- Dette emne har 50 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år siden af Frank Larsen. This post has been viewed 1501 times
-
Indlæg
-
norup- Super Giant
Meget overbevisende – godt gået, Frank!
Torben Taustrup- Neutron star
Hej FrankTillykke!!! – Det er saftsuseme rigtig godt gået. Jeg kan godt forstå, at du er begejstret – det ville jeg også være, hvis det var mig.Et 1.ordenskorrektion er jo på x og y akse, så det du har lavet er 1/2 ordenskorrektion
Men det er jo helt rigtigt, hvad du skriver – korrektion på deklinationen er ikke så vigtig.Det er jo lige før at man selv skal i gang med sådan en sag.Har i længere tid tænkt på at bygge PCE på Mel Bartels-styringen, men din løsning virker noget mere tiltalende.Er der ikke et praktisk problem mht. at 0-stille stepmotoren, så glasset sidder i midten, når man starter en eksponering?mvhTorbenTorben Taustrup 2012-09-11 19:46:13 TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
webweichel- Nova
Fantastisk, tillykke med det, ret imponeret over at det “bare” virker
ser frem til flere billeder!
Frank Larsen- Super Nova
Tak skal i have!
@ Torben
Det er ikke så stort. Jeg har lavet softwaren således at glasset ved opstart drejes helt ud i endestop. Jeg ved at så at midten findes ved at steppe 60 steps tilbage igen. Ved så at holde styr på antal steps i hver retning så kan midten altid findes. Jeg sørger for ikke at steppe ud over position 50.
Man kunne lave en kommando som kører glasset i neutral mens phd’s guide pulser sendes videre til teleskopets motorer. Kommandoen kunne udsendes via et script i foreksempel Astroart.
astrojensen- Neutron star
Ekstremt godt billede, men… Det er M33, ikke M101!
Med de fine stjerner og ret gode FWHM, så burde der være MEGET at hente ved at forsøge at finde nætter med supergod seeing, også til galakser! Et billede i den skala, med en FWHM på 1.0″ burde jo næsten give et billede i verdensklasse.
Thomas, Bornholm
Frank Larsen- Super Nova
Hej Thomas
Ups – ja det har du sådanset ret i – det er M33. tsk tsk
…hmmm har vist opdaget en fejl i Voyager4 programmet – jeg er temmelig sikker på at der stod pinwheel Galaxy på kortet.
Jeg retter det ovenfor – tak!
astrojensen- Neutron star
Hej Frank
M33 kaldes også the “Pinwheel galaxy”, ligesom M101. Og M61…
Forvirrende.
Thomas, Bornholm
jesper- Neutron star
Vildt imponerende ATM projekt Frank
. Dit næste projekt må blive addaptiv optik (hvor svært kan det være 
).
Frank Larsen- Super Nova
tak – Jesper.
Adaptiv optik – Joda – det er ikke noget problem – jeg sakser bare et lensearray fra en gammel solcelle til wavefrontsensoren og smækker en 5-10stk 700kr’s piezostakke bagpå et tyndt spejl…..hov der røg udgifterne lige udenfor mit budget
– jeg er ikke i tvivl om at jeg kunne gennemføre det, men det ville blive for dyrt og kræve en masse softwareudvikling og systemet kræver i den grad masser af lys.. Så jeg tror egentlig jeg stopper her – selvom det kunne være mægtig skægt.
Frank Larsen- Super Nova
Et par billeder mere som viser hvordan tingene er skruet sammen:
Som det ses er der backfocus nok til at montere filterhjulet som kun er 25mm dybt.
Det bliver dog måske et problem hvis jeg vil køre ved F/6.3 da afstanden mellem korrektorlinse og guidecam – og dermed hoved CCD – bliver lidt stor. Jeg kan måske klare det ved at sætte en barlow på guidedelen da det flytter fokus lidt ud. På den måde kan hoved CCD monteres uden mellemringe og så forøges afstanden kun en smule.
Jeg har også en TS 0.8x reducer som jeg skal have leget lidt mere med og den skal bruge ca. samme backfocus. Har ikke fået den brugt endnu da jeg ikke kunne vurdere om aflange stjerner skyldtes reduceren eller guidning – det sidste er der styr på nu – så det skal prøves igen.Jeg planlægger iøvrigt at erstatte det minimale pickup spejl med et “Full pupil” hotmirror så jeg projicerer hele teleskopets synsfelt ud til guide kameraet. Guidekameraet skal så sidde på et XY-bord så det kan panoreres rundt i hele synsfeltet – så vil der altid kunne findes en guidestjerne.
Det bliver så NIR/IR der skal guides på og stjernerne bliver selvfølgelig lidt svagere end ved no-filter metoden. Heldigvis er de fleste stjerner mest lysstærke i NIR/IRDe næste to billeder viser systemet monteret på teleskopet – det er denne konfiguration der optog billederne ovenfor.
Jeg har en del kabelrod for tiden – jeg er endnu ikke kommet på plads i mit nye observatorie som stadig er en byggeplads.
Min chef har i øvrigt indvilget i at være behjælpelig med produktion af en mindre serie LAOG’ere i løbet af efteråret. Så evt. interreserede bør møde op til mit foredrag om aktiv optik på Lørdag på MAF starparty – der vil I få lejlighed til at præge designet mhst tilslutningsmuligheder og funktionalitet samt set LAOG i funktion hvis jeg kan sætte et laboratorie forsøg op indendørs.
Frank Larsen- Super Nova
Jeg forsøgte i øvrigt at finde nogle billeder på nettet af M33 i samme opløsning som mit – det viste sig at være sværere end jeg troede. Da jeg skulle helt APOD for at finde et der er bedre end mit (rent opløsningsmæssigt) og da jeg læste det var taget med en 16″ RCOS på en paramount ME gik det pludselig op for mig HVOR vildt det egentlig er det jeg har gang i…
Billedet jeg fandt er dette heldt vildt fantastiske billede – som med 7.5timers expo naturligvis er klasser over det jeg har lavet – men grundlægende skal man helt ned i de helt små detaljer for at finde mere opløsning:
M33 af Paul Mortfield og Stef CancelliTror jeg må forkæle den gamle LX200 lidt – gang på gang overrasker den mig når den får muligheden som her.
jesper- Neutron star
Hej Frank,
Ja dit resultat taler for sig selv, ingen tvivl om det.Med hensyn til addaptiv optik, så har jeg er spørgsmål som muligvis er lidt (læs meget) dumt: Kunne man ikke lave en software ækvivalent til addaptiv optik? Hvis man eksempelvis optog en normal Jupiter avi med planetkamera, bare med en laserstjerne i billedfeltet, og så analyserede stjernens deformering, frame for frame bagefter. Er det ren science fiction?
Frank Larsen- Super Nova
Hej Jesper,
Ikke et dumt spørgsmål.
Skal jeg forstå det sådan at:
a) du ville bruge sædvanlig planetteknik på Deepsky objekter ved høj framerate? – altså lucky imaging?
Nej duer ikke da objektkameraet skal være ekstremt følsomt for at fange fotoner nok – men på klarere objekter virker det fint – du har jo selv gjort det med Castro’s cigar for år tilbage og jeg har gjort det ved observation af dobbeltstjerner og eksempelvis Trapezet i Orion.b) Optage normale subs med hovedkameraet – ie. 5minutter og så samtidigt optage en avi med høj framerate af en af stjernerne i feltet (evt laserstjerne) og bruge informationerne heri til – på en eller anden genial måde – at korrigere/filtrere hovedkameraets billede?
Hmmm, måske – det er noget med PSF fitting og så for hver frame vurdere hvor stor en andel af den samlede eksponering der skal falde i de enkelte pixels. Hovedeksponeringen tæller alle fotonerne og avi’en giver den tidslige-rumlige fordeling som så kan bruges til at regnetilbage og danne et pseudobillede. – Det minder mig en del om en kombi af MaximumEntropi- og Lucy-Richardson Filtrering samt specklemapping. Det er ikke det samme som direkte korrigering af wavefronten – men jeg tror måske det er ladsiggørligt – skal lige tænke lidt dybere over det og finde ud af hvilke problemer der er med det.
Frank Larsen- Super Nova
Nu kom jeg i tanke om hvad problemet er (har diskuteret metoden tidligere):
hvis du forestiller dig et millisekund snapshot af en stjerne med webcam – så er den ofte deformeret ud til en form som intet har med bøjningsringe at gøre (nu taler jeg om store teleskoper 10″+). Det lys der er strukket ud ved vi principielt ikke hvor hører til – hører den til i midten eller i en af bøjningsringene og i såfald hvor? – det er et usikkerhedsprincip.
Så er der den tidslige opløsning. På meget lange eksponeringer vil vi jo kunne detekte meget svage objekter hvor fotonerne (som jo er diskrete events hvis vi ser på fotonens partikkel egenskab) jo kan ankomme med måske store brøkdele af sekunder imellem. Derfor er det ikke sikkert at den enkelte frame i avi’en skal medføre ændringer i hovedframen – for det er ikke sikkert at der ankom en foton til en given pixel på hoved CCD’en i netop den frame hvor der ankom en masse til guidesensoren.
Det er også et usikkerhedsprincip.Derfor kan vi ikke bare tage nogle ADU i en pixel og flytte dem til en anden pixel – for vi ved ikke hvilken pixel den skal flyttes til eller om eller hvor meget der skal flyttes.
Men måske kan der hentes noget trods disse usikkerheder – men seeingen skal være rimelig fra start og man skal ikke forvente at kunne bringe objekter på og under støjen frem.Håber det giver mening –
astrojensen- Neutron star
Den her tråd er altså i verdensklasse. Ren ATM-porno!
Thomas, Bornholm
- Emnet 'Lidemark Active Optics Guider' er lukket for nye svar.