr3) så vil jeg gætte på ca 15til 20 grader for lavt. men kørte meget fint rundt da det efter lang tid var justeret ind.

          ja skal nok få lært flere stjerner med tiden. vi bor heldigvis ret godt så jeg må lære at se den ene fra den anden med tiden.

          Jo er klar over ikke at pille ved spejlet, men måske var der andre ting som burde gøres, som jeg bare ikke lige kunne lure.

          #122972

          Søren Hansen
          Deltager
            • Giant

            Hej Esben

            Tillykke med teleskopet.

            Noget du kan gøre der virkelig giver pote er at melde dig ind i en astronomi forening i nærheden, da de som regel er fyldt med personer der brænder for at hjælpe nye i faget i gang, og de har som regel en masse viden om hvad man ikke bør hoppe ud i, nok fordi de selv har været der og prøvet det.

            #122977

            troels
              • Planet

              Hej Esben

              Velkommen til Astro-Forum – og til en verden af nye oplevelser med dit teleskop. Jeg er selv ny her, men har været med under himlen og i andre fora i mange år. Jeg kan måske tilføje lidt til Eigils glimrende kommentarer.

              1) Du skal ikke hænge dig for meget i kikkertens teoretiske max. forstørrelse. Det er lidt ligesom med forstærkere. Man har ikke glæde af mange watt, hvis de ikke lyder ordentligt. På samme måde kræver det et heldigt sammenfald af superoptik og optimale luftforhold at få fornøjelse af de helt store forstørrelser. Det er meget sjældent at luften over Danmark er tilstrækkelig rolig og stabil.

              2) I praksis starter du med de laveste forstørrelser og forsøger dig så med gradvis større, indtil du opdager, at planeten/månen blafrer og flimrer så meget, at du egentlig ikke kan se detaljerne mere. Så går du lidt ned igen. Stor forstørrelse er flot og dejligt, men FOR stor forstørrelse ødelægger det hele. Og det varierer altså fra dag til dag – og fra time til time. Faktisk varierer det også på sekundskalaen. Astrofotograferne opnår deres bedste billeder ved at at tage i hundredevis af billeder, vælge de bedste ud og så stacke dem. Ved visuel observation udnytter du, at vores hjernes synscenter har indbygget hukommelse. Hvis du sidder i 20 min. og kigger på et let flimrende billede af Saturn, vil du opleve, at de forskellige detaljer på planeten flimrer ind og ud af fokus på skift. Men din hjerne kan lagre detaljerne og lægge dem sammen, så du til sidst sidder med et indtryk af en stor, skarp planet. Sandsynligvis meget mere detaljerigt end noget foto, du vil være i stand til at tage med samme kikkert. Skarpe planetiagttagelser kræver altså lige så meget tålmodighed og varmt tøj, som det kræver stor forstørrelse.

              Du skal også huske, at det især er planet- og måneiagttagelser, der har gavn af store forstørrelser. Og så selvfølgelig adskillelse af dobbeltstjerner. Lyssvage objekter som tåger og galakser vil i en kikkert af din størrelse (130 mm) ofte gøre sig bedst ved middelforstørrelser. Når du forstørrer en galakse, bliver dens samlede lysmængde spredt ud over et større areal og virker derfor subjektivt svagere. Det er her, de store spejle kommer ind på ønskesedlen!

              3) Jeg kan ikke lige gennemskue dit problem med opstillingen. Generelt skal man huske at vælge stjerner, der ikke står for tæt ved horisonten. Men hverken Capella eller Alkaid stod særlig nær horisonten i går efter kl. 21. Måske skal du bare prøve med et par andre stjerner, der står højt på himlen og langt fra hinanden. Det er altid godt, at lære nogen flere stjerner at kende.

              4) En kikkert er altid våd efter en god observation. Det er som regel fugt og dug på optikken, der tvinger mig ind igen (og redder fødderne fra forfysninger). Det vigtigste er faktisk, at du ikke lukker kikkerten til med dæksler eller overtræk lige bagefter. Hvis der er mulighed for luftcirkulation gennem kikkerten, vil den tørre fint op af sig selv indendørs. Dug er jo destilleret vand, så det tørrer op uden skorper. Det er en god ide at vippe ikkerten, så hovedspejlets overflade ikke vender opad, mens den tørrer. Støv eller insekter, der evt. falder ned på en fugtig overflade kunne måske sætte sig fast.

              God fornøjelse!
              Troels

              #122979

              hoff6200
              Deltager
                • Asteroid

                Hej sidewind.

                Ja er ganske klar over at det er meget letter at lære ved at være sammen med nogen. Så kan nye spørgsmål stilles med det samme også.

                Men på den anden side er jeg personligt med i flere ting så tiden er begrænset, men kan også være lidt svært at falde ind når man ikke deltager så ofte.

                Men jeg vil da tage dit råd til efterretning måske er der en astronomisk forening lige i nærheden. har læst mig til en i Kolding, så måske..

                Mange tak Esben

                #122980

                hoff6200
                Deltager
                  • Asteroid

                  Hej Troels.

                  Tak for dit lange skriv.

                  Noget af det hænger nok sammen med at komme igang og se/opleve noget i en fart.

                  problem 3 var bla at jeg ikke lige kunne se for mig at vatter skulle betyde så meget, men jeg fik det i vatter og det hjalp en del. men jeg var stadig de 15 til 20 grader fra. men retningen var meget tæt på. Kan lige tilføje at jeg også prøvede mellem Alkaid og Vega som jo var næsten lodret over mig, men stadig samme problem.

                  Tak for tilføjelsen med 4) jeg valgte at at holde tubus vandret så evt fugt ville samle sig mod bunden. Jeg satte så støvhætte på for ikke at lade støv og fugt komme for meget sammen, syntes jeg også at have læst man skal. Men jeg kan også let forstå at det er fint med luft igennem.

                  mange tak for dit indput. Mvh Esben

                  #123003

                  finnr
                  Deltager
                    • Main Sequence

                    Har du tjekket at ur og dato er korrekt indstillet i “GoTo”-computeren (håndsættet)? Der er også tit en indstilling for sommer/vintertid, hvis det er sat forkert får man netop en fejl på ca. 15 grader. – FinnR

                    #123007

                    hoff6200
                    Deltager
                      • Asteroid

                      Hej FinnR.

                      Ja jeg mener det er ok indstillet, men på den anden side har jeg ikke set noget med sommer tid, så jeg må lige se efter igen.

                      Tak for din ide.

                      Mvh Esben Hoffmann

                    Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
                    • Emnet 'lidt blandet hjælp søges.' er lukket for nye svar.